bragt på Arla.dk den 10. februar 2012 -
http://arla.dk/Arla-Forum/Blogs/Omtanker/Dato/2012/Madspild---et-af-fremtidens-vigtigste-fokusomrader/
Madspild, som årligt koster danskerne 16 mia. kr., har i dag opnået permanent plads i befolkningens bevidsthed. I løbet af de sidste 3,5 år har vi været vidne til et stort mentalt ryk på området. Fra et usynlig problem til et hot tema på mediernes og den politiske dagsorden. Vores frivillige organisation Stop Spild Af Mad har bidraget til mange af disse resultater – det seneste er vedtagelse af Europa-Parlamentetes nye resolution om madspild, som forpligter EU til at halvere madspildet inden år 2025. Vi underskrev ”Joint Declaration Against Food Waste” erklæringen i Bruxelles i 2010, som efterfølgende udgjorde inspirationen til EU’s nylige resolution. Denne nye EU-beslutning om at sætte fokus på madspild kan give den danske regering mange nye muligheder i kampen mod madspild under det danske EU-formandskab.
Et paradigmeskift
Mindre madspild er en del af et aktuelt paradigmeskift, som for alvor har fået fat i forbrugerne. Både unge og ældre, mennesker med høj, mellem- og lav indkomst samt såvel etniske danskere som indvandrere er begyndt at interessere sig for at minimere madspild. Den nye økonomiske dagsorden, Post-Growth Economy, som den kaldes i FN, medvirker naturligvis til større økonomisk bevidsthed blandt forbrugere og dermed til et mere bevist forbrug. Og lad mig i den forbindelse slå fast: vi ønsker ikke at dyrke en fattigdomskultur eller at afskaffe trygge rammer. Det handler kun om forhindre spild – ikke om at skrue ned for væksten.
Overforbrug var et af de store temaer på den tyske regerings konference ”3rd Bonn Conferenceon International Development Policy 2012” – en optakt til FN’s Rio+20 konferencen - som jeg talte på i den forrige uge. Verdens dilemma er, at overforbrugs-kulturen, som kender alt til i Vesten, nu også er ved at få fat i BRIC-landene med deres voksende økonomier og nye forbrugsmønstre. Og fremtidsperspektiverne er dystre: allerede i 2030 skal vi have i størrelsesorden to kloder til at understøtte Vestens overforbrug. I fremtiden vil der simpelthen ikke være ressourcer nok til at dække alle menneskers forbrug, og slet ikke hvis BRIC-landene følger i de vestlige fodspor, som det er tilfældet i dag.
På verdensplan bliver der smidt mad ud, som ellers kunne brødføde 3 mia. mennesker – og i en verden hvor omkring 1 mia. sulter. Med andre ord er der faktisk mad nok til alle – men ressourcefordeling og infrastruktur forhindrer alle i at blive mætte.
Bæredygtig forbrug
Fremtidens løsninger ligger i bedre infrastruktur i hele værdikæden og et mere bæredygtigt forbrug – men ikke mindst i en aktiv rolle fra forbrugeren selv. ”Opbrug frem for forbrug” bliver den nye dagsorden. Og allerede nu, 3,5 år efter opstarten af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, kan vi se, at paradigmeskiftet er ved at ske. Flere og flere forbrugere er begyndt at anvende madplaner og indkøbssedler – og flere og flere forbrugere er begyndt at lave restemad. Nye tal fra CONCITO viser en stigning på ca. 10% i forhold til 2011 i antallet af danskere, som er begyndt at reducere deres madspild.
Men forbrugere alene kan ikke løfte opgaven. Og det er derfor positivt at se, de store drenge i fødevareindustrien som Arla (som sammen med Stop Spild Af Mad er medunderskriver på Miljøministerens Charter om Mindre Madspild) for alvor begynde at gå ind i kampen mod madspild – både i kraft af samarbejde om en fælles oplysningskampagne til forbrugere, fokus på bedre fødevareemballage samt udvikling af biogasløsninger. Når vi løfter i samlet flok, kan vi nå langt.
Madspild er også i fokus i vores regering. På mit møde med hende i januar oplyste Fødevareminister Mette Gjerskov, at der vil blive sat større fokus på økologi og madspild i den kommende tid. Det skal hun have stor ros for.
