bragt i JydskeVestkysten den 3. februar 2013 -
http://fvm.dk/nyheder/nyhed/nyhed/vi-kan-handle-os-ud-af-madspild/
Omkring en tredjedel af verdens mad ender som affald. I Danmark er vi ikke bedre end resten af verden, men vi har gode forudsætninger for at gøre noget ved det. Både forbrugere, spisesteder, industri og detailhandel.
Længe før julen var overstået, havde skraldespanden nået mætningspunktet. Og det var bestemt ikke krøllet gavepapir alt sammen. Anden, flæskestegen, rødkålen og ris ala manden tyngede ikke kun i maven men lagde også ekstra kilo i skraldespanden.
Selvom vi danskere de seneste år er blevet mere bevidste om madspild, er der fortsat alt for meget mad, der bliver smidt ud. Og det er ikke kun i husholdningerne. Det sker hos landmanden og fiskerne, i fødevarevirksomhederne, i dagligvarebutikkerne og i kantiner og restauranter. 540.000 tons om året.
Den gode nyhed er, at vi kan gøre noget ved det. Ikke alene ved at tænke os om og planlægge, når vi køber ind, men på flere måder.
Der er allerede taget en række initiativer. Med hjælp fra Stop Spild Af Mad har flere restauranter indført doggybags, supermarkeder er begyndt at sælge krumme agurker, der før blev kasseret, og er tilbageholdende med at sælge fødevarer på tilbud i store mængder, som vi alligevel ikke kan spise, og frivillige organisationer uddeler overskudsmad tilhjemløse og socialt udsatte.
Der er allerede taget en række initiativer. Med hjælp fra Stop Spild Af Mad har flere restauranter indført doggybags, supermarkeder er begyndt at sælge krumme agurker, der før blev kasseret, og er tilbageholdende med at sælge fødevarer på tilbud i store mængder, som vi alligevel ikke kan spise, og frivillige organisationer uddeler overskudsmad tilhjemløse og socialt udsatte.
Rigtigt gode tiltag, der viser den sociale bevidsthed og den ressourceansvarlighed, der er så vigtig for, at vores samfund hænger sammen. Men der skal mere til.
I storkøkkener på landets sygehuse, plejehjem, i børnehaver, offentlige og private kantiner bliver der hver eneste dag smidt oceaner af mad i skraldespanden. Men samtidig har vi set, at der bliver kasseret meget mindre mad på sygehuse, der har valgt at satse på højere kvalitet. For det første fordi patienterne spiser op, når maden smager godt, og det er jo et kæmpe plus i betragtning af, at mange patienter lider af underernæring. Og for det andet fordi det simpelthen er nødvendigt at udnytte råvarerne optimalt for at få økonomien til at hænge sammen. Det er også det billede, der tegner sig i de storkøkkener, der har lagt om til økologi.
Fødevareministeriet støtter omlægning til økologisk drift, og har i hvert af årene 2012 og 2013 sat 28 millioner kroner af til, at spisesteder kan ændre fra konventionel til økologisk mad. Indtil videre har 343 kantiner og restauranter lagt om, så de har fået et økologisk spisemærke, og fra mange steder er meldingen, at de er holdt op med at smide så meget mad ud. Det hænger rigtig godt sammen med de økologiske principper om at passe godt på ressourcerne.
Men som i mange andre sammenhænge spiller økonomien en væsentlig rolle, og pengene rækker nu engang længere, når maden havner i maven og ikke i skraldespanden.
Dermed kan erfaringerne fra økologisk omlægning anvendes mange andre steder. Det handler om at minimere spildet og optimere både produktionen og det færdige produkt. I vores tilfælde går det ud på at bruge alle dele af for eksempel en gris og at forarbejde og tilberede kødet til velsmagende koteletter, skinker og frikadeller af høj kvalitet.
Nose-to-tail hedder et nyt koncept, der netop går ud på at udnytte hele dyret, når først det er slagtet. Her må vi erkende, at vi danskere ikke er så gode til at udnytte grisens tryne og hale, ører og tæer. Det er til gengæld kineserne, og den glædelige nyhed er, at vi har en stor og voksende eksport af blandt andet griseører grisehaler og grisetryner til Kina.
Det ligger helt i tråd med regeringens strategi om at vi skal eksportere mere til de store voksende markeder i udlandet, og Fødevareministeriet har for nylig gennemført et eksportfremstød i Kina sammen med Landbrug & Fødevarer.
Øget samhandel med blandt andet Kina kan altså også være med til at reducere madspild. Ikke mindst i et globalt perspektiv giver det god mening. FN har vurderet, at omkring en tredjedel af verdens fødevarer aldrig bliver spist, men ender som affald. Det gælder såvel i den rige del som i de fattige dele af verden. Og det er bekymrende. Ikke mindst når vi ved, at jordens ressourcer allerede er så pressede, at det bliver en kæmpe udfordring af producere mad nok til de ni milliarder mennesker, vi forventer at være i 2050. Hvis bare halvdelen af verdens madspild kunne forhindres, ville det betyde en kolossal forskel.
Her i Danmark er vi langt fra verdens sultproblemer, men med vores overskud har vi både mulighed for og en forpligtelse til at gå foran i kampen for at reducere madspild. Udover hvad vi hver især kan gøre for at udnytte maden bedre, ligger der en række udfordringer i fødevareindustrien og detailhandlen.
Det handler blandt andet om at forbedre afsætnings-kæderne, så der ikke går mad til spilde i processen fra jord til industri og videre til detailhandlen, og det handler om at udvikle nye teknologier og bedre emballager. Bedre emballager kan blandt andet give øget holdbarhed og sikre, at en stor del af maden ikke bliver hængende i emballagen, som vi kender det fra ketchupflasken og yoghurtkartonen.
Udviklingen af ny emballage, nye fødevareteknologier og logistiske løsningervil ikke alene kunne udnyttes til at begrænse madspild herhjemme, men kan også eksporteres og bruges i resten af verden. Sådan kan vi både bidrage til at løse en global problemstilling og skabe grønne arbejdspladser i Danmark.
Men uanset hvor meget vi anstrenger os for at begrænse madspild, vil der altid være madaffald. Derfor er det vigtigt at tænke på, hvordan vi slipper af med skraldet.
I dag er der stadig store mængder madaffald fra detailhandlen, der bliver sendt til forbrænding. Det betyder tab af næringsstoffer, som kunne udnyttes meget bedre. Hvis detailhandlen i stedet afleverede madaffald til blandt andet biogasanlæg, kunne det anvendes til CO2-neutral energi og gødning, der igen kunne bruges til produktion af nye fødevarer.
Der er altså mange muligheder for, at vi kan gøre noget ved madspildet, og både forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad og Fødevareministeriet er klar med en håndsrækning. Stop Spild Af Mad med frivilligt råd og bistand; Fødevareministeriet med støtte til forskellige projekter gennem Grønt Udviklings og Demonstrations Program, GUDP.
Problemet med tab af livsvigtige ressourcer i form af madspild er både lokalt og globalt. Og det er et problem, som vi alle sammen skal være med til at løse.