af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad
bragt i Ecoprofile.dk den 21. november 2010 -
http://www.ecoprofile.dk/thread-2119-GLOBAL-REDUKTION-AF-MADSPILD-INDEN-AR-2025.html
Madspild har omsider fået politikernes opmærksomhed. Miljøminister Karen Ellemann har sørget for, at forebyggelse af madspild er kommet på finansloven 2011 - for første gang nogensinde. Og nu ser det ud til at EU og FN skal forpligtes til en global reduktion af madspild på verdensplanen med mindst 50% inden år 2025.
Bekæmpelse af madspild en nødvendighed
Det er på tide at indse, at forebyggelse og bekæmpelse af madspild ikke længene bare er en mulighed - det er en nødvendighed. Vi har ikke længere tid til at overveje, hvorvidt vi kan smide den gode og spiselige mad i skraldespanden eller ej - vi er nødt til at handle.
Madspild koster det danske samfund 16 milliarder kroner om året. Ifølge Landbrug & Fødevarer smider en gennemsnitsfamilie mad ud for 10.000 kr om året - også på trods af finanskrisen og den anstrengte økonomi. Og når vi ser globalt, estimerer den engelske forfatter og ekspert på madspild, Tristram Stuart, at 10 % af jordens drivhusgasser udledes som følge af producerede fødevarer, som ikke bliver spist.
Derudover skriver The Guardian, at en ny rapport fra FN's fødevare- og landbrugsorganisation FOA afslører, at fødevarepriserne kan stige 10-20 % i 2011. Og når vi kigger frem i tiden, vurderer Fødevareminister Henrik Høegh, at alt tyder på, at vi i 2050 er 9 milliarder mennesker på Jorden - og til den tid bliver der brug for alle de fødevarer, vi kan producere. Madspild er altså ikke bare et klima- og et miljøproblem - det er også et ressourceproblem.
Global reduktion af madspild inden år 2025
Jeg har for nyligt talt om madspild i Europa-Parlamentet i Bruxelles på fødevarekonferencen "How to Transform Food Waste Into a Resource". Konferencen var arrangeret af den italienske organisation Last Minute Market med støtte fra EUs Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (AGRI), og formålet med konferencen var at diskutere og fremlægge løsninger vedrørende madspild. Konferencens deltagere var bl.a. organisationer som A.N.D.E.S. (Frankrig), FareShare (England), politikere som Paolo De Castro (Formand for Europa-Parlamentets Udvalg for Landbrugs- og Landdistrikterne), medlemmer af Europa-Parlamentet samt forskere og NGOer.
Ved konferencens afslutning var der fremlagt et fælles dokument, som skal videregives til EU og FN. Dokumentet indeholder forslag til bæredygtig anvendelse af fødevarer samt forpligtelse til global reduktion af madspild på verdensplan med mindst 50% inden år 2025.
Efter at havde talt om vores Stop Spild Af Mad-budskab i 45 stive minutter for diverse EU-politikere og andre beslutningstagere, var jeg efterladt med en følelse af usikkerhed: Vil der komme handling ud af konferencen? Vil EU og FN virkeligt forpligte sig til en verdensreduktion af madspild på mindst 50% inden året 2025? Eller vil alle de gode intentioner, taler og forslag, som blev fremlagt på konferencen, drukne i den bureaukratiske maskine og lobbyisme?
Måske ender COP16 i Mexico heller ikke med en global bindende klimaaftale. Efter at have været både taler og tilskuer på flere arrangementer i forbindelse med COP15 sidste december, har jeg observeret et gennemgående tema, som prægede de fleste arrangementer og prominente forskere: Global uenighed. Ikke overraskende endte COP15 med et resultat, som var langt fra det forventede. Vi har ikke tid til at vente – vi skal handle. Vi kan ikke vente på om politikere bliver enige på COP17, COP18, COP19, osv. Der skal handles, for polarisen smelter og den globale opvarmning accelererer.
Man kan vælge at lukke øjnene for det, man kan give solen hele skylden eller kan man vælge at tro at verden alligevel går under i december 2012, men man kan ikke benægte at der er en forandring i klimaet. Og uanset om menneskehedens anstrengelser på at rette op på klimaet i sidste ende vil vise sig at være forgæves eller ej, har vi ikke tid til at overveje, hvorvidt vi skal handle. For vi skal handle, og vi er nødt til at gøre et forsøg på at rette op på klimaet.
Vi handler
Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad tæller i dag over 6.000 medlemmer, deriblandt toppolitikere og opinionsdannere som Poul Nyrup Rasmussen, Villy Søvndal, Gitte Seeberg og madpersonligheder som Camilla Plum, Thomas Rode Andersen, Jan Hurtigkarl og mange flere. Vi har i over 60 medier sat madspild på dagsordenen og dermed konstruktivt påvirket den offentlige opinion i landsdækkende og regionale aviser samt i radio og tv. Derudover har Stop Spild Af Mad medvirket til at butikskæden Rema 1000 har droppet mængderabat i kædens alle 164 butikker og derved medvirket til mindre madspild.
Også regeringen er begyndt at interessere sig for forbrugerbevægelsen og sagen – og Stop Spild Af Mad indgår i Miljøministeriets Affaldsstrategi 2010 samt sidder i følgegruppen for Miljøstyrelsens affaldsforebyggelses kampagne 2010 "Brug mere - spild mindre" og rådgiver om mindre madspild. Miljøminister Karen Ellemann og jeg skrev en fælles kronik om madspild i Politiken i sommer, og til Kulturnatten havde vi et storartet arrangement i Miljøministeriet, hvor vi satte fokus på anvendelsen af gode madrester. Stop Spild Af Mad har derudover talt på de store konferencer i forbindelse med COP15 sidste år og har derfor også stiftet et internationalt netværk. Til februar udkommer Stop Spild Af Mad med en reste-kogebog i samarbejde med udvalgte danske top madpersonligheder og forlaget Gyldendal. Bogen vil indeholde opskrifter på lækre retter lavet af gode madrester.
Vær den forandring du ønsker at se i verden
Omsider skete det: Madspild er kommet på finansloven. Miljøminister Karen Ellemann har sørget for at forebyggelse af madspild er kommet på finansloven 2011 - for første gang nogensinde. Det er stort. Det er historisk. Men det berettiger ikke folk til at læne sig tilbage og tro at "nu er der omsider nogle, der tager sig af madspild". For hverken forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, Karen Ellemann eller en reste-kogebog kan stoppe folks madspild. Det er op til folk selv at holde op med at madspilde. Man kan heller ikke betale sig fra madspild med et månedligt girokort - det kræver en aktiv handling.
I 2010 fik astronomerne en del opmærksomhed, da en ny potentiel beboelig jordlignende planet, Gliese 581c, var opdaget på himlen. Gliese 581c blev relativt kort efter aflivet af de schweiziske forskere, som mente at den ikke fandtes alligevel. Og måske findes den så alligevel og er rent faktisk beboelig, men diverse eksperter har vurderet at det er bedst ikke at offentliggøre nyheden endnu. I så fald, hvis vi leger med tanken, vil den første menneskelige reaktion sandsynligvis være: “Hurra! Endnu en planet, som vi mennesker kan forpeste, forurene og tømme for ressourcer! Hvad venter vi på? Afsted til Gliese 581c!”
Det handler ikke kun om madspild. Det handler ikke kun om klima. Det handler om den menneskelige natur og den triste tendens, at vi mennesker ikke kan tage os sammen, se bort fra alle vores forskelligheder, se bort fra egoisme, se bort fra Mig-Mig-Mig-kulturen, se bort fra hvad-kan-jeg-få-ud-af-det-holdningen og begynde at bidrage til den store helhed. "Vi kan bare se på os selv for at vide, hvorfor det intelligente liv kan udvikle sig til noget, som ingen har lyst til at møde," sagde den engelske fysiker Stephen Hawking til BBC.
Kan vi mennesker ikke tage os sammen, før det er alt for sent? Skal der virkeligt blive så slemt her på Jorden, før vi kan indse at vi er nødt til at handle? Vi kigger på politikere, på beslutningstagere og NGOer og venter på at de begynder at gøre noget - at “de andre” vil tage sig af det. Men vi glemmer helt, at lige i denne sag kan vi alle være med til at gøre en forskel. Og det kræver hverken penge eller store anstrengelser, da vi er alle sammen løsningen på dette problem. Vi kan alle sammen bidrage til mindre madspild.
For hvis man vil blive den forandring, man ønsker at se i verden, skal man handle. “De andre” vil ikke handle for een. Og vi er nødt til at handle, før det er alt for sent.
mandag den 22. november 2010
mandag den 15. november 2010
DenOffentligeSektor.dk - Madspild har regeringens interesse
af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad
bragt i DenOffentligeSektor.dk den 15. november 2010 -
http://www.denoffentlige.dk/blog/madspild-har-regeringens-interesse
Madspild er et usynligt, men ret alvorligt problem i Danmark. Så alvorligt at Landbrug & Fødevarer har opgjort, at madspild koster danskerne 16 milliarder kroner om året. Det svarer til at en gennemsnitsfamilie smider årligt 10.000 kr i skraldespanden - vel at mærke på trods af finanskrisen. Derudover har Danmark ifølge Eurostat EU-rekord i skrald. Vi ligger på en 3. plads over de mest ressourceforbrugende lande i verden målt i forhold til indbyggertal, afslører den nye rapport fra WWF.
Det er tankevækkende. Tankevækkende at vi bor i velfærds-Danmark, hvor vi med den ene hånd spilder tonsvis af god spiselig mad, og med den anden betaler ulandshjælp til de sultne børn i Afrika.
Madspild har rødder i brug-og-smid-væk kulturen. Selvom Miljøstyrelsen har undersøgt at husstande står for 89% af madspildet i Danmark, skal man ikke glemme, at der er flere aktører, som er ansvarlige for madspild. Fødevareproducenter, som producerer mere mad, end der er behov for. Detailhandlen, som lokker folk til at købe mere mad, end de har brug for – for ikke at glemme al den gode mad, der ikke kan blive solgt, som butikkerne smider ud hver dag. Fødevareemballage, som forhindrer os i at få de sidste rester ud – nogle gange op til 25% af indholdet. Restauranter, bagerier, kantiner, den private og offentlige sektor, som smider tonsvis af god mad ud.
Men nu skal det være slut med madspildet – Miljøminister Karen Ellemann har sørget for at forebyggelse af madspild er kommet på finansloven 2011.
Handling
Jeg kommer oprindeligt fra Moskva, Rusland. Dengang under Kommunisme-tiden, var der ikke noget, der hed madspild. Man behandlede maden med stor respekt og omtanke - noget som mangler i Danmark. Da jeg som teenager, under praktik i et dansk bageri, blev beordret til at smide store sække af godt brød ud. Den oplevelse sad dybt i mig, og det fik mig til at handle.
I 2008 stiftede jeg Stop Spild Af Mad - en non-profit forbrugerbevægelse som giver mennesker gratis redskaber til at komme madspild til livs. I dag tæller vi over 6.000 medlemmer, deriblandt top-politikere som Poul Nyrup Rasmussen, Villy Søvndal, Bertel Haarder; top madfolk som Camilla Plum, Thomas Rode Andersen, Jan Hurtigkarl og mange flere. Vi har i over 60 medier sat madspild på dagsordenen og konstruktivt påvirket den offentlige opinion i landsdækkende og regionale aviser samt i radio og TV. Derudover har vi medvirket til at butikskæden Rema 1000 droppede mængderabat i alle kædens 164 butikker og derved medvirker til mindre madspild.
Regeringen er også begyndt at sætte fokus på madspild. Stop Spild Af Mad indgår i Miljøministeriets Affaldsstrategi 2010, og jeg sidder i følgegruppen for Miljøstyrelsens affaldsforebyggelses kampagne 2010 "Brug mere - spild mindre" og rådgiver herunder Miljøstyrelsen om mindre madspild.
Miljøminister Karen Ellemann og jeg skrev en fælles kronik om madspild i Politiken i sommer, og til Kulturnatten havde vi et stort arrangement i Miljøministeriet, hvor vi satte fokus på anvendelsen af gode madrester.
Spild Af Mad har talt på de største konferencer i forbindelse med Klimatopmødet COP15 sidste år - og i oktober i år, har Stop Spild Af Mad sat fokus på madspild i EU da jeg var gæstetaler på fødevarekonferencen "How to Transform Food Waste Into a Resource" i Europa-Parlamentet i Bruxelles, en konference for medlemmer af Europa-Parlamentet samt akademiske professorer og NGOer. Ved konferencens afslutning blev fremlagt et fælles dokument, som er under udarbejdelse af alle deltagende parter og som skal videregives til EU og FN. Dokumentet indeholder forslag til bæredygtig anvendelse af fødevarer samt forpligtelse til global reduktion af madspild på verdensplanen med mindst 50% inden år 2025. Dokumentet foreslår bl.a. at reduktion af madspild bliver en ny UN Millennium Development Goal.
Til februar udkommer Stop Spild Af Mad med en reste-kogebog i samarbejde med danske top madfolk og forlaget Gyldendal. Bogen vil indeholde opskrifter på lækre retter lavet af gode madrester. Et stort skridt fremad.
Alle vores resultater i Stop Spild Af Mad er skabt gennem ulønnet og frivilligt arbejde.
Vær den forandring du ønsker at se i verden
Madspild er kommet på finansloven. Det er stort. Det er historisk. Men det nytter ikke at folk læner sig tilbage og venter på at politikere, NGOer eller beslutningstagere begynder at gøre noget - at “de andre” vil tage sig af det.
Man kan heller ikke betale sig fra madspild med et girokort, for mindre madspild kræver en aktiv handling.
Vi behøver ikke at gå i gult tøj og slå på tromme eller lænke os til træer for at skabe forandring. Forandringen starter i det daglige. Det kræver blot en smule omtanke i hverdagen. Omtanke for ikke at smide de gode madrester ud. Omtanke for at klippe mademballagen op for at få det sidste mad ud. At bestemme over sit indkøb, i stedet for at lade sit indkøb bestemme over een. At købe kun dét man har brug for – og bruge dét man har købt. Vi kan ikke kræve at systemet og folk omkring os ændrer sig, hvis vi ikke ændrer os selv.
Om man gør det for klimaets skyld, for etikkens skyld eller for sin egen pengepungs skyld, er det sådan set underordnet. Bare man gør noget. For hvis man vil blive den forandring, man ønsker at se i verden, skal man handle. “De andre” vil ikke handle for os.
bragt i DenOffentligeSektor.dk den 15. november 2010 -
http://www.denoffentlige.dk/blog/madspild-har-regeringens-interesse
Madspild er et usynligt, men ret alvorligt problem i Danmark. Så alvorligt at Landbrug & Fødevarer har opgjort, at madspild koster danskerne 16 milliarder kroner om året. Det svarer til at en gennemsnitsfamilie smider årligt 10.000 kr i skraldespanden - vel at mærke på trods af finanskrisen. Derudover har Danmark ifølge Eurostat EU-rekord i skrald. Vi ligger på en 3. plads over de mest ressourceforbrugende lande i verden målt i forhold til indbyggertal, afslører den nye rapport fra WWF.
Det er tankevækkende. Tankevækkende at vi bor i velfærds-Danmark, hvor vi med den ene hånd spilder tonsvis af god spiselig mad, og med den anden betaler ulandshjælp til de sultne børn i Afrika.
Madspild har rødder i brug-og-smid-væk kulturen. Selvom Miljøstyrelsen har undersøgt at husstande står for 89% af madspildet i Danmark, skal man ikke glemme, at der er flere aktører, som er ansvarlige for madspild. Fødevareproducenter, som producerer mere mad, end der er behov for. Detailhandlen, som lokker folk til at købe mere mad, end de har brug for – for ikke at glemme al den gode mad, der ikke kan blive solgt, som butikkerne smider ud hver dag. Fødevareemballage, som forhindrer os i at få de sidste rester ud – nogle gange op til 25% af indholdet. Restauranter, bagerier, kantiner, den private og offentlige sektor, som smider tonsvis af god mad ud.
Men nu skal det være slut med madspildet – Miljøminister Karen Ellemann har sørget for at forebyggelse af madspild er kommet på finansloven 2011.
Handling
Jeg kommer oprindeligt fra Moskva, Rusland. Dengang under Kommunisme-tiden, var der ikke noget, der hed madspild. Man behandlede maden med stor respekt og omtanke - noget som mangler i Danmark. Da jeg som teenager, under praktik i et dansk bageri, blev beordret til at smide store sække af godt brød ud. Den oplevelse sad dybt i mig, og det fik mig til at handle.
I 2008 stiftede jeg Stop Spild Af Mad - en non-profit forbrugerbevægelse som giver mennesker gratis redskaber til at komme madspild til livs. I dag tæller vi over 6.000 medlemmer, deriblandt top-politikere som Poul Nyrup Rasmussen, Villy Søvndal, Bertel Haarder; top madfolk som Camilla Plum, Thomas Rode Andersen, Jan Hurtigkarl og mange flere. Vi har i over 60 medier sat madspild på dagsordenen og konstruktivt påvirket den offentlige opinion i landsdækkende og regionale aviser samt i radio og TV. Derudover har vi medvirket til at butikskæden Rema 1000 droppede mængderabat i alle kædens 164 butikker og derved medvirker til mindre madspild.
Regeringen er også begyndt at sætte fokus på madspild. Stop Spild Af Mad indgår i Miljøministeriets Affaldsstrategi 2010, og jeg sidder i følgegruppen for Miljøstyrelsens affaldsforebyggelses kampagne 2010 "Brug mere - spild mindre" og rådgiver herunder Miljøstyrelsen om mindre madspild.
Miljøminister Karen Ellemann og jeg skrev en fælles kronik om madspild i Politiken i sommer, og til Kulturnatten havde vi et stort arrangement i Miljøministeriet, hvor vi satte fokus på anvendelsen af gode madrester.
Spild Af Mad har talt på de største konferencer i forbindelse med Klimatopmødet COP15 sidste år - og i oktober i år, har Stop Spild Af Mad sat fokus på madspild i EU da jeg var gæstetaler på fødevarekonferencen "How to Transform Food Waste Into a Resource" i Europa-Parlamentet i Bruxelles, en konference for medlemmer af Europa-Parlamentet samt akademiske professorer og NGOer. Ved konferencens afslutning blev fremlagt et fælles dokument, som er under udarbejdelse af alle deltagende parter og som skal videregives til EU og FN. Dokumentet indeholder forslag til bæredygtig anvendelse af fødevarer samt forpligtelse til global reduktion af madspild på verdensplanen med mindst 50% inden år 2025. Dokumentet foreslår bl.a. at reduktion af madspild bliver en ny UN Millennium Development Goal.
Til februar udkommer Stop Spild Af Mad med en reste-kogebog i samarbejde med danske top madfolk og forlaget Gyldendal. Bogen vil indeholde opskrifter på lækre retter lavet af gode madrester. Et stort skridt fremad.
Alle vores resultater i Stop Spild Af Mad er skabt gennem ulønnet og frivilligt arbejde.
Vær den forandring du ønsker at se i verden
Madspild er kommet på finansloven. Det er stort. Det er historisk. Men det nytter ikke at folk læner sig tilbage og venter på at politikere, NGOer eller beslutningstagere begynder at gøre noget - at “de andre” vil tage sig af det.
Man kan heller ikke betale sig fra madspild med et girokort, for mindre madspild kræver en aktiv handling.
Vi behøver ikke at gå i gult tøj og slå på tromme eller lænke os til træer for at skabe forandring. Forandringen starter i det daglige. Det kræver blot en smule omtanke i hverdagen. Omtanke for ikke at smide de gode madrester ud. Omtanke for at klippe mademballagen op for at få det sidste mad ud. At bestemme over sit indkøb, i stedet for at lade sit indkøb bestemme over een. At købe kun dét man har brug for – og bruge dét man har købt. Vi kan ikke kræve at systemet og folk omkring os ændrer sig, hvis vi ikke ændrer os selv.
Om man gør det for klimaets skyld, for etikkens skyld eller for sin egen pengepungs skyld, er det sådan set underordnet. Bare man gør noget. For hvis man vil blive den forandring, man ønsker at se i verden, skal man handle. “De andre” vil ikke handle for os.
torsdag den 30. september 2010
Levnedsmiddel og Fødevaremagasinet - Madspild er alles ansvar
af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad
bragt i Levnedsmiddel og Fødevaremagasinet den 29. september 2010 -
http://www.logfmagasinet.dk/pdf/pdf%20til%20september%202010/logf%20september%202010.pdf
Madspild er et usynligt, men ikke desto mindre stort problem i Danmark. Ifølge Landbrug & Fødevarer, smider vi hvert år omkring 680.000 tons god spiselig mad direkte i skraldespanden.
Op imod en femtedel af den mad, vi køber, ender direkte som affald, hvilket svarer til, at en ud at fem indkøbsposer mad bliver fodret til skraldespanden. For de fleste mennesker står madspild ikke så højt på dagsordenen, for man kan jo bare købe noget nyt. Men hvis vi ser frem i tiden, vil vi se, at madspild både sætter enorme spor på klima og truer Jordens knappe ressourcer. Eksempelvis har den gode bøf en længere historie, man ikke lige tænker over. Historien rummer udryddelse af skove til fordel for landbruget, opdræt og slagtning af kvæg, nedfrysning og transport af kødet til frem til slutbrugerens supermarked på den anden side af Jorden – og alt dette til ingen verdens nytte, hvis bøffen oven i købet bare bliver smidt ud. Det samme gælder for fisk, fjerkræ, mejerivarer, frugt, grønt og – ja, rundt regnet alle typer mad, som bliver behandlet med samme mangel på omtanke og respekt.
Fødevareminister Henrik Høegh har for nylig påpeget, at vi i fremtiden omkring år 2050 er 9 milliarder mennesker på Jorden, og at vi ikke har mad nok til alle disse indbyggere, hvis vi fortsætter med at madspilde, som vi gør i dag. Og allerede i dag er klodens ressourcer blevet knappe, allerede i dag bør vi tænke på den klode, vi efterlader til vores børn og børnebørn. Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad blev født i frustration. Frustration over at være vidne til de enorme mængder mad, der bliver smidt ud i Danmark hvert år. Frustration over menneskernes passivitet og mangel på handling. Navnet Stop Spild Af Mad er et opråb – et opgør mod brug-og-smid-væk kulturen.
At tænke sig en lille smule om
I dag, ca. to år efter stiftelsen af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, har vi nået store resultater, vi kan være stolte af. Ved hjælp at 2 års ulønnet og frivilligt arbejde, lykkedes det os at få over 5.500 medlemmer i bevægelsen, at få sat madspild på dagsordenen i over 60 medier - landsdækkende og regionale aviser samt i radio og TV - få top politikere og store madpersonligheder til at bakke op om sagen og ikke mindst medvirke til, at butikskæden Rema 1000 har droppet mængderabat i alle kædens 164 butikker og derved medvirker til mindre madspild.
Den største sejr indtil videre har været, at både miljøminister Karen Ellemann samt fødevareminister Henrik Høegh nu for alvor går i aktion mod madspild. Miljøstyrelsens Affaldsforebyggelses Kampagne 2010 er i fuld forberedelse, med hjælp og rådgivning fra forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad. Sideløbende, sætter fødevareminister Henrik Høegh fokus på al den mad, der går til spilde - nogle gange er op til 25 procent - på grund af fødevareemballage.
Men vi hviler ikke på laurbærrene. Vi har mange tiltag, der udkommer i 2010 og 2011, og vi er kun lige begyndt. Men vi skal også huske på at forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad ikke kan komme madspild til livs – det er hele befolkningens indsats, der for alvor batter. Og denne gang kan man ikke betale sig fra madspild med et velgørende girokort, for det kræver en aktiv daglig indsats – en indsats, der er hverken kompliceret eller besværlig. Alt det der kræves, er at tænke sig en lille smule om.
En positiv og vedvarende forandring
Man skal ikke begynde at skælde ud eller pege fingre – for vi er alle sammen en del af problemet. Vi er alle sammen skyldige i madspild, men vi er også alle sammen en del af løsningen. Forbrugerne har til opgave at være mere opmærksomme, når de køber mad ind, så de kun køber den mængde mad, de får brugt og spist. Detailhandlen har til opgave ikke at tvinge sine kunder til at købe mere, end de har brug for. Og sørge for at få planlagt bedre og få solgt alle madvarer, så de ikke ender i affaldscontaineren. Fødevareproducenterne har til opgave kun at producere den mængde mad, der er behov for. Fødevareemballage producenter har til opgave at udvikle mere bæredygtig emballage, så forbrugeren får mulighed for at få den sidste rest mad ud af emballagen. Restauranter og kantiner har til opgave at planlægge bedre, så de nemmere kan levere den mængde mad, der er behov for, samt bruge den gode overskudsmad i stedet for at smide den ud. Kogebogsforfattere har til opgave at oplyse i kogebøgerne, hvad man kan gøre ved madrester, så maden ikke går til spilde. Bagerier har til opgave at formidle den gode og friske overskudsmad til hjemløse. Politikere og myndighederne har til opgave vedvarende at informere befolkningen om det store madspild, der fi nder sted – og give folk værktøjer til at komme madspild til livs. Og skolerne har til opgave at lære eleverne, allerede fra en tidlig alder, at have respekt for mad.
Det handler om en mentalitetsændring - det handler om en positiv og vedvarende forandring. Det handler om globalt medansvar. Og vi kan ikke undgå det, for alt sammen peger på, at det at mindske vores madspild er ikke et valg, men en nødvendighed. Om vi vil gøre det for at spare penge, for et bedre klima, for vores kommende generationer eller for at få bedre samvittighed overfor alle de mange mennesker i verden som sulter, er underordnet. Bare vi gør noget. Bare vi går i gang. Og det er nu, vi skal gøre det. Ikke i morgen. Ikke om ti år. Men nu - for tiden er ved at løbe ud.
bragt i Levnedsmiddel og Fødevaremagasinet den 29. september 2010 -
http://www.logfmagasinet.dk/pdf/pdf%20til%20september%202010/logf%20september%202010.pdf
Madspild er et usynligt, men ikke desto mindre stort problem i Danmark. Ifølge Landbrug & Fødevarer, smider vi hvert år omkring 680.000 tons god spiselig mad direkte i skraldespanden.
Op imod en femtedel af den mad, vi køber, ender direkte som affald, hvilket svarer til, at en ud at fem indkøbsposer mad bliver fodret til skraldespanden. For de fleste mennesker står madspild ikke så højt på dagsordenen, for man kan jo bare købe noget nyt. Men hvis vi ser frem i tiden, vil vi se, at madspild både sætter enorme spor på klima og truer Jordens knappe ressourcer. Eksempelvis har den gode bøf en længere historie, man ikke lige tænker over. Historien rummer udryddelse af skove til fordel for landbruget, opdræt og slagtning af kvæg, nedfrysning og transport af kødet til frem til slutbrugerens supermarked på den anden side af Jorden – og alt dette til ingen verdens nytte, hvis bøffen oven i købet bare bliver smidt ud. Det samme gælder for fisk, fjerkræ, mejerivarer, frugt, grønt og – ja, rundt regnet alle typer mad, som bliver behandlet med samme mangel på omtanke og respekt.
Fødevareminister Henrik Høegh har for nylig påpeget, at vi i fremtiden omkring år 2050 er 9 milliarder mennesker på Jorden, og at vi ikke har mad nok til alle disse indbyggere, hvis vi fortsætter med at madspilde, som vi gør i dag. Og allerede i dag er klodens ressourcer blevet knappe, allerede i dag bør vi tænke på den klode, vi efterlader til vores børn og børnebørn. Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad blev født i frustration. Frustration over at være vidne til de enorme mængder mad, der bliver smidt ud i Danmark hvert år. Frustration over menneskernes passivitet og mangel på handling. Navnet Stop Spild Af Mad er et opråb – et opgør mod brug-og-smid-væk kulturen.
At tænke sig en lille smule om
I dag, ca. to år efter stiftelsen af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, har vi nået store resultater, vi kan være stolte af. Ved hjælp at 2 års ulønnet og frivilligt arbejde, lykkedes det os at få over 5.500 medlemmer i bevægelsen, at få sat madspild på dagsordenen i over 60 medier - landsdækkende og regionale aviser samt i radio og TV - få top politikere og store madpersonligheder til at bakke op om sagen og ikke mindst medvirke til, at butikskæden Rema 1000 har droppet mængderabat i alle kædens 164 butikker og derved medvirker til mindre madspild.
Den største sejr indtil videre har været, at både miljøminister Karen Ellemann samt fødevareminister Henrik Høegh nu for alvor går i aktion mod madspild. Miljøstyrelsens Affaldsforebyggelses Kampagne 2010 er i fuld forberedelse, med hjælp og rådgivning fra forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad. Sideløbende, sætter fødevareminister Henrik Høegh fokus på al den mad, der går til spilde - nogle gange er op til 25 procent - på grund af fødevareemballage.
Men vi hviler ikke på laurbærrene. Vi har mange tiltag, der udkommer i 2010 og 2011, og vi er kun lige begyndt. Men vi skal også huske på at forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad ikke kan komme madspild til livs – det er hele befolkningens indsats, der for alvor batter. Og denne gang kan man ikke betale sig fra madspild med et velgørende girokort, for det kræver en aktiv daglig indsats – en indsats, der er hverken kompliceret eller besværlig. Alt det der kræves, er at tænke sig en lille smule om.
En positiv og vedvarende forandring
Man skal ikke begynde at skælde ud eller pege fingre – for vi er alle sammen en del af problemet. Vi er alle sammen skyldige i madspild, men vi er også alle sammen en del af løsningen. Forbrugerne har til opgave at være mere opmærksomme, når de køber mad ind, så de kun køber den mængde mad, de får brugt og spist. Detailhandlen har til opgave ikke at tvinge sine kunder til at købe mere, end de har brug for. Og sørge for at få planlagt bedre og få solgt alle madvarer, så de ikke ender i affaldscontaineren. Fødevareproducenterne har til opgave kun at producere den mængde mad, der er behov for. Fødevareemballage producenter har til opgave at udvikle mere bæredygtig emballage, så forbrugeren får mulighed for at få den sidste rest mad ud af emballagen. Restauranter og kantiner har til opgave at planlægge bedre, så de nemmere kan levere den mængde mad, der er behov for, samt bruge den gode overskudsmad i stedet for at smide den ud. Kogebogsforfattere har til opgave at oplyse i kogebøgerne, hvad man kan gøre ved madrester, så maden ikke går til spilde. Bagerier har til opgave at formidle den gode og friske overskudsmad til hjemløse. Politikere og myndighederne har til opgave vedvarende at informere befolkningen om det store madspild, der fi nder sted – og give folk værktøjer til at komme madspild til livs. Og skolerne har til opgave at lære eleverne, allerede fra en tidlig alder, at have respekt for mad.
Det handler om en mentalitetsændring - det handler om en positiv og vedvarende forandring. Det handler om globalt medansvar. Og vi kan ikke undgå det, for alt sammen peger på, at det at mindske vores madspild er ikke et valg, men en nødvendighed. Om vi vil gøre det for at spare penge, for et bedre klima, for vores kommende generationer eller for at få bedre samvittighed overfor alle de mange mennesker i verden som sulter, er underordnet. Bare vi gør noget. Bare vi går i gang. Og det er nu, vi skal gøre det. Ikke i morgen. Ikke om ti år. Men nu - for tiden er ved at løbe ud.
mandag den 20. september 2010
Jyllands-Posten - Menneskeheden har måske en udløbsdato
af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad
bragt i Jyllands-Posten den 20. september 2010 -
http://jp.dk/opinion/breve/article2188612.ece
http://www.stopspildafmad.dk/artikler/jyllandspostendebat.jpg
Hvordan kan det være, at så mange af os mennesker er blevet til flokdyr, som forventer, at ”de andre” vil løse verdens problemer - alt fra at mindske madspild til at minimere CO2-udslip - for os?
Hvor er vores civilisation på vej hen? Vi fører krige, vi udsletter hinanden, og vi ødelægger naturen og klimaet, alt imens vi lever i en farverig selvbedøvelse og lykkelig illusion om, at “de andre” vil klare ærterne for os. Vi tænker ikke langsigtet.
Vi tænker ikke på, hvordan vores handlinger påvirker naturen og omgivelserne. Vi er blevet bedre - jo, lidt bedre. Er blevet mere bæredygtige ifølge Danmarks Statistik. Er begyndt at smide mindre mad ud. Er begyndt at tage cyklen i stedet for bilen. Men er det på grund af finanskrisen og den økonomiske nedtur, at vi er blevet mere påpasselige og sparsommelige med vores ting og mad? Og vil vi igen smide store mængder god mad ud, så snart det økonomiske opsving atter melder sin ankomst?
Forskere på Niels Bohr Instituttet slog alarm, da deres nyeste beregninger viste, at havene i løbet af de næste 100 år vil stige med op til 1,2 meter på grund af den menneskeskabte globale opvarmning som følge af udledningen af CO2 og andre drivhusgasser. Bjørn Lomborg har for nylig udtalt, at klimaforandringer bliver en af menneskehedens største udfordringer.
Og klimaforandringer kommer tættere og tættere på os - alene i sommer var store motorvejsstrækninger i København oversvømmet, og 370 danske huse fik store vandskader på grund af det kraftige regnfald.
Vil endnu et klimatopmøde løse problemerne? Kan vores race virkelig tage sig sammen, se bort fra alle vores forskelligheder, se bort fra egoisme, se bort fra mig-mig-mig-kulturen, se bort fra hvad-kan-jeg-få-ud-af-det-holdningen og begynde at bidrage til den store helhed? Kan vi virkelig blive den forandring, vi ønsker at se i verden? Kan kampagner for større bæredygtighed og mindre madspild virkelig flytte bjerge? Eller er de bare en del af symptombehandlingen, alt imens vi afventer et økonomisk opsving, så vi kan fortsætte, som vi plejer?
Måske har den engelske fysiker Stephen Hawking ret: Måske kan vi mennesker ikke tage os sammen, før det er alt for sent. Og måske er det heller ikke meningen, at vi skal.
Måske har menneskeheden en udløbsdato.
bragt i Jyllands-Posten den 20. september 2010 -
http://jp.dk/opinion/breve/article2188612.ece
http://www.stopspildafmad.dk/artikler/jyllandspostendebat.jpg
Hvordan kan det være, at så mange af os mennesker er blevet til flokdyr, som forventer, at ”de andre” vil løse verdens problemer - alt fra at mindske madspild til at minimere CO2-udslip - for os?
Hvor er vores civilisation på vej hen? Vi fører krige, vi udsletter hinanden, og vi ødelægger naturen og klimaet, alt imens vi lever i en farverig selvbedøvelse og lykkelig illusion om, at “de andre” vil klare ærterne for os. Vi tænker ikke langsigtet.
Vi tænker ikke på, hvordan vores handlinger påvirker naturen og omgivelserne. Vi er blevet bedre - jo, lidt bedre. Er blevet mere bæredygtige ifølge Danmarks Statistik. Er begyndt at smide mindre mad ud. Er begyndt at tage cyklen i stedet for bilen. Men er det på grund af finanskrisen og den økonomiske nedtur, at vi er blevet mere påpasselige og sparsommelige med vores ting og mad? Og vil vi igen smide store mængder god mad ud, så snart det økonomiske opsving atter melder sin ankomst?
Forskere på Niels Bohr Instituttet slog alarm, da deres nyeste beregninger viste, at havene i løbet af de næste 100 år vil stige med op til 1,2 meter på grund af den menneskeskabte globale opvarmning som følge af udledningen af CO2 og andre drivhusgasser. Bjørn Lomborg har for nylig udtalt, at klimaforandringer bliver en af menneskehedens største udfordringer.
Og klimaforandringer kommer tættere og tættere på os - alene i sommer var store motorvejsstrækninger i København oversvømmet, og 370 danske huse fik store vandskader på grund af det kraftige regnfald.
Vil endnu et klimatopmøde løse problemerne? Kan vores race virkelig tage sig sammen, se bort fra alle vores forskelligheder, se bort fra egoisme, se bort fra mig-mig-mig-kulturen, se bort fra hvad-kan-jeg-få-ud-af-det-holdningen og begynde at bidrage til den store helhed? Kan vi virkelig blive den forandring, vi ønsker at se i verden? Kan kampagner for større bæredygtighed og mindre madspild virkelig flytte bjerge? Eller er de bare en del af symptombehandlingen, alt imens vi afventer et økonomisk opsving, så vi kan fortsætte, som vi plejer?
Måske har den engelske fysiker Stephen Hawking ret: Måske kan vi mennesker ikke tage os sammen, før det er alt for sent. Og måske er det heller ikke meningen, at vi skal.
Måske har menneskeheden en udløbsdato.
tirsdag den 24. august 2010
Danmarks Lærerforening - Forandring og det globale medansvar
af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad
bragt på Danmarks Lærerforenings portaler ErnaeringogSundhed.dk, Undervisere.dk og Folkeskolen.dk den 24. august 2010 -
http://www.ernaeringogsundhed.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=63607
http://www.undervisere.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=63607
http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=63607
Ansvar er typisk noget "de andre" kan tage sig af. Politikere. Beslutningstagere. Opinionsdannere. De andre. Mig-mig-mig-generationen synes, at ansvar er usexet.
Man kan jo betale sig fra ansvaret med et månedligt girokort til en godgørende organisation eller ved at melde sig ind i en velgørende Facebook-gruppe. Så kan man atter igen haste tilbage til den kollektive selvbedøvelse med god samvittighed. Hvis man nu observerer vores race, os mennesker, vil man undre sig. Undre sig over, hvorfor vi mennesker ikke tager et større ansvar og gør noget aktivt i vores planets nuværende tilstand, som fra et andet perspektiv må ligne et skib, der sejler i den forkerte retning. Et skib, hvis besætning og passagerer hverken kan finde ud af at enes eller blot samarbejde.
Klimatopmøde på forkert kurs
I december 2009 gjorde menneskeheden det første globale forsøg på at få rettet skibet op. Klimatopmødet COP15 fyldte alle nyheder og avisforsider, mens Danmarks hovedstad blev forvandlet til noget, der lignede en krigszone; med lavtflyvende helikoptere i døgndrift, omfattende demonstrationer, kampklare betjente, Hjemmeværnet på hvert et gadehjørne og en overflod af sorte præsidentlimousiner og sikkerhedsfolk. Vores lille andedam blev forvandlet til en Hollywood actionfilm med farverige guvernører, tilstrømmende aktivister, hjerteskærende klimasange, imponerende klimakulisser i bybilledet samt alverdens topledere og forhandlere samlet i Bella Center. Det var første gang i verdenshistorien, at så mange regeringschefer var samlet på eet sted. Ironisk nok må alene COP15s bidrag til alverdens CO2-udslippet havde været enormt.
Global ulighed
Efter selv at have været både taler og tilskuer på flere arrangementer i forbindelse med COP15, observerede jeg et gennemgående tema, som prægede de fleste arrangementer: nemlig global uenighed. Flere prominente forskere og opinionsdannere havde gode, men meget forskellige tilgange til, hvordan man mindsker global opvarmning. Så forskellige, at en almindelig forbruger måtte føle sig aldeles forvirret og handlingslammet. Tydeligt fremgik det, at vi mangler en fælles standardisering, det kræver at nå til enighed om en retning, som kan redde verdensklimaet. Og så hjalp det naturligvis ej heller på det samlede indtryk, at regeringsledere på stribe kastede håndklædet i ringen og rejste hjem uden rigtigt at havde udkæmpet kampen for klimaet. Det var skuffende at se verdens nationer ikke kunne blive enige om en redningsplan. Tænk om vi i stedet for at fokusere på hinandens forskelle, fokuserede på hinandens ligheder.
Alle skal tage ansvar for verdensklimaet
Ingen tvivl om, at det nye årtis gennemgående tema er bæredygtighed. Vi er alle sammen en del af løsningen - ikke kun politikere og beslutningstagere. Derfor er det mindst ligeså vigtigt, at befolkningen også tager aktiv del i at redde verdensklimaet og påtager sig et større medansvar. "De andre" gør det ikke for os. Vi har ikke tid til at vente på, om politikere måske kan blive enige på COP16, COP17, COP18 og så videre. Vi er også nødt til at handle selv. Forskere på blandt andet Niels Bohr Instituttet er begyndt at slå alarm, da deres nyeste beregninger viser, at havene vil stige med op til 1,2 meter i løbet af de næste 100 år på grund af den menneskeskabte globale opvarmning som følge af udledningen af CO2 og andre drivhusgasser. Jyllands-Posten bragte i foråret en tankevækkende artikel, som giver menneskeheden 10 år tilbage, før nogle naturforandringer for alvor begynder at træde i kraft.
Hvad enten man vælger at lukke øjnene for det, så ændrer det ikke på det faktum, at vores verden er i forandring. Og måske handler det dybest set ikke kun om CO2-udslip. Måske handler det dybest set om at gøre en ende på menneskers globale uansvarlighed. Den uansvarlighed har mange ansigter. Den fås i form af en stor pøl af plastikaffald på størrelse med to gange delstaten Texas, der flyder rundt i Atlanten lige nu. Den viser sig ved at folk efterlader et langt spor af affald på vejen, ironisk nok lige efter en COP15 klimademonstration, som lige netop handlede om bæredygtighed.
Danmark har EU-rekord i skrald
Hvordan kan det for eksempel være at Danmark, som var vært for Klimatopmødet i december sidste år, samtidig har EU-rekord i skrald? De nye tal fra Miljøstyrelsen og Eurostat sætter vores ellers meget bæredygtige land i et noget anderledes perspektiv. Måske kan Miljøstyrelsens affaldsforebyggelses kampagne 2010 "Brug mere - spild mindre", som jeg selv sidder i følgegruppen for, ændre nogle holdninger og bidrage til at bringe skibet på ret kurs. Miljøminister Karen Ellemanns og min fælles kronik i Politiken forleden har markeret starten på indsatsen mod affald og madspild, men en sådan kampagne kan ikke - hvor prisværdig den end er - løse problemerne medmindre at alle - både politikere, beslutningstagere, opinionsdannere og befolkningen - tager aktiv del i at gøre en ende på denne form for ligegyldighed og globalt uansvarlighed.
Blot handler det om at have en smule omtanke i hverdagen. Omtanke for ikke at smide resten af den gode og friske mad ud, bare fordi man er for doven til at gå hen og sætte den i fryseren. Omtanke for at få shampoo'en brugt helt op, inden man åbner en ny. Omtanke for at bruge en genanvendelig indkøbspose til indkøb, i stedet for købe nye plastikposer hver eneste gang. Og der er mange flere eksempler og visdom at hente, bare spørg repræsentanter fra krigsgenerationen. Små skridt ender med at gøre en stor forskel.
Forbrugerrevolutionen er så småt på vej
Egentligt handler det ikke om knaphed og besparelser, selvom man kunne forledes til at tro det ovenpå finanskrisen. Det handler om respekt og omtanke for jordens resurser. Film som "An Inconvenient Truth", "The Age of Stupid" og "Food, Inc." er, uanset om man er enig eller uenig med dem, vigtige opråb til forbrugere og gode bud på de mange milepæle i den nye bølge, som ikke blot handler om bæredygtighed, men som også appellerer til den globale opvågning. En opvågning, der lokker menneskeheden til at lære at stille spørgsmål til tilværelsen, til at vågne op fra den kollektive selvbedøvelse og til at begynde at fokusere på det store perspektiv. Lige nu ser det ud til at forbrugerrevolutionen så småt er ved at begynde.
Uanset om den bæredygtige bølge vil gøre det sexet for borgerne at besøge den lokale genbrugsstation, om den udstyrer virksomhedernes CSR-profiler med selvgode glorier udadtil, eller om den rent faktisk vil betyde at flere folk begynder at tænke og handle mere bæredygtigt i hverdagen - ja, så kan man ikke benægte, at der er en bølge i gang.
Forandring er en nødvendighed
I stedet for "hvad kan jeg få ud af det"-mentaliteten, bør vi begynde at tænke i baner af "hvordan kan jeg bidrage til den store helhed". Globalt medansvar starter ikke med "de andre", politikerne eller eksperterne - det starter med een selv. Faktisk er olieudslippet i Den Mexicanske Golf ikke kun BPs skyld. Det er vores allesammens - menneskenes - skyld. Fordi vi kører i biler, som bruger olie. Fordi vi bruger plastic. Fordi vi har en brug-og-smid-væk kultur. Og fordi vi er ukritiske overfor industrien og vi affinder os med nuværende løsninger, i stedet for at kræve bæredygtige alternativer. Derfor er vi nødt til at forandre os. Forandring er ikke bare en mulighed - forandring er en nødvendighed.
bragt på Danmarks Lærerforenings portaler ErnaeringogSundhed.dk, Undervisere.dk og Folkeskolen.dk den 24. august 2010 -
http://www.ernaeringogsundhed.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=63607
http://www.undervisere.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=63607
http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=63607
Ansvar er typisk noget "de andre" kan tage sig af. Politikere. Beslutningstagere. Opinionsdannere. De andre. Mig-mig-mig-generationen synes, at ansvar er usexet.
Man kan jo betale sig fra ansvaret med et månedligt girokort til en godgørende organisation eller ved at melde sig ind i en velgørende Facebook-gruppe. Så kan man atter igen haste tilbage til den kollektive selvbedøvelse med god samvittighed. Hvis man nu observerer vores race, os mennesker, vil man undre sig. Undre sig over, hvorfor vi mennesker ikke tager et større ansvar og gør noget aktivt i vores planets nuværende tilstand, som fra et andet perspektiv må ligne et skib, der sejler i den forkerte retning. Et skib, hvis besætning og passagerer hverken kan finde ud af at enes eller blot samarbejde.
Klimatopmøde på forkert kurs
I december 2009 gjorde menneskeheden det første globale forsøg på at få rettet skibet op. Klimatopmødet COP15 fyldte alle nyheder og avisforsider, mens Danmarks hovedstad blev forvandlet til noget, der lignede en krigszone; med lavtflyvende helikoptere i døgndrift, omfattende demonstrationer, kampklare betjente, Hjemmeværnet på hvert et gadehjørne og en overflod af sorte præsidentlimousiner og sikkerhedsfolk. Vores lille andedam blev forvandlet til en Hollywood actionfilm med farverige guvernører, tilstrømmende aktivister, hjerteskærende klimasange, imponerende klimakulisser i bybilledet samt alverdens topledere og forhandlere samlet i Bella Center. Det var første gang i verdenshistorien, at så mange regeringschefer var samlet på eet sted. Ironisk nok må alene COP15s bidrag til alverdens CO2-udslippet havde været enormt.
Global ulighed
Efter selv at have været både taler og tilskuer på flere arrangementer i forbindelse med COP15, observerede jeg et gennemgående tema, som prægede de fleste arrangementer: nemlig global uenighed. Flere prominente forskere og opinionsdannere havde gode, men meget forskellige tilgange til, hvordan man mindsker global opvarmning. Så forskellige, at en almindelig forbruger måtte føle sig aldeles forvirret og handlingslammet. Tydeligt fremgik det, at vi mangler en fælles standardisering, det kræver at nå til enighed om en retning, som kan redde verdensklimaet. Og så hjalp det naturligvis ej heller på det samlede indtryk, at regeringsledere på stribe kastede håndklædet i ringen og rejste hjem uden rigtigt at havde udkæmpet kampen for klimaet. Det var skuffende at se verdens nationer ikke kunne blive enige om en redningsplan. Tænk om vi i stedet for at fokusere på hinandens forskelle, fokuserede på hinandens ligheder.
Alle skal tage ansvar for verdensklimaet
Ingen tvivl om, at det nye årtis gennemgående tema er bæredygtighed. Vi er alle sammen en del af løsningen - ikke kun politikere og beslutningstagere. Derfor er det mindst ligeså vigtigt, at befolkningen også tager aktiv del i at redde verdensklimaet og påtager sig et større medansvar. "De andre" gør det ikke for os. Vi har ikke tid til at vente på, om politikere måske kan blive enige på COP16, COP17, COP18 og så videre. Vi er også nødt til at handle selv. Forskere på blandt andet Niels Bohr Instituttet er begyndt at slå alarm, da deres nyeste beregninger viser, at havene vil stige med op til 1,2 meter i løbet af de næste 100 år på grund af den menneskeskabte globale opvarmning som følge af udledningen af CO2 og andre drivhusgasser. Jyllands-Posten bragte i foråret en tankevækkende artikel, som giver menneskeheden 10 år tilbage, før nogle naturforandringer for alvor begynder at træde i kraft.
Hvad enten man vælger at lukke øjnene for det, så ændrer det ikke på det faktum, at vores verden er i forandring. Og måske handler det dybest set ikke kun om CO2-udslip. Måske handler det dybest set om at gøre en ende på menneskers globale uansvarlighed. Den uansvarlighed har mange ansigter. Den fås i form af en stor pøl af plastikaffald på størrelse med to gange delstaten Texas, der flyder rundt i Atlanten lige nu. Den viser sig ved at folk efterlader et langt spor af affald på vejen, ironisk nok lige efter en COP15 klimademonstration, som lige netop handlede om bæredygtighed.
Danmark har EU-rekord i skrald
Hvordan kan det for eksempel være at Danmark, som var vært for Klimatopmødet i december sidste år, samtidig har EU-rekord i skrald? De nye tal fra Miljøstyrelsen og Eurostat sætter vores ellers meget bæredygtige land i et noget anderledes perspektiv. Måske kan Miljøstyrelsens affaldsforebyggelses kampagne 2010 "Brug mere - spild mindre", som jeg selv sidder i følgegruppen for, ændre nogle holdninger og bidrage til at bringe skibet på ret kurs. Miljøminister Karen Ellemanns og min fælles kronik i Politiken forleden har markeret starten på indsatsen mod affald og madspild, men en sådan kampagne kan ikke - hvor prisværdig den end er - løse problemerne medmindre at alle - både politikere, beslutningstagere, opinionsdannere og befolkningen - tager aktiv del i at gøre en ende på denne form for ligegyldighed og globalt uansvarlighed.
Blot handler det om at have en smule omtanke i hverdagen. Omtanke for ikke at smide resten af den gode og friske mad ud, bare fordi man er for doven til at gå hen og sætte den i fryseren. Omtanke for at få shampoo'en brugt helt op, inden man åbner en ny. Omtanke for at bruge en genanvendelig indkøbspose til indkøb, i stedet for købe nye plastikposer hver eneste gang. Og der er mange flere eksempler og visdom at hente, bare spørg repræsentanter fra krigsgenerationen. Små skridt ender med at gøre en stor forskel.
Forbrugerrevolutionen er så småt på vej
Egentligt handler det ikke om knaphed og besparelser, selvom man kunne forledes til at tro det ovenpå finanskrisen. Det handler om respekt og omtanke for jordens resurser. Film som "An Inconvenient Truth", "The Age of Stupid" og "Food, Inc." er, uanset om man er enig eller uenig med dem, vigtige opråb til forbrugere og gode bud på de mange milepæle i den nye bølge, som ikke blot handler om bæredygtighed, men som også appellerer til den globale opvågning. En opvågning, der lokker menneskeheden til at lære at stille spørgsmål til tilværelsen, til at vågne op fra den kollektive selvbedøvelse og til at begynde at fokusere på det store perspektiv. Lige nu ser det ud til at forbrugerrevolutionen så småt er ved at begynde.
Uanset om den bæredygtige bølge vil gøre det sexet for borgerne at besøge den lokale genbrugsstation, om den udstyrer virksomhedernes CSR-profiler med selvgode glorier udadtil, eller om den rent faktisk vil betyde at flere folk begynder at tænke og handle mere bæredygtigt i hverdagen - ja, så kan man ikke benægte, at der er en bølge i gang.
Forandring er en nødvendighed
I stedet for "hvad kan jeg få ud af det"-mentaliteten, bør vi begynde at tænke i baner af "hvordan kan jeg bidrage til den store helhed". Globalt medansvar starter ikke med "de andre", politikerne eller eksperterne - det starter med een selv. Faktisk er olieudslippet i Den Mexicanske Golf ikke kun BPs skyld. Det er vores allesammens - menneskenes - skyld. Fordi vi kører i biler, som bruger olie. Fordi vi bruger plastic. Fordi vi har en brug-og-smid-væk kultur. Og fordi vi er ukritiske overfor industrien og vi affinder os med nuværende løsninger, i stedet for at kræve bæredygtige alternativer. Derfor er vi nødt til at forandre os. Forandring er ikke bare en mulighed - forandring er en nødvendighed.
torsdag den 17. juni 2010
Politiken kronik med Miljøministeren - Alt for meget mad går til spilde
af Karen Ellemann, Miljøminister (V) og Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad
bragt i Politiken den 17. juni 2010 -
http://politiken.dk/debat/article997760.ece
http://politiken.dk/tjek/dagligliv/mad/article996793.ece
http://www.mim.dk/Ministeren/Ministerens_debatindlaeg/For_meget_mad_i_affaldsposen.htm
Det sker derhjemme i køkkenet. Det sker efter lukketid i supermarkedet, og det sker på landets mange restauranter og cafeer.
Store mængder af blandt andet grøntsager, brød og kød ryger hver dag direkte i affaldsposen. Årsagen er vores store overforbrug af fødevarer. I privaten og i samfundet generelt.
De præcise mængder af dette madspild er svært at gøre op i Danmark. Vi har ikke pålidelige tal, for vi har ikke undersøgt problemets omfang. Det har de i Storbritannien. Her viser det sig, at hver brite i gennemsnit smider 56 kg mad ud hvert år. Her er ikke medregnet appelsinskræller og kyllingeben, som man selvfølgelig ikke kan spise. Men 56 kilo! Det er meget.
Madresterne ryger ud, og køleskabet tømmes, så der er plads til ny og frisk mad. Men de færreste af os er klar over, at vi hermed er med til en ordentlig gang miljøsvineri. Og at der er tale om et spild, som kunne have været undgået. Dette fænomen er ikke noget, der kun findes i Storbritannien. Det foregår også i stor stil her i Danmark.
Vi danskere er blevet gode til at være opmærksomme på, hvad der er i de madvarer, vi putter i munden, og økologi er blevet mere og mere populært. Men når det kommer til den omtanke, vi som forbrugere selv viser maden, spiller klaveret en anden melodi.
Resterne og et par daggamle grøntsager havner i skraldeposen. At vi smider lidt rester ud, kan vel ikke gøre så meget i det store regnskab? Men med den spildte mad går der utrolige mængder af ressourcer til spilde.
I mange år har vi diskuteret, hvordan vi bedst behandler affaldet. Vi har fokuseret på, hvordan vi kan øge genanvendelsen ved f.eks. at sende det organiske affald til kompostering, eller om vi hellere skal brænde affaldet og kun udnytte den energi, det indeholder. Det vil imidlertid være langt at foretrække, hvis vi slet ikke smider mad ud.
For så kan vi spare ressourceforbruget og al den miljøbelastning, der er forbundet med at producere mad – herunder vand- og energiforbruget, landbrugsarealerne, kunstgødningen og sprøjtemidlerne. Forbruget af alt dette kan reduceres, hvis vi undgår madspild.
Derfor er der nye initiativer om madspild på vej fra Miljøministeriet. I den nye affaldsstrategi, som bliver offentliggjort i dag, vil omfanget og karakteren af madspild i Danmark blive undersøgt.
Desuden inddrages alle de parter, der deltager i madspildet – som f.eks. landbruget, fødevareproducenterne, detailhandlen, restauranterne og storkøkkenerne samt forbrugerne – i arbejdet frem mod nye løsninger.
Der går utrolig mange ressourcer til at producere den mad, vi spiser. Når vi så kasserer og smider mad ud, går de ressourcer til spilde, og belastningen af miljøet er sket til ingen verdens nytte. Der er derfor nok af grunde til at undgå, at mad havner i skraldespanden.
Det er på tide, at vi stopper op og ser kritisk på vores køb og smid væk-kultur. Vi kan betale os til ny mad i supermarkedet, men vi kan ikke betale os til at få de ressourcer og den miljøbelastning tilbage, der ryger ud med affaldssækken hvert år.
Løsningen af problemet med madspild kræver en personlig indsats og en holdningsændring hos os alle. ’De andre’ klarer ikke ærterne for os. Ansvaret for mindre madspild ligger hos os alle: hos forbrugere, politikere, detailhandlen, fødevareproducenter, restauranter, private virksomheder, den offentlige sektor, producenter af fødevareemballage og mange flere. ’De andre’, som vi som regel håber vil gøre noget, er i stedet blevet til ’os alle sammen’. Os alle sammen, der bærer ansvaret for de store mængder af god, spiselig mad, der bliver smidt ud hvert år.
Løsningerne skal f.eks. ses i sammenhængen mellem detailhandlen og forbrugeren. Styringen af indkøb af især friske madvarer, der ikke kan holde sig særligt længe, kan forbedres både i butikkerne og i den enkelte husholdning. Det er særlig vigtigt, at der udbydes fødevarer i portionsstørrelser, som forbrugeren kan nå at spise. Og detailhandlens udbredte rabatsystemer alene for store mængder mad bør ændres til rabat uanset mængden. Det er simpelthen ikke o.k. at få forbrugerne til at købe mere mad, end de har brug for, og som de derfor må smide ud.
Vi har et miljøproblem, hvor vi alle kan påtage os et ansvar for vores planet. Og forandring starter i det små. Hvorfor tage tre citroner, som supermarkedets ’tag tre betal for to’-tilbud appellerer til – når man nu ved, at den tredje citron som regel ender uspist i skraldespanden?
Det handler om omtanke. Det handler om respekt. Respekt for mennesker, som har bidraget til, at vi får mad på bordet. Respekt for dyr, som har ladet deres liv, for at vi kan få stillet sulten. Respekt for denne fantastiske planet og dens miljø, som vi og vores børn skal leve længe og godt i.
Regeringen ønsker at gøre en aktiv og større indsats mod madspild, og som led i dette vil der nu blive taget initiativ til en analyse af madspild fra husholdningerne i Danmark. Vi vil desuden invitere repræsentanter fra alle de parter, der er involveret i madspild, til at deltage i en ’Aktionsgruppe imod madspild’ for at diskutere, hvordan vi kan bekæmpe madspild.
Og så har Miljøministeriet netop igangsat en landsdækkende oplysningskampagne om at forebygge affald i 2010. Et af elementerne i denne kampagne vil handle om, hvordan borgeren kan komme madspild til livs. Den del af kampagnen er udarbejdet sammen med forbrugerbevægelsen ’Stop Spild af Mad’.
At komme madspild til livs er hverken dyrt, krævende eller kompliceret. Man sparer oven i købet penge ved det. Det eneste, det kræver, er at tænke anderledes – og vise lidt omtanke for den mad, vi bringer ind ad døren.
bragt i Politiken den 17. juni 2010 -
http://politiken.dk/debat/article997760.ece
http://politiken.dk/tjek/dagligliv/mad/article996793.ece
http://www.mim.dk/Ministeren/Ministerens_debatindlaeg/For_meget_mad_i_affaldsposen.htm
Det sker derhjemme i køkkenet. Det sker efter lukketid i supermarkedet, og det sker på landets mange restauranter og cafeer.
Store mængder af blandt andet grøntsager, brød og kød ryger hver dag direkte i affaldsposen. Årsagen er vores store overforbrug af fødevarer. I privaten og i samfundet generelt.
De præcise mængder af dette madspild er svært at gøre op i Danmark. Vi har ikke pålidelige tal, for vi har ikke undersøgt problemets omfang. Det har de i Storbritannien. Her viser det sig, at hver brite i gennemsnit smider 56 kg mad ud hvert år. Her er ikke medregnet appelsinskræller og kyllingeben, som man selvfølgelig ikke kan spise. Men 56 kilo! Det er meget.
Madresterne ryger ud, og køleskabet tømmes, så der er plads til ny og frisk mad. Men de færreste af os er klar over, at vi hermed er med til en ordentlig gang miljøsvineri. Og at der er tale om et spild, som kunne have været undgået. Dette fænomen er ikke noget, der kun findes i Storbritannien. Det foregår også i stor stil her i Danmark.
Vi danskere er blevet gode til at være opmærksomme på, hvad der er i de madvarer, vi putter i munden, og økologi er blevet mere og mere populært. Men når det kommer til den omtanke, vi som forbrugere selv viser maden, spiller klaveret en anden melodi.
Resterne og et par daggamle grøntsager havner i skraldeposen. At vi smider lidt rester ud, kan vel ikke gøre så meget i det store regnskab? Men med den spildte mad går der utrolige mængder af ressourcer til spilde.
I mange år har vi diskuteret, hvordan vi bedst behandler affaldet. Vi har fokuseret på, hvordan vi kan øge genanvendelsen ved f.eks. at sende det organiske affald til kompostering, eller om vi hellere skal brænde affaldet og kun udnytte den energi, det indeholder. Det vil imidlertid være langt at foretrække, hvis vi slet ikke smider mad ud.
For så kan vi spare ressourceforbruget og al den miljøbelastning, der er forbundet med at producere mad – herunder vand- og energiforbruget, landbrugsarealerne, kunstgødningen og sprøjtemidlerne. Forbruget af alt dette kan reduceres, hvis vi undgår madspild.
Derfor er der nye initiativer om madspild på vej fra Miljøministeriet. I den nye affaldsstrategi, som bliver offentliggjort i dag, vil omfanget og karakteren af madspild i Danmark blive undersøgt.
Desuden inddrages alle de parter, der deltager i madspildet – som f.eks. landbruget, fødevareproducenterne, detailhandlen, restauranterne og storkøkkenerne samt forbrugerne – i arbejdet frem mod nye løsninger.
Der går utrolig mange ressourcer til at producere den mad, vi spiser. Når vi så kasserer og smider mad ud, går de ressourcer til spilde, og belastningen af miljøet er sket til ingen verdens nytte. Der er derfor nok af grunde til at undgå, at mad havner i skraldespanden.
Det er på tide, at vi stopper op og ser kritisk på vores køb og smid væk-kultur. Vi kan betale os til ny mad i supermarkedet, men vi kan ikke betale os til at få de ressourcer og den miljøbelastning tilbage, der ryger ud med affaldssækken hvert år.
Løsningen af problemet med madspild kræver en personlig indsats og en holdningsændring hos os alle. ’De andre’ klarer ikke ærterne for os. Ansvaret for mindre madspild ligger hos os alle: hos forbrugere, politikere, detailhandlen, fødevareproducenter, restauranter, private virksomheder, den offentlige sektor, producenter af fødevareemballage og mange flere. ’De andre’, som vi som regel håber vil gøre noget, er i stedet blevet til ’os alle sammen’. Os alle sammen, der bærer ansvaret for de store mængder af god, spiselig mad, der bliver smidt ud hvert år.
Løsningerne skal f.eks. ses i sammenhængen mellem detailhandlen og forbrugeren. Styringen af indkøb af især friske madvarer, der ikke kan holde sig særligt længe, kan forbedres både i butikkerne og i den enkelte husholdning. Det er særlig vigtigt, at der udbydes fødevarer i portionsstørrelser, som forbrugeren kan nå at spise. Og detailhandlens udbredte rabatsystemer alene for store mængder mad bør ændres til rabat uanset mængden. Det er simpelthen ikke o.k. at få forbrugerne til at købe mere mad, end de har brug for, og som de derfor må smide ud.
Vi har et miljøproblem, hvor vi alle kan påtage os et ansvar for vores planet. Og forandring starter i det små. Hvorfor tage tre citroner, som supermarkedets ’tag tre betal for to’-tilbud appellerer til – når man nu ved, at den tredje citron som regel ender uspist i skraldespanden?
Det handler om omtanke. Det handler om respekt. Respekt for mennesker, som har bidraget til, at vi får mad på bordet. Respekt for dyr, som har ladet deres liv, for at vi kan få stillet sulten. Respekt for denne fantastiske planet og dens miljø, som vi og vores børn skal leve længe og godt i.
Regeringen ønsker at gøre en aktiv og større indsats mod madspild, og som led i dette vil der nu blive taget initiativ til en analyse af madspild fra husholdningerne i Danmark. Vi vil desuden invitere repræsentanter fra alle de parter, der er involveret i madspild, til at deltage i en ’Aktionsgruppe imod madspild’ for at diskutere, hvordan vi kan bekæmpe madspild.
Og så har Miljøministeriet netop igangsat en landsdækkende oplysningskampagne om at forebygge affald i 2010. Et af elementerne i denne kampagne vil handle om, hvordan borgeren kan komme madspild til livs. Den del af kampagnen er udarbejdet sammen med forbrugerbevægelsen ’Stop Spild af Mad’.
At komme madspild til livs er hverken dyrt, krævende eller kompliceret. Man sparer oven i købet penge ved det. Det eneste, det kræver, er at tænke anderledes – og vise lidt omtanke for den mad, vi bringer ind ad døren.
onsdag den 16. juni 2010
Iværksætterbloggen - Kristoffer Hjerrild - Vejen til at blive en god iværksætter: nederlag findes ikke
af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad
bragt i Iværksætterbloggen - Kristoffer Hjerrild den 16. juni 2010 -
http://kristoffer-hjerrild.dk/vejen-til-at-blive-en-god-ivaerksaetter-nederlag-findes-ikke/
Det hele startede med en frustration. Stor, mangeårig frustration over at være vidne til det store madspild, der finder sted i Danmark. Og det står slemt til med madspild: vi danskere har et madspild på 680.000 tons om året. Det svarer til 63 kilo god mad, som hver dansker i gennemsnit hvert år smider ud i skraldespanden i stedet for at spise det. Op til 20% af det mad, som vi køber, ryger i skraldespanden. I slutningen af juli 2008, fik jeg nok og slog ned i bordet. “Stop Spild Af Mad” – som er egentlig et frustrationsudbrud og opråb til at stoppe brug-og-smid-væk kulturen – startede som en lille gruppe på Facebook. En gruppe, som var sat i værks for at inspirere danskere til at komme madspild til livs.
I dag tæller forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad snart 6.000 medlemmer. Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad har været i over 60 medier – landsdækkende dagblade, radio og TV. Prominente politikere som Fødevareminister Henrik Høegh, SF Formand Villy Søvndal og Danmarks tidligere Statsminister Poul Nyrup Rasmussen, mm, bakker op om Stop Spild Af Mad. Danske top madpersonligheder, som Kong Hans’ Thomas Rode Andersen, Paul Cunningham fra The Paul og ikke mindst køkkenchef og medejer af verdens bedste restaurant Noma, René Redzepi, støtter bevægelsen og kampen mod madspild. Stop Spild Af Mad har talt på flere store konferencer i forbindelse med COP15 i december. Og udover at sætte fokus på madspild i medierne og befolkningen og til at inspirere flere studerende til at lave skoleopgaver om forebygning af madspild, har Stop Spild Af Mad medvirket til at butikskæden Rema 1000 har droppet mængderabat i kædens alle 164 butikker og derved medvirker til mindre madspild. Ikke mindst har politikerne omsider fået øjnene op for madspild – og jeg af tidl. Miljøminister Troels Lund Poulsen er blevet inviteret til en plads i følgegruppen for Miljøstyrelsens Affaldsforebyggelses Kampagne 2010 “Brug mere – spild mindre” og rådgiver herunder Miljøministeriet om mindre madspild. I efteråret 2010 vil der for alvor komme madspild på talen.
Og dette er kun begyndelsen, da jeg allerede nu kan afsløre at forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad har flere spændende ting i horisonten. Alt dette er skabt ved hjælp af 100% frivillig og ulønnet arbejdskraft. Arbejdskraft med fortsat og vedvarende fokus og engagement.
Når du overvejer at blive en iværksætter – uanset om det drejer sig om et firma eller en godgørende organisation – skal du først og fremmest sige farvel til dine negative overbevisninger. Negative tanker og overvejelser såsom “hvad nu hvis det ikke går”, “hvad nu hvis det mislykkedes”, “hvad hvad nu hvis jeg løber ind i problemer”, “hvad nu hvis jeg ikke kan” bremser og dræber din kreative proces. Ja, der kommer problemer. Ja, der kommer svære perioder. Men husk på at nederlag findes ikke. Ethvert mislykkedes forsøg er blot endnu et skridt på vejen frem. Hvis du oplever at din strategi ikke lykkedes til at starte med, må du tilpasse den igen og igen, finde nye veje og muligheder – indtil det omsider vil lykkedes for dig at opnå hvad du vil. Du kan enten se på livet som en stor kamp og udfordring, fyldt med negative mennesker og begivenheder – men du kan også se på livet som en stor legeplads, hvor du kan skabe og udfolde, gøre en forskel og få dine drømme til at gå i opfyldelse. Det hele ligger i din overbevisning og dine forestillinger om livet.
Og husk det vigstigste: handling. Lad være med at tænke “jeg bør gøre det i morgen”, “om et par dage vil jeg gøre det”, “jeg bør starte på det i næste uge”. Hvis du undlader at handle, hvis du gør som du altid har gjort – vil du opnå præcis dét, som du altid har opnået. Hvis du gerne vil gøre en forskel, hvis du gerne vil opnå noget, hvis du gerne vil blive til noget her i livet, skal du handle. Du skal ikke vente på at de andre handler for dig eller at du bliver tvunget til at handle.
Og en god motivationsfaktor for at handle er at du skal forestille dig selv som 80-årig og sidde og kigge tilbage på dit liv. Tænk at sidde som 80-årig og kigge tilbage på sit liv og tænke: “Jeg budre også have gjort dét og dét – men det gjorde jeg ikke. Og nu er det for sent.”
___
(Læs mere om forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad her:
http://www.stopspildafmad.dk
Selina Juuls råd til iværksættere er stærkt inspireret fra den anderkendte NLP coach Anthony Robbins og hans bog “Væk din indre gigant” som kan varmt anbefales til alle kommende iværksættere samt mennesker, som gerne vil forbedre sit liv og sine præstationer.)
bragt i Iværksætterbloggen - Kristoffer Hjerrild den 16. juni 2010 -
http://kristoffer-hjerrild.dk/vejen-til-at-blive-en-god-ivaerksaetter-nederlag-findes-ikke/
Det hele startede med en frustration. Stor, mangeårig frustration over at være vidne til det store madspild, der finder sted i Danmark. Og det står slemt til med madspild: vi danskere har et madspild på 680.000 tons om året. Det svarer til 63 kilo god mad, som hver dansker i gennemsnit hvert år smider ud i skraldespanden i stedet for at spise det. Op til 20% af det mad, som vi køber, ryger i skraldespanden. I slutningen af juli 2008, fik jeg nok og slog ned i bordet. “Stop Spild Af Mad” – som er egentlig et frustrationsudbrud og opråb til at stoppe brug-og-smid-væk kulturen – startede som en lille gruppe på Facebook. En gruppe, som var sat i værks for at inspirere danskere til at komme madspild til livs.
I dag tæller forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad snart 6.000 medlemmer. Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad har været i over 60 medier – landsdækkende dagblade, radio og TV. Prominente politikere som Fødevareminister Henrik Høegh, SF Formand Villy Søvndal og Danmarks tidligere Statsminister Poul Nyrup Rasmussen, mm, bakker op om Stop Spild Af Mad. Danske top madpersonligheder, som Kong Hans’ Thomas Rode Andersen, Paul Cunningham fra The Paul og ikke mindst køkkenchef og medejer af verdens bedste restaurant Noma, René Redzepi, støtter bevægelsen og kampen mod madspild. Stop Spild Af Mad har talt på flere store konferencer i forbindelse med COP15 i december. Og udover at sætte fokus på madspild i medierne og befolkningen og til at inspirere flere studerende til at lave skoleopgaver om forebygning af madspild, har Stop Spild Af Mad medvirket til at butikskæden Rema 1000 har droppet mængderabat i kædens alle 164 butikker og derved medvirker til mindre madspild. Ikke mindst har politikerne omsider fået øjnene op for madspild – og jeg af tidl. Miljøminister Troels Lund Poulsen er blevet inviteret til en plads i følgegruppen for Miljøstyrelsens Affaldsforebyggelses Kampagne 2010 “Brug mere – spild mindre” og rådgiver herunder Miljøministeriet om mindre madspild. I efteråret 2010 vil der for alvor komme madspild på talen.
Og dette er kun begyndelsen, da jeg allerede nu kan afsløre at forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad har flere spændende ting i horisonten. Alt dette er skabt ved hjælp af 100% frivillig og ulønnet arbejdskraft. Arbejdskraft med fortsat og vedvarende fokus og engagement.
Når du overvejer at blive en iværksætter – uanset om det drejer sig om et firma eller en godgørende organisation – skal du først og fremmest sige farvel til dine negative overbevisninger. Negative tanker og overvejelser såsom “hvad nu hvis det ikke går”, “hvad nu hvis det mislykkedes”, “hvad hvad nu hvis jeg løber ind i problemer”, “hvad nu hvis jeg ikke kan” bremser og dræber din kreative proces. Ja, der kommer problemer. Ja, der kommer svære perioder. Men husk på at nederlag findes ikke. Ethvert mislykkedes forsøg er blot endnu et skridt på vejen frem. Hvis du oplever at din strategi ikke lykkedes til at starte med, må du tilpasse den igen og igen, finde nye veje og muligheder – indtil det omsider vil lykkedes for dig at opnå hvad du vil. Du kan enten se på livet som en stor kamp og udfordring, fyldt med negative mennesker og begivenheder – men du kan også se på livet som en stor legeplads, hvor du kan skabe og udfolde, gøre en forskel og få dine drømme til at gå i opfyldelse. Det hele ligger i din overbevisning og dine forestillinger om livet.
Og husk det vigstigste: handling. Lad være med at tænke “jeg bør gøre det i morgen”, “om et par dage vil jeg gøre det”, “jeg bør starte på det i næste uge”. Hvis du undlader at handle, hvis du gør som du altid har gjort – vil du opnå præcis dét, som du altid har opnået. Hvis du gerne vil gøre en forskel, hvis du gerne vil opnå noget, hvis du gerne vil blive til noget her i livet, skal du handle. Du skal ikke vente på at de andre handler for dig eller at du bliver tvunget til at handle.
Og en god motivationsfaktor for at handle er at du skal forestille dig selv som 80-årig og sidde og kigge tilbage på dit liv. Tænk at sidde som 80-årig og kigge tilbage på sit liv og tænke: “Jeg budre også have gjort dét og dét – men det gjorde jeg ikke. Og nu er det for sent.”
___
(Læs mere om forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad her:
http://www.stopspildafmad.dk
Selina Juuls råd til iværksættere er stærkt inspireret fra den anderkendte NLP coach Anthony Robbins og hans bog “Væk din indre gigant” som kan varmt anbefales til alle kommende iværksættere samt mennesker, som gerne vil forbedre sit liv og sine præstationer.)
Abonner på:
Opslag (Atom)
