bragt på Vores Omstilling den 4. februar 2015 -
http://mim.dk/ministeren/ministerens-debatindlaeg/kronik-på-voresomstillingdk-vi-oensker-et-danmark-uden-affald/
Danmark er blandt et af de lande i verden, der bruger flest ressourcer og skaber mest affald pr. indbygger. Hvis vi et øjeblik forestiller os, at affald er lig med penge, så er vi altså et af de lande, hvor vi smider flest penge direkte i skraldespanden. Den lader vi lige stå lidt.
Desværre er sammenligningen mellem affald og penge ikke noget, vi bare kan forestille os – det er faktisk virkelighed. Vi danskere smider mad, som sagtens kunne være spist, i skraldespanden. Vi smider vores tøj ud, selvom det vil kunne holde lang tid endnu, og vi kasserer elektronik, der virker ganske udmærket.
19. august var klodens ressourcer brugt op
Vi har et fælles ansvar for at passe på jordens ressourcer. I øjeblikket driver vi rovdrift på klodens ressourcer, og det i en hastighed som er uholdbar. Sidste år brugte vi globalt set alle de ressourcer, jorden naturligt kan genskabe på et år og mere til. Faktisk havde vi allerede brugt dem den 19. august. I hvert fald hvis man lytter til tænketanken Global Footprint Network. Det betyder, at hele efteråret var et stort overforbrug, hvor vi skubbede regningen foran os lige ind af døren til børneværelset og de kommende generationer. Der er behov for at tænke os om og finde nye måder at udnytte ressourcerne på.
Derfor lanceres nu fra politisk hold Strategi for affaldsforebyggelse. Den skal gøre det meget nemmere for virksomheder og forbrugere at bruge færre ressourcer – og skabe mindre affald. Visionen er at reducere spild og undgå, at værdifulde ressourcer bliver til affald.
Strategi for affaldsforebyggelse bygger på fem konkrete indsatsområder: Madspild, Bygge og anlæg, Tøj og tekstiler, Elektronik, og Emballage.
Som ambassadører for Strategi for affaldsforebyggelse er vi enige om visionen, nemlig et Danmark uden affald.
Vi skal kæmpe på ressourcer, ikke lønninger
Halvdelen af de danske industrivirksomheders omkostninger går til råvarer og forarbejdede materialer. Ifølge en analyse fra Copenhagen Economics har virksomhederne et bruttopotentiale for at forbedre ressourceeffektiviteten med 4,5 procent, hvis de bruger de eksisterende teknologier optimalt. Det svarer til mellem 9 og 19 kroner pr. arbejdet time. Det vil både gavne miljøet og virksomhedernes konkurrenceevne.
Det betyder fastholdelse af arbejdspladser.
Mange virksomheder arbejder allerede med deres egen ressourceeffektivitet i produktionen. Det giver billigere produkter, og det kan fastholde flere produktionsarbejdspladser i Danmark. Andre gør meget ud af at designe kvalitetsprodukter, der kan holde længere, og hvor forskellige dele kan genbruges og repareres. Det er godt for konkurrenceevnen, når vi bruger færre ressourcer, og når de produkter vi bruger, kan bruges igen senere.
Over 700 mio. kr. bliver fordelt i 2015 gennem statslige fonde, puljer og programmer til bl.a. at støtte omstillingen til en mere ressourceeffektiv produktion. Den udvikling får nu et ekstra skub, med nedsættelse af en task force, som undersøger, om der er regler, der skal gøres enklere, så virksomhederne bedre kan udnytte deres ressourcer bedre, ligesom brancherne og regeringen etablerer fire partnerskaber med fokus på henholdsvis bæredygtigt byggeri, tøj med længere levetid, madspil og plastemballage.
Dermed kan Strategi for affaldsforebyggelse styrke et Danmark, der konkurrerer på løsninger, ikke på lønninger – på ressourceeffektivitet, ikke på arbejdsvilkår.
Det kan betale sig at forbygge affald
Der er et stort uudnyttet potentiale for, at virksomheder kan blive bedre til at udnytte deres råvarer og ressourcer. En ny undersøgelse fra Miljøstyrelsen viser, at 38 procent af de virksomheder, der har iværksat initiativer til at nedbringe mængden af affald, også har oplevet, at de sparer udgifter til råvarer.
En virksomhed som IKEA bruger fx bæredygtighed som rettesnor i produktinnovation og -design, i samarbejdet med leverandører, i driften af varehuse og som pejlemærke for investeringer. For IKEA er bæredygtighed nemlig svaret på ressourceknaphed og stigende råvarepriser. Fx er affaldssortering ligefrem blevet en god forretning. De fem danske varehuse sorterer 90 procent af deres affald så omhyggeligt, at affaldet er blevet en ressource, IKEA tjener penge på.
Undersøgelsen fra Miljøstyrelsen viser også, at 41 procent af virksomhederne ikke ved, hvor meget de spilder. Og ca. en fjerdedel af virksomhederne har ikke iværksat tiltag, som skal forebygge affald.
Derfor har man fra politisk hold med input fra branchen udarbejdet en række konkrete redskaber til, hvordan virksomheder kan få overblik over, hvor i produktionen man spilder ressourcer, og hvordan man kan komme i gang med at forebygge affald.
Virksomhederne og borgerne har et fælles ansvar
Når vi taler om at forebygge affald, spiller både virksomheder og forbrugere en stor rolle. Vi har et fælles ansvar.
For virksomhederne handler det blandet andet om at designe produkterne og produktionsprocessen bedre. Kan produkterne produceres med materialer, som ikke indeholder problematiske stoffer? Kan de produceres, så der bruges færre ressourcer? Eller kan spildprodukter sælges videre til andre virksomheder, som kan udnytte dem i deres produktion?
Som forbruger kan man også gøre en forskel - og der er mange penge at spare for den enkelte! Ved at købe kvalitet der holder længere. Ved at dele boremaskinen med hinanden. Ved at sælge tøj, møbler og andet til genbrug – og ved at købe genbrug selv. Derfor handler forebyggelse af affald selvfølgelig om konkrete handlinger. Men det handler også i høj grad om holdninger!
Derfor skal vi gøre det nemmere, at træffe det grønne valg, men vi skal også i højere grad blive bevidste om, hvordan vores valg ved køledisken eller i tøjbutikken påvirker miljøet. Folk vil gerne gøre en forskel, men der skal uddannelse og oplysning til at give folk større bevidsthed om, hvilken forskel de selv kan gøre i hverdagen og hvilke kredsløb vi indgår i. Det starter allerede i folkeskolen, men det er et fælles ansvar.
Opgør med ”brug-og-smid-ud-kulturen”
Det forbrug vi har i dag, resulterer i et samlet materialeforbrug på mere end 20 tons og omkring 670 kg. husholdningsaffald om året pr. indbygger.. Dermed er Danmark blandt de lande i verden, der bruger flest ressourcer og skaber mest affald pr. indbygger.
Hvert år smider hver dansk familie i gennemsnit mad i skraldespanden for over 3.000 kr. Det svarer til mere end en måneds madindkøb. Hver dansker bruger hvad der svarer til ca. 16 kg. tekstiler om året, og at producere alene et par jeans kræver ca. 3.600 liter vand og 3 kg kemikalier. Det kræver 26 kg. ressourcer at producere en mobiltelefon på omkring 100 gram, og det kræver 442 kg. ressourcer at fremstille en bærbar computer. I 2012 var det samlede emballageforbrug i Danmark ca. 895.000 tons. Det svarer til ca. 160 kg pr. dansker.
Tallene taler næsten for sig selv, og det påvirker både vores pengepung og miljøet.
Men vi er slet ikke i tvivl om, at danskerne er klar til, at der skal ske noget andet end overforbrug og mere-mere-mere mentalitet. Vi er klar til at nyde højere kvalitet i længere tid og dele ting med hinanden og købe genbrug. Det er en trend, vi tydeligt kan se i de populære delebils-ordninger, den voksende udveksling af brugt tøj på nettet og den folkelige opbakning til forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad.
Dette skifte skal Strategi for affaldsforebyggelse understøtte ved at gøre det nemmere at handle grønt og vælge produkter og tjenesteydelser, der er produceret med færre ressourcer, har færre problematiske stoffer og producerer mindre affald. Det skal blandt andet ske ved at udbrede de kendte miljømærker, ved at sætte fokus på deleordninger, hvor fx en grundejerforening deler værktøj og haveredskaber, og gennem støtte til grønne ildsjæle. Den offentlige sektor kan desuden gå forrest og understøtte den grønne omstilling med sine indkøb.
Dit bidrag gør en forskel
Udviklingen til et mere ressourceeffektivt samfund kræver involvering og et tæt samarbejde mellem alt fra forbrugere og virksomheder til græsrødder og myndigheder. Det er et fælles ansvar at efterlade et sundt og bæredygtigt miljø til kommende generationer. Og det er til syvende og sidst det, det handler om: Hvis vi forebygger affald, mindsker vi presset på klodens ressourcer og kan skabe et mere bæredygtigt samfund for vores børn, samtidig med at vi styrker virksomhedernes konkurrenceevne. Vi håber, du har lyst til at bidrage.
Desværre er sammenligningen mellem affald og penge ikke noget, vi bare kan forestille os – det er faktisk virkelighed. Vi danskere smider mad, som sagtens kunne være spist, i skraldespanden. Vi smider vores tøj ud, selvom det vil kunne holde lang tid endnu, og vi kasserer elektronik, der virker ganske udmærket.
19. august var klodens ressourcer brugt op
Vi har et fælles ansvar for at passe på jordens ressourcer. I øjeblikket driver vi rovdrift på klodens ressourcer, og det i en hastighed som er uholdbar. Sidste år brugte vi globalt set alle de ressourcer, jorden naturligt kan genskabe på et år og mere til. Faktisk havde vi allerede brugt dem den 19. august. I hvert fald hvis man lytter til tænketanken Global Footprint Network. Det betyder, at hele efteråret var et stort overforbrug, hvor vi skubbede regningen foran os lige ind af døren til børneværelset og de kommende generationer. Der er behov for at tænke os om og finde nye måder at udnytte ressourcerne på.
Derfor lanceres nu fra politisk hold Strategi for affaldsforebyggelse. Den skal gøre det meget nemmere for virksomheder og forbrugere at bruge færre ressourcer – og skabe mindre affald. Visionen er at reducere spild og undgå, at værdifulde ressourcer bliver til affald.
Strategi for affaldsforebyggelse bygger på fem konkrete indsatsområder: Madspild, Bygge og anlæg, Tøj og tekstiler, Elektronik, og Emballage.
Som ambassadører for Strategi for affaldsforebyggelse er vi enige om visionen, nemlig et Danmark uden affald.
Vi skal kæmpe på ressourcer, ikke lønninger
Halvdelen af de danske industrivirksomheders omkostninger går til råvarer og forarbejdede materialer. Ifølge en analyse fra Copenhagen Economics har virksomhederne et bruttopotentiale for at forbedre ressourceeffektiviteten med 4,5 procent, hvis de bruger de eksisterende teknologier optimalt. Det svarer til mellem 9 og 19 kroner pr. arbejdet time. Det vil både gavne miljøet og virksomhedernes konkurrenceevne.
Det betyder fastholdelse af arbejdspladser.
Mange virksomheder arbejder allerede med deres egen ressourceeffektivitet i produktionen. Det giver billigere produkter, og det kan fastholde flere produktionsarbejdspladser i Danmark. Andre gør meget ud af at designe kvalitetsprodukter, der kan holde længere, og hvor forskellige dele kan genbruges og repareres. Det er godt for konkurrenceevnen, når vi bruger færre ressourcer, og når de produkter vi bruger, kan bruges igen senere.
Over 700 mio. kr. bliver fordelt i 2015 gennem statslige fonde, puljer og programmer til bl.a. at støtte omstillingen til en mere ressourceeffektiv produktion. Den udvikling får nu et ekstra skub, med nedsættelse af en task force, som undersøger, om der er regler, der skal gøres enklere, så virksomhederne bedre kan udnytte deres ressourcer bedre, ligesom brancherne og regeringen etablerer fire partnerskaber med fokus på henholdsvis bæredygtigt byggeri, tøj med længere levetid, madspil og plastemballage.
Dermed kan Strategi for affaldsforebyggelse styrke et Danmark, der konkurrerer på løsninger, ikke på lønninger – på ressourceeffektivitet, ikke på arbejdsvilkår.
Det kan betale sig at forbygge affald
Der er et stort uudnyttet potentiale for, at virksomheder kan blive bedre til at udnytte deres råvarer og ressourcer. En ny undersøgelse fra Miljøstyrelsen viser, at 38 procent af de virksomheder, der har iværksat initiativer til at nedbringe mængden af affald, også har oplevet, at de sparer udgifter til råvarer.
En virksomhed som IKEA bruger fx bæredygtighed som rettesnor i produktinnovation og -design, i samarbejdet med leverandører, i driften af varehuse og som pejlemærke for investeringer. For IKEA er bæredygtighed nemlig svaret på ressourceknaphed og stigende råvarepriser. Fx er affaldssortering ligefrem blevet en god forretning. De fem danske varehuse sorterer 90 procent af deres affald så omhyggeligt, at affaldet er blevet en ressource, IKEA tjener penge på.
Undersøgelsen fra Miljøstyrelsen viser også, at 41 procent af virksomhederne ikke ved, hvor meget de spilder. Og ca. en fjerdedel af virksomhederne har ikke iværksat tiltag, som skal forebygge affald.
Derfor har man fra politisk hold med input fra branchen udarbejdet en række konkrete redskaber til, hvordan virksomheder kan få overblik over, hvor i produktionen man spilder ressourcer, og hvordan man kan komme i gang med at forebygge affald.
Virksomhederne og borgerne har et fælles ansvar
Når vi taler om at forebygge affald, spiller både virksomheder og forbrugere en stor rolle. Vi har et fælles ansvar.
For virksomhederne handler det blandet andet om at designe produkterne og produktionsprocessen bedre. Kan produkterne produceres med materialer, som ikke indeholder problematiske stoffer? Kan de produceres, så der bruges færre ressourcer? Eller kan spildprodukter sælges videre til andre virksomheder, som kan udnytte dem i deres produktion?
Som forbruger kan man også gøre en forskel - og der er mange penge at spare for den enkelte! Ved at købe kvalitet der holder længere. Ved at dele boremaskinen med hinanden. Ved at sælge tøj, møbler og andet til genbrug – og ved at købe genbrug selv. Derfor handler forebyggelse af affald selvfølgelig om konkrete handlinger. Men det handler også i høj grad om holdninger!
Derfor skal vi gøre det nemmere, at træffe det grønne valg, men vi skal også i højere grad blive bevidste om, hvordan vores valg ved køledisken eller i tøjbutikken påvirker miljøet. Folk vil gerne gøre en forskel, men der skal uddannelse og oplysning til at give folk større bevidsthed om, hvilken forskel de selv kan gøre i hverdagen og hvilke kredsløb vi indgår i. Det starter allerede i folkeskolen, men det er et fælles ansvar.
Opgør med ”brug-og-smid-ud-kulturen”
Det forbrug vi har i dag, resulterer i et samlet materialeforbrug på mere end 20 tons og omkring 670 kg. husholdningsaffald om året pr. indbygger.. Dermed er Danmark blandt de lande i verden, der bruger flest ressourcer og skaber mest affald pr. indbygger.
Hvert år smider hver dansk familie i gennemsnit mad i skraldespanden for over 3.000 kr. Det svarer til mere end en måneds madindkøb. Hver dansker bruger hvad der svarer til ca. 16 kg. tekstiler om året, og at producere alene et par jeans kræver ca. 3.600 liter vand og 3 kg kemikalier. Det kræver 26 kg. ressourcer at producere en mobiltelefon på omkring 100 gram, og det kræver 442 kg. ressourcer at fremstille en bærbar computer. I 2012 var det samlede emballageforbrug i Danmark ca. 895.000 tons. Det svarer til ca. 160 kg pr. dansker.
Tallene taler næsten for sig selv, og det påvirker både vores pengepung og miljøet.
Men vi er slet ikke i tvivl om, at danskerne er klar til, at der skal ske noget andet end overforbrug og mere-mere-mere mentalitet. Vi er klar til at nyde højere kvalitet i længere tid og dele ting med hinanden og købe genbrug. Det er en trend, vi tydeligt kan se i de populære delebils-ordninger, den voksende udveksling af brugt tøj på nettet og den folkelige opbakning til forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad.
Dette skifte skal Strategi for affaldsforebyggelse understøtte ved at gøre det nemmere at handle grønt og vælge produkter og tjenesteydelser, der er produceret med færre ressourcer, har færre problematiske stoffer og producerer mindre affald. Det skal blandt andet ske ved at udbrede de kendte miljømærker, ved at sætte fokus på deleordninger, hvor fx en grundejerforening deler værktøj og haveredskaber, og gennem støtte til grønne ildsjæle. Den offentlige sektor kan desuden gå forrest og understøtte den grønne omstilling med sine indkøb.
Dit bidrag gør en forskel
Udviklingen til et mere ressourceeffektivt samfund kræver involvering og et tæt samarbejde mellem alt fra forbrugere og virksomheder til græsrødder og myndigheder. Det er et fælles ansvar at efterlade et sundt og bæredygtigt miljø til kommende generationer. Og det er til syvende og sidst det, det handler om: Hvis vi forebygger affald, mindsker vi presset på klodens ressourcer og kan skabe et mere bæredygtigt samfund for vores børn, samtidig med at vi styrker virksomhedernes konkurrenceevne. Vi håber, du har lyst til at bidrage.
