bragt i Jyllands-Posten den 16. maj 2012 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2012/05/16/shithitsthefan/
Den engelske fysiker Stephen Hawking har sagt, at vi kan bare se på os selv, hvis vi ønsker at vide, hvordan intelligent liv kan udvikle sig til noget, ingen har lyst til at møde.
Vi befinder os i det Herrens År 2012, og hvis man googler dette årstal, finder man utallige hjemmesider, foraer og communities, som altsammen beskæftiger sig med ’2012-fænomenet’ og med Maya-profetien, der kulminerer i, at Jorden går under den 21. december i år. Talrige New Age hjemmesider hævder, at der en gang i år ankommer – øh – en gigantisk flåde af rumskibe med lysende, gode rumvæsener, som i allerbedste Star Trek stil vil redde planeten Jorden fra undergang, fjerne alle vores ulykker, sult, forurening, økonomiske krise, ressourcekrise og klare alle ærterne for os. Hopla, de fremmede vil borttrylle alle vores ulykker, og vi får den Gyldne Tidsalder serveret på et sølvfad.
Lad os for en kort stund lege med på tanken om, at der findes intelligente livsformer derude i rummet. Okay så. Kort herefter er det så lige, at jeg med rynket pande må spørge mig selv: hvorfor i alverden skulle de komme og hjælpe os?
Hvorfor skulle en intelligent livsform komme vores civilisation til undsætning, når vi, den menneskelige race, ikke engang kan tage vare på vores egen planet, vores natur, vores ressourcer og hinanden. Hvis nogle overdrevent overskudsagtige ekstraterrestiale væsener med deres Jedi-gadgets bort-zappede al sygdom, sult og ulykke fra Jorden, ville dette vel blot svare til at planeten Jorden modtog intergalaktiske ulands- eller måske ligefrem nødhjælps-bistand.
Min pointe er, at ligeså snart vi mennesker bliver afhængige af en ekstern hjælpekilde, afskriver vi os også automatisk retten til selv at bestemme over vores fremtid. Nu er det i stedet den fremmede hjælp, der afgør hvor skabet skal stå.
Denne lille, billedlige fortælling kan i overført betydning minde os om, at vi selv – alverdens befolkninger – har magten til at forandre tingene. Vi skal ikke vente på at alverdens politikere, FN, regeringer og andre ”eksterne hjælpekilder” handler for os. Vi skal selv handle – vi ejer selv vores egen fiskestang og behøver ikke vente på, at nogen forærer os fisken.
Men jo, sagt lige ud af posen: Vores civilisations fremtid ser sort ud. Voksende befolkningstilvækst, økonomisk krise, øget mangel på ressourcer, dramatiske klimaforandringer, stigende efterspørgsel på fødevarer i verden og flere andre emner, som FN-konferencen Rio+20 i juni skal belyse. For at tage et eksempel, viser den nyeste rapport fra WWF at hvis alle mennesker i verden levede på et niveau med danskerne, ville vi have brug for 4 ½ jordkloder, for at Jorden kunne nå at genskabe de ressourcer, som vi forbruger.
Men Rio+20 kan ikke redde verden, og there is no Planet B – det er vores eget ansvar ikke at save den gren over, som vi sidder på. Jeg tror på individets magt. Vi almindelige borgere kan skabe forandringer, som ender med at påvirke store aktører og ende på regerings-, EU- og FN-dagsordenen. Jeg tror på, at vi alle er i stand til at forandre verden – hvis vi vel og mærke gider.
Heldigvis er der flere og flere protestbevægelser, nye communities, fællesskaber, trendsættere, firstmovers, organisationer og virksomheder, der ønsker at hjælpe vores civilisation til overlevelse. Som seriøst arbejder med den grønne omstilling og den grønne vækst. Og med tiden vil denne tendens vokse sig større og større. Med tiden – ikke mindst aftvunget af knaphed på ressourcer, Peak Oil, Post Growth Economy, verdens befolkningstilvækst, klimaforandringer og andre faktorer – bliver menneskerne tvunget til at tænke i nye bæredygtige baner.
Ellers kan vi snart kun bede til den førnævnte mirakel-løsning ombord på de frelsende rumskibe. Men måske det er derfor, vi kalder dem ”små, grønne rumvæsner”…
