fredag den 30. marts 2012

Jyllands-Posten - Hvorfor køber vi ind til skraldespanden?

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 30. marts 2012 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2012/03/30/paasken/


Ifølge Landbrug & Fødevarer viser nye tal, at påskemånedens madspild koster danskerne 1,4 mia. kr. Dansk Handelsblad skriver at vi kommer i år til at bruge ekstra mange penge på påskeindkøb, eftersom Påsken i år ligger i starten af måneden, hvor folk får løn og derfor har en tilbøjelighed til at hamstre eller købe ekstraordinært meget ind. Vi bruger med andre ord utallige timer i supermarkedet og på at slæbe maden hjem, hvorefter op til halvdelen af maden ender i skraldespanden.

Påskens madspild er ikke helt så stort som Julens, men udgør dog en betragtelig stor sum penge, som kunne spares eller bruges fornuftigt. Vores forbrugerbevægelse Stop Spild Af Mad har for nylig slået på tromme i medierne med en mindre oplysningskampagne ”Undgå madspild i Påsken” indeholdende gode råd om forebyggelse af madspild fra vores ekspert Birgitte Escherich. Vi gjorde det med et glimt i øjet og uden den løftede pegefinger.

Selvom undersøgelser viser, at vi danskere er blevet betydeligt bedre til at undgå madspild, skal Julens og Påskens madspild gribes helt anderledes and end resten af året. For disse to madspilds-højtider bunder nemlig i traditioner om, at der ikke må mangle noget på frokostbordet. At der ikke må kunne sættes en finger på noget og vi stolt kan fremvise et sandt orgie af et frokostbord. Hvis vi ønsker at gøre noget ved dette overflødighedshorn af mad, går vi i gang med at pille ved indgroede traditioner, som nærmest påbyder madspild. Folk hamstrer mad til Påsken, så der er nærmest undtagelsestilstand. Men husk, det her er ikke Nordkorea - vi har mad nok.

Der er mange måder, hvorpå man kan undgå Påskens madspild - bl.a. ved ikke at stille alle lækkerier frem på bordet på een gang. Man behøver for eks. ikke at tage hele osten frem på bordet, hvis man kan nøjes med den halve. Hvis hele osten bliver spist, kan man så stille den anden halvdel frem på bordet senere hen. Maden holder sig også længere i køleskabet, end hvis den har stået fremme på bordet i flere timer. Så det handler dybest set om at være en smule mere modig og turde at gøre op med traditionerne.

tirsdag den 20. marts 2012

DenOffentligeSektor.dk kronik med MEP Christel Schaldemose - Mad-revolution skal gavne hele EU

af Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet (S) og Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i DenOffentligeSektor.dk den 19. marts 2012 -
http://www.denoffentlige.dk/blog/mad-revolution-skal-gavne-hele-eu


I de seneste tre år er opmærksomheden omkring madspild steget. Der er sket et ryk. Et enormt ryk, som beviser, at forbrugerne handler og ikke længere vil acceptere de samme indgroede mønstre. Forbrugerne er begyndt at tage magten i deres egne hænder.

En ny bevidsthed er født – et paradigmeskift, en madrevolution. Men forbrugerne kan ikke stå alene om at aflaste de årlige 540.000 tons madspild, som bliver produceret i Danmark.

En mad-revolution er begyndt
Miljøstyrelsens evaluering af dens affaldsforebyggelses-kampagne viser, at hver 3. dansker har ændret adfærd for at nedbringe mængden af affald i hverdagen.

Siden udgivelsen af ”Stop spild af mad - en kogebog med mere” med danske top-kokke som Camilla Plum og Thomas Rode er flere og flere danskere begyndt at lave restemad. Restemad er blevet ”det nye sort”, og flere aviser og blade afsætter hele temaer og forsider til fordel for restemad.

Stadigt flere danskere er begyndt at udnytte deres frugttræer i haverne i stedet for at købe æbler fra Chile eller New Zealand. Mange er blevet opmærksomme på at minimere madspild i julen. Et stigende antal skoleelever laver skoleopgaver om madspild. Flere og flere organisationer formidler overskudsmad til hjemløse. En lang række medier og TV-programmer sætter fokus på madspild.

Flere virksomheder sætter minimering af madspild på deres CSR-dagsorden. Mange kantiner, restauranter og hospitaler er begyndt at arbejde med madspild. Butikskæden REMA1000 har for eksempel i over 200 butikker indført stykrabatter og køb-per-vægt på frugt og grønt for at mindske madspildet. Flere producenter af fødevareemballage har sat sig for at udvikle emballage, som fremmer mindre madspild.

Og endelig har den danske, frivillige forbrugerbevægelse Stop Spild Af Mad - som har en aktie i mange af de ovennævnte initiativer - bragt Danmark på verdenskortet ved at blive beskrevet i FN’s internationale rapport om madspild.

Der skal politisk opbakning til 
Men alle de gode indsatser kan ikke stå alene, hvis der ikke er solid politisk opbakning om sagen.

Først og fremmest er det nødvendigt at kortlægge madspildet i Danmark og ikke mindst at identificere de klimamæssige og økonomiske gevinster ved at minimere madspild. En supermarkedskæde vil for eksempel have nemmere ved at forholde sig til at arbejde med at mindske madspildet, hvis den kan se en reel økonomisk gevinst ved det.

Det er ikke kun forbrugerne, som skal have lettilgængelige informationer og værktøjer til at begrænse spildet af mad. Nej, børn og unge skal også fra en tidlig alder lære om madspild. En af Danmarks rigtig gode kokke, Bo Jacobsen, udtalte for nylig, at de danske familier har mistet evnen til at holde hus, og i løbet af de seneste generationer har folk tabt evnen til at lave mad. Han opfordrer derfor politikerne til at sætte husholdning på skoleskemaet.

Fra ord til handling 
Men én ting er ord. Noget andet er handling. Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad stod i 2010 som en af afsenderne bag den internationale erklæring ”Joint Declaration Against Food Waste”, som blandt andet opfordrer EU til at skære ned på det europæiske madspild inden 2025. Den melding har Europa-Parlamentet nu taget til sig. Den 19. januar foreslog Parlamentet nemlig konkrete initiativer til at nedbringe madspildet i unionen.

Selv om mange af EU's medlemsstater hver især er begyndt at tage problemet alvorligt, er det altafgørende, at vi på EU-plan fastsætter mål og finder redskaber, som kan afhjælpe det stadigt stigende problem med madspild. Når 27 lande går sammen, vil vi komme så meget længere, end hver enkelt medlemsstat kan nå på egen hånd.

Rapporten "Hvordan madspild kan undgås" er Europa-Parlamentets første egentlige forslag om madspild. Og opfordringen er klar: EU skal forpligte sig til at halvere madspildet inden 2025. Derudover peger Parlamentet på, at alle deltagere i fødevarekæden skal inddrages i arbejdet for at realisere målsætningen; at "best practice" - det vil sige alle de gode eksempler - skal udveksles mellem EU-Kommissionen og medlemsstaterne; at medlemsstaterne skal skabe økonomiske incitamenter til begrænsning af madspild; og endelig at vi skal begynde at tænke i at sælge varer til nedsat pris efter "mindst holdbar til"-datoen. Det sidste forslag er naturligvis betinget af, at fødevaresikkerheden er i orden.

Disse initiativer - og mange flere - er Europa-Parlamentets indspark til debatten. Indspark, der lægger et kraftigt pres på EU-Kommissionen og medlemsstaterne til at gå sammen i en fælles kamp for at nedbringe madspildet.

Med Europa-Parlamentets rapport om madspild kan vi nå langt. Vi skal ikke blot se initiativerne som vage hensigtserklæringer. Det er tid til, at EU går forrest - at EU viser vejen. Det skal ikke udelukkende være medlemsstaternes lod at bekæmpe madspildet alene.

At vi alle smider for meget mad i skraldespanden er et fælles europæisk problem, der går ud over vores miljø og økonomi. Derfor skal vi fortsætte med at handle på problemet. Vores fælles kamp for at skære ned på madspildet må aldrig ende som tomme ord på en luftig EU-plakat.

Jyllands-Posten - Hverdagens superhelte gøres til grin

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 20. marts 2012 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2012/03/20/superhelte/


Vi lever i en tid med stigende tendens til, at mennesker, der forsøger at gøre verden til et bedre sted, bliver stemplet som frelste og hellige eller mistænkeliggjort for at være ude på at opnå noget. Eksempelvis berettede en af mine facebook-venner for nylig, at hun i sin lille hjemby havde arrangeret en indsamling af tøj, sko og god overskudsmad til fordel for de lokale hjemløse. Hun fik dog blandede reaktioner på aktionen og oplevede sågar, at folk i byen mobbede hende og latterliggjorde hende, fordi hun forsøgte at hjælpe socialt udsatte borgere. Folk i det lokale bysamfund mente ikke, at de hjemløse behøvede hjælp fra private - det kunne staten klare.

En anden facebook-ven har gentagne gange oplevet at blive mistænkeliggjort, fordi han mange gange har hjulpet flere herberger med god overskudsmad og tøj. En trejde bekendt blev kaldt for “speltmor”, fordi hun har anlagt en økologisk have på sin grund. Den fjerde blev stemplet som ”frelst”, fordi hun blev veganer. Den femte blev grinet af og kaldt ”hellig”, fordi hun går imod overforbrugs-kulturen og fisker genbrugssager op på en genbrugsstation.

Og listen er lang. Fællesnævneren for alle disse eksempler er, at selvom samfundet officielt støtter foreninger, der frivilligt gør en forskel, er virkeligheden en anden for mange enkeltpersoner, der forsøger at bidrage.

Og hvordan kan det være, at mange helst betaler sig fra den dårlige samvittighed via et girokort til en godgørende organisation – mens folk er noget mere tøvende, når det kræver egen indsats? Jeg hørte endda een sige engang, at han mente, at det var pinligt at hjælpe andre.

Heldigvis oplever jeg mange, der uanset kritikken, vedvarende og uselvisk kæmper for at gøre denne verden til et bedre sted. Disse mennesker er de ægte superhelte, der i stilhed gør en kolossal forskel - ofte uden at deres arbejde overhovedet bliver bemærket i samfundet. Disse mennesker har min dybeste respekt.

torsdag den 15. marts 2012

Dansk Handelsblad - Mindre madspild - ikke mindre vækst

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Dansk Handelsblad den 9. marts 2012 -
http://www.dhblad.dk


Flere aktører opfatter det straks som ”mindre vækst”, når de hører ordene ”mindre madspild”. Derfor er det på tide at belyse problemet. Vi skal hverken dyrke fattigdomskultur, forringe omsætningen eller nedlægge arbejdspladser. Vi skal derimod i at tænke i Lean principper: minimering af spild og optimering af hele værdikæden. Vi er på vej mod et paradigmeskift, hvor den nye verdens dagsorden - ikke mindst pga. den nye økonomi, Post-Growth Economy - kan betyde større grønne vækst. Både detailhandlen og biogasindustrien kan bidrage til at sætte den grønne vækst på dagsordenen.

Overforbrug og mangel på ressourcer
Overforbrug var en af de store temaer på den tyske regerings konference ”3rd Bonn Conference on International Development Policy 2012”– en optakt til FN’s Rio+20 konferencen - som jeg talte på sidst i januar. Verdens dilemma er, at overforbrugs-kulturen, som vi kender alt til her i Vesten, nu også er ved at få fat i de voksende økonomier og forbrugsmønstre i BRIC landene. En familie i Indien ønsker at have to biler, som er standard for os andre i Vesten.

Men fremtidsperspektiverne er dystre: allerede i 2030 skal vi have i størrelsesorden to kloder til at understøtte ressourcer til Vestens overforbrug. Den nye FN rapport viser, at om blot 20 år har Jordens befolkning brug for mindst 50% mere mad, 45% mere energi og 30% mere vand. I fremtiden vil der simpelthen ikke være ressourcer nok til at dække alle folks forbrug, og slet ikke hvis BRIC-landene følger i de vestlige fodspor, hvilket de allerede er godt i gang med. Mulige løsninger på dette omfattende problem skal findes i ny teknologi, bedre infrastruktur, optimering af værdikæden og minimering af spild. I dag smides der mad ud i verden, som ellers kunne havde brødfødt tre mia. mennesker.

Grøn vækst og grønne løsninger
På mit møde med Fødevareminister Mette Gjerskov i starten af januar fik jeg oplyst at den grønne vækst, herunder mindre madspild, kan blive et af fremtidens vigtigste fokusområder.

Ifølge nye tal fra Retail Institute Scandinavia mener hele 76 procent af danskerne, at butikkerne skal hjælpe et sundere valg på vej. Herunder bør der også kigges på detailhandlens årlige madspild, som topper de ca. 45.000 tons. Flere detailkæder, som for eks. REMA 1000, har allerede solid fokus på madspild. Men det går stadig alt for langsomt, og vores forbrugerorganisation ser gerne, at der bliver sat mere skub i tingene.

Flere muligheder og større indtjening
Mindre madspild behøver ikke betyde nedgang i butikkernes omsætning. Den engelske detailkæde Tesco har introduceret salg af fødevarer, der udløber samme dag, til stærkt nedsatte priser. Normalt plejer de danske detailkæder at smide madvarerne ud, også flere dage før udløbsdatoen. Men med Tescos model får detailkæden mulighed for at komme af med deres varer til kunder, som alligevel skal spise maden samme dag. Denne model kan både gavne butikkens omsætning samt hjælpede kunder, der skal bruge og spise maden samme dag.

Kunderne har ofte tendens til at tage den bageste mælk fra hylden, også selvom de skal bruge mælken samme dag. Dette resulterer ofte i, at den ældste mælk, der står forrest, ikke bliver købt og derfor smides ud. Hvis butikken derimod bevist hjælper kunden til at placere datovarerne forskellige steder, vil kunden have en større tilbøjelighed til at vælge mælken, som skal drikkes samme dag. Dette vil resultere i mindre udsmid, større indtjening for butikken samt en bedre CSR profil.

Løsninger mht. biogas bør også studeres nærmere. I dag er emballagen detailhandlens største forhindring for biogas løsninger, da maden skal ud af emballagen. Pilotprojekter i samarbejde med staten indeholdende aktivering af langtidsledige, som får til opgave at pakke maden ud af emballagen, inden den sendes på biogasanlægget, kan udgøre en mulig løsning. Derved vil man sørge for at maden, som alligevel ikke kunne undgås at ende som madspild, bliver udnyttet til grøn energi.

Men mindre madspild er alles ansvar – og ikke mindst forbrugernes. Derfor har Stop Spild Af Mad nu indledt et samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Forbrugerrådet om en landsdækkende kampagne mod madspild i 2012, rettet mod forbrugere. Når problematikken bliver angrebet fra alle sider, og vi løfter i en samlet flok, kan vi nå langt.

mandag den 5. marts 2012

Jyllands-Posten - Henkastet affald i kataloget over den dårlige samvittighed

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 5. marts 2012 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2012/03/05/affald/


Det tager op imod fem år før et stykke tyggegummi er blevet nedbrudt i naturen. Kapsler, plastikposer, plastikflasker og aluminiumdåser har en nedbrydningstid på op til 500 år. Henkastet affald er et stigende problem i Danmark og i resten af verden.

Efter at jeg holdt et af mine mange foredrag om madspild, kom en sød pige til mig og berettede en historie om henkastet affald, som jeg vil viderebringe her: I sommer kørte hun og hendes veninde på vej til sommerhuset. De skulle holde pause og kørte ind på en rasteplads. Ved siden af dem parkerede en mindre lastvogn. Chaufføren rullede vinduet ned og tømte indholdet af affald fra førerhuset direkte ned på asfalten. Pigerne så på, og så besluttede den førnævnte søde pige at handle. Hun steg ud af bilen, samlede affaldet op, som chaufføren har henkastet og bankede på hans rude. Han rullede vinduet ned. ”Du tabte noget”, sagde hun, hvorefter hun kastede al chaufførens affald ind i skødet på ham. De to piger skyndte sig ind i deres egen bil og kørte afsted, mens lastvognschaufføren sad måbende tilbage.

Een af mine gode læsere her på bloggen, Ulrik Jensen fra Espergærde, har gentagne gange opfordret mig til at sætte fokus på emballageproblematikken og affald, hvilket jeg vil gøre i dette indlæg. For problemet omhandler ikke kun selve affaldet, plastikemballagen eller madspildet – men i dén grad også om den bagvedliggende adfærd hos menneskerne. Tal fra EU viser, at danskerne udsmider 802 kg affald om året, hvilket regnes for at være Europas rekord.

Vi behøver ikke at tilføje endnu en side i kataloget over den dårlige samvittighed, for vi ved det jo godt. Ingen af os er frelste og skal spille hellige, og alle har vi – med vilje eller uden at tænke over det – på et eller andet tidspunkt i vores liv smidt affald i naturen. Både Miljøstyrelsen, Hold Danmark Rent og andre organisationer har talrige gange med et venligt smil løftet pegefingeren overfor svineriet. Ikke alene er der store samfundsøkonomiske omkostninger på op mod en halv mia. kr. om året forbundet med henkastet affald - det har også alvorlige konsekvenser for miljøet.

Henkastet affald er ikke alene en dansk problematik. Rejser man sydpå, er henkastet affald ved vejene et helt almindeligt syn. Under ferien i Sydspanien sidste år brugte jeg timer på at samle tomme plastikflasker på stranden, som folk åbenbart ikke magtede at parkere i de opstillede affaldscontainere. Jeg ved godt, at den handling naturligvis blot var en dråbe i havet - og på den næste strand lå der endnu flere plastikflasker i vandkanten.

Hvis man vender blikket længere ud i verden, kan man i Stillehavet finde Great Pacific Garbage Patch, som er en stor plastik-ø på størrelse med to gange Texas. Plastik-øen består af alt fra tomme vandflasker til chipsposer - kastet overbord fra bla. færger, boreplatforme og skibe. Dette nærmest faste stykke plastik-land flyder rundt og forårsager stor ubalance i havets fauna. Der er konstateret utallige eksempler på døde havfugle og -dyr såsom havskildpadder, som blev fundet med over tusinde småtykker plastik i maven. Også levende havskildpadder, fugle og andre havdyr lever i mange tilfælde med stykker af plastik i sig, som deformerer deres kroppe. Undersøgelser viser at op til 50% af de døde havdyr, som bliver skyllet op på kysterne, er døde af skader påført af menneskeskabt affald - heraf størstedelen plastik.

Hvad vi kan gøre, for at afhjælpe problemet med henkastet affald? Ja, først og fremmest kan vi starte hos os selv og selv undgå at bidrage til svneriet. Måske vi som forbrugere kan appellere til at industrien om at indføre mere bæredygtige emballageløsninger. Og måske kan flere oplysningskampagner også bidrage til bedre vaner.