bragt i Jyllands-Posten den 17. november 2011 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2011/11/17/enlige-straffes-med-madspild/
Forleden kom vores nabo, en sød enlig, ældre dame og bankede på vores dør. Hun skulle ud og rejse og takket være hendes indbyggede stop-spild-af-mad tankegang og snusfornuft ville hun ikke lade gode brød, ost, tomater og agurker gå til spilde. Jeg tog med glæde imod, og siden hen har vi etableret en dele-ordning – laver min kæreste og jeg en stor kage, får hun et godt stykke, og vi overtager hendes madvarer, hvis hun har købt mere, end hun kan nå at få spist.
Landbrugets organisation Landbrug & Fødevarer estimerer, at singler smider 100 kg spiselig mad ud på et år. Det er en udfordring at være en del af Danmarks 1,5 mio. singler og enlige, da de fleste forpakninger, størrelser og tilbud i butikkerne er rettet mod storfamilier (bortset fra Rema 1000, som for 3 år siden, med inspiration fra vores organisation Stop Spild Af Mad, indførte styk-rabatter). Hvis man ikke tænker sig godt om og ikke er vant til at portionsopdele og fryse, kan man som enlig risikere et stort madspild. Med andre ord, bliver man nærmest straffet som enlig. Og dette er en problematik, som den danske detailhandel har et ansvar for at tage op.
Føromtale Rema 1000 har fornylig indført vægtafregning på udvalgte grøntsager - noget, der fik en positiv modtagelse blandt mange enlige. Hvis man ikke har brug for et stort selleri, kan man nu nøjes med et lille, og vægten bestemmer prisen. I de fleste andre lande i Europa køber man frugt og grønt efter vægt og ikke efter styk. Kun i dansk detailhandel har man uskrevne regler om, at et salathoved skal veje 350 gram og et æble skal være 7,5 cm i diameter. Naturen kan ikke automatisk følge med, for man ikke bare kan trykke på en knap på marken, hvorefter alle grøntsager og frugter får en given størrelse. De samme uskrevne regler dikterer, at supermarkederne kun sælger lige agurker, selvom EU’s udskældte forbud mod at sælge krumme agurker blev afskaffet for en del år siden.
Naturligvis er der praktiske foranstaltninger at tage hensyn til – eksempelvis emballage. Det er nemmere at putte film på agurkerne, når de ikke krummer, og de lige agurker er lettere at pakke og transportere. Og hvad med den ekstra emballage, som kræves, hvis fødevareforpakningerne bliver mindre? Dog påpeger en ny rapport fra Nordisk Ministerråd, at den samlede miljømæssige belastning mindskes, fordi effekten af mindre madspild langt overgår den miljømæssige belastning fra den øgede mængde emballage. I så fald bør producenterne også kaste blikket på en mere bæredygtig emballage, som evt. kan genlukkes.
Der er med andre ord mange muligheder og mange udfordringer for den danske detailhandel og de danske fødevareproducenter. Og naturligvis skal der være plads til storfamilier, som benytter sig af mængdetilbud og store forpakninger. Men der bør også være plads til 1,5 mio. enlige samt os små husstande i de danske supermarkeder.
Problematikken blev i øvrigt også berørt på ”Bonn2011 Nexus” konferencen i Bonn i går, hvor jeg selv var blandt talerne. Så også EU har fokus på det stigende behov fra enlige, og jeg håber, at dansk detailhandel går aktivt ind i løsningerne på problemet.