bragt i Jyllands-Posten den 1. december 2011 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2011/12/01/forbrugerzombier-i-livets-hamstehjul/
Lad os for en stund stoppe op og rette røntgenblikket mod vores eget liv. Eller rettere sagt: lad os se på Hamsterhjulet. Allerede fra fødslen af bliver vi indoktrineret med glæden ved at få dækket de materialistiske behov, ved store julegaver og ved alverdens designer-legetøj. I skolen og gymnasiet begynder statusræset for alvor, hvor de unge er nødt til at være med på forbrugersamfundets seneste trends og imponere klassekammeraterne med de nyeste iPhones og Burberry bling-bling.
Vi fortsætter i Hamsterhjulet i det voksne liv, hvor vi ikke alene er storforbrugere af ting men også af mennesker. Netdating-junkies skifter nye bekendskaber oftere end Helle Thorning erstatter sine håndtasker, og net-generationen har ikke længere tid til at fordybe sig, da man bare kan få en ny ven på Facebook og sætte den gamle på ”skjul” listen.
Fordybelse. Det har vi ikke længere tid til i dag. Vi har ikke tid til at lytte – vi afventer derimod at det bliver vores tur at snakke igen. Og således fortsætter livets Hamsterhjul med statusræs, designerbørn, madspild, shopping, wellness, samtalekøkkener, alverdens designer-grydelapper, designer-hundekurve og designer-toiletbrætter mens materialismens brug-og-smid-væk mantra hvisker i baghovedet: forbrug, forbrug, forbruuuuuug! Og hvad kan man ellers forvente når selveste vores hovedstad hedder KØBENhavn?
Selvsagt er jeg tilhænger af de frie markedskræfter og af balanceret og ansvarlig kapitalisme. Og jeg anerkender, at det – i et velfungerende, oplyst og socialt fintmasket demokrati som vores – jo i yderste konsekvens netop er individets ret at bruge sin penge, som han/hun lyster. Og at det følgelig også er vores grundlovssikrede ret og fundamentale, personlige frihed at afholde forbrugsfest i statussymboler.
Men det er altså ikke forbudt at standse op i ny og næ og spørge sig selv om man nu også har brug for alle de forbrugsgoder. Eller om man isoleret set bliver et lykkeligere menneske af at shoppe.
Lad mig i al venlighed foreslå en forbrugerrevolution.
Nemlig at vi sætter OPbrug på dagsordenen i stedet for FORbrug. At vi indser, at vi alle - uanset social status – har et ansvar overfor denne planet. Så derfor: Forbrug – så længe du bruger tingene op. Køb nyt tøj – så længe du afleverer dit gamle til genbrug. Vær rig – så længe du ikke frådser. Køb kvalitet - frem for kvantitet.
For vækst i samfundet er godt – og nødvendigt – sålænge det er en sund vækst med plads til omtanke.
I min fælles kronik med daværende Miljøminister Karen Ellemann (V), påpeger jeg - og det vil jeg gøre igen her - at vi har alle et ansvar, et ansvar som ”de andre” ikke kan klare for os. Det er vores egen personlige ansvar at vågne op og revidere vores liv og vores forbrug. For vi mennesker er skabt til noget større, end at være passive forbrugerzombier i livets evindelige Hamsterhjul.
