fredag den 5. oktober 2018

Altinget.dk - Nu skal vi tage fat, dér hvor det gør ondt

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Altinget.dk den 5. oktober 2018 -


Cirkulær økonomi og madspild er i fokus i New York. Jeg er netop hjemvendt fra Guds eget land, USA, hvor jeg talte på et stort arrangement i New York i forbindelse med FN’s Generalforsamling. Det er glædeligt at opleve, at Danmarks kamp mod madspild er på alles læber.

EU-Kommissær for sundhed og fødevaresikkerhed Vytenis Andriukaitis, den globale CEO af Kellogg Company Steven Cahillane, CEO af Tesco-kæden Dave Lewis, administrerende direktør af The Consumer Goods Forum Peter Freedman samt undertegnende har dét til fælles, at vi er de globale ambassadører for FN’s bæredygtighedsmål om madspild, Champions 12.3.

På en high level Champions 12.3-event i New York i forbindelse med FN’s Generalforsamling forleden præsenterede vi hver især vores landes og organisationers fremskridt i kampen mod madspild samt diskuterede, hvordan FN og EU implementerer målingen af madspild og fødevaretab med henblik på at halvere madspild og fødevaretab inden 2030, som er netop det FN’s bæredygtighedsmål 12.3, som vi er ambassadører for.

Hvad kan måles, kan også mindskes
På arrangementet i New York drøftede vi blandt andet en fælles standardiseret global målemetode, Food Loss & Waste Protocol Measuring Standard, som jeg er en af bidragsyderne til. For hvad kan måles, kan også mindskes.

Og det er vigtigt, at alle lande har en fælles målestandard. Allerede fra det kommende år agter EU at opfordre alle lande til at påbegynde at måle madspild med henblik på halvering af madspild i 2030. Tesco samt mange andre aktører er allerede i fuld gang.

Men der er stadig lang vej endnu, for selvom der er vilje fra de store aktører, er der stadig et stykke til, at alle begynder at bruge fælles målestandarder inden for fødevaretab og madspild. Internationalt er der også udfordringer med afrapportering, da mange aktører fortsat ikke har lyst til at offentliggøre deres tal for, hvor meget de egentlig smider ud.

Danmark er på alles læber
Danmarks kamp mod madspild er på alles læber og fik global anerkendelse i New York. Fra fødevareindustriens nye partnerskab “Danmark mod Madspild”, Miljø- og Fødevareministeriets kommende tænketank for forebyggelse af madspild og fødevaretab, Udenrigsministeriets P4G Copenhagen Summit 2018, dygtige købmænd, der sælger datovarer til nedsatte priser, til apps mod madspild, mindre forpakninger til singler og enlige, styk-rabatter i stedet for mængderabatter og skolekampagner mod madspild samt engagerede politikere og forbrugere.

I New York bliver Danmark anerkendt blandt de lande, som går forrest i kampen mod madspild. Danmark er også fremhævet i den nyeste årlige Champions 12.3-rapport, som blev lanceret i New York, og flere gode danske initiativer er nævnt.

Der er med andre ord stort internationalt fokus på Danmarks indsats – og det forpligter. Selvom de nyeste tal fra Miljø- og Fødevareministeriet viser, at danske forbrugere på seks år har reduceret madspild med 14.000 tons, har vi fortsat et stort arbejde foran os. Vi skal ikke hvile på laurbærrene. Hele værdikæden fra jord til bord har fortsat et stort ansvar for at mindske Danmarks årlige madspild, som løber op i 700.000 tons.

Bekæmp overproduktion
Og når der tales om madspild og cirkulær økonomi, er det mindst lige så vigtigt at kigge på selve forebyggelsen. Hvor sympatisk det end er, når en producent donerer fem paller småkager til det lokale asylcenter, så gør det intet ved problemets rod: overproduktion.

Massiv forebyggelse er vejen frem, hvis verden skal indfri FN’s bæredygtighedsmål - og herunder især delmål 12.3: At halvere al madspild og fødevaretab i hele værdikæden fra jord til bord inden år 2030.

Vi skal også begynde at kigge dér, hvor det gør lidt ondt - nemlig overproduktionen, og ikke blot behandle symptomerne.

Dansk Handelsblad - Dansk kamp mod madspild høster anerkendelse i New York

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


Jeg er lige vendt hjem fra Guds eget land, USA, hvor jeg talte ved et stort arrangement i New York i forbindelse med FN’s Generalforsamling. Det er glædeligt at se, at Danmarks kamp mod madspild er på alles læber.

EU-Kommissær for sundhed og fødevaresikkerhed, Vytenis Andriukaitis, global CEO i Kellogg Company, Steven Cahillane, CEO i Tesco, Dave Lewis, adm. direktør for The Consumer Goods Forum, Peter Freedman, samt undertegnede har det til fælles, at vi er de globale ambassadører for FNs bæredygtighedsmål om reduktion af madspild, Champions 12.3.

På en Champions 12.3-event i forbindelse med FN’s Generalforsamling har vi forleden hver især præsenteret vores landes og organisationers fremskridt i kampen mod madspild. Vi har også diskuteret, hvordan FN og EU implementerer måling af madspild og fødevaretab med henblik på at halvere madspild og fødevaretab inden 2030 – netop dét bæredygtighedsmål 12.3, vi er ambassadører for.

På arrangementet i New York drøftede vi bl.a. en fælles standardiseret global målemetode, Food Loss & Waste Protocol Measuring Standard, som jeg er en af bidragsyderne til. Hvad der kan måles, kan også mindskes. Og det er vigtigt, at alle lande har en fælles målestandard.

Allerede fra det kommende år agter EU at opfordre alle lande til at påbegynde at måle madspild med henblik på halvering af spildet i 2030. Og Tesco samt mange andre aktører er allerede i fuld gang.

Men der er stadig lang vej endnu, for selv om der er vilje fra de store aktører, er der stadig et stykke vej at gå, før alle begynder at bruge fælles målestandarder inden for fødevaretab og madspild. Internationalt er der også udfordringer med afrapportering, da mange aktører endnu ikke har lyst til at offentliggøre deres tal på, hvor meget de egentlig smider ud.

Danmark er på alles læber
Danmarks kamp mod madspild er på alles læber og fik global anerkendelse i New York. Fra dygtige købmænd, der sælger datovarer til nedsatte priser, apps mod madspild, mindre forpakninger for singler og enlige, stykrabatter i stedet for mængderabatter til skolekampagner mod madspild – samt engagerede politikere og forbrugere.

I New York bliver Danmark anerkendt blandt de lande, som går forrest i kampen mod madspild. Danmark er fremhævet i den nyeste årlige Champions 12.3 rapport, som blev lanceret i New York, og flere gode danske initiativer er nævnt.

Der er med andre ord stort internationalt fokus på Danmarks gode indsats – noget, som vi alle sammen skal leve op til. Og selv om de nyeste tal fra Miljø- og Fødevareministeriet viser, at danske forbrugere på seks år har reduceret madspildet med 14.000 tons, har vi fortsat et stort stykke arbejde foran os. Heldigvis er flere og flere med i kampen.

Stop Spild Af Mad er fyldt 10 år i år, og Miljø- og Fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) igangsætter arbejdet i en ny tænketank mod madspild, med inspiration fra undertegnede. Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie er også blevet involveret i kampen mod madspild. Fokus på madspild er desuden skrevet ind i regeringens nye strategi for cirkulær økonomi. For ti år siden ville alt dette være utænkeligt.

Madspildkampens rugbrødsarbejdere og usynlige helte
Det er en fantastisk anerkendelse at Danmarks indsats mod madspild imponerer de tunge globale aktører i New York. Men der er en bagside af medaljen: Det meste af Danmarks kamp mod madspild hviler på de frivilliges og velmenende danskeres skuldre.

For vi skal også huske på alle de usynlige helte – alle de mange aktører og organisationer i Danmark, som hver dag udkæmper en flot kamp mod madspild. De får ikke anerkendelse fra FN, besøg af TV-avisen eller sidder til højbords med EU-Kommissærer i New York.

Selv om mange af disse organisationer gør et fantastisk stykke arbejde, kæmper de en hård kamp for at overleve.

Danmarks største organisation, når det handler om at håndtere overskudsmad, hedder Stop Spild Lokalt. På blot to år har foreningen, som er startet af en 17-årig ildsjæl, Rasmus Erichsen, bredt sig til 104 byer, og organisationen redder 5 til 7 tons mad – vel og mærke om dagen. Maden bliver doneret af diverse detailkæder og fødevareproducenter og kommer kvit og frit udsatte danske familier til gode. I julen 2017 gennemførte Stop Spild Lokalt danmarkshistoriens største aktion mod madspild, hvor hele 110 tons mad blev reddet.

Alligevel er denne forening, lige som mange andre frivillige madspildsorganisationer, ludfattig, og den daglige kamp mod madspild hviler på de frivilliges skuldre.

Det er ikke holdbart i længden, at ansvaret for at reducere Danmarks madspild, som løber op i 700.000 tons om året, skal bæres af private ildsjæle.

Frivillige madspildsorganisationer som Stop Spild Lokalt, Kolding Madhjælp, Nordjysk Fødevareoverskud, Foodsharing Copenhagen, Mad til Alle og Projekt Hjemløs er blandt de mange gode organisationer, hvor der hver dag ydes en gigantisk samfundsgavnlig indsats i kampen mod madspild – og samtidig sørges for, at madspild bliver til måltider for Danmarks hjemløse og socialt udsatte familier.

Store fødevareaktører bør støtte via fond
Alligevel mangler alle disse organisationer penge. Deres ledere er nødt til at tage flere job og arbejde i weekender og helligdage for at få tingene til at hænge sammen. Legater og fonde står ikke i kø for at uddele penge, og de store og kendte organisationer, der i forvejen får masser af økonomisk støtte, bliver ofte opprioriteret frem for de mindre kendte.

Efter 10 års fokus på madspild er det i dén grad på tide, at industrien og andre relevante store fødevareaktører går sammen om at etablere en fond, som skal have til formål at støtte de mange gode foreninger og organisationer, som kæmper mod madspild.

Det er på tide ikke kun at kaste priser efter de gode initiativer, men også sørge for at give dem vedvarende økonomisk støtte til at fortsætte deres gode arbejde.

Så kan vi med god samvittighed være lidt mere stolte af Danmarks kamp mod madspild, næste gang New York stiller skarpt på Danmark.

Kristeligt Dagblad - Det holder ikke, at det kun er frivillige, der kæmper mod madspild

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


Kampen mod madspild i Danmark bæres for de meste på skuldrene af frivillige og velmenende danskere - de usynlige madspildshelte. Men det er ikke holdbart i længden, at kampen mod madspild skal udkæmpes af de frivillige.

Der er mange gode frivillige organisationer, som helt ulønnet bidrager til at mindske det gigantiske madspild i Danmark, som løber op på 700.000 tons om året - og samtidig sørger for, at madspild bliver til måltider for socialt udsatte danskere, hjemløse og mindrebemidlede familier. Her er et lille udpluk:

Foodsharing Copenhagen er blandt de største frivillige madspildsorganisationer i Danmark. Siden 2016 har de reddet over 200 tons mad. Organisationen har over 600 fast tilknyttede frivillige.

Projekt Hjemløs i København har siden 2013 reddet mere end 100 tons overskudsmad, som kom Københavns hjemløse til gode.

Mad til Alle er et fødevarefællesskab i Gilleleje, som redder og videreformidler op mod to tons mad om ugen og hjælper op mod 110 socialt udsatte familier. De seneste to år har Mad til Alle reddet cirka 144 tons mad.

Kolding Madhjælp redder cirka 300 kilo mad om ugen og hjælper udsatte familier i Kolding. De har senest modtaget prisen Årets Klimahelt 2017, der blev overrakt af energi-, forsynings-og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).

Stop Madspild Silkeborg er en frivillig forening, som redder cirka 2,2 tons mad om ugen.

Del Maden i Favrskov redder cirka 350 kilo om ugen og fordeler maden til udsatte i lokalområdet.

Fem Brød Og To Fisk i Aalborg ledes af en ægtepar og redder op mod 1,5 tons mad om ugen.

Nordjysk Fødevareoverskud sørger for at redde op mod flere tons god overskudsmad om ugen og hjælpe socialt udsatte familier i Nordjylland.

Stop Spild Lokalt er, når det gælder overskudsmad, Danmarks største organisation mod madspild og er på omtrent to år blevet udbredt til over 104 byer i Danmark. Organisationen redder op mod syv tons mad om dagen og leverer maden til social udsatte danskere og familier med små midler.

Fællesnævneren for alle disse organisationer er, at de knokler frivilligt og ulønnet hverdage, weekender og helligdage for at gøre verden til et bedre sted. Alle disse - og mange flere - organisationer yder hver dag en gigantisk samfundsgavnlig indsats i kampen mod madspild og sørger samtidig for, at madspild bliver til måltider for Danmarks hjemløse og socialt udsatte familier.

Og de er alle sammen ludfattige og mangler penge. Deres ledere er nødt til at tage flere jobs og arbejde i weekender og helligdage for at få tingene til at hænge sammen. Legater og fonde står ikke i kø for at uddele penge, og de store og kendte organisationer, der i forvejen får masser af økonomisk støtte, bliver ofte opprioriteret frem for de mindre kendte.

Efter 10 års kamp mod madspild er det i dén grad på tide at etablere en fond, som skal have til formål at støtte de mange gode foreninger og organisationer, som bidrager til at skabe en stor miljømæssig og social værdi for vores samfund.

Derfor er det på tide at opfordre både lokalpolitikere samt politikere i Folketinget til at kigge nærmere på kampen mod madspild i forbindelse med de kommende finanslovsforhandlinger med henblik på etablering af en ny fond til at yde vedvarende støtte til gode foreninger og organisationer, som forebygger og reducerer madspild.

Det er ikke holdbart, at kampen mod madspild skal bæres på de frivilliges og de velmenende danskernes skuldre.

Frederiksborg Amts Avis m.fl. - Frivillige danskere redder syv ton mad om dagen

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i 
Frederiksborg Amts Avis, Nordvestnyt Kalundborg, Nordvestnyt Holbæk/Odsherred, Dagbladet Ringsted, Dagbladet Køge, Dagbladet Roskilde, Sjællandske Slagelse og Sjællandske Næstved den 29. september 2018 -
https://sn.dk/Debat-/Frivillige-danskere-redder-syv-ton-mad-om-dagen/artikel/778397


Der er mange gode, ofte usynlige madspilds-helte i Danmark, folk, som arbejder frivilligt dag, nat, weekender og helligdage for at nedbringe Danmarks gigantiske madspild, som løber op på 700.000 ton årligt. Ikke fordi maden er ikke god nok til at blive spist - men fordi maden ikke er god nok til at blive solgt. Det kan skyldes madens kosmetiske fejl og deslige.

Danmarks største organisation mod madspild, når det handler om uddeling af overskudsmad, hedder Stop Spild Lokalt, der i år fylder to år og er startet af dengang blot 17-årige Rasmus Erichsen fra Korsør. Organisationen har bredt sig til 104 byer i Danmark.

Stop Spild Lokalt har på landsplanen over 1000 frivillige og redder fra fem-syv tons mad om dagen fra diverse store dagligvarebutikker og producenter såsom Coop og Orkla Foods Danmark.

Stop Spild Lokalt leverer den donerede mad gratis til socialt udsatte danskere og mindrebemidlede familier. Organisationen har etableret seks fysiske madoaser (afhentningssteder) - og flere er på vej.

I julen 2017 igangsatte Stop Spild Lokalt danmarkshistoriens største indsamling af overskudsvarer, hvor hele 110 ton blev reddet, og maden blev til lækre julemåltider for små 16.000 udsatte danskere.

Rasmus Erichsen har for sit store engagement mod madspild bl.a. modtaget Fællesskabsprisen og var finalist ved Fantastiske Frivillige-prisen.

Men på trods af utallige tv-indslag, avisartikler og flotte priser er Stop Spild Lokalt  ligesom mange andre frivillige madspilds-organisationer i Danmark, ludfattig.

Grøn omstilling
Kampen mod madspild er en vigtig del af den grønne omstilling. Men det er uholdbart, at kampen primært udkæmpes på skuldrene af frivillige borgere og foreninger.

Stop Spild Af Mad-bevægelsen fylder 10 år i år, og det er i den grad på tide at skabe en fond for diverse gode madspildsprojekter, som netop kan støtte gode initiativer og foreninger som Stop Spild Lokalt.

Jeg er lige hjemvendt fra New York, hvor jeg sad til højbords og talte på en high-level Champions 12.3 event i forbindelse med FN's Generalforsamling som medlem af den globale koalition mod madspild Champions 12.3. De gode danske resultater er på alles læber. Både EU og FN anerkender Danmark blandt de lande, som går forrest i kampen mod madspild.

Men kampen mod madspild i Danmark skal ikke bæres på de private og velmenende danskeres skuldre. Jeg vil derfor gerne opfordre både lokalpolitikere og politikere i Folketinget til at kigge nærmere på kampen mod madspild i forbindelse med de kommende finanslovsforhandlinger med henblik på etablering af en ny fond, som har til formål at yde vedvarende støtte til projekter, der forebygger og reducerer madspild.