bragt i Politiken den 18. maj 2014 -
http://www.politiken.dk
Hver anden dansker har det forrige år mindsket sit madspild. Det er især småbørnsfamilier, der smider færre grøntsager, brødskiver og andre rester ud, viser en undersøgelse fra Stop Spild Af Mad og Landbrug & Fødevarer. Noget tyder på, at alle de mange kampagner og tiltag mod madspild og den øgede opmærksomhed er begyndt at få fat i danskerne.
Mange tror fejlagtigt, at mindre madspild skal blive en trend. Men en trend er noget, der på et tidspunkt går over. Mindre madspild skal tværtimod blive til en tendens, som skaber positiv og vedvarende forandring i vores samfund. Derfor er vi også rigtig glade for at se, at så mange danske hjem tænker i alternative baner for at undgå at smide for mange gode madvarer ud. Den slags har vi også brug for i en større skala.
Vi skal se muligheder
Vi kommer aldrig til at have nul procent madspild. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Og af den enkle grund skal vi lære at se Danmarks årlige halve million ton madspild som en mulighed i stedet for en udfordring: Det handler om at tænke i vækst og nye arbejdspladser.
Én mulighed ville være at bruge overskudsproduktion – det kunne være skæve frugter og grøntsager - til pesto, chutney, supper og babygrød. En anden kunne være at tænke netværksprojekter og afsætningsmuligheder på alternative måder. Hospitaler kunne eksempelvis købe de madvarer, der ikke er flotte nok til at blive solgt i supermarkederne. I øjeblikket arbejder GTS-instituttet AgroTech faktisk på et netværksprojekt, hvor porrer med den forkerte størrelse i forhold til supermarkedernes krav bliver afsat til catering.
Der ville også opstå nye jobmuligheder, hvis hospitaler, hoteller, kongrescentre, storkøkkener og festivaler indførte madspildsansvarlige. Det kunne endda skabe behov for en ny form for uddannelse og endnu flere arbejdspladser.
Eksport af gode ideer
Den danske fødevaresektor er ved at blive ganske effektiv, og mange virksomheder har allerede gjort store fremskridt på området. Det er noget, som Danmark med stolthed kan fremvise og eksportere til andre lande i EU og resten af verden.
Heldigvis er madspild ikke kun på den danske dagsorden. Der skal jo en langt større indsats til, hvis det virkelig skal batte. I EU, FN, store organisationer, medier og hos tunge eksperter og opinionsdannere er madspild nu noget, der bliver talt om. Flere og flere konferencer finder sted overalt på kloden, og fokusset vokser. Det er positivt. Desværre ser vi også en del ”gammel madspild på nye tallerkener”. Nye rapporter koger suppe på gamle tal, og emner på konferencer gentager sig selv år efter år.
Tænk ud af boksen!
Konferencer og opmærksomhed er ikke nok i sig selv. Vi skal fremad, og vi skal tænke ud af boksen for at komme madspilden til livs og skabe nye muilgheder. Det er hverken konstruktivt eller produktivt, at diverse madspildsaktivister skælder ”onde kapitalister” ud i håb om forandring.
Hvis vi vil have virksomheder og folk til at arbejde med at reducere madspild, så skal vi gøre det attraktivt. Indsatsen skal kunne mærkes på bundlinjen, og det skal være positiv ting. Ideer til simple tiltag kan føre til store besparelser. En hotelkæde kan eksempelvis dokumentere langt færre udgifter ved at indføre mindre tallerkener ved buffeten. Så bliver det pludselig meget attraktivt at kæmpe mod madspild. Det samme gør det, når kantine- og storkøkkenmedarbejdere begynder at veje deres madspild for at finde ud af, hvor meget de egentlig smider ud.
Madspild giver hjælp til udsatte
Et øget fokus skaber gode forandringer og et stort engagement, hvor folk og virksomheder aktivt selv begynder at tage del i reduktionen af spildet, og dermed bliver en del af løsningen. Og vi kan komme endnu længere end det. Mulighederne er nemlig utallige. Madspild kan også udnyttes til biogas, dyrefoder og hjælp til socialt udsatte.
Flere gode hjælpeorganisationer som for eksempel Projekt Hjemløs aftager allerede i dag flere tons gratis overskudsfødevarer fra producenter, detailhandlen, catering og lignende. Al den gode mad giver de videre til hjemløse og socialt udsatte. Det samme gør Kirkens Korshær, Projekt Udenfor, Fundamentet, Morgencafeen og mange andre hjælpeorganisationer. Initiativer som disse har en enorm socialøkonomisk og samfundsmæssig værdi.
Det er dejligt at se, at gode ideer spreder sig. Nu er det så vigitgt, at initiativerne bliver sat i system og gjort endnu mere effektive til gavn for Danmarks voksende antal hjemløse. Stop Spild Af Mad arbejder i øjeblikket på at skabe et solidt system, hvor god overskudsmad nemt og hurtigt kan videreformidles til landets væresteder, herberger, asylcentre, kvindehjem, omsorgshjem og andre boformer for socialt udsatte uden de store behov for ekstern transport, lagre eller logistik. Det samme kunne vi overveje at gøre på EU-plan, hvor krisen har gjort mange husvilde.
Tanken ligger ikke EU fjern. Stop Spild Af Mads initiativ, som i øvrigt involverer førende aktører i fødevaresektoren, har fået økonomisk støtte af det europæiske fællesskab. Det giver nemlig mening, at EU’s medlemslande lærer af hinandens gode ideer. Derfor bør EU også for alvor tage handsken op, når det gælder madspild.
Madspild skal på EU's dagsorden
For et par år siden lød der en kraftig opfordring fra Europa-Parlamentet til resten af EU om at sætte mål for at reducere mængden af madspild med 50 procent inden 2025. Men mål er ikke nok i sig selv. De skal følges op af handling. Den nye EU-Kommission bør lave en egentlig handlingsplan for at sikre, at medlemslandene gør noget. Og vi kan meget vel benytte godkendelsesprocessen af de nye kommissærer – som finder sted lige efter valget til Europa-Parlament – til at aftvinge EU-Kommissionen løfter på madspildsfronten.
Det er vigtigt, at EU og alle dets medlemslande – også Danmark –begydner at se mindre madspild som en mulighed, der ikke bør gå til spilde. En mulighed for at skabe arbejdspladser og socialt engagement gennem gode ideer. Nye, positive og resultatorienterede tiltag skal til i hele kæden fra borger til medlemslande til EU.
Vi skal turde være ambitiøse, tænke i alternativer og holde hinanden op på bindende mål. Med det vil vi slå mange fluer med ét smæk. Det giver god mening.
