torsdag den 26. maj 2016

Dansk Handelsblad - Systematisk symptombehandlingsindustri

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Dansk Handelsblad den 27. maj 2016 -
http://www.dhblad.dk


Massiv forebyggelse er vejen frem, hvis verden skal indfri FN’s nye bæredygtighedsmål Sustainable Development Goals – og herunder især delmål 12.3, at halvere al madspild og fødevaretab i hele værdikæden fra jord til bord inden år 2030.

Ikke desto mindre er symptombehandling i alverdens afskygninger hvad vores opfindsomhed rækker til. Systematisk symptombehandling fremfor intelligent forebyggelse. Trist og uambitiøst.

Selv med de efterhånden mange og gratis madspildsforebyggende værktøjer, som man kan implementere i landets kantiner, hører man af og til fra kantinerne, at det er for besværligt og for tidskrævende at igangsætte selve omdannelsesprocessen til at forebygge spildet. Hvorimod at løsningen er mere ligetil, hurtigere og mere håndgribelig, hvis kan man omdanne kantinens madrester til biogas.

Når en lokal fødevarevirksomhed donerer overskudsmad, som den ikke kan få afsat, til det lokale asylcenter, skaber det langt større overskrifter i lokalavisen, end hvis virksomheden har optimeret sin produktion til i stedet helt at forhindre spildet.

Med andre ord fylder systematisk symptombehandling stedse mere i den grønne omstilling og skaber derved falske billeder af, hvorvidt problemerne er løst eller ej.

Husk at tage fat ved problemets rod
Hvor sympatisk og vigtigt det end er at en Brugsen giver overskudsgrønt til den lokale landmands husdyr, eller en producent formidler fem paller småkager til det lokale asylcenter, så gør det intet ved problemets rod.

Men det skaber gode overskrifter og gode billeder i det lokal TV og i lokalavisen. Og en masse sympati på de sociale medier, hvor glade folk roser initiativerne – for nu er madspildet, ifølge medieomtalen, stoppet.

Ja, måske er det stoppet på den korte bane. Men problemet er ikke løst ved roden. Der er stadig overproduktion og dermed spild.

Den systematiske symptombehandling er nærmest blevet en industri og dermed en sovepude for den grønne omstilling. For medierne og befolkningen vil helle se billeder af glade bespiste asylcentre end læse om de nyeste madspildsforebyggende værktøjer, som på lang sigt sparer fødevarevirksomheden for madspild til en værdi af en halv million kr.

Og diverse puljer og fonde kaster med glæde penge efter diverse grønne symptombehandlingsprojekter - men i mindre grad efter løsninger med langsigtet fokus.

Dermed være ikke sagt, at hverken biogas indsatsen skal mindskes, eller man skal holde op med at videreformidle god overskudsmad til udsatte. Det er fortsat vigtigt.

Men der mangler et større fokus på forebyggelse, når vi taler om den grønne omstilling. Det mener både John Wagner, Adm. Direktør i De Samvirkende Købmænd samt Niels Jensen, Adm. Direktør i DLF Dagligvareleverandørerne i deres offentlige ytringer på Twitter - senest Helene Regnell, CSR-chef i Dansk Supermarked. Og jeg er helt enig med dem.

I virkeligheden skal alle de grønne initiativer og ildsjæle, mig selv inklusiv, arbejde på at gøre os selv overflødige. For når man adresserer problemet ved roden, vil man på lang sigt også udrydde problemet.

Større fokus på forebyggelse
Men måske er forebyggelse så vanskelig, fordi den ikke er håndgribelig og ikke genererer øjeblikkelige resultater. Og måske er det netop derfor, at de ovennævnte kantiner tøver med at implementere brug af gratis madspildsforebyggende værktøj. Fordi indsatsen og tiden, det kræver at omstille sig, føles tungere end de fremtidige gevinster ved at kunne spare mange tons madspild til en værdi at flere hundrede tusind kroner. Hvad der sker i fremtiden virker naturligt nok ganske uhåndgribeligt og diffust.

Men al omstilling og forandring er svær. Det kræver en stor indsats. Det kræver langsigtet fokus. Men resultaterne af selve omstillingen vil opveje den arbejdsindsats, det kræver at få omstillingen til at ske.

Hvis en landmand ender med at generere ny indtjening på at sælge sin produktion af ”skæve” rodfrugter fremfor at pløje dem ned i markerne, vil tiden og ressourcerne, han brugte på omstillingsprocessen give mening.

Hvis en stor kantine kan spare 1,2 mio. kr. på at mindske madspild og derved f.eks. får råd til at indføre flere økologiske råvarer, er investeringen i omstilling givet godt ud.

Den nyeste rapport, som AgroTech på Teknologisk Institut har udført for Miljøstyrelsen, viser, at storkøkkener kan spare penge ved at bruge 2. sorterings grøntsager - altså grøntsager, som normalt bliver kasseret hos industrien, fordi de for ser mindre pæne ud i overfladen og derfor ikke kan sælges til forbrugerne. Men professionelle storkøkkener kan sagtens anvende grøntsagerne og hjælper derved landmændene til at få solgt de grøntsager, som de tidligere ikke kunne komme af med. Her taler vi ikke kun om klog og grøn forebyggelse - men også om økonomisk vækst.

Men det kræver en kollektiv indsats og fælles forståelse, hvis klog forebyggelse skal erstatte kortsigtet symptombehandling. Og vi har alle et ansvar i den proces – både landbruget, producenter, detailhandlen, organisationer, medier og borgere må bidrage til, at det bliver forebyggelse, der skaber de langsigtede og vedvarende resultater indenfor det grønne områder.

tirsdag den 17. maj 2016

Dagbladet Information - Den grønne sovepude

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Dagbladet Information den 18. maj 2016 -
https://www.information.dk/udland/2016/05/groenne-sovepude


Hvor sympatisk det end er, når en producent donerer fem paller småkager til det lokale asylcenter, så gør det intet ved problemets rod – overproduktion. Systematisk symptombehandling er blevet en grøn sovepude.

Massiv forebyggelse er vejen frem, hvis verden skal indfri FN’s nye bæredygtighedsmål, Sustainable Development Goals – og herunder især delmål 12.3: At halvere al madspild og fødevaretab i hele værdikæden fra jord til bord inden år 2030.

Ikke desto mindre rækker vores opfindsomhed primært til symptombehandling i alverdens afskygninger. Selv med de efterhånden mange gratis madspildsforebyggende værktøjer, som man kan implementere i landets kantiner, hører man af og til fra kantinerne, at det er for besværligt og for tidskrævende at igangsætte selve omdannelsesprocessen til at forebygge spildet. Så er det nemmere og hurtigere at omdanne kantinens madrester til biogas.

Når en producent formidler fem paller småkager, som den ikke kan få afsat, til det lokale asylcenter, skaber det langt større overskrifter i lokalavisen, end hvis virksomheden havde optimeret sin produktion til helt at forhindre spildet.

Det skaber gode billeder på lokal-tv og sympati på de sociale medier, hvor glade folk roser initiativerne – for nu er madspildet, ifølge medieomtalen, stoppet.

Ja, måske er det stoppet på den korte bane. Men problemet er ikke løst ved roden. Der er stadig overproduktion og dermed spild.

Hellere symptombehandling
Den systematiske symptombehandling er nærmest blevet en industri og dermed en sovepude for den grønne omstilling. Folk vil hellere høre om glade bespiste asylcentre end læse om de nyeste madspildsforebyggende værktøjer, som på sigt kan spare fødevarevirksomheden for madspild for en halv million kr.

Puljer og fonde kaster med glæde penge efter grønne symptombehandlingsprojekter – men i mindre grad efter løsninger med langsigtet fokus.

Biogas-indsatsen og god overskudsmad til udsatte er fortsat vigtige initiativer, men der mangler et større fokus på forebyggelse i den grønne omstilling. I virkeligheden skal alle de grønne initiativer, mit eget inklusiv, arbejde på at gøre sig selv overflødigt ved at adressere – og udrydde – problemet ved roden.

Forebyggelse er vanskelig, fordi den er mindre håndgribelig og først skaber resultater på sigt. Måske er det derfor, at de ovennævnte kantiner tøver med at implementere brug af gratis madspildsforebyggende værktøj. Den indsats og tid, det kræver at omstille sig, føles måske for tung her og nu i forhold til de fremtidige gevinster ved at spare tonsvis af madspild. Det kræver langsigtet fokus. Men resultaterne af omstillingen vil opveje den arbejdsindsats.

Hvis en landmand ender med at generere ny indtjening på at sælge sin produktion af ’skæve’ rodfrugter frem for at pløje dem ned i markerne, vil tiden og ressourcerne, han brugte på omstillingsprocessen, give mening.

Hvis en stor kantine kan spare 1,2 mio. på at mindske madspild og derved f.eks. få råd til at indføre flere økologiske råvarer, er investeringen i omstilling givet godt ud.

Har alle ansvar
Den nyeste rapport, som AgroTech på Teknologisk Institut har udført for Miljøstyrelsen, viser, at storkøkkener kan spare penge ved at bruge andensorterings grøntsager – altså grøntsager, som normalt bliver kasseret hos industrien, fordi de ser mindre pæne ud på overfladen og derfor ikke kan sælges til forbrugerne. Men professionelle storkøkkener kan sagtens anvende grøntsagerne og hjælper derved landmændene til at få solgt de grøntsager, som de tidligere ikke kunne komme af med. Her taler vi ikke kun om klog og grøn forebyggelse – men også om økonomisk vækst.

Det kræver en kollektiv indsats og fælles forståelse, hvis klog forebyggelse skal erstatte kortsigtet symptombehandling. Vi har alle et ansvar i den proces – både medier, organisationer og borgere.

Bog om Roskilde Festival - Roskilde Festival - fra madspild til madoverskud

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


Roskilde Festival sammen Stop Spild Af Mad - som den første festival i verden - har for alvor igangsat kampen mod madspild hos festivalens madsteder. Noget, som giver international genklang og anerkendelse. Men det er mindst ligeså vigtigt at sætte fokus på forebyggelse.

I 2014 fik jeg ideen til at man systematisk bør sætte ind mod madspild på Roskilde Festival og intensivere de nuværende indsats. Samme år fik forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad og dens mange frivillige lov til at igangsætte og organisere systemer for, hvordan de mange madboder på Roskilde Festival kan smide mindre mad ud.

I 2014 blev ved hjælp af mange seje frivillige fra Stop Spild Af Mad hele 27 tons god overskudsmad - friske grøntsager, frugt, sandwiches mm. - formidlet gratis videre til Sjællands herberger for hjemløse, krisecentre for voldsramte kvinder, væresteder og varmestuer, døgncentre og centre for psykisk syge, asylcentre og andre hjælpeorganisationer. I 2015 var tallet 35 tons. Det er store mængder, og det er godt for nødlidende og for at mindske madspildet.

I 2015 førte indsatsen til opbyggelsen af en selvstændig organisation, foreningen Det Runde Bord som drives i dag af frivillige ildsjæle og har til formål bl.a. at gribe overskudsmad på Roskilde Festival. Stop Spild Af Mad har været inkubator for indsatsen - og nu flyver projektet videre af sig selv.

Stop Spild Af Mad’s 2014 indsats blev belønnet med den internationale anerkendte festivalpris Green Operations Award ved Eurosonic Festival Awards i Holland, som Stop Spild Af Mad fik sammen med Roskilde Festival.

Senere i 2015 fik foreningen Det Runde Bord Miljøprisen Roskilde Festival 2015.

Men i virkeligheden er indsamling af overskudsmad jo lidt af en symptombehandling.

Jeg så gerne, at Roskilde Festival tog fat, før det bliver nødvendigt at omfordele overskudsmad. Det handler om både planlægning og kommunikation. Det kan være en god idé, at Roskilde Festival i højere grad uddannede de frivillige madboder - oven i de økologiske kurser, de i forvejen får - i at planlægge deres indkøb og produktion, så de ikke på festivalens sidste dage står med så meget mad, at de skal forære det væk.

Samtidig er det måske ikke nødvendigt, at madboderne kan tilbyde alt på menuen, når vi når afslutningen på festivalen. Den enkelte festivalgæst skal vænne sig til, at kunne købe reducerede måltider til reduceret pris og også være gode til at være opmærksomme på, om madboder har fokus på madspild. Det behøver ikke at gøre noget, at boderne på sidste dag har lige så mange retter eller bruger lige så mange ingredienser i deres mad, som de gør de første dage.

Det handler selvfølgelig om kommunikation, og der vil ligge et meget langt og sejt træk fra Roskilde Festivals side for at få dette til at lykkes. Men på langt sigt vil det gøre mere end “bare” at reducere madspild på Roskilde Festival. Man planter et frø i bevidstheden på alle deltagere og i øvrigt forhåbentlig også andre internationale festivaler, som igen kan påvirke deres deltagere og interessenter.

Derved vil man begynde at skabe god og vedvarende forandring i den positive retning, også en dag når kampen mod madspild ikke længere kan høste så meget medieopmærksomhed og diverse ministre ikke længere finder sagen aktuel.

På et tidspunkt bliver det forhåbentlig sådan, at festivalen i stedet for at bruge store mængder videregivet overskudsmad som succeskriterie, stræber efter små tal.

En dag vil man måske kunne sige “I år har vi kun haft brug for at fordele 3 tons overskudsmad”.

Det ville virkelig være en god og fremsynet ambition.