bragt i Jyllands-Posten den 14. november 2011 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2011/11/14/madspild-paa-menuen/
Hvordan kan det være at vi, et samfund med så stor bevidsthed om bæredygtighed og vilje til grøn omstilling, har et madspild på 16 mia. kr. om året? Hvordan kan det være, at vi planter frugttræer i haven for at bidrage til et bedre klima, men ikke gider plukke egne æbler - og ender med i butikker at købe æbler, som blev transporteret oftest fra den anden side af kloden? Hvordan kan det være at vores ellers grønne og bæredygtige Danmark har EU-rekord i skrald og ifølge WWF er placeret på 3. pladsen over de mest ressourceforbrugende lande i verden?
De seneste tre år er madspild og opgør mod brug-og-smid-væk kulturen for alvor kommet i fokus. Og ikke mindst på grund af stor indsats fra vores frivillige organisation, Stop Spild Af Mad. Og det er naturligvis fint, at både pressen, politikere og befolkningen er begyndt at sætte madspild på menuen, eftersom debat om madspild skaber fokus på problemet i praksis. Men ord skal føre til handling, og handling skal føre til løsning på problemet. For hvad nytter det, at familien Danmark forarges over TV indslag om supermarkedernes fyldte containere, hvis familien - når TV’et atter slukkes - glemmer at lægge den sidste rest fra aftensmaden i fryseren?
Selvsagt skal ingen af os agere selvudnævnt “madspildspoliti”, eftersom ingen af os er fejlfri - og deriblandt ej heller undertegnede. En sjældent gang må selv jeg, der arbejder så brændende på sagen, smide mad ud, hvis den eksempelvis er brændt på. Men jeg gør alt for at undgå det, fordi det ellers er ressourcespild. Fordi det er penge ud af vinduet. Fordi jeg er for nærig til at smide noget ud, jeg møjsommeligt har betalt for. Og fordi man skal tage sin egen medicin og være den forandring man ønsker at se i verden.
For hvad nytter det at pege fingre af de “andre”, hvis ikke man selv yder en indsats? Mindre madspild kan man ikke “betale sig fra” med et månedligt girokort - her kræves handling. Om man mindsker madspildet for klimaets eller for etikkens skyld er sådan set underordnet - så længe man gør noget aktivt, så længe man forsøger. For i sidste ende er det jo ens egne penge, man smider i skraldespanden.
Madspild kom atter på medie-menuen i ugen, der gik - se eller gense “Spis skraldet” på DR2 med bl.a. Brødrene Price, Thomas Rode og Stop Spild Af Mad. Og EU’s politikere slap heller ikke uden tiltale - jeg talte således på konferencen ‘Combating Food Waste the in EU’ i Bruxelles i sidste uge. Og spredte i øvrigt budskabet til 40 mio. lyttere på BBC News. Jo, fokus på madspild er kommet for at blive.
