bragt i Altinget.dk | Fødevarer den 16. november 2011 -
http://www.altinget.dk/foedevarer/artikel/opsaet-nationale-maal-for-reduktion-af-madspild
Meget tyder på, at den nye regering ifølge regeringsgrundlaget lægger an til den hidtil største grønne indsats nogensinde. Den kommer til at berøre alt fra industrien, landbruget til økologien og vores madkultur. Men når der på Christiansborg snakkes madkultur, må vi venligt minde også om bjergene af madspild, som årligt løber op i 540.000 tons spiselig mad. De bjerge må og skal formindskes. Danmarks nye fødevareminister Mette Gjerskov har allerede vist god velvilje til at fremme områder som økologi. Nu er det på tide også at få madspild på banen.
Mere struktur, tak
Tidl. miljøminister Karen Ellemann (V) samt tidl. fødevareminister Henrik Høegh (V), som vores organisation begge samarbejdede med, var begyndt at sætte fokus på madspild. Forebyggelse af madspild kom på finansloven, der blev igangsat en kampagne om affaldsforebyggelse og madspild og afholdt en konference, som belyste landbrugets skjulte madspild. Det udgjorde en god start. Men gode intentioner skal også oversættes til handling og handling skal sættes i system. Også EU og FN sætter nu madspild på dagsordenen, og vores organisation har indgået flere internationale alliancer med henblik på fremtidig samarbejde.
Men dét, vi savner på området, er strukturering. Naturligvis gælder alle indsatser mod madspild - store såvel som små. Men alle de gode indsatser mangler en overordnet struktur, en standardisering, som bør gøre det nemmere for fødevareproducenter, detailhandlen, kantiner og storkøkkener, forbrugere og andre aktører at undgå madspild. Om man bør lægge vægt på det økonomiske aspekt, det miljømæssige eller det moralske er ikke det springende punkt - det vigtigste er at etablere en platform eller et system, som gennem formidling, teknologi og andre midler vil hjælpe alle aktører til at mindske madspild.
Flere aspekter og bindende mål
Forbrugerne har ofte tendens til at dæmonisere detailhandlen, som anses for at være den primære skurk i madspildet. Pressemæssigt er detailhandlens madspild en lækkerbidsken, da billeder af overfyldte affaldscontainere altid skaber store overskrifter. Men det er vigtigt at se flere aspekter i madspild, da madspildet ikke kun findes hos detailhandlen - men også hos fødevareproducenter, kantiner og storkøkkener samt i de private husholdninger. Problematikken skal angribes fra flere sider, og horisonten bør derfor udvides.
Det mest optimale vil være at fastsætte nogle bindende nationale mål for reduktion af madspild. Vores nabo Sverige har som mål at reducere den samlede mængde madaffald med 20% inden 2015. Den samlede samfundsøkonomiske gevinst beregnes til at blive 11-23 mia. SEK. EU pønser nu også på lignende tiltag. Det kunne være flot, om Danmark følger trop og også arbejder på at fastsætte nogle nationale bindende mål på reduktion af madspild.
Vi byder derfor den nye fødevareminister Mette Gjerskov velkommen i din vigtige stol med opfordringen til at sætte stort, vedvarende og forpligtende aftryk på kampen mod madspild - og ikke mindst alle madspildets aspekter. Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad tilbyder et stærkt samarbejde samt viden og ekspertise inden for området.
