bragt på Miljøministeriets Virksomhederudenaffald.dk den 10. februar 2015 -
http://www.virksomhederudenaffald.dk/blogs/forebyg-madspild-har-du-raad-til-lade-vaere
I dag har hver 2. dansker mindsket sit madspild i forhold til fem år siden. Mange gode og forebyggende initiativer er sat i gang i hele værdikæden og Danmarks største frivillige organisation mod madspild, Stop Spild Af Mad, har rundet 32.000 støttere. Det går den rigtige vej.
Når vi taler om et Danmark uden affald, skal vi også kigge på at forebygge madspildet. For ser man på EU’s affaldsforebyggelsehierarki, er forebyggelse noget, som vejer allertungest.
I dag sker der en del madspilds forebyggende initiativer, men der sker også en del symptombehandling. Det sidste begynder at fylde mere og mere i danskernes hverdag. Mange historier om de utallige skraldere eller donationer af overskudsmad til hjemløse gæster ofte i avisernes spalter. Begge er noget, der både fremkalder stærke følelser og sympati.
Men om man enten skralder, donerer overskudsfødevarer til lokale herberger eller omsætter sit madspild til biogas, selvom at alt dette er godt og prisværdigt, er dette blot symptombehandling.
I virkeligheden ville det gavne både samfundet og den grønne vækst, hvis den mad, som produceres, først og fremmest bliver solgt, spist og udnyttet til fulde.
Hermed siger jeg ikke, at man ikke skal hjælpe de socialt udsatte med gode overskudsfødevarer, eller forbyde skraldere – for der vil altid komme en vis form for madspild, som man alligevel ikke kan forebygge. Vores kommende landsdækkende initiativ "Overskudsmad" kommer netop til at hjælpe de lokale maddonorer til at videreformilde god og frisk overskudsmad til lokale hjælpeorganisationer og væresteder. Men selv overskudsmad er også symptombehandling.
Forebyggelse – noget, som ikke nødvendigvis fylder alle avisspalter – er i realiteten den bedste kilde til at udrydde madspildet, for at skabe et Danmark uden affald.
Her taler jeg ikke om at producere mindre, men om at producere klogere. Om at sælge klogere og spise klogere.
Hvad nu hvis I som hospital kan spare over 800.000 kr. årligt ved at mindske madspild, før maden bliver til spild?
Hvad nu hvis I som gartneri kan sælge jeres skæve og usælgelige grøntsager til foodservice og hospitaler og hermed få en større indtjening – over 2 mio. kr. årligt?
Hvad nu hvis I som detailkæde kan begynde at sælge deres gode datovarer, i stedet for at fylde dem i affaldscontaineren, og få en meget bedre bundlinje?
Hvad nu hvis I som familie mindskede jeres madspild og fik 7.200 kr. mere i jeres pengepung?
Har I så råd til at lade være?
For i virkeligheden drejer det sig ikke kun om at forebygge affald. Det drejer sig i sidste ende om noget så jordnært som at få større indtjening og at spare penge – i hele værdikæden fra jord til jord.
Denne dagsorden drejer sig om ganske sund fornuft – og kan findes både hos den røde og den blå politiske blok. Man behøver skam ikke at være Spelt-hipster eller en hattedame for at gå i gang med at forebygge affald.
Når vi taler om et Danmark uden affald, skal vi også kigge på at forebygge madspildet. For ser man på EU’s affaldsforebyggelsehierarki, er forebyggelse noget, som vejer allertungest.
I dag sker der en del madspilds forebyggende initiativer, men der sker også en del symptombehandling. Det sidste begynder at fylde mere og mere i danskernes hverdag. Mange historier om de utallige skraldere eller donationer af overskudsmad til hjemløse gæster ofte i avisernes spalter. Begge er noget, der både fremkalder stærke følelser og sympati.
Men om man enten skralder, donerer overskudsfødevarer til lokale herberger eller omsætter sit madspild til biogas, selvom at alt dette er godt og prisværdigt, er dette blot symptombehandling.
I virkeligheden ville det gavne både samfundet og den grønne vækst, hvis den mad, som produceres, først og fremmest bliver solgt, spist og udnyttet til fulde.
Hermed siger jeg ikke, at man ikke skal hjælpe de socialt udsatte med gode overskudsfødevarer, eller forbyde skraldere – for der vil altid komme en vis form for madspild, som man alligevel ikke kan forebygge. Vores kommende landsdækkende initiativ "Overskudsmad" kommer netop til at hjælpe de lokale maddonorer til at videreformilde god og frisk overskudsmad til lokale hjælpeorganisationer og væresteder. Men selv overskudsmad er også symptombehandling.
Forebyggelse – noget, som ikke nødvendigvis fylder alle avisspalter – er i realiteten den bedste kilde til at udrydde madspildet, for at skabe et Danmark uden affald.
Her taler jeg ikke om at producere mindre, men om at producere klogere. Om at sælge klogere og spise klogere.
Hvad nu hvis I som hospital kan spare over 800.000 kr. årligt ved at mindske madspild, før maden bliver til spild?
Hvad nu hvis I som gartneri kan sælge jeres skæve og usælgelige grøntsager til foodservice og hospitaler og hermed få en større indtjening – over 2 mio. kr. årligt?
Hvad nu hvis I som detailkæde kan begynde at sælge deres gode datovarer, i stedet for at fylde dem i affaldscontaineren, og få en meget bedre bundlinje?
Hvad nu hvis I som familie mindskede jeres madspild og fik 7.200 kr. mere i jeres pengepung?
Har I så råd til at lade være?
For i virkeligheden drejer det sig ikke kun om at forebygge affald. Det drejer sig i sidste ende om noget så jordnært som at få større indtjening og at spare penge – i hele værdikæden fra jord til jord.
Denne dagsorden drejer sig om ganske sund fornuft – og kan findes både hos den røde og den blå politiske blok. Man behøver skam ikke at være Spelt-hipster eller en hattedame for at gå i gang med at forebygge affald.
