af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad
bragt i Jyllands-Posten den 31. maj 2012 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2012/05/31/fritzogpoul/
Behøver man at flytte i øko-kollektiv på landet, anlægge hår under armene, anskaffe høns og gro sin egen mad for at blive en ægte, grøn og bæredygtig forbruger? Og holder påstanden om, at kun de ”fattige” er gode til at spare, undgå madspild og passe på ressourcerne?
”De fattige er sgu så kedelige”, som Fritz og Poul udtrykte det - i hvert fald ifølge undersøgelserne, som fortæller os, at mange såkaldte grønne forbrugere bruger tingene op og er sparsommelige af nød - og altså ikke af lyst eller omtanke for klodens ressourcer.
Men hvad så med de velhavende? Ødsler de med ressourcerne, når de nu har råd til at gøre det? Eller er de sparsommelige af lyst, når de nu ikke behøver at være det af nød? Kan man med andre ord både bo i Whiskeybæltet og samtidigt være en sparsommelig millionær?
Ja, naturligvis kan man det.
Vi er ikke længere i 1968, hvor man sad i rundkreds og mediterede i håb om en bedre verden. I år 2012 kan den moderne og bæredygtige forbruger favne både den grønne levevis og convenience uden af den grund at blive forvandlet til en hylende hippie. Og det er vi i øvrigt tvunget til at kunne i lyset af den voksende urbanisering – FN forventer nemlig at mere end 70% af verdens befolkning i 2050 bor i byerne.
“Hvis alle i den vestlige verden bare sparede 5% på ressourcerne, vil der være plads til 55 mio. flere mennesker med samme høje levestandard som i den vestlige verden,” skriver Chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer, Klaus Jørgensen, i sin nye klumme i Food Supply.
Professor Steen Hildebrandt, som for nyligt sammen med mig var blandt talerne på Aarhus Sustainability Festival sagde, at vi opfører os som om vi var den sidste generation på planeten og kører rovdrift på klodens ressourcer. Han mener, at den industrielle æra (masseproduktion/masseforbrug) muligvis bliver den næste bobel, der brister.
Hvilket bringer os tilbage til pointen om, at vi forbrugere har en afgørende rolle i fremtidens intelligente udnyttelse af verdens ressourcer. Men vi skal ikke begynde at dyrke fattigdomskultur, da vi også skal holde gang i væksten. Både rødderne fra Sydhavnen og fruerne fra Hellerup kan være med på den grønne bølge på hver sin måde: omtanke for ressourcerne bør gælde uagtet social status, bopæl, indkomst, job og baggrund.
Måske kan de mere velstillede danskere ligefrem gå forrest og statuere et godt eksempel i opbrug og genbrug trenden. Og der findes eksempler på dette: danskere fra alle dele af landet og alle samfundslag tilslutter sig Stop Spild Af Mad bevægelsen – ikke af nød, men af omtanke for ressourcerne.
