bragt på DyrenesBeskyttelse.dk og DenStoreForskel.dk den 16. november 2012 -
http://www.dyrenes-beskyttelse.dk/hvor-mange-flere-dyr-skal-ofres-paa-madspildets-alter
Når man tænker på madspild, så dukker der primært billeder af Fru Hansens skraldespand, eller billeder af overfyldte affaldscontainere bag butikkerne op. Man tænker ikke altid over alt det, som madspildet egentligt indebærer. At f.eks. resterne af gårsdagens bøf, som endte i skraldespanden, fordi man var for doven til at putte den i fryseren, engang var en del af en glad ko. Og hvordan vil du så fortælle til sådan en sød ko, at den i øvrigt en dag skal dø og havne i skraldespanden – til ingen verdens nytte?
94.000 køer i skraldespanden!
Fødevareøkonomisk Institut ved Aarhus Universitet vurderer at Danmarks årlige madspild, alene når vi tænker på kød, ligger på 85.000 ton. Dette svarer til for eksempel ca. 94.000 køer af kvægracen Hereford, som hvert år i Danmark må lade deres liv til ingen verdens nytte!
Smider man mad ud i skraldespanden, er det ikke kun ens egne penge, der går til spilde, men også dyreliv. Hvis vi forbrugere på vores nethinder havde et klarere billede af de dyr, der må lade deres liv for, at vi har mad på tallerkenen, så ville vi måske tænke os om en ekstra gang, inden vi kylede madresterne ud.
Fokus på madspild er kommet for at blive, og bliver et af fremtidens vigtigste områder. Vores organisation Stop Spild Af Mad har allerede indgået et fireårigt europæisk samarbejde ’FUSIONS’, med bl.a. selveste FN’s Fødevareorganisation FAO, for at sætte en stopper for denne globale tragedie. For madspildets værdikæde er langt større, end bare Fru Hansens skraldespand - da madspildet findes i alle led og derfor skal bekæmpes på alle områder.
Intet madspild i naturen
Vi bliver flere og flere mennesker på Jorden – og om blot 40 år runder verdensbefolkningen ni milliarder. Til den tid skal vi producere 70 % mere mad, end vi gør i dag. Allerede i dag, som jeg påpegede ved min nyligt afholdte TEDxCopenhagen Talk, går der mad til spilde i verden, der kan brødføde alle verdens sultende mennesker – TRE gange.
Flere og flere skovarealer i verden ryddes til fordel for landbrug og kvægdrift, og med den fremtidige efterspørgsel på 70 % mere mad til at brødføde verdensbefolkningen, er udsigterne ret tankevækkende. Allerede i dag påvirkes planetens biodiversitet, ikke mindst på grund af stigende klimaforandringer, som er forårsaget af bl.a skovrydningen og yderligere industrialisering af vores planet. En ond cirkel, med andre ord.
Hvor mange flere dyr må ofres på madspildets alter? Kan vi virkelig være det bekendt? Kan vi virkelig blive ved med at voldtage vores planet og dens knappe ressourcer til fordel for vores bevidstløse forbrug? Eller er det på tide at tænke i opbrug og intelligent udnyttelse af ressourcer?
Madspild findes ikke i naturen, for alt indgår i naturens kredsløb, som bliver brugt, opbrugt og genbrugt. Den eneste race på denne planet, som bidrager til madspild, er os mennesker. Og ofte ser vi os selv på toppen af fødekæden, hævet over alle de andre levende væsener på vores planet.
Lad os vende det hele på hovedet. Tænk nu hvis dyrene var på vores plads – og vi mennesker var avlet blot for at være føde for dyrene. Og vel at mærke med den viden, at ca. halvdelen af os vil dø til ingen verdens nytte, for blot at gå til spilde, og havne i en skraldespand. Tænk nu hvis dit liv er til for, at du blot vil blive fodret, derefter slagtet og derefter smidt ud. Et værdigt liv? Nej, vel.
Forbrugernes magt
De gamle indianske stammer i Amerika, før det blev til USA, havde dyb respekt for dyr og levede efter et princip om ikke at jage flere dyr, end stammen kunne nå at spise. De dyr, der blev nedlagt, blev spist op og brugt op til den allermindste stump.
Vi forbrugere har en utrolig stor magt til at forandre tingene. Vores magt ligger i vores indkøbskurv uanset om vi f.eks. støtter økologi og dyrevelfærd eller om vi støtter burhønsindustrien. Men vi har også en pligt til, at bruge det vi har købt, ligesom de gamle indianere, der respekterede og brugte dyr op med den største omhu – og ikke tog mere fra naturen, end de havde behov for.
Valget er altid i sidste ende vores. Og når Europa-Parlamentets seneste rapport peger på, at det i Vesten er os forbrugere, der er de største syndere, hvad madspild angår, er det også ensbetydende med, at vi har den største magt til at skabe et forandringspotentiale.
Lad os skabe en verden og et bæredygtigt forbrug og ikke mindst opbrug – hvor de 94.000 køer ikke behøver at leve alene med det formål at havne i vores skraldespande. For det er os, forbrugere, der har den endelige magt til at bestemme det – det er os, med vores små og måske lidt mere intelligente handlinger i vores hverdag, der kan skabe en forandring.
Hvad venter vi på?
