bragt i Jyllands-Posten den 10. august 2013 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2013/08/10/bigmother/
Forbrugere er jo små hjælpeløse stakler, som vi skal pakke ind i vat og må tage vare på. For uha, de er jo bare nogle forvirrede pus, som ikke kan tænke selv. Næh nej, de skal hjælpes.
Sådan lyder det nye mantra (også kaldet Big Mother syndromet) for de offentlige og halvoffentlige institutioner, der snart berettiger deres blotte og fulde eksistens ved netop at belære os stakkels, dumme forbrugere, så vi ikke behøver at tænke selv. Og så vi til sidst ingenting kan gøre uden deres hjælp og vejledning.
Føler man sig som forbruger magtesløs overfor junglen af miljømærker, klimaråd, genbrugsvejledninger og andet tilsyneladende uigennemskueligt, så et det godt at nogen tænker for os og skærer det hele ud i pap. For så skal vi ikke bruge vores tid på at tænke selv.
Tidligere snakkede man om ikke at bruge den løftede pegefinger, når man skal belære danskerne til at opføre sig ordentligt. Men i dag er Mor-skal-nok-tænke-på-dine-vegne-lille-skat tilgangen i stedet blevet mere reglen end undtagelsen, når diverse offentlige og halvoffentlige initiativer og kampagner skal opdrage os forbrugere til at blive bedre samfundsborgere.
For når man således automatisk antager, at Hr. og Fru Forbruger ikke kan tænke selv, gør man også folk ansvarsløse og fastholder forbrugere i de hjælpeløses rækker og adfærdsmønstre. Og dermed berettiger de statslige forvaltninger eller interesseorganisationer og lign. ofte deres eksistens, gør sig uundværlige og kommunikerer i evige spiraler til de dumme forbrugere, som ikke kan tænke selv. Disse kampagner forvandler også os forbrugere til en flok bevidstløse, passive og frem for alt umyndiggjorte lemminger.
Man kan vælge at fortsætte Big Mother metoden. Men man kan også vælge at kommunikere til forbrugere på at anden måde – ved hjælp af i stedet dét greb, man kalder Empowerment. At give magt til forbrugerne og appellere til, at de ved små og nemme personlige handlinger kan være med til aktivt at forandre verden.
I stedet for at tænke og handle på folks vegne, skal man give folk redskaber. For eksempel:
Du kan vælge Løsning A og gøre som du altid plejer og derved opnå præcis dét, du altid har opnået. Men du kan også vælge Løsning B og med dette redskab og denne handling både spare dine penge, gøre dit liv nemmere, få mere tid til dig selv og dine børn og samtidig bidrage til et bedre klima og en bedre verden. Men du bestemmer naturligvis selv.
Ved Løsning B giver man Hr. Og Fru Forbruger magt, medansvar og medbestemmelse på deres egen tilværelse. Og det vigtigste af det hele: man lader dem tænke selv, lærer dem at handle selv og vænner dem til selv at tage ansvar. Alternativet er, at Big Mother bare gør os stadig dummere og mere passive.
