bragt i Jyllands-Posten den 20. februar 2013 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2013/02/20/syndere/
Den netop afgåede Pave Benedikt XVI har på sin Twitter skrevet en lidt barsk farvelhilsen til alle sine følgere: ”Vi må stole på den mægtige Guds barmhjertighed. Vi er alle syndere, men Hans nåde forvandler os og skaber os igen.”
Og den aldrende herre i Vatikanet har skam en pointe.
For uanset hvor Østerbro-spelt-hellige, klimafanatiske og øko-frelste vi er (eller rettere: bilder os ind at være), skal vi allesammen huske på, at vi er en del af det samme hamsterhjul – et system, som udleder CO2, et system, som bidrager til fråds og spild, et system, hvor folk smider mad ud, mens andre sulter og et system, som vi er født i.
Det tager mange generationer at ændre dette system. Og der skal arbejdes hårdt og målrettet på det.
For den utopiske verden med vedvarende energi, økologisk landbrug, mad nok til alle, fred i alle lande, klappeløver og hvad der ellers hører med, skal nok komme en dag. Det er – hvad enten vi er bevist om det eller ej – en verden, vi alle ønsker. En verden, hvor ingen lider, og en verden med fred og lykke på hele planeten.
Men vi er ikke i den verden i dag – og bare fordi man anlægger høns i sin baghave og iklæder sig økologske klæder, har man ikke reddet planeten. Det er et bidrag, indrømmet – men det sikrer een altså ikke en automatisk Nobels fredspris og middag med kongehuset.
Så lad os bare se det i øjnene, som den gamle Pave Benedikt XVI udtrykte: vi er alle syndere.
Ønsker vi at forandre verden, skal vi selv være en forandring, ja - men vi må ikke blindt tro, at verden bliver forandret fra een dag til den anden. For verden er stadig ussel, formørket, kold og egoistisk. Der er stadig uligheder og uretfærdigheder, ressourcekrise og spild. Og Jordens kassekredit er forlængst overtrukket. Alle gode intentioner og forandringer tager tid.
Og måske når vi mennesker inden da at køre vores egen civilisation i sænk og udslette hinanden og vores omgivelser.
Og må Guds nåde være med os, skulle det ske.