bragt i Jyllands-Posten den 23. november 2012 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2012/11/23/21122012/
Hurra! Verden går alligevel ikke under. Der er håb. Over halvdelen af danskerne er positive overfor fremtiden. 51% af danskerne tror på, at vores verden i 2050 bliver mere bæredygtig, fordi vi til den tid har 1) fundet metoder, hvorpå vi kan genbruge vores ressourcer, 2) etableret en ny grøn vækst der øger levestandarden og 3) minineret skellet mellem rig og fattig.
Det peger FDB’s nyeste undersøgelse Grønne Forbrugerindex på, som blev afsløret på den fornyligt afholdte FDB-konference ”Grøn omstilling og nye forretningsmuligheder”. Alt tyder på, at den nye grønne trend ikke kun er forbeholdt klima-hippier og de miljø-frelste, men er en vedvarende tendens, som er kommet for at blive. Trenden er ved at blive mainstream.
Om det er på grund af de stigende fødevarepriser, den økonomiske krise, folks egne halvtomme lommer eller reel vilje til en grøn omstilling, er der noget, der tyder på, at brug-og-smid-væk kulturen for alvor er ved at ophøre. Nogle forbrugere, især de ældre, tror ikke, at de kan gøre en forskel via deres handlinger, at det er lige meget, og at det ikke nytter noget. Alligevel peger FDB’s analyse på, at folk, der tror, at de kan gøre en forskel, reelt også gør en forskel.
Med andre ord: hvis du bruger genbrugsbæreposen til indkøb og er af den overbevisning, at denne handling bidrager til en grønnere verden, er du også mere tilbøjelig til at bruge genbrugsbæreposen til indkøb igen og igen. Og måske du oven i købet tænker over dit madspild i samme moment. Ifølge FDB er hele 51,3% af danskerne i dag blevet grønne - målt på 40 konkrete handlinger såsom at undgå madspild, sortere aviser fra husholdningsaffald, mm.
Men ifølge den engelske trendforsker Nigel Salter, som også talte på konferencen, tyder noget også på, at vi forbrugere skal udstyres med nemme løsninger til at handle mere bæredygtigt. For ingen af os orker at dyrke fattigdomskulturen og bo i en jordhule. Og ja, vi har også alt for travlt. Det skal være nemt at være grøn. Tiltag som for eks. at sælge skæve, naturlige frugter og grøntsager i butikkerne, som nu omsider bliver introduceret i Danmark, vil medvirke til, at vi forbrugere på en nem måde kan bidrage til mindre udsmid af god mad på markerne – med minimal egen indsats.
Dette kræver dog også noget af os – og vi forbrugere skal vænnes og opdrages til det. For mange, især børn og unge, har ingen anelse om, at æbler kan forekomme med pletter, agurker kan være krumme, og gulerødder kan fås i flere farver og former.
På det EU-projektmøde i Holland, som jeg for nylig deltog i, blev der fortalt om et supermarked i EU, der havde afprøvet at sælge de skæve, naturlige frugter og grøntsager. Og hvad gjorde kunderne så? Jo, de gik i en stor bue udenom hylden og direkte til de konventionelle og kosmetisk pæne ”fabriks”-frugter og -grøntsager, som de var vant til. Kunderne troede, at der var noget galt med butikkens sortiment på grund af de skæve gulerødder. Så meget for grøn omstilling. Med andre ord, der skal der arbejdes en del med forbrugerpsykologien.
Dét, der i sidste ende driver det hele, er ret simpelt – nemlig penge. Ligeså snart man kan se, at man ikke alene sparer penge på at blive grøn – men også tjener penge på det, vil der ske et kolossalt paradigmeskift i vores samfund. Gør man det nemt, attraktivt, populært og billigt for forbrugerne at være grønne, så vil de også blive grønne. Besparelser for den enkelte forbruger er måske det største og mest afgørende incitament til at blive grøn.
