bragt i Dansk Handelsblad den 9. marts 2012 -
http://www.dhblad.dk
Flere aktører opfatter det straks som ”mindre vækst”, når de hører ordene ”mindre madspild”. Derfor er det på tide at belyse problemet. Vi skal hverken dyrke fattigdomskultur, forringe omsætningen eller nedlægge arbejdspladser. Vi skal derimod i at tænke i Lean principper: minimering af spild og optimering af hele værdikæden. Vi er på vej mod et paradigmeskift, hvor den nye verdens dagsorden - ikke mindst pga. den nye økonomi, Post-Growth Economy - kan betyde større grønne vækst. Både detailhandlen og biogasindustrien kan bidrage til at sætte den grønne vækst på dagsordenen.
Overforbrug og mangel på ressourcer
Overforbrug var en af de store temaer på den tyske regerings konference ”3rd Bonn Conference on International Development Policy 2012”– en optakt til FN’s Rio+20 konferencen - som jeg talte på sidst i januar. Verdens dilemma er, at overforbrugs-kulturen, som vi kender alt til her i Vesten, nu også er ved at få fat i de voksende økonomier og forbrugsmønstre i BRIC landene. En familie i Indien ønsker at have to biler, som er standard for os andre i Vesten.
Men fremtidsperspektiverne er dystre: allerede i 2030 skal vi have i størrelsesorden to kloder til at understøtte ressourcer til Vestens overforbrug. Den nye FN rapport viser, at om blot 20 år har Jordens befolkning brug for mindst 50% mere mad, 45% mere energi og 30% mere vand. I fremtiden vil der simpelthen ikke være ressourcer nok til at dække alle folks forbrug, og slet ikke hvis BRIC-landene følger i de vestlige fodspor, hvilket de allerede er godt i gang med. Mulige løsninger på dette omfattende problem skal findes i ny teknologi, bedre infrastruktur, optimering af værdikæden og minimering af spild. I dag smides der mad ud i verden, som ellers kunne havde brødfødt tre mia. mennesker.
Grøn vækst og grønne løsninger
På mit møde med Fødevareminister Mette Gjerskov i starten af januar fik jeg oplyst at den grønne vækst, herunder mindre madspild, kan blive et af fremtidens vigtigste fokusområder.
Ifølge nye tal fra Retail Institute Scandinavia mener hele 76 procent af danskerne, at butikkerne skal hjælpe et sundere valg på vej. Herunder bør der også kigges på detailhandlens årlige madspild, som topper de ca. 45.000 tons. Flere detailkæder, som for eks. REMA 1000, har allerede solid fokus på madspild. Men det går stadig alt for langsomt, og vores forbrugerorganisation ser gerne, at der bliver sat mere skub i tingene.
Ifølge nye tal fra Retail Institute Scandinavia mener hele 76 procent af danskerne, at butikkerne skal hjælpe et sundere valg på vej. Herunder bør der også kigges på detailhandlens årlige madspild, som topper de ca. 45.000 tons. Flere detailkæder, som for eks. REMA 1000, har allerede solid fokus på madspild. Men det går stadig alt for langsomt, og vores forbrugerorganisation ser gerne, at der bliver sat mere skub i tingene.
Flere muligheder og større indtjening
Mindre madspild behøver ikke betyde nedgang i butikkernes omsætning. Den engelske detailkæde Tesco har introduceret salg af fødevarer, der udløber samme dag, til stærkt nedsatte priser. Normalt plejer de danske detailkæder at smide madvarerne ud, også flere dage før udløbsdatoen. Men med Tescos model får detailkæden mulighed for at komme af med deres varer til kunder, som alligevel skal spise maden samme dag. Denne model kan både gavne butikkens omsætning samt hjælpede kunder, der skal bruge og spise maden samme dag.
Kunderne har ofte tendens til at tage den bageste mælk fra hylden, også selvom de skal bruge mælken samme dag. Dette resulterer ofte i, at den ældste mælk, der står forrest, ikke bliver købt og derfor smides ud. Hvis butikken derimod bevist hjælper kunden til at placere datovarerne forskellige steder, vil kunden have en større tilbøjelighed til at vælge mælken, som skal drikkes samme dag. Dette vil resultere i mindre udsmid, større indtjening for butikken samt en bedre CSR profil.
Løsninger mht. biogas bør også studeres nærmere. I dag er emballagen detailhandlens største forhindring for biogas løsninger, da maden skal ud af emballagen. Pilotprojekter i samarbejde med staten indeholdende aktivering af langtidsledige, som får til opgave at pakke maden ud af emballagen, inden den sendes på biogasanlægget, kan udgøre en mulig løsning. Derved vil man sørge for at maden, som alligevel ikke kunne undgås at ende som madspild, bliver udnyttet til grøn energi.
Men mindre madspild er alles ansvar – og ikke mindst forbrugernes. Derfor har Stop Spild Af Mad nu indledt et samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Forbrugerrådet om en landsdækkende kampagne mod madspild i 2012, rettet mod forbrugere. Når problematikken bliver angrebet fra alle sider, og vi løfter i en samlet flok, kan vi nå langt.
