tirsdag den 21. juni 2011

Ecoprofile.dk - Blankpolerede CSR-glorier giver ikke mindre madspild

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Ecoprofile.dk den 21. juni 2011 -
http://www.ecoprofile.dk/thread-2361-Blankpolerede-CSR-glorier-giver-ikke-mindre-madspild.html



Der er skrevet et stykke Danmarks madspilds-historie. Miljøminister Karen Ellemann har nedsat Initiativgruppe imod madspild, hvilket er forleden kulmineret med Charter om Mindre Madspild - en fælles erklæring som forpligter alle medunderskrivere til at at begrænse madspild og indberette deres initiativer offentligt. Aftalen løber frem til udgangen af 2012.

Det var også Karen Ellemanns fortjeneste, som sørgede for at madspild kom på finansloven 2011. Også fødevareminister Henrik Høegh, som sammen med den grønne tænketank CONCITO havde igangsat konferencen "Det skjulte madspild" i maj, er medunderskriver på erklæringen. Blandt erklæringens medunderskrivere er der 19 store virksomheder og organisationer, deriblandt vores frivillige organisation Stop Spild Af Mad, samt andre aktører i fødevarebranchen. Mange af aktørerne har allerede arbejdet med fuld fokus på madspild i mange år og har opnået gode resultater. Det fortjener opbakning.

Men madspild, noget som i dén grad høster opmærksomhed og presseomtale, skal ikke kunne bruges til at polere virksomhedernes CSR-glorier. Det er ikke nok hvis en virksomhed eller en detailkæde igangsætter en farverig kampagne mod madspild, hvorefter man vender tilbage til at gøre som man plejer. Kunderne er ikke dumme og de kan gennemskue, hvor det handler om en virkelig indsats - og hvor det handler om blankpolerede CSR-glorier udadtil.

Da jeg i år gennemførte Copenhagen Marathon for andet år i træk, var der folk, der kom til mig og sagde "jeg overvejer også at gennemføre en Copenhagen Marathon". Wow, flot! Det får man altså ikke point for. Man får ikke point for at overveje det, man får ikke point for måske at ville gøre det. Man får point for at GØRE det og GENNEMFØRE det.

Kære virksomheder. Kom ind i kampen. Hvis I virkeligt er med på at mindske madspild, må I forpligte jer og gennemføre det. Forpligte jer, som for eks. Rema 1000 har forpligtet sig ved for snart 3 år siden at fjerne alle mændgerabatter i kædens over 200 butikker for ikke at tvinge sine kunder til at købe mere mad, end de har brug for. Beslutningen har ikke været helt økonomisk fordelagtig for detailkæden. Ikke desto mindre holder Rema 1000 alligevel fast ved den nye tilbudspolitik dén dag i dag. Dermed påstår jeg ikke, at Rema 1000 er hellige, for det er ingen af os, der er. Men de har trods alt forpligtet sig.

Blankpolerede CSR-glorier hjælper ikke på mindre madspild. Det eneste, der hjælper, er forpligtende løsninger.

fredag den 17. juni 2011

PackMarkedet - Emballage kan modvirke madspild

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i magasinet PackMarkedet den 16. juni 2011 - http://packm.dk/artikler/emballage-kan-modvirke-madspild



Fødevareemballage, noget som ellers normalt får meget kritik af både miljøorganisationer og klimapolitikere, fik en positiv modtagelse på FAO kongressen SAVE FOOD, som blev afholdt i Düsseldorf i forbindelse med Interpack 2011

Stop Spild Af Mad i ny FN rapport
Bevægelsen har meget at fejre for tiden. Senest er Stop Spild Af Mad nævnt i FN’s nye rapport om madspild ’Global Food Losses and Food Waste’ og er medunderskriver på FAO’s erklæring om madspild. Det ser ud til den internationale erklæring om madspild, som vi sidste år bidrog til i EU-Parlamentet i Bruxelles, har båret frugt. FN har fået fokus på madspild - og Stop Spild Af Mad fik taletid på FAO’s kongres SAVE FOOD. Men der er ingen tid til at fejre, da nye FAO-tal sender os hurtigt i arbejdstøjet.

Madspild er et alvorligt problem
Den nye FAO-rapport afslører at 1/3 af verdens fødevarer ryger årligt i skraldespanden – svarende til 1,3 mia. ton. Det er mad nok til at brødføde 3 mia. mennesker – i en verden, hvor næsten 1 mia. mennesker sulter. I 2050 runder Jordens befolkning 9 mia. mennesker og til den tid skal verdens fødevareproduktion øges med 70% for at efterkomme behovet. Reduktion af madspild og udnyttelse af den producerede mad er derfor blandt de centrale fremtidsforudsætninger.

I udviklingslandene som for eks. Bangladesh sker tab af fødevarer tit på grund af dårlig infrastruktur og mangel på kapacitet til at behandle og opbevare friske landbrugsprodukter. FAO-rapporten sætter fokus på at udviklingslandene bør hjælpes med investeringer i infrastruktur, transport, fødevareindustrien samt emballageindustrien.

Fødevareemballage mindsker madspild
Julian Carroll, Adm. Direktør hos EUROPEN, har påpeget under FAO-kongressen at emballage er en af de centrale hjælpemidler til at mindske madspild. Forestil for et øjeblik en verden uden fødevareemballage. Forestil hvor hurtigt vil maden blive fordærvet uden emballagens beskyttende skal. Emballage betyder mindre madspild. Skadedyr kan ikke nå til korn eller bønner, når de sælges i forseglede plastikposer. Bagværk holder sig frisk i dage eller endog uger. Derfor understreg Julian Carroll at udviklingslandene bør hjælpes at udvikle deres emballageinfrastruktur, som kan på længere sigt være med til at generere større mængder tilgængelig mad til befolkningen, som i dag går tabt.

Men fødevareemballage vænner desværre også forbrugerne til at smide mad ud. Mange fødevarer, som stadig er iført emballage, bliver smidt ud, da mange forbrugere ikke kan skelne mellem ”sidste anvendelsesdato” og ”mindst holdbar til”. Der er hjælp at hente, da nye typer intelligent emballage er ved at blive udviklet i Skotland – bl.a. emballage, som skifter farve og derved afslører fødevarens tilstand.

Emballageoptimering og emballageminimering
Naturligvis skal vi have det i baghovedet, at SAVE FOOD kongressen var medarrangeret af Interpack, hvilket var med til at sætte emballage i et måske mere positivt lys, end normalt. Men det er tankevækkende, at bedre fødevareemballage-infrastruktur kan på længere sigt medvirke til mindre madspild hos udviklingslandene. Og set i lyset af FAO’s nye tal, bør emballageindustrien måske rette fokus mod udviklingslandene.

Udfordringen er både at tænke i emballageoptimering – såsom udvikling af emballage, hvor man kan få al maden ud, samt emballageminimering – så man ikke producerer mere emballage, end det er nødvendigt, ad hensyn til klimaet. Der er derfor mange hensyn at tage og det ser ud til at fødevareemballageindustrien står overfor mange nye udfordringer.