bragt i Dansk Handelsblad den 3. maj 2013 -
http://www.dhblad.dk
Mit hjerte bløder for detailhandlen.
Nogen tror fejlagtigt, at vores organisation er en flok vilde bz'ere, der gerne vil omstyrte det store stygge, kapitalistiske detail-imperium. Men intet kan være mere forkert, eftersom vi sågar frivilligt samarbejder med flere detailkæder - og i fremtiden givet vis endnu flere. Vi går ind for mindre madspild men bestemt også for øget vækst og bedre ressourceoptimering. Og de to sidstnævnte er så afgjort til detailhandlens fordel.
Fødevarer nedprioriteres
Nærmest dagligt ser jeg Dansk Handelsblads nyhedsbrev med triste overskrifter om detailhandlens konkurser, nedskæringer og underskud på bundlinjen. Det går rigtig skidt.
Men fornylig slog det mig, hvor der skal gøres en indsats og hvor een af nøglerne til detailhandlens opsving kan ligge: vejen frem mod bedre indtjening går gennem danskernes maver.
Vores nyeste Markedsanalyse om udviklingen i madspild foretaget af TNS Gallup for Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad viser, at danske forbrugerne går ind for mindre madspild, så de i stedet kan bruge pengene på andet end fødevarer. For den største del af forbrugerne er den vigtigste fordel ved at mindske madspildet at de sparer penge, så de får bedre råd til andet end fødevarer. Fødevarer af bedre kvalitet kommer i sidste række.
Dette bakkes yderligere op af tal fra Danmarks Statistik, som viser, at dansk detailhandel de seneste fem år har solgt 10% færre fødevarer. Set med madspildsbriller er det godt. Set med detailhandlens briller er det en katastrofe.
Mere maddannelse
Man skal med andre ord få danskerne til at købe fødevarer igen. Men ikke så de efterfølgende kan smide maden ud - men for at få bedre madvaner. Man skal tage fat i Danmarks "maddannelse".
Og når det handler om maddannelse, så halter danskerne bagud. Godtnok er Danmark et land med verdens bedste restaurant, verdens bedste kok, Nyt Nordisk Mad, Madkulturen, økologi, havtorn, ramsløg, Speltkulten og hvad der ellers følger med. Men dette når ikke ud til de brede masser: vi danskere gider ikke at bruge vores penge på ordentligt mad. Vi spiser alt for dårlig og for ussel mad. Flere store danske madpersonligheder som Bo Jacobsen og Francis Cardenau nikker allerede genkendende til det.
Den nyeste rapport fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet - leverer endda videnskabelig opbakning dertil: i 2008 tegnede fødevarerne sig for 10% af det samlede private danske forbrug. For 40 år siden tegnede fødevarerne sig for 19% af det private danske forbrug.
Mad på skoleskemaet
Vi skal være realistiske. Ikke alle danskerne har under finanskrisen råd til at handle i Torvehallerne, tid og overskud til at bage hjemmelavet speltbrød eller mulighed for at plukke hjemmegroede ramsløg. Og mange, rigtigt mange danskerne, vælger den nemme og hurtige løsning med færdiglavede fryseretter til aftensmad (med eller uden hestekød) eller junkfood takeaway.
Hvis vi skal have fat i danskernes madvaner, bør vi kigge på skolerne. Mere madlavning på skoleskemaet, maddannelse, husholdning, respekt for mad samt mindre madspild kan ikke bare lære børnene bedre madvaner. Nej, det kan også være med til at påvirke forældrene og sætte fokus på bedre madvaner derhjemme.
Stop Spild Af Mad er allerede i gang: til august lancerer vi vores første undervisningskampagne til skolerne i samarbejde med bl. a. Danmarks Lærerforening. Men der skal mere til end bare en sådan NGO indsats.
Hvis detailhandlen er interesseret i at få kunderne tilbage i butikkerne og dermed medvirke til bedre madvaner, maddannelse og større folkesundhed, bør detailhandlen rette blikket mod skolerne. Bakke op om madskoler og husholdningsforeninger, støtte de lokale madinitiativer samt gå aktivt ind i kampagner og formidling om bedre maddannelse. Allerede flere kæder har i dag fokus på madskoler og børn og unge - og de har fat i den lange ende.
Det er muligt at rette op på den danske befolknings madvaner - og her kan og må gøres en indsats. Og hvis alt dette samtidig medvirker til større folkesundhed, bedre oplysning, mindre madspild, oprør mod junkfood samt en bedre bundlinje i butikken - ja, så er det vel ikke så ringe endda.
Hermed indbyder Stop Spild Af Mad i hvert fald til et konstruktivt samarbejde.
