fredag den 31. maj 2013

Jyllands-Posten - Flugten til det ydre rum

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 31. maj 2013 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2013/05/31/terraforming/


Space: the final frontier. Ordene stammer fra Star Trek, en kult-serie som i fremtiden måske ikke vil blive opfattet som blot pjat og ren science fiction. Rummet er nemlig den sidste barriere for menneskeheden, og den er ved at blive nedbrudt. Flere og flere rumprogrammer og projekter ser dagens lys, offentlige såvel som private. Den nyeste indsats er det 6 mia. dollar dyre rumprojekt Mars One, hvor fire mennesker i år 2023 skal etablere en permanent koloni på Mars. Og de fire personer udstyres vel og mærke ikke en returbillet. Det hele bliver dokumenteret på TV og bliver til verdens første Paradise Hotel i rummet. Projektet har allerede fået omkring 78.000 ansøgninger.

Ovennævnte er ikke en fortælling af H.G. Wells eller endnu en sci-fi film af Ridley Scott. Mennesket lægger for alvor an til at kolonisere rummet – og noget tyder på, at initiativet bliver en lodret nødvendighed.

I takt med stigende verdensbefolkning vil vores planets ressourcer blive mere og mere knappe. Selv med intelligente, teknologiske og bæredygtige løsninger, ressourceoptimering, vedvarende energi, greentech og andre indsatser, er det usikkert, om vi kan opnå en optimal fremtid, hvor hele verdens befolkning hver dag er mæt og har tag over hovedet.

Tværimod. Det hele peger lige nu i den modsatte retning, hvor ressourcerne for os mennesker bliver mere og mere knappe, klimaforandringer bliver stedse mere dramatiske (hvorved landbruget får sværere og sværere betingelser), og mennesker, i stedet for at samarbejde, modarbejder hinanden.

Ergo, ligger en del af menneskets uundgåelige fremtid ude i rummet.

Det er naturligvis lettere sagt, end gjort. Det vil tage tid at finde egnede planeter, det vil tage tid kolonisere dem. Og det vil tage tid at opnå det føromtalte Star Trek univers. Mange år. Århundreder. Men det er ikke umuligt.

Det bliver interessant at se, om mennesket i fremtiden bliver ved med at gentage de samme mønstre nu blot på nye planeter: kolonisér, overbefolk, tøm planeten for ressourcer, kolonisér en ny planet.

Men nu har vi altså indtil videre kun denne planet: Jorden. Og sammenlignet med Jordens alder fylder den menneskelige civilisations alder reelt kun et millisekund. Vi er ikke verdens navle, beklager. Skulle naturen en dag forårsage udslettelse at hele den menneskelige civilisation, vil denne planet blive ved med at rotere. Og naturen skal nok klare sig uden os.

Naturen vil tage over, træerne vil vokse igennem, hvad der engang var gader og stræder, og langsomt vil sporene efter vores civilisation blive blæst væk, tilgroet, sandet til og brudt ned. Med tiden vil der opstå nye organismer og til sidst, måske en hel ny civilisation. Og hvem ved, måske er denne proces allerede sket en del gange før os.

Og måske når vi aldrig ud og kolonisere rummet. Måske bør vi under alle omstændigheder tænke over, hvordan vi i fremtiden overlever på denne planet, hvordan vi tilpasser os det nye klima og nye udfordringer, og hvordan vi skaffer mad og ressourcer nok til alle.

Mennesket er faktisk den eneste race blandt Jordens levende væsener, der ikke lever i harmoni med naturen. Der findes for eks. intet spild ude i naturen – alt bliver brugt og udnyttet.

Vi har stadig en del at lære indenfor disciplinen ”Sådan administrerer du i harmoni en planet” – og gerne inden vi begynder at se os om efter andre beboelige himmellegemer.

mandag den 27. maj 2013

Jyllands-Posten - Tjener, der mangler en flue i min suppe

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 27. maj 2013 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2013/05/27/insektmad/


Så er der sommerfuglelarver, græshopper og skarabæer på menuen. FN’s nyeste rapport anbefaler at vi sætter insekter på menuen, fordi dette vil bidrage til at brødføde den voksende verdensbefolkning. Allerede to mia. mennesker spiser insekter i dag. Velbekomme!

FN fastslår nemlig, at der er god næring i insekter: 100 gram hakket oksekød kan snildt erstattes med en 100 gram sommerfuglelarve, som indeholder den samme mængde protein og oven i købet meget mere jern. I flere lande, bl.a. i Kina, regnes insekter desuden for et være en stor delikatesse.

De små kriblende væsner vurderes desuden til at være miljøvenlige, de kræver ikke det store landbrug, de formerer sig hurtigt, de udleder langt færre drivhusgasser, og de kræver meget mindre foder end kvæg og grise. Og skulle vi endelig nå dertil, at vi faktisk spiste insekter, ville vi sågar kunne leve med lidt spild hist og her, eftersom vi vel trods alt ikke definerer det som madspild, hvis insekter går til spilde. Eller vil spild af spiselige insekter i fremtiden måske blive opfattet som madspild? Vil fremtiden byde på insektlandbrug som Axelborgs nye branchegren?

Der findes flere ”survivor’s guide” bøger og hjemmesider om overlevelse i naturen, som faktisk anbefaler indtagelse af insekter, hvis provianten ophører. Der er faktisk intet nyt i dét.  Der nævnes dog i FN-rapporten, at vi vestlige forbrugere endnu ikke har taget insektkosten i brug (ja, altså bortset fra restaurant NOMA), fordi vi finder tanken en anelse frastødende.

No shit, Sherlock!

Fordi: hvem ved, hvor de insekter har været eller hvad de har spist, inden de havner på din tallerken. Skarabæer har for eksempel forkærlighed for at spise afføring fra dyr. Og tænk så bare en gang på mareridts-scenariet af, hvor henne mange larver frister tilværelsen henne…

Ingen tvivl om, at kunstige fødevarer og nye teknologiske løsninger indenfor landbruget i fremtiden vil, skal og må være med til at brødføde den voksende verdensbefolkning. Ingen tvivl om det. Men om insekter vil udgøre et supplement til eller sågar hovedretten i danskernes fremtidige kost, er straks sværere at forestille sig.

Men man skal aldrig sige aldrig - et aldeles uvidenskabeligt rundspørge i min nære bekendtskabskreds afslørede flere, der ”såmænd godt kunne se sig selv overleve på en kogt insekt-stuvning som strandet i ødemarken”.

torsdag den 16. maj 2013

Jyllands-Posten - Gok i låget: 53 millioner æg til udsmid

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 16. maj 2013 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2013/05/16/gooooook/


53 millioner æg fra fritgående danske høns. Så mange æg må hvert år kasseres hos de danske hobbyhønseejere ifølge nye beregninger og en kampagne, som Dansk Fjerkræ Forum lancerede i starten af ugen. To af mine trofaste læsere her på Jyllands-Posten, Finn Jensen og Tanja Maria Pedersen, er begge hobby-hønseavlere, men reglerne fra fødevaremyndighederne forbyder dem begge at sælge æg, de ikke selv kan anvende - eller sågar at forære æggene bort til familier, venner og naboer.

Sidste år blev Danmark af EU erklæret som salmonellafrit land. Og det kan vil naturligvis være stolte af.

Alligevel skal en dansk hobby-hønseavler være registreret for at kunne sælge eller forære sine overskydende æg væk. Heftig kontrol, som bl.a. består af gødningsprøver og blodprøver samt i at æggene salmonellatestes tre gange årligt er både dyr og besværlig for de danske hobbyavlere. Og det betyder, at det bedre kan betale sig at smide overskydende æg ud end at sælge dem – for registreringen er så dyr, at den langt overstiger det beløb, som salget af æg ville indbringe. Et problem som Finn, Tanja Maria, Henriette og mange andre tusinde  danske private høsehold – 80.00 husstande holder høns i Danmark – dagligt døjer med.

I Sverige har man i modsætning til Danmark en bagatelgrænse, som tillader salg af æg uden for kontrolsystemet fra besætninger under 200 høns. I England har man lovgivning omkring stalddørssalg af æg, der tillader salget af æggene til private. Måske kan vi lære noget fra vores naboer der?

Naturligvis skal fødevarereglerne overholdes, og der må ikke forekomme æg med salmonella på danskernes spiseborde. Set i lyset af det store madspild, hvor 53 mio. potentielt spiselige æg årligt går til spilde, bør Fødevarestyrelsen dog kigge nærmere på de danske regler og vurdere, om noget kan gøres anderledes her. Det er et ærgerligt spild af potentielt spiselig mad, at man ikke en gang må forære en bakke æg til naboen - men i stedet tvinges til at kassere æggene. Måske bør fødevaremyndighederne derfor forenkle salmonella-kontrollen i private hønsehold – uden at det naturligvis må forringe forbrugernes fødevaresikkerhed.

53 mio. æg om året, svarende til 2.880 ton æg, udgør også en betragtelig omsætning, som vi går glip af – og vel at mærke i en tid, hvor  finanskrisen stadig har sit faste greb om Danmark.

Mens millioner af danskere fortsat ukritisk køber buræg, er der heldigvis kommet større og større fokus på gode danske økologiske æg, takket være bl.a. Dyrenes Beskyttelses kampagne Ægtivist.dk, Lina Lind Christensens prisværdige indsats Næsby Hønseri samt mange andre gode initiaiver.

Det er nu også på tide at vende blikket mod hobby-hønseavlere som Finn, Tanja Maria og Henriette og alle de mange millioner æg, der kasseres pga. de urokkelige regler, som spænder ben for private hønsehold med racehøns og krydsningshøns. Det er på tide – og specielt i disse år, hvor madspild er på alles læber, og hvor myndigheder som  Fødevareministeriet er medunderskriver på Charter om Mindre Madspild.

Fødevareminister Mette Gjerskov er nu i færd med at revidere reglerne, som har været igennem en høringsfase – og det er da en start. Noget må og bør gøres ved denne sag, så hobbyavlere som Finn, Tanja Maria og Henriette kan sælge en bakke frisklagte, danske frilandsæg uden at de derved overtræder loven.

fredag den 3. maj 2013

Dansk Handelsblad - Nøglen til detailhandlens opsving ligger i danskernes maver

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Dansk Handelsblad den 3. maj 2013 -
http://www.dhblad.dk


Mit hjerte bløder for detailhandlen. 

Nogen tror fejlagtigt, at vores organisation er en flok vilde bz'ere, der gerne vil omstyrte det store stygge, kapitalistiske detail-imperium. Men intet kan være mere forkert, eftersom vi sågar frivilligt samarbejder med flere detailkæder - og i fremtiden givet vis endnu flere. Vi går ind for mindre madspild men bestemt også for øget vækst og bedre ressourceoptimering. Og de to sidstnævnte er så afgjort til detailhandlens fordel. 

Fødevarer nedprioriteres 
Nærmest dagligt ser jeg Dansk Handelsblads nyhedsbrev med triste overskrifter om detailhandlens konkurser, nedskæringer og underskud på bundlinjen. Det går rigtig skidt. 

Men fornylig slog det mig, hvor der skal gøres en indsats og hvor een af nøglerne til detailhandlens opsving kan ligge: vejen frem mod bedre indtjening går gennem danskernes maver. 

Vores nyeste Markedsanalyse om udviklingen i madspild foretaget af TNS Gallup for Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad viser, at danske forbrugerne går ind for mindre madspild, så de i stedet kan bruge pengene på andet end fødevarer. For den største del af forbrugerne er den vigtigste fordel ved at mindske madspildet at de sparer penge, så de får bedre råd til andet end fødevarer. Fødevarer af bedre kvalitet kommer i sidste række.

Dette bakkes yderligere op af tal fra Danmarks Statistik, som viser, at dansk detailhandel de seneste fem år har solgt 10% færre fødevarer. Set med madspildsbriller er det godt. Set med detailhandlens briller er det en katastrofe. 

Mere maddannelse 
Man skal med andre ord få danskerne til at købe fødevarer igen. Men ikke så de efterfølgende kan smide maden ud - men for at få bedre madvaner. Man skal tage fat i Danmarks "maddannelse". 

Og når det handler om maddannelse, så halter danskerne bagud. Godtnok er Danmark et land med verdens bedste restaurant, verdens bedste kok, Nyt Nordisk Mad, Madkulturen, økologi, havtorn, ramsløg, Speltkulten og hvad der ellers følger med. Men dette når ikke ud til de brede masser: vi danskere gider ikke at bruge vores penge på ordentligt mad. Vi spiser alt for dårlig og for ussel mad. Flere store danske madpersonligheder som Bo Jacobsen og Francis Cardenau nikker allerede genkendende til det. 

Den nyeste rapport fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet - leverer endda videnskabelig opbakning dertil: i 2008 tegnede fødevarerne sig for 10% af det samlede private danske forbrug. For 40 år siden tegnede fødevarerne sig for 19% af det private danske forbrug.

Mad på skoleskemaet 
Vi skal være realistiske. Ikke alle danskerne har under finanskrisen råd til at handle i Torvehallerne, tid og overskud til at bage hjemmelavet speltbrød eller mulighed for at plukke hjemmegroede ramsløg. Og mange, rigtigt mange danskerne, vælger den nemme og hurtige løsning med færdiglavede fryseretter til aftensmad (med eller uden hestekød) eller junkfood takeaway. 

Hvis vi skal have fat i danskernes madvaner, bør vi kigge på skolerne. Mere madlavning på skoleskemaet, maddannelse, husholdning, respekt for mad samt mindre madspild kan ikke bare lære børnene bedre madvaner. Nej, det kan også være med til at påvirke forældrene og sætte fokus på bedre madvaner derhjemme. 

Stop Spild Af Mad er allerede i gang: til august lancerer vi vores første undervisningskampagne til skolerne i samarbejde med bl. a. Danmarks Lærerforening. Men der skal mere til end bare en sådan NGO indsats. 

Hvis detailhandlen er interesseret i at få kunderne tilbage i butikkerne og dermed medvirke til bedre madvaner, maddannelse og større folkesundhed, bør detailhandlen rette blikket mod skolerne. Bakke op om madskoler og husholdningsforeninger, støtte de lokale madinitiativer samt gå aktivt ind i kampagner og formidling om bedre maddannelse. Allerede flere kæder har i dag fokus på madskoler og børn og unge - og de har fat i den lange ende. 

Det er muligt at rette op på den danske befolknings madvaner - og her kan og må gøres en indsats. Og hvis alt dette samtidig medvirker til større folkesundhed, bedre oplysning, mindre madspild, oprør mod junkfood samt en bedre bundlinje i butikken - ja, så er det vel ikke så ringe endda. 

Hermed indbyder Stop Spild Af Mad i hvert fald til et konstruktivt samarbejde.