bragt i Jyllands-Posten den 6. februar 2012 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2012/02/06/forbrugsfest/
Der opstår snart behov for to jordkloder målt i ressourcer til at følge med verdensbefolkningens forbrug. De mest ressourcekrævende forbrugere finder man i den vestlige verden, hvor vi forbrugere bidrager til 40% af den globale udledning af drivhusgasser. Men snart er BRIC-landene også godt med: når de voksende økonomier og de voksende middelklasser i lande som for eks. Indien og Kina begynder at gå i de vestlige landes fodspor og kopiere de vestlige forbrugsmønstre, opstår der ikke bare en umulig mangel på ressourcer, men også en sikker vej til en fremtid, som vi ikke ønsker for vores kommende generationer - altså medmindre vi begynder at kolonisere andre planeter i vores solsystem og udtømme deres ressourcer…
Overforbrug var en af de store temaer på den tyske regerings konference ”3rd Bonn Conference on International Development Policy 2012” - en optakt til FN’s Rio+20 konferencen - som jeg talte på i sidste uge. Den store udfordring ligger i, at vores klode ikke kan rumme alle de nødvendige ressourcer, som der skal til for at understøtte vores forbrug og det voksende overforbrug, som begynder i BRIC-landene. Og naturligvis skal de have lov til at have adgang til alle de ekstra materielle goder, når vi i Vesten har haft adgang til frås og brug-og-smid-væk kultur igennem så mange årtier. Skal man forbyde en indisk familie at have to biler, når det er standard i vesten? Hvorfor bør de ikke også afholde forbrugsfest i samme skala som vores?
Men hvad er fremtidsperspektivet? Jo, flere forskere på Bonn konferencen fremviste talrige satellitfotos med kilometervis af ødelagt natur og fældede regnskove forårsaget af en voksende industriel udvikling. Flere deltagere fra Kenya og Ghana, som jeg talte med på konferencen, oplever klimaforandringer på ganske tæt hold - klimaforandringer som især påvirker deres landes allerede meget følsomme landbrug.
Konferencen i Bonn fastslog, at det ikke er en ønskelig model for fremtidens forbrug at gå ned i forbrugsstandarder eller at afskaffe tryghedsrammer, men derimod at sætte fokus på nye og anderledes forbrugsmønstre og systemer. Forbrugsfesten kan sagtens være bæredygtig.
Mindre spild er ikke ensbetydende med mindre vækst. Både innovative virksomheder og ansvarsbevidste forbrugere kan bidrage meget til denne løsning. Løsningen er at skabe et globalt bæredygtigt forbrug gennem hele værdikæden – lige fra bæredygtig optimering af ressourcer og produktion, til grøn omstilling og grøn energi, mindre madspild, mere genbrug, udvikling af nye teknologier og ikke mindst en ændret mental indstilling hos forbrugere. Og måske kan Post-Growth Economy, som verdens nye økonomi kaldes i FN, også medvirke til at skubbe tingene i den rigtige retning.
Hertil kommer, at den rigtige oplysning til forbrugere spiller en stor rolle. Kampagner om bæredygtighed må eksekveres i nye og mere spiselige former, som for eks. renovationsselskabet Renosyd, der har sat sig for at gøre affaldssortering, opbrug og genbrug mere sexet. Mindre spild er også i fokus i vores regering. Fødevareminister Mette Gjerskov har på mit møde med hende i januar oplyst, at der vil blive sat større fokus på økologi og madspild i den kommende tid.
Naturligvis kan udfordringerne ved verdens overforbrug ikke løses fra een dag til den anden, og heller ikke på den kommende Rio+20 konference (Gud forbyde at den ender i COP15’s fodspor…). For der er mange faktorer og interesser på spil, ikke mindst de økonomiske. Og det er muligt, at de måske kommende UN Millenium Consumption Goals, der ivrigt blev diskuteret på Bonn konferencen, ej heller bliver den rigtige løsning.
Og måske skal vi forbrugere slet ikke vente på, at alverdens politikere og beslutningstagere handler for os – måske skal vi i stedet selv gøre en forskel med det, vi kan og hvor vi kan.
Og måske skal vi forbrugere slet ikke vente på, at alverdens politikere og beslutningstagere handler for os – måske skal vi i stedet selv gøre en forskel med det, vi kan og hvor vi kan.
