bragt i Politiken den 27. maj 2014 -
http://politiken.dk/debat/profiler/selinajuul/ECE2301613/mindst-holdbar-til-holder-ikke/
Salt udvundet af havvand er grundlæggende et millioner år gammelt produkt. Alligevel står der en udløbsdato på pakken, du har stående på hylden i køkkenskabet. Udløbsdato om måske bare to måneder. Linser, ris, kaffe, pasta og en masse andre langtidsholdbare produkter er også udstyret med datomærkningen ’mindst holdbar til’.
Der var turbo på debatten om madspild i maj: Hjemkommet fra Düsseldorf, hvor jeg talte på FN’s verdenskongres om madspild, blev jeg mødt med madspild på mange af de danske mediers dagsordener.
Først dommedagsprægede nyheder i den nye rapport fra FN’s Klimapanel IPCC, som beskrev fremtidens udfordringer for verdens fødevareproduktion i lyset af stigede klimaforandringer og eskalerende befolkningstilvækst.
Så den gode nyhed om, at vi danskerne på de seneste fem år er blevet bedre til ikke at fodre vores skraldespande. Og så til sidst – den nye politiske prøveballon fra EU’s politikerne om at fjerne ’mindst holdbar til’ datomærkninger fra visse typer fødevarer.
Mjah, hvis man fjerner datomærkninger fra madvarer, risikerer man så ikke, at folk vil smide mere mad ud, hvis de selv skal til at finde ud af, om maden er spiselig?
Og det er da godt, at EU’s politikerne vil mindske madspild af de langtidsholdbare produkter – men EU’s egne tal peger på, at det meste af madspildet ikke sker ved for gamle pakker ris eller kaffe – men tværtimod ved frugt, grønt, mejeripridukter og brød. Jo, ris og pasta ryger skam også ud, men først i tilberedt tilstand, fordi folk konsekvent tilbereder for meget mad.
En politisk debat om madspild sætter bestemt fokus på problemet, men løsningen skal tænkes grundigere igennem, og indsatsen skal koncentreres, hvor den batter noget. Og måske skal man kaste et blik i en ganske anden retning:
EU’s egne tal peger på, at 20 % af fødevarerne smides væk på grund af forvirring om datomærkninger. Lad os kigge på dem først.
’Sidste anvendelselsdato’ bliver brugt på korttidsholdbare fødevarer så som fersk kød og fersk fisk og lignende. Man skal helst ikke spise mad efter udløbet af ’sidste anvendelsesdato’.
Hvorimod ’mindst holdbar til’ datoen sættes på de langtidsholdbare fødevarer som pasta, ris, chokolade, knækbrød, müsli, mm. Selv Fødevarestyrelsen skriver på sin hjemmeside, at man sagtens kan spise mad, som har overskredet ’mindst holdbar til’, det er kun smagen, der vil ændre sig en anelse. ’Mindst holdbar til’ betyder med andre ord ikke ’giftigt efter’.
Dertil kommer forvirringen over datomærkningerne. Altingets fødevareanalyse viser, at 3 ud af 4 danskere ikke finder ’mindst holdbar til’ mærkningen særligt forståeligt, og vil gerne have, at formuleringen i stedet var ’bedst før’. Som i øvrigt allerede bruges på fødevarer i bl.a. Sverige og England.
Måske kunne det første skridt være at ændre ’mindst holdbar til’ til ’bedst før’, så begrebet blev mere forståeligt og logisk. Her kunne man allerede spare en masse danske husholdningers madspild og forvirring. Specielt hvis vi også går ud med noget mere målrettet information om at bruge sin sunde fornuft, inden man smider en pakke to dage for gamle cornflakes ud.
Dette handler ikke om at spise fordærvet mad, men derimod om at bruge sin sunde fornuft, smage og lugte på fødevarerne. Noget som vores bedste- og oldemødres generation gjorde som den største selvfølge, og noget som nutidens generationer har glemt – hvor den datoforskrækkede teenager smider en hel liter yoghurt ud for en sikkerheds skyld, også selvom yoghurten stadig har to dage til udløb.
Desværre virker det som om, at netop bedstemorfornuften har nået sin udløbsdato i dagens samfund, så måske er det først og fremmest den datomærkning, vi skal fjerne.
