bragt i Jyllands-Posten den 29. november 2011 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2011/11/29/vi-benaegter-vores-madspild/
Om end de fleste danskerne støtter tankegangen om ikke at smide god mad i skraldespanden, vil de færreste af os indrømme, at vi smider mad ud. Ifølge Landbrug & Fødevarer madspilder vi danske forbrugere for 16 mia. kr. om året. Alligevel svarer 48% af os, at vi næsten intet mad smider ud. Dette misforhold tyder på, at mange af os ikke ser os selv som madspildere. Og denne problematik gør det sværere for folk at undgå madspild, da der mangler basal viden om, hvad madspild er.
Da jeg for nylig med en række fagfolk deltog i et større møde omhandlende madspild, levnede mange deltagere efter frokosten en del gode madrester på deres tallerkener. Da jeg venligt gjorde opmærksom på det lidt ironiske forhold, svarede de fleste, at de ikke opfattede det som madspild at levne endeskiver af brød, skiver af grøn peber, salatblade, karse og persille.
Straks efter kastede jeg og vores organisation os ud i en ny kampagne, Madspild.net, hvori vores madekspert og kogebogsforfatter Nethe Plenge, oplyser hvad madspild egentligt er. Kampagnen har fået god modtagelse i pressen og blandt befolkningen, og mange er blevet klogere på, hvad madspild er. Men hvad er det, der gør, at vi ikke opfatter de yderste salatblade og enden af agurken som madspild, selvom begge intet fejler, når vi smider dem ud? Og hvorfor har vi en tendens til at åbne den nyeste yoghurt først, selvom vi allerede har een åben bagerst i køleskabet?
Problemet har generelt rødder i både brug-og-smid-væk-kulturen, vores madkultur, opdragelsen og et par generationskløfter. De ældre mennesker smider generelt mindre mad ud end de unge. Bymennesker smider mere mad ud end dem, som bor på landet. Og jyder har – ifølge erfaringer fra vores organisation – en tendens til at være mere sparsommelige end københavnere.
I min kronik med den fhv. fødevareminister Henrik Høegh (V) påpeger vi, at ansvaret ligger ikke kun hos forbrugere, men også hos produktionen, detailhandlen og landbruget. Men forbrugere, som er slutbrugere i madspilds-kæden, spiller også en afgørende rolle.
I udlandet ser man eksempler på bevist madspild forårsaget af forbrugernes vaner: på min ferie i Portugal ”spionerede” jeg rundt i supermarkederne og fandt en del brød på hylderne, som sælges uden skorpe. Efter en snak med lokale portugisere fandt jeg ud af, at problemet ligger i deres madkultur - de færreste af dem gider at spise skorpen. Mange brødproducenter smider derfor skorpen ud – uden så meget som at overveje, om den kunne anvendes i eksempelvis dyrefoder. Et ærgerligt madspild i et ellers fattigt land.
Vi snyder kun os selv og vores pengepung ved ikke at være opmærksomme en ekstra gang, inden vi kyler endeskiven af brødet i skraldespanden eller åbner den nyeste mælk uden først at opbruge den ældste. Med andre ord handler det om vanetænkning og brug-og-smid-væk-mentalitet, som vi som forbrugere bør arbejde med.
