bragt i Jyllands-Posten den 23. april 2012 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2012/04/23/leverpostej/
Madspild er noget, der gang på gang bringer vores temperament i kog og som efterhånden er blevet et buzzword i det danske sprog. Det er naturligvis nemt for medierne at dæmonisere dem, der ligger nærmest ved højrebenet – nemlig detailhandlen. Billeder af butikkernes overfyldte affaldscontainere og de farvestrålende Skraldere skaber altid gode overskrifter og giver pressemæssigt gode billeder. Men fokusset på problemet bør udvides, da madspildets aktører både er detailhandlen, fødevareproducenterne, kantiner, restauranter, fødevareemballageproducenter og ikke mindst os selv – forbrugerne.
I sidste uge talte jeg på den finske regerings konference hos MTT Agrifood Research Finland i Helsinki i forbindelse med lancering af deres nye Foodspill projekt. Her viste de nye tal, at Finlands årlige madspild udgør ca. 400 mio. kilo, hvoraf husholdningerne har ansvaret for den største andel. Også de nye tal på det europæiske madspild fra Europa-Parlamantet viser, at fødevareproducenterne står for 39%, detailhandlen for 5%, restaurant- og cateringsektoren for 14% - og husholdninger for hele 42%. Med andre ord tegner dét madspild, som frivilligt eller ufrivilligt foregår hjemme hos os selv, sig for den største andel. Det er blot mindre interessant for medierne, da man hellere vil filme butikkernes bugnende affaldscontainere end Fru Jensens aflagte leverpostej.
Dét, jeg vil frem til, er, at medier og opinionsdannere (inklusiv undertengede) bør stræbe efter at udvide horisonten. Det næste er så at finde frem til de konstruktive løsninger. Jeg fornemmer på nuværende tidspunkt, at de fleste danskere – efter Stop Spild Af Mads små fire års intensive viften med madspilds-flaget – ved, at madspildet årligt koster Danmark 16 mia. kr. og udgør 63 kg pr. person. Og vi er alle i mere eller mindre grad bekendte med de omfattende fakta og problemets omfang. Yessir – been there, done that.
Dét, der er behov for nu, er reelle tiltag og konstruktive løsninger.
Løsninger som for eks. AgroTech, der har sparet Vestas 250.000 kr i madspild. Løsninger som madspildsprojektet på Rigshospitalet i 2011, der betød besparelser for knap 1 mio. kroner i råvareindkøb. Løsninger som doggybags på restauranterne i Albertslund kommune. Løsninger som Rema 1000s tiltag med styk-rabatter, køb-per-vægt grønt og specielle hylder til datovarer. Løsninger som udgivelsen af Stop Spild Af Mad’s reste-kogebog og vores kommende undervisningskampagne.
Fokus på madspild er godt, da det flytter holdninger og kalder til handling. Men det er også på tide med reelle og konstruktive tiltag, som i sidste ende sparer samfundet for milliarder.
Ganske snart lancerer Stop Spild Af Mad sammen med Landbrug & Fødevarer og Forbrugerrådet en omfattende kampagne mod madspild, rettet mod Hr og Fru Danmark. Vi har udarbejdet mange konstruktive tiltag og værktøjer, som bedre udnytter maden og dermed afstedkommer besparelser i husholdningen.
Madrevolutionen er begyndt.
