mandag den 29. november 2010

DenOffentligeSektor.dk - Madspild skal ind i undervisningen

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i DenOffentligeSektor.dk den 29. november 2010 -
http://www.denoffentlige.dk/blog/madspild-skal-ind-i-undervisningen



"Spis op. Tænk på alle de sultne børn i Afrika." Sådan har mange af vores fornuftige bedstemødre sagt, når vi dengang som børn sad ved middagsbordet. Dem af os, som i dag hører til den mere voksne generation, spiste også op dengang. Men realiteten er helt anderledes i dag.

I dag har mange børn og unge mistet empatien. Ifølge Sven Mørch, lektor med speciale i ungdomsforskning ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet, lever mange unge mennesker i dag i en Mig Mig Mig verden. Empati og omtanke for omverdenen regnes for at være utjekket og utrendy og hvor Mig Mig Mig kommer i den allerforreste række.

Også ifølge organisationen Landbrug & Fødevarer har den unge generation langt større madspild, end den ældre, da de unge har ikke oplevet tider med knaphed og krise. Delvis er respekten for maden også gået tabt, da mange unge i dag ikke har forståelse for hele fremstillingsprocessen bag maden, som ligger på deres tallerkener.

Da jeg for nylig talte om madspild i Europa-Parlamentet i Bruxelles, var der flere, der var enige i mit udtryk: "maden i dag kommer fra en fabrik". Og måske netop den opfattelse betyder, at børn og unge ikke skænker madspild en tanke. For man kan jo bare købe noget nyt.

Der er håb
I november kåerede Miljøminister Karen Ellemann, kokken Maria Gill og jeg vinderne i konkurrencen om de bedste reste-opskrifter under kampagnen "Brug mere - spild mindre" samt ”Den europæiske uge for affaldsforebyggelse”. Blandt vindere var der en klasse - 8.C. fra Sanderumskolen i Odense - som vandt 1. præmien for reste-opskriften "Æggekage". Det var dejligt at se engagerede unge mennesker som gjorde sig tanker og overvejelser omkring madspild. Mange af dem var enige i at den gode spiselige mad ikke skal smides ud - og nogle af eleverne var endda også vandt til at gemme madrester i stedet for at smide ud.

Også gennem mine foredrag og besøg på Suhrs Madakademiet (tidl. Suhrs Husholdningsskole) har jeg erfaret, at mange børn og unge er opmærksomme på madspild. Da vi optog et TV indslag til TV AVISEN på Suhrs Madakademiet tidligere på året, konstaterede jeg, at eleverne ikke alene er opmærksomme på madspild, med også gode til at udnytte medrester.
Havregrynsboller er eksempelvis populært reste-bagværk på Suhrs Madakademiet.

Flere og flere studerende er begyndt at lave flotte opgaver om madspild. Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad får ofte henvendelser fra mange skole- og gymnasieelever samt elever fra højere uddannelser om at bistå med hjælp og viden til opgaver, som sætter fokus på madspild. Vi har mange eksempler på gode skoleopgaver om madspild. Her et par eksempler:
Edgar og David Zakarian fra HTX Euc Syd Teknisk Gymnasium,
journalistopgave fra Simone Martedal Skov fra Syddansk Universitet,
designopgave fra Kamilla Lang Hermansen fra Arkitektskolen Aarhus,
Afgangsopgave fra Signe Bruun fra Designskolen Kolding,
afsluttende BA-projekt fra Martin Ove Christensen og Jakob Frey Ahrentzen fra Danmarks Journalisthøjskole.

Voksenuddannelser og aftenskoler er også ved at få madspild på skemaet. I februar i år holdt jeg foredrag om mindre madspild på LOF's Idétræf i Svendborg, som er LOF's store årlige inspirationskonference med ca. 175 deltagere, hvor LOF’s bestyrelsesmedlemmer, skoleledere og lærere inviteres til en to dages konference med henblik på udvikling af organisationen LOF. I 2011 begynder LOF at få madspild på skemaet med kurser til mindre madspild og bedre udnyttelse af madrester.

Madspild skal på skoleskemaet
Mad er i dag på manges læber, ikke mindst på grund af den omstridte madpakkeordning (som i øvrigt kan bidrage til større madspild, da den serverede mad ikke må sættes tilbage i køleskabet igen, i modsætning til børnenes egne madpakker).

Men mens vi alle har fokus på madpakkeordning, glemmer vi at vi også bør kigge på selve madspildet. Og ikke mindst at madspild bør sættes på skoleskemaet. Det nytter ikke at lave alverdens annoncer og kampagner mod madspild, hvis børn ikke oplyses om madspildets påvirkning på kloden og på vores samfund.

Derfor indeholder vores kommende reste-kogebog, STOP SPILD AF MAD, med danske top madfolk og forlaget Gyldendal, et langt afsnit med pædagogiske informationer om udnyttelser af madrester, opbygning af madplaner, vejledning til indkøb samt bedre husholdning.

Stop Spild Af Mad har allerede taget kontakt til landets skoler og ungdomsinstitutioner med henblik på at bruge vores kommende reste-kogebog som redskab i undervisningen. Børn skal oplyses om madspild. Da børn er vores fremtid og vigtigste guldreserve, skal børn fra en tidlig alder have på rygraden, at det er ikke i orden at smide god mad ud. Børn skal lære om, hvor maden kommer fra, om hvilken stor proces det kræver at få maden på bordet, om dyr som har ladet livet for at ende i supermarkedet - og ikke mindst skal børn lære at have respekt for mad.

Opgør med Mig Mig Mig Generationen
Det handler ikke kun om madspild. Det handler ikke kun om klima. Det handler om at gøre op med Mig Mig Mig Generationen - at gribe fat i børnene mens de stadig er nemmest at påvirke, mens de stadig ikke er låst fast i forbrugsmønstre, der låser deres adfærd. Det handler om at lære børn om at vise mere omtanke for Jordens i forvejen knappe ressourcer.

Derfor er det mit og forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad's håb at nå ud til skoler, uddannelsesinstitutioner, skolelærere og ledere og medvirke til at sætte fokus på madspild blandt børnene.

Men vi kan ikke gøre det alene.

Vi har brug for jeres hjælp. Alle jer som er offentligt ansatte, skolelærere, forældre - alle jer, som har med børn at gøre: Begynd at sprede budskabet. Begynd at sætte fokus på madspild.

Begynd at lære børn ikke at smide mad ud.

Begynd at handle. Mindre madspild kræver en mentalitetsforandring. De adfærdsændringer vi er ude efter, sker ikke på en nat.

Men ved fælles indsats kan vi få de nødvendige forandringer til at ske langt hurtigere.

mandag den 22. november 2010

Ecoprofile.dk - Global reduktion af madspild inden år 2025

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Ecoprofile.dk den 21. november 2010 -
http://www.ecoprofile.dk/thread-2119-GLOBAL-REDUKTION-AF-MADSPILD-INDEN-AR-2025.html



Madspild har omsider fået politikernes opmærksomhed. Miljøminister Karen Ellemann har sørget for, at forebyggelse af madspild er kommet på finansloven 2011 - for første gang nogensinde. Og nu ser det ud til at EU og FN skal forpligtes til en global reduktion af madspild på verdensplanen med mindst 50% inden år 2025.

Bekæmpelse af madspild en nødvendighed
Det er på tide at indse, at forebyggelse og bekæmpelse af madspild ikke længene bare er en mulighed - det er en nødvendighed. Vi har ikke længere tid til at overveje, hvorvidt vi kan smide den gode og spiselige mad i skraldespanden eller ej - vi er nødt til at handle.

Madspild koster det danske samfund 16 milliarder kroner om året. Ifølge Landbrug & Fødevarer smider en gennemsnitsfamilie mad ud for 10.000 kr om året - også på trods af finanskrisen og den anstrengte økonomi. Og når vi ser globalt, estimerer den engelske forfatter og ekspert på madspild, Tristram Stuart, at 10 % af jordens drivhusgasser udledes som følge af producerede fødevarer, som ikke bliver spist.

Derudover skriver The Guardian, at en ny rapport fra FN's fødevare- og landbrugsorganisation FOA afslører, at fødevarepriserne kan stige 10-20 % i 2011. Og når vi kigger frem i tiden, vurderer Fødevareminister Henrik Høegh, at alt tyder på, at vi i 2050 er 9 milliarder mennesker på Jorden - og til den tid bliver der brug for alle de fødevarer, vi kan producere. Madspild er altså ikke bare et klima- og et miljøproblem - det er også et ressourceproblem.

Global reduktion af madspild inden år 2025
Jeg har for nyligt talt om madspild i Europa-Parlamentet i Bruxelles på fødevarekonferencen "How to Transform Food Waste Into a Resource". Konferencen var arrangeret af den italienske organisation Last Minute Market med støtte fra EUs Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (AGRI), og formålet med konferencen var at diskutere og fremlægge løsninger vedrørende madspild. Konferencens deltagere var bl.a. organisationer som A.N.D.E.S. (Frankrig), FareShare (England), politikere som Paolo De Castro (Formand for Europa-Parlamentets Udvalg for Landbrugs- og Landdistrikterne), medlemmer af Europa-Parlamentet samt forskere og NGOer.

Ved konferencens afslutning var der fremlagt et fælles dokument, som skal videregives til EU og FN. Dokumentet indeholder forslag til bæredygtig anvendelse af fødevarer samt forpligtelse til global reduktion af madspild på verdensplan med mindst 50% inden år 2025.

Efter at havde talt om vores Stop Spild Af Mad-budskab i 45 stive minutter for diverse EU-politikere og andre beslutningstagere, var jeg efterladt med en følelse af usikkerhed: Vil der komme handling ud af konferencen? Vil EU og FN virkeligt forpligte sig til en verdensreduktion af madspild på mindst 50% inden året 2025? Eller vil alle de gode intentioner, taler og forslag, som blev fremlagt på konferencen, drukne i den bureaukratiske maskine og lobbyisme?

Måske ender COP16 i Mexico heller ikke med en global bindende klimaaftale. Efter at have været både taler og tilskuer på flere arrangementer i forbindelse med COP15 sidste december, har jeg observeret et gennemgående tema, som prægede de fleste arrangementer og prominente forskere: Global uenighed. Ikke overraskende endte COP15 med et resultat, som var langt fra det forventede. Vi har ikke tid til at vente – vi skal handle. Vi kan ikke vente på om politikere bliver enige på COP17, COP18, COP19, osv. Der skal handles, for polarisen smelter og den globale opvarmning accelererer.

Man kan vælge at lukke øjnene for det, man kan give solen hele skylden eller kan man vælge at tro at verden alligevel går under i december 2012, men man kan ikke benægte at der er en forandring i klimaet. Og uanset om menneskehedens anstrengelser på at rette op på klimaet i sidste ende vil vise sig at være forgæves eller ej, har vi ikke tid til at overveje, hvorvidt vi skal handle. For vi skal handle, og vi er nødt til at gøre et forsøg på at rette op på klimaet.

Vi handler
Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad tæller i dag over 6.000 medlemmer, deriblandt toppolitikere og opinionsdannere som Poul Nyrup Rasmussen, Villy Søvndal, Gitte Seeberg og madpersonligheder som Camilla Plum, Thomas Rode Andersen, Jan Hurtigkarl og mange flere. Vi har i over 60 medier sat madspild på dagsordenen og dermed konstruktivt påvirket den offentlige opinion i landsdækkende og regionale aviser samt i radio og tv. Derudover har Stop Spild Af Mad medvirket til at butikskæden Rema 1000 har droppet mængderabat i kædens alle 164 butikker og derved medvirket til mindre madspild.

Også regeringen er begyndt at interessere sig for forbrugerbevægelsen og sagen – og Stop Spild Af Mad indgår i Miljøministeriets Affaldsstrategi 2010 samt sidder i følgegruppen for Miljøstyrelsens affaldsforebyggelses kampagne 2010 "Brug mere - spild mindre" og rådgiver om mindre madspild. Miljøminister Karen Ellemann og jeg skrev en fælles kronik om madspild i Politiken i sommer, og til Kulturnatten havde vi et storartet arrangement i Miljøministeriet, hvor vi satte fokus på anvendelsen af gode madrester. Stop Spild Af Mad har derudover talt på de store konferencer i forbindelse med COP15 sidste år og har derfor også stiftet et internationalt netværk. Til februar udkommer Stop Spild Af Mad med en reste-kogebog i samarbejde med udvalgte danske top madpersonligheder og forlaget Gyldendal. Bogen vil indeholde opskrifter på lækre retter lavet af gode madrester.

Vær den forandring du ønsker at se i verden
Omsider skete det: Madspild er kommet på finansloven. Miljøminister Karen Ellemann har sørget for at forebyggelse af madspild er kommet på finansloven 2011 - for første gang nogensinde. Det er stort. Det er historisk. Men det berettiger ikke folk til at læne sig tilbage og tro at "nu er der omsider nogle, der tager sig af madspild". For hverken forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, Karen Ellemann eller en reste-kogebog kan stoppe folks madspild. Det er op til folk selv at holde op med at madspilde. Man kan heller ikke betale sig fra madspild med et månedligt girokort - det kræver en aktiv handling.

I 2010 fik astronomerne en del opmærksomhed, da en ny potentiel beboelig jordlignende planet, Gliese 581c, var opdaget på himlen. Gliese 581c blev relativt kort efter aflivet af de schweiziske forskere, som mente at den ikke fandtes alligevel. Og måske findes den så alligevel og er rent faktisk beboelig, men diverse eksperter har vurderet at det er bedst ikke at offentliggøre nyheden endnu. I så fald, hvis vi leger med tanken, vil den første menneskelige reaktion sandsynligvis være: “Hurra! Endnu en planet, som vi mennesker kan forpeste, forurene og tømme for ressourcer! Hvad venter vi på? Afsted til Gliese 581c!”

Det handler ikke kun om madspild. Det handler ikke kun om klima. Det handler om den menneskelige natur og den triste tendens, at vi mennesker ikke kan tage os sammen, se bort fra alle vores forskelligheder, se bort fra egoisme, se bort fra Mig-Mig-Mig-kulturen, se bort fra hvad-kan-jeg-få-ud-af-det-holdningen og begynde at bidrage til den store helhed. "Vi kan bare se på os selv for at vide, hvorfor det intelligente liv kan udvikle sig til noget, som ingen har lyst til at møde," sagde den engelske fysiker Stephen Hawking til BBC.

Kan vi mennesker ikke tage os sammen, før det er alt for sent? Skal der virkeligt blive så slemt her på Jorden, før vi kan indse at vi er nødt til at handle? Vi kigger på politikere, på beslutningstagere og NGOer og venter på at de begynder at gøre noget - at “de andre” vil tage sig af det. Men vi glemmer helt, at lige i denne sag kan vi alle være med til at gøre en forskel. Og det kræver hverken penge eller store anstrengelser, da vi er alle sammen løsningen på dette problem. Vi kan alle sammen bidrage til mindre madspild.

For hvis man vil blive den forandring, man ønsker at se i verden, skal man handle. “De andre” vil ikke handle for een. Og vi er nødt til at handle, før det er alt for sent.

mandag den 15. november 2010

DenOffentligeSektor.dk - Madspild har regeringens interesse

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i DenOffentligeSektor.dk den 15. november 2010 -
http://www.denoffentlige.dk/blog/madspild-har-regeringens-interesse



Madspild er et usynligt, men ret alvorligt problem i Danmark. Så alvorligt at Landbrug & Fødevarer har opgjort, at madspild koster danskerne 16 milliarder kroner om året. Det svarer til at en gennemsnitsfamilie smider årligt 10.000 kr i skraldespanden - vel at mærke på trods af finanskrisen. Derudover har Danmark ifølge Eurostat EU-rekord i skrald. Vi ligger på en 3. plads over de mest ressourceforbrugende lande i verden målt i forhold til indbyggertal, afslører den nye rapport fra WWF.

Det er tankevækkende. Tankevækkende at vi bor i velfærds-Danmark, hvor vi med den ene hånd spilder tonsvis af god spiselig mad, og med den anden betaler ulandshjælp til de sultne børn i Afrika.

Madspild har rødder i brug-og-smid-væk kulturen. Selvom Miljøstyrelsen har undersøgt at husstande står for 89% af madspildet i Danmark, skal man ikke glemme, at der er flere aktører, som er ansvarlige for madspild. Fødevareproducenter, som producerer mere mad, end der er behov for. Detailhandlen, som lokker folk til at købe mere mad, end de har brug for – for ikke at glemme al den gode mad, der ikke kan blive solgt, som butikkerne smider ud hver dag. Fødevareemballage, som forhindrer os i at få de sidste rester ud – nogle gange op til 25% af indholdet. Restauranter, bagerier, kantiner, den private og offentlige sektor, som smider tonsvis af god mad ud.

Men nu skal det være slut med madspildet – Miljøminister Karen Ellemann har sørget for at forebyggelse af madspild er kommet på finansloven 2011.

Handling
Jeg kommer oprindeligt fra Moskva, Rusland. Dengang under Kommunisme-tiden, var der ikke noget, der hed madspild. Man behandlede maden med stor respekt og omtanke - noget som mangler i Danmark. Da jeg som teenager, under praktik i et dansk bageri, blev beordret til at smide store sække af godt brød ud. Den oplevelse sad dybt i mig, og det fik mig til at handle.

I 2008 stiftede jeg Stop Spild Af Mad - en non-profit forbrugerbevægelse som giver mennesker gratis redskaber til at komme madspild til livs. I dag tæller vi over 6.000 medlemmer, deriblandt top-politikere som Poul Nyrup Rasmussen, Villy Søvndal, Bertel Haarder; top madfolk som Camilla Plum, Thomas Rode Andersen, Jan Hurtigkarl og mange flere. Vi har i over 60 medier sat madspild på dagsordenen og konstruktivt påvirket den offentlige opinion i landsdækkende og regionale aviser samt i radio og TV. Derudover har vi medvirket til at butikskæden Rema 1000 droppede mængderabat i alle kædens 164 butikker og derved medvirker til mindre madspild.

Regeringen er også begyndt at sætte fokus på madspild. Stop Spild Af Mad indgår i Miljøministeriets Affaldsstrategi 2010, og jeg sidder i følgegruppen for Miljøstyrelsens affaldsforebyggelses kampagne 2010 "Brug mere - spild mindre" og rådgiver herunder Miljøstyrelsen om mindre madspild.

Miljøminister Karen Ellemann og jeg skrev en fælles kronik om madspild i Politiken i sommer, og til Kulturnatten havde vi et stort arrangement i Miljøministeriet, hvor vi satte fokus på anvendelsen af gode madrester.

Spild Af Mad har talt på de største konferencer i forbindelse med Klimatopmødet COP15 sidste år - og i oktober i år, har Stop Spild Af Mad sat fokus på madspild i EU da jeg var gæstetaler på fødevarekonferencen "How to Transform Food Waste Into a Resource" i Europa-Parlamentet i Bruxelles, en konference for medlemmer af Europa-Parlamentet samt akademiske professorer og NGOer. Ved konferencens afslutning blev fremlagt et fælles dokument, som er under udarbejdelse af alle deltagende parter og som skal videregives til EU og FN. Dokumentet indeholder forslag til bæredygtig anvendelse af fødevarer samt forpligtelse til global reduktion af madspild på verdensplanen med mindst 50% inden år 2025. Dokumentet foreslår bl.a. at reduktion af madspild bliver en ny UN Millennium Development Goal.

Til februar udkommer Stop Spild Af Mad med en reste-kogebog i samarbejde med danske top madfolk og forlaget Gyldendal. Bogen vil indeholde opskrifter på lækre retter lavet af gode madrester. Et stort skridt fremad.

Alle vores resultater i Stop Spild Af Mad er skabt gennem ulønnet og frivilligt arbejde.

Vær den forandring du ønsker at se i verden
Madspild er kommet på finansloven. Det er stort. Det er historisk. Men det nytter ikke at folk læner sig tilbage og venter på at politikere, NGOer eller beslutningstagere begynder at gøre noget - at “de andre” vil tage sig af det.

Man kan heller ikke betale sig fra madspild med et girokort, for mindre madspild kræver en aktiv handling.

Vi behøver ikke at gå i gult tøj og slå på tromme eller lænke os til træer for at skabe forandring. Forandringen starter i det daglige. Det kræver blot en smule omtanke i hverdagen. Omtanke for ikke at smide de gode madrester ud. Omtanke for at klippe mademballagen op for at få det sidste mad ud. At bestemme over sit indkøb, i stedet for at lade sit indkøb bestemme over een. At købe kun dét man har brug for – og bruge dét man har købt. Vi kan ikke kræve at systemet og folk omkring os ændrer sig, hvis vi ikke ændrer os selv.

Om man gør det for klimaets skyld, for etikkens skyld eller for sin egen pengepungs skyld, er det sådan set underordnet. Bare man gør noget. For hvis man vil blive den forandring, man ønsker at se i verden, skal man handle. “De andre” vil ikke handle for os.

torsdag den 30. september 2010

Levnedsmiddel og Fødevaremagasinet - Madspild er alles ansvar

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Levnedsmiddel og Fødevaremagasinet den 29. september 2010 -
http://www.logfmagasinet.dk/pdf/pdf%20til%20september%202010/logf%20september%202010.pdf



Madspild er et usynligt, men ikke desto mindre stort problem i Danmark. Ifølge Landbrug & Fødevarer, smider vi hvert år omkring 680.000 tons god spiselig mad direkte i skraldespanden.

Op imod en femtedel af den mad, vi køber, ender direkte som affald, hvilket svarer til, at en ud at fem indkøbsposer mad bliver fodret til skraldespanden. For de fleste mennesker står madspild ikke så højt på dagsordenen, for man kan jo bare købe noget nyt. Men hvis vi ser frem i tiden, vil vi se, at madspild både sætter enorme spor på klima og truer Jordens knappe ressourcer. Eksempelvis har den gode bøf en længere historie, man ikke lige tænker over. Historien rummer udryddelse af skove til fordel for landbruget, opdræt og slagtning af kvæg, nedfrysning og transport af kødet til frem til slutbrugerens supermarked på den anden side af Jorden – og alt dette til ingen verdens nytte, hvis bøffen oven i købet bare bliver smidt ud. Det samme gælder for fisk, fjerkræ, mejerivarer, frugt, grønt og – ja, rundt regnet alle typer mad, som bliver behandlet med samme mangel på omtanke og respekt.

Fødevareminister Henrik Høegh har for nylig påpeget, at vi i fremtiden omkring år 2050 er 9 milliarder mennesker på Jorden, og at vi ikke har mad nok til alle disse indbyggere, hvis vi fortsætter med at madspilde, som vi gør i dag. Og allerede i dag er klodens ressourcer blevet knappe, allerede i dag bør vi tænke på den klode, vi efterlader til vores børn og børnebørn. Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad blev født i frustration. Frustration over at være vidne til de enorme mængder mad, der bliver smidt ud i Danmark hvert år. Frustration over menneskernes passivitet og mangel på handling. Navnet Stop Spild Af Mad er et opråb – et opgør mod brug-og-smid-væk kulturen.

At tænke sig en lille smule om
I dag, ca. to år efter stiftelsen af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, har vi nået store resultater, vi kan være stolte af. Ved hjælp at 2 års ulønnet og frivilligt arbejde, lykkedes det os at få over 5.500 medlemmer i bevægelsen, at få sat madspild på dagsordenen i over 60 medier - landsdækkende og regionale aviser samt i radio og TV - få top politikere og store madpersonligheder til at bakke op om sagen og ikke mindst medvirke til, at butikskæden Rema 1000 har droppet mængderabat i alle kædens 164 butikker og derved medvirker til mindre madspild.

Den største sejr indtil videre har været, at både miljøminister Karen Ellemann samt fødevareminister Henrik Høegh nu for alvor går i aktion mod madspild. Miljøstyrelsens Affaldsforebyggelses Kampagne 2010 er i fuld forberedelse, med hjælp og rådgivning fra forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad. Sideløbende, sætter fødevareminister Henrik Høegh fokus på al den mad, der går til spilde - nogle gange er op til 25 procent - på grund af fødevareemballage.

Men vi hviler ikke på laurbærrene. Vi har mange tiltag, der udkommer i 2010 og 2011, og vi er kun lige begyndt. Men vi skal også huske på at forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad ikke kan komme madspild til livs – det er hele befolkningens indsats, der for alvor batter. Og denne gang kan man ikke betale sig fra madspild med et velgørende girokort, for det kræver en aktiv daglig indsats – en indsats, der er hverken kompliceret eller besværlig. Alt det der kræves, er at tænke sig en lille smule om.

En positiv og vedvarende forandring
Man skal ikke begynde at skælde ud eller pege fingre – for vi er alle sammen en del af problemet. Vi er alle sammen skyldige i madspild, men vi er også alle sammen en del af løsningen. Forbrugerne har til opgave at være mere opmærksomme, når de køber mad ind, så de kun køber den mængde mad, de får brugt og spist. Detailhandlen har til opgave ikke at tvinge sine kunder til at købe mere, end de har brug for. Og sørge for at få planlagt bedre og få solgt alle madvarer, så de ikke ender i affaldscontaineren. Fødevareproducenterne har til opgave kun at producere den mængde mad, der er behov for. Fødevareemballage producenter har til opgave at udvikle mere bæredygtig emballage, så forbrugeren får mulighed for at få den sidste rest mad ud af emballagen. Restauranter og kantiner har til opgave at planlægge bedre, så de nemmere kan levere den mængde mad, der er behov for, samt bruge den gode overskudsmad i stedet for at smide den ud. Kogebogsforfattere har til opgave at oplyse i kogebøgerne, hvad man kan gøre ved madrester, så maden ikke går til spilde. Bagerier har til opgave at formidle den gode og friske overskudsmad til hjemløse. Politikere og myndighederne har til opgave vedvarende at informere befolkningen om det store madspild, der fi nder sted – og give folk værktøjer til at komme madspild til livs. Og skolerne har til opgave at lære eleverne, allerede fra en tidlig alder, at have respekt for mad.

Det handler om en mentalitetsændring - det handler om en positiv og vedvarende forandring. Det handler om globalt medansvar. Og vi kan ikke undgå det, for alt sammen peger på, at det at mindske vores madspild er ikke et valg, men en nødvendighed. Om vi vil gøre det for at spare penge, for et bedre klima, for vores kommende generationer eller for at få bedre samvittighed overfor alle de mange mennesker i verden som sulter, er underordnet. Bare vi gør noget. Bare vi går i gang. Og det er nu, vi skal gøre det. Ikke i morgen. Ikke om ti år. Men nu - for tiden er ved at løbe ud.

mandag den 20. september 2010

Jyllands-Posten - Menneskeheden har måske en udløbsdato

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 20. september 2010 -
http://jp.dk/opinion/breve/article2188612.ece
http://www.stopspildafmad.dk/artikler/jyllandspostendebat.jpg



Hvordan kan det være, at så mange af os mennesker er blevet til flokdyr, som forventer, at ”de andre” vil løse verdens problemer - alt fra at mindske madspild til at minimere CO2-udslip - for os?

Hvor er vores civilisation på vej hen? Vi fører krige, vi udsletter hinanden, og vi ødelægger naturen og klimaet, alt imens vi lever i en farverig selvbedøvelse og lykkelig illusion om, at “de andre” vil klare ærterne for os. Vi tænker ikke langsigtet.

Vi tænker ikke på, hvordan vores handlinger påvirker naturen og omgivelserne. Vi er blevet bedre - jo, lidt bedre. Er blevet mere bæredygtige ifølge Danmarks Statistik. Er begyndt at smide mindre mad ud. Er begyndt at tage cyklen i stedet for bilen. Men er det på grund af finanskrisen og den økonomiske nedtur, at vi er blevet mere påpasselige og sparsommelige med vores ting og mad? Og vil vi igen smide store mængder god mad ud, så snart det økonomiske opsving atter melder sin ankomst?

Forskere på Niels Bohr Instituttet slog alarm, da deres nyeste beregninger viste, at havene i løbet af de næste 100 år vil stige med op til 1,2 meter på grund af den menneskeskabte globale opvarmning som følge af udledningen af CO2 og andre drivhusgasser. Bjørn Lomborg har for nylig udtalt, at klimaforandringer bliver en af menneskehedens største udfordringer.

Og klimaforandringer kommer tættere og tættere på os - alene i sommer var store motorvejsstrækninger i København oversvømmet, og 370 danske huse fik store vandskader på grund af det kraftige regnfald.

Vil endnu et klimatopmøde løse problemerne? Kan vores race virkelig tage sig sammen, se bort fra alle vores forskelligheder, se bort fra egoisme, se bort fra mig-mig-mig-kulturen, se bort fra hvad-kan-jeg-få-ud-af-det-holdningen og begynde at bidrage til den store helhed? Kan vi virkelig blive den forandring, vi ønsker at se i verden? Kan kampagner for større bæredygtighed og mindre madspild virkelig flytte bjerge? Eller er de bare en del af symptombehandlingen, alt imens vi afventer et økonomisk opsving, så vi kan fortsætte, som vi plejer?

Måske har den engelske fysiker Stephen Hawking ret: Måske kan vi mennesker ikke tage os sammen, før det er alt for sent. Og måske er det heller ikke meningen, at vi skal.

Måske har menneskeheden en udløbsdato.

tirsdag den 24. august 2010

Danmarks Lærerforening - Forandring og det globale medansvar

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt på Danmarks Lærerforenings portaler ErnaeringogSundhed.dk, Undervisere.dk og Folkeskolen.dk den 24. august 2010 -
http://www.ernaeringogsundhed.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=63607
http://www.undervisere.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=63607
http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=63607



Ansvar er typisk noget "de andre" kan tage sig af. Politikere. Beslutningstagere. Opinionsdannere. De andre. Mig-mig-mig-generationen synes, at ansvar er usexet.

Man kan jo betale sig fra ansvaret med et månedligt girokort til en godgørende organisation eller ved at melde sig ind i en velgørende Facebook-gruppe. Så kan man atter igen haste tilbage til den kollektive selvbedøvelse med god samvittighed. Hvis man nu observerer vores race, os mennesker, vil man undre sig. Undre sig over, hvorfor vi mennesker ikke tager et større ansvar og gør noget aktivt i vores planets nuværende tilstand, som fra et andet perspektiv må ligne et skib, der sejler i den forkerte retning. Et skib, hvis besætning og passagerer hverken kan finde ud af at enes eller blot samarbejde.

Klimatopmøde på forkert kurs
I december 2009 gjorde menneskeheden det første globale forsøg på at få rettet skibet op. Klimatopmødet COP15 fyldte alle nyheder og avisforsider, mens Danmarks hovedstad blev forvandlet til noget, der lignede en krigszone; med lavtflyvende helikoptere i døgndrift, omfattende demonstrationer, kampklare betjente, Hjemmeværnet på hvert et gadehjørne og en overflod af sorte præsidentlimousiner og sikkerhedsfolk. Vores lille andedam blev forvandlet til en Hollywood actionfilm med farverige guvernører, tilstrømmende aktivister, hjerteskærende klimasange, imponerende klimakulisser i bybilledet samt alverdens topledere og forhandlere samlet i Bella Center. Det var første gang i verdenshistorien, at så mange regeringschefer var samlet på eet sted. Ironisk nok må alene COP15s bidrag til alverdens CO2-udslippet havde været enormt.

Global ulighed
Efter selv at have været både taler og tilskuer på flere arrangementer i forbindelse med COP15, observerede jeg et gennemgående tema, som prægede de fleste arrangementer: nemlig global uenighed. Flere prominente forskere og opinionsdannere havde gode, men meget forskellige tilgange til, hvordan man mindsker global opvarmning. Så forskellige, at en almindelig forbruger måtte føle sig aldeles forvirret og handlingslammet. Tydeligt fremgik det, at vi mangler en fælles standardisering, det kræver at nå til enighed om en retning, som kan redde verdensklimaet. Og så hjalp det naturligvis ej heller på det samlede indtryk, at regeringsledere på stribe kastede håndklædet i ringen og rejste hjem uden rigtigt at havde udkæmpet kampen for klimaet. Det var skuffende at se verdens nationer ikke kunne blive enige om en redningsplan. Tænk om vi i stedet for at fokusere på hinandens forskelle, fokuserede på hinandens ligheder.

Alle skal tage ansvar for verdensklimaet
Ingen tvivl om, at det nye årtis gennemgående tema er bæredygtighed. Vi er alle sammen en del af løsningen - ikke kun politikere og beslutningstagere. Derfor er det mindst ligeså vigtigt, at befolkningen også tager aktiv del i at redde verdensklimaet og påtager sig et større medansvar. "De andre" gør det ikke for os. Vi har ikke tid til at vente på, om politikere måske kan blive enige på COP16, COP17, COP18 og så videre. Vi er også nødt til at handle selv. Forskere på blandt andet Niels Bohr Instituttet er begyndt at slå alarm, da deres nyeste beregninger viser, at havene vil stige med op til 1,2 meter i løbet af de næste 100 år på grund af den menneskeskabte globale opvarmning som følge af udledningen af CO2 og andre drivhusgasser. Jyllands-Posten bragte i foråret en tankevækkende artikel, som giver menneskeheden 10 år tilbage, før nogle naturforandringer for alvor begynder at træde i kraft.

Hvad enten man vælger at lukke øjnene for det, så ændrer det ikke på det faktum, at vores verden er i forandring. Og måske handler det dybest set ikke kun om CO2-udslip. Måske handler det dybest set om at gøre en ende på menneskers globale uansvarlighed. Den uansvarlighed har mange ansigter. Den fås i form af en stor pøl af plastikaffald på størrelse med to gange delstaten Texas, der flyder rundt i Atlanten lige nu. Den viser sig ved at folk efterlader et langt spor af affald på vejen, ironisk nok lige efter en COP15 klimademonstration, som lige netop handlede om bæredygtighed.

Danmark har EU-rekord i skrald
Hvordan kan det for eksempel være at Danmark, som var vært for Klimatopmødet i december sidste år, samtidig har EU-rekord i skrald? De nye tal fra Miljøstyrelsen og Eurostat sætter vores ellers meget bæredygtige land i et noget anderledes perspektiv. Måske kan Miljøstyrelsens affaldsforebyggelses kampagne 2010 "Brug mere - spild mindre", som jeg selv sidder i følgegruppen for, ændre nogle holdninger og bidrage til at bringe skibet på ret kurs. Miljøminister Karen Ellemanns og min fælles kronik i Politiken forleden har markeret starten på indsatsen mod affald og madspild, men en sådan kampagne kan ikke - hvor prisværdig den end er - løse problemerne medmindre at alle - både politikere, beslutningstagere, opinionsdannere og befolkningen - tager aktiv del i at gøre en ende på denne form for ligegyldighed og globalt uansvarlighed.

Blot handler det om at have en smule omtanke i hverdagen. Omtanke for ikke at smide resten af den gode og friske mad ud, bare fordi man er for doven til at gå hen og sætte den i fryseren. Omtanke for at få shampoo'en brugt helt op, inden man åbner en ny. Omtanke for at bruge en genanvendelig indkøbspose til indkøb, i stedet for købe nye plastikposer hver eneste gang. Og der er mange flere eksempler og visdom at hente, bare spørg repræsentanter fra krigsgenerationen. Små skridt ender med at gøre en stor forskel.

Forbrugerrevolutionen er så småt på vej
Egentligt handler det ikke om knaphed og besparelser, selvom man kunne forledes til at tro det ovenpå finanskrisen. Det handler om respekt og omtanke for jordens resurser. Film som "An Inconvenient Truth", "The Age of Stupid" og "Food, Inc." er, uanset om man er enig eller uenig med dem, vigtige opråb til forbrugere og gode bud på de mange milepæle i den nye bølge, som ikke blot handler om bæredygtighed, men som også appellerer til den globale opvågning. En opvågning, der lokker menneskeheden til at lære at stille spørgsmål til tilværelsen, til at vågne op fra den kollektive selvbedøvelse og til at begynde at fokusere på det store perspektiv. Lige nu ser det ud til at forbrugerrevolutionen så småt er ved at begynde.

Uanset om den bæredygtige bølge vil gøre det sexet for borgerne at besøge den lokale genbrugsstation, om den udstyrer virksomhedernes CSR-profiler med selvgode glorier udadtil, eller om den rent faktisk vil betyde at flere folk begynder at tænke og handle mere bæredygtigt i hverdagen - ja, så kan man ikke benægte, at der er en bølge i gang.

Forandring er en nødvendighed
I stedet for "hvad kan jeg få ud af det"-mentaliteten, bør vi begynde at tænke i baner af "hvordan kan jeg bidrage til den store helhed". Globalt medansvar starter ikke med "de andre", politikerne eller eksperterne - det starter med een selv. Faktisk er olieudslippet i Den Mexicanske Golf ikke kun BPs skyld. Det er vores allesammens - menneskenes - skyld. Fordi vi kører i biler, som bruger olie. Fordi vi bruger plastic. Fordi vi har en brug-og-smid-væk kultur. Og fordi vi er ukritiske overfor industrien og vi affinder os med nuværende løsninger, i stedet for at kræve bæredygtige alternativer. Derfor er vi nødt til at forandre os. Forandring er ikke bare en mulighed - forandring er en nødvendighed.

torsdag den 17. juni 2010

Politiken kronik med Miljøministeren - Alt for meget mad går til spilde

af Karen Ellemann, Miljøminister (V) og Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Politiken den 17. juni 2010 -
http://politiken.dk/debat/article997760.ece
http://politiken.dk/tjek/dagligliv/mad/article996793.ece
http://www.mim.dk/Ministeren/Ministerens_debatindlaeg/For_meget_mad_i_affaldsposen.htm



Det sker derhjemme i køkkenet. Det sker efter lukketid i supermarkedet, og det sker på landets mange restauranter og cafeer.

Store mængder af blandt andet grøntsager, brød og kød ryger hver dag direkte i affaldsposen. Årsagen er vores store overforbrug af fødevarer. I privaten og i samfundet generelt.

De præcise mængder af dette madspild er svært at gøre op i Danmark. Vi har ikke pålidelige tal, for vi har ikke undersøgt problemets omfang. Det har de i Storbritannien. Her viser det sig, at hver brite i gennemsnit smider 56 kg mad ud hvert år. Her er ikke medregnet appelsinskræller og kyllingeben, som man selvfølgelig ikke kan spise. Men 56 kilo! Det er meget.

Madresterne ryger ud, og køleskabet tømmes, så der er plads til ny og frisk mad. Men de færreste af os er klar over, at vi hermed er med til en ordentlig gang miljøsvineri. Og at der er tale om et spild, som kunne have været undgået. Dette fænomen er ikke noget, der kun findes i Storbritannien. Det foregår også i stor stil her i Danmark.

Vi danskere er blevet gode til at være opmærksomme på, hvad der er i de madvarer, vi putter i munden, og økologi er blevet mere og mere populært. Men når det kommer til den omtanke, vi som forbrugere selv viser maden, spiller klaveret en anden melodi.

Resterne og et par daggamle grøntsager havner i skraldeposen. At vi smider lidt rester ud, kan vel ikke gøre så meget i det store regnskab? Men med den spildte mad går der utrolige mængder af ressourcer til spilde.

I mange år har vi diskuteret, hvordan vi bedst behandler affaldet. Vi har fokuseret på, hvordan vi kan øge genanvendelsen ved f.eks. at sende det organiske affald til kompostering, eller om vi hellere skal brænde affaldet og kun udnytte den energi, det indeholder. Det vil imidlertid være langt at foretrække, hvis vi slet ikke smider mad ud.

For så kan vi spare ressourceforbruget og al den miljøbelastning, der er forbundet med at producere mad – herunder vand- og energiforbruget, landbrugsarealerne, kunstgødningen og sprøjtemidlerne. Forbruget af alt dette kan reduceres, hvis vi undgår madspild.

Derfor er der nye initiativer om madspild på vej fra Miljøministeriet. I den nye affaldsstrategi, som bliver offentliggjort i dag, vil omfanget og karakteren af madspild i Danmark blive undersøgt.

Desuden inddrages alle de parter, der deltager i madspildet – som f.eks. landbruget, fødevareproducenterne, detailhandlen, restauranterne og storkøkkenerne samt forbrugerne – i arbejdet frem mod nye løsninger.

Der går utrolig mange ressourcer til at producere den mad, vi spiser. Når vi så kasserer og smider mad ud, går de ressourcer til spilde, og belastningen af miljøet er sket til ingen verdens nytte. Der er derfor nok af grunde til at undgå, at mad havner i skraldespanden.

Det er på tide, at vi stopper op og ser kritisk på vores køb og smid væk-kultur. Vi kan betale os til ny mad i supermarkedet, men vi kan ikke betale os til at få de ressourcer og den miljøbelastning tilbage, der ryger ud med affaldssækken hvert år.

Løsningen af problemet med madspild kræver en personlig indsats og en holdningsændring hos os alle. ’De andre’ klarer ikke ærterne for os. Ansvaret for mindre madspild ligger hos os alle: hos forbrugere, politikere, detailhandlen, fødevareproducenter, restauranter, private virksomheder, den offentlige sektor, producenter af fødevareemballage og mange flere. ’De andre’, som vi som regel håber vil gøre noget, er i stedet blevet til ’os alle sammen’. Os alle sammen, der bærer ansvaret for de store mængder af god, spiselig mad, der bliver smidt ud hvert år.

Løsningerne skal f.eks. ses i sammenhængen mellem detailhandlen og forbrugeren. Styringen af indkøb af især friske madvarer, der ikke kan holde sig særligt længe, kan forbedres både i butikkerne og i den enkelte husholdning. Det er særlig vigtigt, at der udbydes fødevarer i portionsstørrelser, som forbrugeren kan nå at spise. Og detailhandlens udbredte rabatsystemer alene for store mængder mad bør ændres til rabat uanset mængden. Det er simpelthen ikke o.k. at få forbrugerne til at købe mere mad, end de har brug for, og som de derfor må smide ud.

Vi har et miljøproblem, hvor vi alle kan påtage os et ansvar for vores planet. Og forandring starter i det små. Hvorfor tage tre citroner, som supermarkedets ’tag tre betal for to’-tilbud appellerer til – når man nu ved, at den tredje citron som regel ender uspist i skraldespanden?

Det handler om omtanke. Det handler om respekt. Respekt for mennesker, som har bidraget til, at vi får mad på bordet. Respekt for dyr, som har ladet deres liv, for at vi kan få stillet sulten. Respekt for denne fantastiske planet og dens miljø, som vi og vores børn skal leve længe og godt i.

Regeringen ønsker at gøre en aktiv og større indsats mod madspild, og som led i dette vil der nu blive taget initiativ til en analyse af madspild fra husholdningerne i Danmark. Vi vil desuden invitere repræsentanter fra alle de parter, der er involveret i madspild, til at deltage i en ’Aktionsgruppe imod madspild’ for at diskutere, hvordan vi kan bekæmpe madspild.

Og så har Miljøministeriet netop igangsat en landsdækkende oplysningskampagne om at forebygge affald i 2010. Et af elementerne i denne kampagne vil handle om, hvordan borgeren kan komme madspild til livs. Den del af kampagnen er udarbejdet sammen med forbrugerbevægelsen ’Stop Spild af Mad’.

At komme madspild til livs er hverken dyrt, krævende eller kompliceret. Man sparer oven i købet penge ved det. Det eneste, det kræver, er at tænke anderledes – og vise lidt omtanke for den mad, vi bringer ind ad døren.

onsdag den 16. juni 2010

Iværksætterbloggen - Kristoffer Hjerrild - Vejen til at blive en god iværksætter: nederlag findes ikke

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Iværksætterbloggen - Kristoffer Hjerrild den 16. juni 2010 -
http://kristoffer-hjerrild.dk/vejen-til-at-blive-en-god-ivaerksaetter-nederlag-findes-ikke/



Det hele startede med en frustration. Stor, mangeårig frustration over at være vidne til det store madspild, der finder sted i Danmark. Og det står slemt til med madspild: vi danskere har et madspild på 680.000 tons om året. Det svarer til 63 kilo god mad, som hver dansker i gennemsnit hvert år smider ud i skraldespanden i stedet for at spise det. Op til 20% af det mad, som vi køber, ryger i skraldespanden. I slutningen af juli 2008, fik jeg nok og slog ned i bordet. “Stop Spild Af Mad” – som er egentlig et frustrationsudbrud og opråb til at stoppe brug-og-smid-væk kulturen – startede som en lille gruppe på Facebook. En gruppe, som var sat i værks for at inspirere danskere til at komme madspild til livs.

I dag tæller forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad snart 6.000 medlemmer. Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad har været i over 60 medier – landsdækkende dagblade, radio og TV. Prominente politikere som Fødevareminister Henrik Høegh, SF Formand Villy Søvndal og Danmarks tidligere Statsminister Poul Nyrup Rasmussen, mm, bakker op om Stop Spild Af Mad. Danske top madpersonligheder, som Kong Hans’ Thomas Rode Andersen, Paul Cunningham fra The Paul og ikke mindst køkkenchef og medejer af verdens bedste restaurant Noma, René Redzepi, støtter bevægelsen og kampen mod madspild. Stop Spild Af Mad har talt på flere store konferencer i forbindelse med COP15 i december. Og udover at sætte fokus på madspild i medierne og befolkningen og til at inspirere flere studerende til at lave skoleopgaver om forebygning af madspild, har Stop Spild Af Mad medvirket til at butikskæden Rema 1000 har droppet mængderabat i kædens alle 164 butikker og derved medvirker til mindre madspild. Ikke mindst har politikerne omsider fået øjnene op for madspild – og jeg af tidl. Miljøminister Troels Lund Poulsen er blevet inviteret til en plads i følgegruppen for Miljøstyrelsens Affaldsforebyggelses Kampagne 2010 “Brug mere – spild mindre” og rådgiver herunder Miljøministeriet om mindre madspild. I efteråret 2010 vil der for alvor komme madspild på talen.

Og dette er kun begyndelsen, da jeg allerede nu kan afsløre at forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad har flere spændende ting i horisonten. Alt dette er skabt ved hjælp af 100% frivillig og ulønnet arbejdskraft. Arbejdskraft med fortsat og vedvarende fokus og engagement.

Når du overvejer at blive en iværksætter – uanset om det drejer sig om et firma eller en godgørende organisation – skal du først og fremmest sige farvel til dine negative overbevisninger. Negative tanker og overvejelser såsom “hvad nu hvis det ikke går”, “hvad nu hvis det mislykkedes”, “hvad hvad nu hvis jeg løber ind i problemer”, “hvad nu hvis jeg ikke kan” bremser og dræber din kreative proces. Ja, der kommer problemer. Ja, der kommer svære perioder. Men husk på at nederlag findes ikke. Ethvert mislykkedes forsøg er blot endnu et skridt på vejen frem. Hvis du oplever at din strategi ikke lykkedes til at starte med, må du tilpasse den igen og igen, finde nye veje og muligheder – indtil det omsider vil lykkedes for dig at opnå hvad du vil. Du kan enten se på livet som en stor kamp og udfordring, fyldt med negative mennesker og begivenheder – men du kan også se på livet som en stor legeplads, hvor du kan skabe og udfolde, gøre en forskel og få dine drømme til at gå i opfyldelse. Det hele ligger i din overbevisning og dine forestillinger om livet.

Og husk det vigstigste: handling. Lad være med at tænke “jeg bør gøre det i morgen”, “om et par dage vil jeg gøre det”, “jeg bør starte på det i næste uge”. Hvis du undlader at handle, hvis du gør som du altid har gjort – vil du opnå præcis dét, som du altid har opnået. Hvis du gerne vil gøre en forskel, hvis du gerne vil opnå noget, hvis du gerne vil blive til noget her i livet, skal du handle. Du skal ikke vente på at de andre handler for dig eller at du bliver tvunget til at handle.

Og en god motivationsfaktor for at handle er at du skal forestille dig selv som 80-årig og sidde og kigge tilbage på dit liv. Tænk at sidde som 80-årig og kigge tilbage på sit liv og tænke: “Jeg budre også have gjort dét og dét – men det gjorde jeg ikke. Og nu er det for sent.”


___

(Læs mere om forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad her:
http://www.stopspildafmad.dk

Selina Juuls råd til iværksættere er stærkt inspireret fra den anderkendte NLP coach Anthony Robbins og hans bog “Væk din indre gigant” som kan varmt anbefales til alle kommende iværksættere samt mennesker, som gerne vil forbedre sit liv og sine præstationer.)

søndag den 9. maj 2010

Jyllands-Posten - Madspild og ulandsbistand

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 15. november 2009 -
http://jp.dk/morgenavisen/meninger/article1885263.ece -
http://www.stopspildafmad.dk/artikler/jyllandsposten.jpg



Tænk engang. Vi bor i et af verdens førende lande inden for velfærd og social sikkerhed og smider årligt pr. person i gennemsnit 63 kilo spiselig mad ud. Imens dør årligt 6 mio. børn af sult i andre dele af verden.

Men disse såkaldte "sultne børn i Afrika" - ja, og såmænd også en række andre sager, der forstyrrer vores idyl, såsom den globale opvarmning og rovdriften på naturens ressourcer - kan man heldigvis betale sig fra via et girokort til en godgørende organisation. Så er det betalt og ude af verden.

Kan ikke klares med et girokort
Bedre balance i den globale fordeling af fødevarer kan dog ikke klares med et girokort. I den nære hverdag kræver det faktisk hverken penge eller hård fysisk indsats at komme madspild til livs. Alt, der behøves, er en smule omtanke. Men hvem har tid til omtanke for madspild, når man skal passe arbejde, familie, venner, status, shopping, Facebook, Twitter og alt det, som man ellers får tiden til at gå med? Og madspild opleves jo ikke som den store katastrofe - vi kan jo bare købe noget nyt.

Verdens sultende børn - og såmænd ofte også deres lige så sultende forældre - er svære at forholde sig til. Alene af den grund, at de er fysisk ganske langt væk fra vores køkkener. Så vi gør, som vi plejer - fortsætter med at smide god og spiselig mad i skraldespanden. Et par generationer tilbage herskede en mere ansvarsbevidst mentalitet - mange mindes sikkert en bedstemor, der bad os spise op med tanke på de førnævnte sultne børn i Afrika. Vi griner lidt af episoden i dag - for man kan jo ikke bare ekspedere de kolde madrester med fly sydpå. Men ikke desto mindre var princippet rigtigt - at det nærmer sig det uartige at smide mad ud, mens andre i verden sulter.

Etisk er det tankevækkende, at vi i velfærds-Danmark med den ene hånd madspilder tonsvis af god spiselig mad og med den anden betaler ulandshjælp. Det er udtryk for dobbeltmoral at donere millioner af kroner til fattige lande, mens vi samtidig smider millioner af tons mad i skraldespanden. Gør vi det, fordi vi er trætte af løftede pegefingre? Eller fordi vi føler afmagt over for verdens problemer? Måske. Vi er end ikke nået til klimatopmødet, men emnerne global opvarmning, drivhuseffekt og CO2-udledning hænger allerede ud af halsen.

Et bidrag
Vi tæppebombes med artikler om smeltende polargletsjere, forsvindende dyrearter eller dramatiske vejrforandringer. Med andre ord er vi blevet immune over for dommedagsprofetier. Og måske forholder det sig ligeså med madspild - vi indser ikke sammenhængen mellem vores hjemlige madvaner og klodens knaphed på ressourcer. Og indrømmet: At komme madspild til livs er ikke løsningen på alverdens klimaudfordringer. Men det er et bidrag til løsningen. Og det er konkret og håndgribeligt - noget, som vi alle kan gøre.

Ansvaret for at komme madspild til livs - og dermed skabe en positiv og vedvarende forandring - er vores eget.

Alt, der behøves, er en smule omtanke.”

Dansk Handelsblad - Madspild og den økologiske dobbeltmoral

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i magasinet Dansk Handelsblad den 26. marts 2010 - http://www.dhblad.dk/arkiv/2010/12/DH2010_26.marts_s_12.pdf



Detailhandlens tilbud på økologiske fødevarer egner sig ikke til en million singler og enlige i Danmark. De er for øjeblikket tvunget til madspilde, da forpakningen af de økologiske fødevarer ikke tillader styk-rabatter, og derved falder hele den økologiske og bæredygtige tankegang til jorden, da man som forbruger er fastlåst og nærmest tvunget til madspild.

Det er på tide at få sat fokus på tilbud på de økologiske fødevarer i detailhandlen, for der skal være bæredygtighed i alle led - den økologiske tankegang holder ikke, hvis forbrugerne ender med at smide fødevarer ud. Fordi økologiske fødevarer typisk er pakket sammen i større mængder, foregår der et betydeligt større madspild hos singler, for de kan ikke nå at få maden spist. Man kan for eks. købe de almindelige citroner stykvis, men de økologiske er altid pakkede sammen i større mængder.

Stop Spild Af Mad efterlyser derfor debat på området – og ikke mindst, handling. Kan det lade sig gøre at finde på en ny form for forpakning på økologiske fødevarer, måske en ny form for mærkning? Måske er klistermærker vejen frem. Måske en ny og bæredygtig styk-emballageforpakning. Måske nye måder at få økologiske fødevarer solgt i butikkerne.

Hvis man skal støtte den økologiske og bæredygtige tankegang, skal man også kunne vise, at den holder hele vejen igennem – ikke kun fra landbruget til butikken, men også fra butikken og hele vejen hjem til forbrugeren.

I kampen mod madspild er vi nødt til at skabe en forandring med plads til både storfamilier og singler – og denne forandring
skal være positiv og vedvarende. Det står slemt til med madspild i Danmark. Helt op til 20% af den mad, som danskerne køber, ryger direkte i skraldespanden. Madspild er uetisk overfor de millioner af mennesker i verden, som sulter, og det bidrager også til CO2-udslippet.

Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad har sat sig til opgave at sætte en vedvarende fokus på madspild samt give befolkningen gratis tilgængelige værktøjer til at komme madspild til livs. Bevægelsen er 100% non-profit og i dag tæller forbrugerbevægelsen over 4.400 medlemmer. Udover at sætte madspild på dagsordenen i over 60 medier, aviser, blade, radio og TV, har Stop Spild Af Mad været direkte inspiration til, at butikskæden Rema 1000 har droppet mængderabat i alle kædens 164 butikker og derved medvirker til mindre madspild.

Debatten om madspild har for alvor taget fat i danskerne, hvor der i dag diskuteres løs på forskellige foraer og blogs. Derudover er flere studerende begyndt at lave opgaver om forebyggelse af madspild. Og nu har madspild omsider fået politikernes opmærksomhed, da jeg af tidl. miljøminister Troels Lund Poulsen er blevet inviteret til en plads i følgegruppen for Miljøstyrelsens Affaldsforebyggelses Kampagne 2010 og herunder skal rådgive Miljøministeriet om mindre madspild. Det er noget, der tyder på, at Stop Spild Af Mad er kommet for at blive.

PackMarkedet - Fødevareemballage og madspild

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i magasinet PackMarkedet den 26. februar 2010 - http://www.stopspildafmad.dk/artikler/PackMarkedet.pdf



Vi kender det godt alle sammen: Man har en sjat yoghurt stående i køleskabet, men kan ikke få resten ud af kartonen. Eller den sidste rest ketchup sidder uhjælpsomt fast på flaskens inderside. De fleste må opgive kampen mod genstridige fødevareemballager og ender med at smide maden ud. Ny forbrugerbevægelse opfordrer nu emballageindustrien til at påtage sig et større ansvar for at mindske madspild.

Det står slemt til med madspild i Danmark. Faktisk så slemt, at Landbrug & Fødevarer har fundet ud af, at vi danskere har et madspild på 680.000 tons om året - det svarer til 63 kg god, spiselig mad per person, der ryger lige lukt i skraldespanden. Udover at det er uetisk overfor de fattige lande og mennesker, der lige netop mangler mad, er det også spild af jordens i forvejen knappe resurser - for ikke at glemme bidraget til CO2-udslippet. Eller man kan mindske madspild for pengenes skyld - en gennemsnitsfamilie sparer op til 7.000 kr. om året ved at madspilde mindre.

En bølge er sat i gang
Da vi alle sammen bærer ansvaret for madspild, er vi nødt til at indse, at ’de andre’ ikke vil løse problemet for os - for ansvaret for at mindske madspild ligger hos os alle sammen. Derfor har jeg, en helt almindelig og privat forbruger, for snart halvandet år siden stiftet forbrugerbevægelsen Stop spild af mad - i frustration over at være vidne til det enorme madspild, der finder sted i Danmark.

Tiden gik, og forbrugerbevægelsen Stop spild af mad voksede med over 4000 medlemmer. Og det har givet resultater: Detailkæden Rema 1000 har droppet mængderabatter i sine 164 butikker i Danmark. Mange prominente politikere såsom Troels Lund Poulsen, Villy Søvndal, Mariann Fischer Boel, Eva Kjer Hansen, Ulla Tørnæs, flere opinionsdannere såsom Gitte Seeberg og Poul Erik Skov Christensen, flere danske madpersonligheder såsom Camilla Plum, Thomas Rode Andersen, Anne Larsen og Jan Hurtigkarl er aktivt begyndt at støtte forbrugerbevægelsen Stop spild af mad og har lagt deres navne og ansigter til forbrugerbevægelsen. Og vi er kun lige begyndt. En bølge er blevet sat i gang.

Netto giver inspiration
I foråret 2009 har avisen 24timer lavet en undersøgelse om fødevareemballage og madspild, som viser, at op til 25 % af mad går til spilde på grund af fødevareemballage. Derfor er det på tide at få sat en debat i gang blandt fødevareemballageproducenter med henblik på fremstilling af fødevareemballage, som vil fremme mindre madspild. Som forbruger kan man allerede i dag købe en del fødevarer i bl.a. detailkæden Netto, hvor fødevareemballagen appellerer til mindre madspild f.eks. pitabrød eller salamipølse, hvis emballage er opdelt i flere sektioner med henblik på at skære den ene sektion fra og gemme de andre til senere brug. Disse og andre eksempler bør inspirere for fremstilling af fødevareemballage, som fremmer mindre madspild.

Single portioner
I dag findes der næsten en million singler i Danmark. En familie på fire mennesker har lettere ved at være præcise i sine indkøb i forhold til sit forbrug. Men fordi pakkerne i supermarkederne er for store, og maden når at bliver dårlig, foregår der væsentlig mere madspild hos singler - uden at de af den grund er mindre ansvarsbevidste end familierne. De kan bare ikke nå at få maden spist. En masse god mad, som bliver kasseret hvert år kunne faktisk anvendes. Hos nogle detailkæder, f.eks. Irma, kan man få de såkaldte ’single portioner’ i fødevareforpakningen som er rettet mod singler.

Design hjælper
Naturligvis skal vi også tænke på CO2-udslippet. For stykrabatter og ’single portioner’ kan eventuelt betyde en del mere emballage, og dette kan være skadeligt for miljøet. Så udfordringen ligger også i at anvende miljøvenlig fødevareemballage og eventuelt lade de dygtige emballagedesignere give bud på de mest miljøvenlige og økonomiske emballager til varer på stykrabat og ’single portioner’. Nanoteknologien kan eventuelt også være vejen frem, da flere producenter af fødevareemballage er begyndt at fremstille nanoteknologiske fødevareemballageoverflader, som sørger for, at man kan få alt indholdet ud. Vi er alle sammen nødt til at skabe en forandring. Derfor opfordrer forbrugerbevægelsen Stop spild af mad alle fødevareemballageproducenter til at begynde at fokusere på fødevareemballage, som fremmer mindre madspild.

Kommunikationsforum - Folk lytter ikke - de venter bare på til det bliver deres tur til at snakke igen

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

offentliggjort på Kommunikationsforum den 28. august 2009 - http://www.kommunikationsforum.dk/selina-juul/blog/folk-lytter-ikke-de-venter-bare-paa-til-det-bliver-deres-tur-til-at-snakke-igen-2



Jeg har observeret en stigende tendens i samfundet. En tendens, som befinder sig i alle aldersklasser og i alle samfundslag.

Uden at generalisere, synes jeg at mange folk i dagens samfund lytter ikke. De venter bare på til det bliver deres tur til at snakke igen. Samtalen bliver derved ikke en dialog, men en kamp, hvor begge parter skal tilkæmpe sig pladsen for at sige noget inden den anden tager over.

I dagens samfund er der ikke plads til
empatien
forståelsen
refleksionen
fordybelsen

...dialoget.

Alle skynder sig at tilkæmpe pladsen til at snakke - og mest til at snakke om sig selv. Den, der taler mest, gør sig hurtigt til ordføreren - mens den, der reflekterer, bliver overhalet af talsmanden og skubbet i baggrunden. Derved bliver den moderne samtale en kamp om monologet, hvor folk ikke længere lytter eller reflekterer, men venter på til det bliver deres tur til at snakke igen.

Kommunikationsforum - Man skal ikke noget

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

offentliggjort på Kommunikationsforum den 15. februar 2008 - http://www.kommunikationsforum.dk/selina-juul/blog/man-skal-ikke-noget



Lige siden du har trådt ind i menneskes samfund for første gang er du blevet eksponeret for det følgende:

At du er grim.
At du er dum.
At du er magtløs.
At du aldrig bliver til noget.

Sådan er du og mange andre som dig er blevet opdraget af samfundet, medierne og vores egne medmennesker. Du er så vandt til den behandlig, at hvis nu nogen begynder at fortælle dig hvor smuk og dejlig du er, begynder du at tvivle og stille spørgsmål ved det med det samme.

Lige siden du er blevet født, er du blevet indoktrineret i frygt. At man skal være bange for Gud, at man skal være man er bange for at komme i Helvede, at man skal være bange at stikke hovedet for højt, at man skal være bange for at blive fattig, at man skal være bange for at være udenfor gruppen, at man skal være bange for at blive tyk, at man skal være bange for at blive forladt, at man skal være bange for at blive syg og dø, og så videre.

Men har du stoppet op og overvejet hvem er det nu den mystiske Man er og hvorfor skal dette mystiske Man diktere den måde du skal leve dit liv på? Var det ikke på tide at du tog en sludder med denne Man?

Kan det virkelig passe at du slet ikke har noget kontrol over dit liv og du vil lade det hele styre af de uskrevne regler som fortæller dig hvordan du skal være og tænke? Vil du virkelig frivilligt afgive kontrol over dit liv uden at skænke det en ekstra tanke?

Medierne vil have dig til at tro at det bedste man kan opnå i samfundet i dag er ved at være et Perfekt Menneske. De Perfekte Mennesker har styr på økonomien, de har et godt job, de er sunde og ser godt ud, de er super forældre, de kender de rigtige mennesker, kommer tilde rigtige fester og kan klare alle ting på én gang. Der er intet der ikke kan klares, fordi alle har så forrygende travlt at det nærmest er blevet en trend. Du er ikke ind i varmen i det moderne samfund hvis du ikke bare forsøger det mindste på at stræbe efter at blive et Perfekt Menneske - at kende de rigtige folk, at have en MySpace og Facebok profil, komme til de rigtige fester, og så videre.

De Perfekte Mennesker er i virkeligheden prototypen på det moderne individ, som er skabt for at få dig til at føle sig stresset, bagud, konkurrenceorienteret og til sidst: ked af det. Ked af det fordi uanset hvad du gør, kan du ikke leve op til det Perfekte Menneske, for der bliver altid flere og flere krav og stigen bliver stejlere og stejlere. Alle racer afsted, men ingen ved hvorfor. De eneste de ved at de har forrygende travlt. Man vil nødig risikere at gå glip af noget.

Men vi glemmer at det Perfekte Menneske findes ikke. Det er en ideal der er skabt af nutidens medier som puster til ilden og som skaber konkurrenceorienteret tilværelse for mennesker og stræben efter at være perfekt. Dette skaber et stort forbrug og forbrug skaber vækst i økonomien og vækst i økonomien gør bankmænderne og politikerne glade. Altsammen fordi du gerne vil leve op til en ideal, som ikke findes.

De Perfekte Menneskers Samfund er en illusion. Hvis man vil beskrive samfundet i dag, vil navnet Frygtens Samfund passe meget bedre. Der er mange i dag, som bygger sit liv på en overbevisning at man forventer at de er perfekte mennesker. De bygger hele deres tilværelse og deres verden på at de skal allesammen have en stor rolle i samfundets præstationsspil og opfylde alle samfundets kriterier for at være det moderne menneske. Og da de møder andre som har det på præcis det samme måde, fastlåser de både sig selv og hinanden i denne overbevisning ved et evigt konkurrenceløb.

Mennesker er så optaget af deres egen store rolle i samfundets præstationsspil, at de fastlåser sig i egen boble af egoet. Da der ikke er plads og tid til fordybelse og simple værdier, bliver energien brugt på et dyrke egoet, som alle er aktive bidragere til det – alle bidrager til den eksponeringssultne konkurrencekultur og dyrkelse af egoet fordi de føler at de er nødt til at leve op til de urealistiske krav og ergo konkurrere med hinanden.

Det er en anerkendt fakta i dag at børn, allerede fra en tidlig alder, vil hellere være kendte end at have det godt. Allerede fra en meget tidlig alder vil børn hellere bruge deres energi på at være smarte, rigtigt klædt på og på forkant med den nye teknologi, end på at være omsorgsfulde og kærlige overfor hinanden. For man skal jo nødig være udenfor.

Der har vi den mystiske Man igen. Han forfølger alle mennesker i alle samfundslag – vi kender jo ham allesammen rigtigt godt, endda så godt at vi lader ham styre vores liv uden at give ham en ekstra tanke. Vi vil hellere lade ham tage ansvaret for os – for hvem har overhovedet tid til at tage ansvarer i dag når alle alligevel har det så travlt me at stræbe efter den perfekte ideal.

Og det er lige præcis dér, hvor vi bidrager til styrkelsen af Frygtens Samfund – når vi slipper ansvaret og kontrollen for vores liv og lader os blive hevet ind i begivenhederne uden at stille spørgsmål til tilværelsen. Dette fænomen er dog ikke nyt, det har mennesker altid gjort i alle tider af historien.

Frygtens Samfund stortrives af dem, der ikke elsker sig selv. Kærlighed i dag er noget man ser på film eller læser om i en bog, men den rigtige, ægte kærlighed har man jo ikke tid til. Man kan bare finde en kæreste på Nettet, men det hele skal gå stærk og man når ikke at fordybe sig i mennesket, for udvalget er stort, og man skal nødig gå glip af noget.

Mennesker i dag tror at de elsker sig selv ved at dyrke deres ego og foregive sig i den materielle verden, og når de møder andre mennesker, der også er i fuld gang med at dyrke deres eget ego, opstår der konkurrence og dyrkelsen af egoet bliver hermed forstærket. Da børnene ser deres forældre dyrke egoet, begynder de at efterligne dem og hermed påvirke andre børn i det samme retning. Hermed bliver Frygtens Samfund fastlåst af alle parter – fordi allesammen har spændet ben for sig selv.


Hvor er vi så på vej hen? Det er jo os, der er i sidste ende skaber Frygtens Samfund - med vores tanker og handlinger. Og vores "man skal" tankegang.

Måske er det fordi vi er bange for at stikke hoveder udenfor Platos hule og se at i virkeligheden skal man ikke noget.



Men I skal ikke tage mine ord for noget. Jeg er bare en dum illustrator.