fredag den 30. marts 2012

Jyllands-Posten - Hvorfor køber vi ind til skraldespanden?

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 30. marts 2012 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2012/03/30/paasken/


Ifølge Landbrug & Fødevarer viser nye tal, at påskemånedens madspild koster danskerne 1,4 mia. kr. Dansk Handelsblad skriver at vi kommer i år til at bruge ekstra mange penge på påskeindkøb, eftersom Påsken i år ligger i starten af måneden, hvor folk får løn og derfor har en tilbøjelighed til at hamstre eller købe ekstraordinært meget ind. Vi bruger med andre ord utallige timer i supermarkedet og på at slæbe maden hjem, hvorefter op til halvdelen af maden ender i skraldespanden.

Påskens madspild er ikke helt så stort som Julens, men udgør dog en betragtelig stor sum penge, som kunne spares eller bruges fornuftigt. Vores forbrugerbevægelse Stop Spild Af Mad har for nylig slået på tromme i medierne med en mindre oplysningskampagne ”Undgå madspild i Påsken” indeholdende gode råd om forebyggelse af madspild fra vores ekspert Birgitte Escherich. Vi gjorde det med et glimt i øjet og uden den løftede pegefinger.

Selvom undersøgelser viser, at vi danskere er blevet betydeligt bedre til at undgå madspild, skal Julens og Påskens madspild gribes helt anderledes and end resten af året. For disse to madspilds-højtider bunder nemlig i traditioner om, at der ikke må mangle noget på frokostbordet. At der ikke må kunne sættes en finger på noget og vi stolt kan fremvise et sandt orgie af et frokostbord. Hvis vi ønsker at gøre noget ved dette overflødighedshorn af mad, går vi i gang med at pille ved indgroede traditioner, som nærmest påbyder madspild. Folk hamstrer mad til Påsken, så der er nærmest undtagelsestilstand. Men husk, det her er ikke Nordkorea - vi har mad nok.

Der er mange måder, hvorpå man kan undgå Påskens madspild - bl.a. ved ikke at stille alle lækkerier frem på bordet på een gang. Man behøver for eks. ikke at tage hele osten frem på bordet, hvis man kan nøjes med den halve. Hvis hele osten bliver spist, kan man så stille den anden halvdel frem på bordet senere hen. Maden holder sig også længere i køleskabet, end hvis den har stået fremme på bordet i flere timer. Så det handler dybest set om at være en smule mere modig og turde at gøre op med traditionerne.