bragt i Århus Stiftstidende den 26. november 2014 -
http://mim.dk/ministeren/ministerens-debatindlaeg/kronik-i-århus-stiftstidende-giv-madspildet-mere-modspil/
I Favrskov vil initiativet Del Maden samle overskudsmad ind fra fødevareproducenter, bagerier eller supermarkeder. I stedet for at ende i skraldespanden vil frivillige nu sørge for, at det bliver fordelt til væresteder eller krisecentre.
Aarhus Kommune har blæst til kamp mod madspildet, og senest har vi set virksomheden DinnerdeLuxe, som vil gøre op med madspild, åbne et nyt storkøkken i Viby.
Rundt omkring i landet spirer nye projekter frem, som alle er med til at give modspil til madspild.
Én ting står klart fra forbrugere og foreninger over restauranter og butikker til hospitaler og institutioner: Kampen mod madspild er i gang!
Men den er ikke vundet endnu, og der er behov for, at vi giver madspildet endnu mere modspil.
Vi er overbevist om, at det ikke kun er os, der ønsker det. Vi tror på, at både forbrugerne, butiksejerne, fødevareproducenterne, politikerne, ngo'erne og mange andre er enige.
Udfordringen
Ifølge Miljøministeriets tal udgør madspildet næsten en fjerdedel af det, vi smider i skraldespanden derhjemme.
Det bliver til over 260.000 tons madspild om året. Og vi ved fra undersøgelser, at fra servicesektoren, som for eksempel supermarkeder, restauranter og kantiner, bliver der hver eneste dag smidt mad ud svarende til, hvad der kan være i over 5.000 indkøbsvogne. Og så har vi ikke engang medregnet landbrug og fødevareindustrien.
Også skidt for pengepungen
Når vi smider mad ud, er det ikke kun spild af energi, vand, næringsstoffer og de sprøjtemidler, der bruges til at producere fødevarerne. Det er også skidt for pengepungen.
Derfor er madspild et centralt tema i miljøministerens kommende strategi for forebyggelse af affald.
Og allerede i denne uge lancerer vi et partnerskab med repræsentanter fra landbrug, industri, detailhandel, restauranter og forbrugerorganisationer som Stop Spild Af Mad.
For skal vi for alvor give modspil til madspild, skal der sættes ind i alle led - fra produktionen af fødevarerne til de ender på spisebordet. Det er afgørende, at vi får samlet alle aktører om samme bord. Madspild er alles ansvar.
For eksempel kan supermarkederne hjælpe ved at gøre det nemt og billigt at købe lige det, man har brug for, f. eks. ved at gøre det nemmere at købe ind i mindre portioner og sælge frugt og grønt efter vægt frem for stykpris.
Det er også en god idé at sætte datovarer ned i pris og få solgt varerne, inden maden bliver til madspild. Vi opfordrer samtidig detailhandlen til at efteruddanne deres butikspersonale, så alle medarbejdere ved, hvilke varer der giver mest madspild.
Hvad kan du selv gøre?
Vi har brug for både erhvervslivet, det offentlige og private organisationer som aktive medspillere i kampen mod madspild.
Men det er i den grad vigtigt, at kampen også bliver taget op hjemme i vores køkkener.
Her er tre gode råd til, hvad du selv kan gøre:
1) Julen står for døren. Og dermed også mange julefrokoster med bugnende borde, hvor der typisk er masser af mad i overskud. Alene ved at planlægge mængden af mad bedre, kan vi komme meget madspild til livs. Men man kunne også stå klar med beholdere eller doggy bags, så julegæsterne kan få del i resterne og tage dem med hjem.
2) Køb mindre ind og få mere tid med familien og vennerne. Planlæg aftensmad en uge ad gangen, så du kun behøver købe ind én gang. Gratis apps som »For resten«, »Aftensmad« og »Indkøbsliste« gør det nemmere at købe rigtigt ind og bruge resterne.
3) Lad være med at købe store mængder, hvis du ikke kan nå at få det spist. Du sparer ikke noget ved at gå efter mængderabatter, hvis du alligevel ikke har brug for så meget mad.
Ikke en flygtig trend
Nogle mener, at dét at give modspil til madspild bare er en flygtig trend. At danskerne ikke gider spise rester eller spare på madbudgettet, når højkonjunkturen kommer, og vi får flere penge mellem hænderne.
Vi tror det ikke.
For at passe på vores ressourcer er ikke noget, vi kun gør i trange tider.
At undgå madspild er netop tegn på overskud og hensyn. Jo mere overskud vi har, jo mere magter vi at gøre for at mindske madspildet.
Langt hen ad vejen handler kampen mod madspild om almindelig snusfornuft.
Vi sparer penge og tid, når vi ikke smider mad ud. Men vi er også overbevist om, at det spirende modspil til madspild har grobund i en voksende forståelse af, at vi kun har én planet at leve på.
Med stadig flere mennesker på jorden og eskalerende klimaforandringer har vi ikke længere råd til at dyrke fødevarer til skraldespanden.
Aarhus Kommune har blæst til kamp mod madspildet, og senest har vi set virksomheden DinnerdeLuxe, som vil gøre op med madspild, åbne et nyt storkøkken i Viby.
Rundt omkring i landet spirer nye projekter frem, som alle er med til at give modspil til madspild.
Én ting står klart fra forbrugere og foreninger over restauranter og butikker til hospitaler og institutioner: Kampen mod madspild er i gang!
Men den er ikke vundet endnu, og der er behov for, at vi giver madspildet endnu mere modspil.
Vi er overbevist om, at det ikke kun er os, der ønsker det. Vi tror på, at både forbrugerne, butiksejerne, fødevareproducenterne, politikerne, ngo'erne og mange andre er enige.
Udfordringen
Ifølge Miljøministeriets tal udgør madspildet næsten en fjerdedel af det, vi smider i skraldespanden derhjemme.
Det bliver til over 260.000 tons madspild om året. Og vi ved fra undersøgelser, at fra servicesektoren, som for eksempel supermarkeder, restauranter og kantiner, bliver der hver eneste dag smidt mad ud svarende til, hvad der kan være i over 5.000 indkøbsvogne. Og så har vi ikke engang medregnet landbrug og fødevareindustrien.
Også skidt for pengepungen
Når vi smider mad ud, er det ikke kun spild af energi, vand, næringsstoffer og de sprøjtemidler, der bruges til at producere fødevarerne. Det er også skidt for pengepungen.
Derfor er madspild et centralt tema i miljøministerens kommende strategi for forebyggelse af affald.
Og allerede i denne uge lancerer vi et partnerskab med repræsentanter fra landbrug, industri, detailhandel, restauranter og forbrugerorganisationer som Stop Spild Af Mad.
For skal vi for alvor give modspil til madspild, skal der sættes ind i alle led - fra produktionen af fødevarerne til de ender på spisebordet. Det er afgørende, at vi får samlet alle aktører om samme bord. Madspild er alles ansvar.
For eksempel kan supermarkederne hjælpe ved at gøre det nemt og billigt at købe lige det, man har brug for, f. eks. ved at gøre det nemmere at købe ind i mindre portioner og sælge frugt og grønt efter vægt frem for stykpris.
Det er også en god idé at sætte datovarer ned i pris og få solgt varerne, inden maden bliver til madspild. Vi opfordrer samtidig detailhandlen til at efteruddanne deres butikspersonale, så alle medarbejdere ved, hvilke varer der giver mest madspild.
Hvad kan du selv gøre?
Vi har brug for både erhvervslivet, det offentlige og private organisationer som aktive medspillere i kampen mod madspild.
Men det er i den grad vigtigt, at kampen også bliver taget op hjemme i vores køkkener.
Her er tre gode råd til, hvad du selv kan gøre:
1) Julen står for døren. Og dermed også mange julefrokoster med bugnende borde, hvor der typisk er masser af mad i overskud. Alene ved at planlægge mængden af mad bedre, kan vi komme meget madspild til livs. Men man kunne også stå klar med beholdere eller doggy bags, så julegæsterne kan få del i resterne og tage dem med hjem.
2) Køb mindre ind og få mere tid med familien og vennerne. Planlæg aftensmad en uge ad gangen, så du kun behøver købe ind én gang. Gratis apps som »For resten«, »Aftensmad« og »Indkøbsliste« gør det nemmere at købe rigtigt ind og bruge resterne.
3) Lad være med at købe store mængder, hvis du ikke kan nå at få det spist. Du sparer ikke noget ved at gå efter mængderabatter, hvis du alligevel ikke har brug for så meget mad.
Ikke en flygtig trend
Nogle mener, at dét at give modspil til madspild bare er en flygtig trend. At danskerne ikke gider spise rester eller spare på madbudgettet, når højkonjunkturen kommer, og vi får flere penge mellem hænderne.
Vi tror det ikke.
For at passe på vores ressourcer er ikke noget, vi kun gør i trange tider.
At undgå madspild er netop tegn på overskud og hensyn. Jo mere overskud vi har, jo mere magter vi at gøre for at mindske madspildet.
Langt hen ad vejen handler kampen mod madspild om almindelig snusfornuft.
Vi sparer penge og tid, når vi ikke smider mad ud. Men vi er også overbevist om, at det spirende modspil til madspild har grobund i en voksende forståelse af, at vi kun har én planet at leve på.
Med stadig flere mennesker på jorden og eskalerende klimaforandringer har vi ikke længere råd til at dyrke fødevarer til skraldespanden.
