bragt i Jyllands-Posten den 27. december 2011 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2011/12/27/hysteri-om-datomaerkning/
Mange af os kender til problemet: madvaren er gået et par dage over mindst holdbar til-datoen, og vi kan ikke lige huske, om det stadig er OK at spise madvaren. Så maden ryger i skraldespanden for en sikkerheds skyld.
Fødevareproducenterne fastsætter holdbarhedsdatoen på fødevaren ud fra flere sundhedsmæssige kriterier. Men ifølge flere kyndige fødevareeksperter kan der opstå en vis spekulation i disse holdbarhedsdatoer. For jo kortere dato-fristen er, desto hurtigere skal forbrugeren i butikken og købe noget nyt.
Undersøgelser viser, at mange forbrugere ikke kender forskel på betegnelserne ”mindst holdbar til” og ”sidste anvendelsesdato”. Dette forhold bidrager til en del madspild, da folk kommer til at smide mad ud, som i realiteten stadig godt kunne spises.
Fødevarestyrelsen oplyser, at “sidste anvendelsesdato” bruges for fødevarer, som mikrobiologisk er let fordærvelige – eksempelvis kød og æg – og som derfor efter en kort periode kan udgøre en umiddelbar risiko for menneskers sundhed. ”Mindst holdbar til” er derimod den dato, som bruges for fødevarer som eksempelvis kornprodukter, dåsemad, ris og pasta, hvortil producenten står inde for, at fødevaren har den rette kvalitet. Den dato-angivelse er derfor ikke nødvendigvis udtryk for, hvornår varen ikke længere er egnet til at spise.
Den daværende VK-regering appellerede i sommer til salg af fødevarer såsom pasta, ris, konserves mm., selvom disse har overskredet ”mindst holdbar til” datoen. I alle de andre europæiske lande er dette tilladt. Forslaget blev stemt ned af både fødevareproducenter og detailhandlen, som forståeligt nok var og er bekymret for, hvorvidt forbrugere selv er i stand til at vurdere, om maden er for gammel eller ej.
Men der findes en noget nemmere løsning på det. I Norge har flere fødevareproducenter forlænget datoen og for at mindske forvirringen erstattet betegnelsen ”mindst holdbar til” med en ny og mere international og forståelig definition: nemlig ”bedst før”. Dette har medvirket til en del mindre madspild, eftersom betegnelsen ”mindst holdbar til” i manges menneskers øjne er lig med ”giftigt efter”.
Flere relevante aktører herhjemme samt mange medlemmer af vores forbrugerbevægelse Stop Spild Af Mad synes godt om tiltaget. Derfor bør det undersøges nærmere, om den norske model også kan introduceres i Danmark.
Uanset hvordan sagen lander, skal vi altid huske på, at forbrugere har en stor magt – også på dette punkt. Jeg appellerer naturligvis på INGEN måde til, at folk skal spise fordærvet mad. Men det er altså ikke forbudt at bruge sine sanser og smage på og lugte til fødevaren. I dagens samfund har mange tabt fornemmelsen for mad og stoler kun blindt på, hvad der står skrevet på emballagen. Nogle mennesker har endda for vane at smide maden ud et par dage inden maden har passeret holdbarhedsdatoen.
Folk er hjerteligt velkomme til at gøre som de vil, men man skal samtidig huske på, at man ikke dør af at spise knækbrød, som er en uge for gammel. Smag, lugt og sans – det er ganske tilladt!
