Surrealistisk. Storartet. Disse ord kunne beskrive min oplevelse med JCI Danmark, da jeg ankom til JCIs Nationalkongres i Holstebro for at modtage JCI Danmarks The Outstanding Young Person pris. Jeg blev opvartet af JCI efter alle kunstens regler og fik en hjertevarm modtagelse. Det er først og fremmest en stor ære at modtage prisen, som tidligere var uddelt til ankerkendte navne som Bjørn Lomborg, Caroline Wozniacki, Lene Espersen, Ole Bornedal, Outlandish, Christian Stadil, Martin Lindström, Jason Watt og Søren Holmgren. Det er en stor anerkendelse for vores frivillige forbrugerorganisation Stop Spild Af Mad og vores 3 årige arbejde med fokus på madspild, som er begyndt at give genlyd i både medierne og blandt befolkningen.
Kunstneren og aktivisten Nadia Plesner samt SmartGuy.dk stifteren Christian Bjerre Kusk, som begge har min dybeste beundring og respekt, var blandt de nominerede til årets TOYP pris, og der er jeg er beæret at være med i sådan et fornemt selskab. Alle penge fra TOYP prisen vil gå ubeskåret som bidrag til produktionen af en Stop Spild Af Mad undervisningskampagne til skolerne, som vi allerede er begyndt at arbejde på. TOYP prisen er ikke blot en personlig anerkendelse. Det er en anerkendelse af at madspild et et problem, som bør tages yderst alvorligt. Madspild koster danskerne 16 mia. kroner om året, ja selv nu i finanskrise-tiden. Tidligere tiders brug-og-smid-væk kultur er heldigvis ved at vende og noget peger på at OPbrug er begyndt at blive mere trendy end FORbrug.
Men det går stadig langsomt. Alt for langsomt. Selv på trods af vores organisations 3 årige frivillige indsats, på trods af udgivelsen af vores reste-kogebog ”Stop spild af mad” med top-kokke som Camilla Plum og Thomas Rode, på trods af vi har bragt fokus på madspild i over 426 avisartikler, radio og TV, på trods af FN har nævnt os i deres rapport om madspild, på trods af vores medunderskrift på Joint Declaration Against Food Waste erklæringen til EU og FN samt medunderskrift på Miljøministerens Charter om Mindre Madspild, på trods af vores vedvarende lobbyisme til at få politikere og ministre op ad stolene – så går der stadig langsomt.
I november i år runder tallet på Jordens befolkning 7 milliarder. Ud at de 7 milliarder, sulter 925 millioner mennesker. Ifølge FN’s World Food Programme udgør sulten den største sundhedsrisiko i verden, som overstiger AIDS, malaria og tuberkulose tilsammen. På FAO’s kongres SAVE FOOD, som jeg talte på i Düsseldorf tidligere på året, har FAO afsløret nye tankevækkende tal: en tredjedel af verdens samlede fødevareforsyning kunne spares ved at reducere madspild – eller nok til at brødføde 3 milliarder mennesker! Det er trist at høre at det globale madspild udgør 1,3 milliarder ton om året. Især i en verden med hungerkatastrofer som i Afrikas Horn, hvor over 12 millioner mennesker sulter. Men på samme kontinent, Afrika, bliver der spildt korn til en værdi på omkring 20 milliarder kr. om året. Dette spildt mad kunne opfylde minimale årlige behov for fødevarer til mindst 48 millioner mennesker.
Nej, vi kan ikke sende vores madrester til de sultne børn i Afrika. Afrika har, udover reel nødhjælp, brug for hjælp til forbedring af deres landbrugsinfrastruktur, så maden når frem til folks maver, i stedet for at rådne op på markene. Det vi almindelige forbrugere kan gøre, er at stoppe madspild. At købe kun det, vi har brug for og bruge det vi har købt. Gemme madrester, i stedet for at smide dem ud. Vise omtanke. Madspild bidrager til 14% af den globale opvarmning, noget som ellers de fleste forbrugere er ikke klare over.
Flere kantiner og storkøkkener er begyndt at fokusere på madspild. Flere skoler er begyndt at undervise børn i mindre madspild. Revolutionen er så småt begyndt. Men der er brug for acceleration – og der er brug for bidrag fra aktører: både den private og den offentlige sektor, fødevareproducenter og detailhandlen, politikere og interesseorganisationer, kantiner og storkøkkener samt os, almindelige forbrugere.
Vi skal huske på at vi forbrugere har en fantastisk stor magt til at forandre tingene, til at stille krav og til at ændre verden. Lad os derfor stå sammen og sige nej til madspild. Lad os være den forandring, vi ønsker at se i verden.
