bragt i Jyllands-Posten den 12. november 2012 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2012/11/12/lavkonjunktur/
Nu hvor julepynten allerede lokker i butikker og storcentre, ens børn flittigt producerer kilometerlange ønskelister og juleforventningerne lægger ekstra pres på hverdagens hamsterhjul, lægger også mange tegnebøger ansigterne i de bekymrede folder. Mangt en pengepung står lige nu foran en hård juletid, især fordi Danmark stadig befinder sig i en lavkonjunktur, og den økonomiske krise langtfra er overstået.
Julen er år efter år forbrugerismens højtid, hvor vi skal leve op til hinandens forventninger, bruge tid på at købe de helt rigtige gaver (som alligevel ender med at bliver byttet i januar), vise overflod og frås på julebordet (som medvirker til madspild), få overtræk på kassekreditten og tage de forbandede 3 kilo på, som man har tabt sig i løbet af sommeren. Og til Julen næste år er det the same procedure as every year.
Men måske vi for en stund bør stoppe op og få det store overblik over Julens forbrugerpsykologi. Hvorfor opfører egentligt vi os som jagede flokdyr hele november og december for at leve op til de urealistiske forventninger? Handler Julen i virkeligheden ikke om nærvær og kærlighed – eller handler Julen om gaver og materialisme?
Det er OK at sige fra. Det er OK at sige ”nej, kan jeg få en billigere udgave?” til hende den smarte ekspedient i Magasin. Det er OK at sige ”nej, lillepigen må nøjes med en helt almindelig taske i stedet for den latterligt dyre Burberry.”
Det er OK at sige, at man ikke har råd. For det er en ærlig sag. For det er 2012 og finanskrise, og det er en yderst almindelig tilstand ikke at have råd. Det er ikke pinligt.
Og måske bør man stoppe op og indse, at man i stedet eller i det mindste også skulle prøve at være lidt taknemmelig. Eller lidt ekstra taknemmelig. Taknemmelig for alt dét, man i forvejen har. Være glad for at man stadig har et job, at vi i Danmark stadig har gratis hospitaler og et gratis uddannelsessystem, at landet stadig klarer sig hæderligt gennem krisen. At vi har stadig mad på bordet.
For når man sætter det hele i perspektiv og kigger på, hvordan vores europæiske medbrødre og -søstre har det i Spanien og Grækenland, så får man pludseligt dårlig smag i munden over den latterligt dyre taske på datterens ønskeseddel.
Jeg føler virkelig med alle jer som har mistet et job, alle jer som er jobsøgende, alle jer som er hårdt ramt pga. krisen. Det er ikke en nem tid og det er svært at bevare lidt optimisme. Jeg ville ønske jeg kunne sige, at det hele nok gå skal altsammen. At krisen snart vender. At det er lige om hjørnet. Jeg ville ønske, at Det Økonomiske Råd sagde det samme. Men det gør de ikke – der er ikke det store opsving lige om hjørnet.
Men vi må ikke opgive håbet. Og vi skal huske at være taknemmelige over dét, vi har og ikke mindst være taknemmelige over de mennesker i vores liv, som elsker os. For Julen (men ikke kun Julen) handler netop om at være sammen med de mennesker og om at stå sammen igennem en kold og mørk tid.
