tirsdag den 27. maj 2014

Politiken - 'Mindst holdbar til' holder ikke

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


Salt udvundet af havvand er grundlæggende et millioner år gammelt produkt. Alligevel står der en udløbsdato på pakken, du har stående på hylden i køkkenskabet. Udløbsdato om måske bare to måneder. Linser, ris, kaffe, pasta og en masse andre langtidsholdbare produkter er også udstyret med datomærkningen ’mindst holdbar til’.

Der var turbo på debatten om madspild i maj: Hjemkommet fra Düsseldorf, hvor jeg talte på FN’s verdenskongres om madspild, blev jeg mødt med madspild på mange af de danske mediers dagsordener.

Først dommedagsprægede nyheder i den nye rapport fra FN’s Klimapanel IPCC, som beskrev fremtidens udfordringer for verdens fødevareproduktion i lyset af stigede klimaforandringer og eskalerende befolkningstilvækst.

Så den gode nyhed om, at vi danskerne på de seneste fem år er blevet bedre til ikke at fodre vores skraldespande. Og så til sidst – den nye politiske prøveballon fra EU’s politikerne om at fjerne ’mindst holdbar til’ datomærkninger fra visse typer fødevarer.

Mjah, hvis man fjerner datomærkninger fra madvarer, risikerer man så ikke, at folk vil smide mere mad ud, hvis de selv skal til at finde ud af, om maden er spiselig?

Og det er da godt, at EU’s politikerne vil mindske madspild af de langtidsholdbare produkter – men EU’s egne tal peger på, at det meste af madspildet ikke sker ved for gamle pakker ris eller kaffe – men tværtimod ved frugt, grønt, mejeripridukter og brød. Jo, ris og pasta ryger skam også ud, men først i tilberedt tilstand, fordi folk konsekvent tilbereder for meget mad.

En politisk debat om madspild sætter bestemt fokus på problemet, men løsningen skal tænkes grundigere igennem, og indsatsen skal koncentreres, hvor den batter noget. Og måske skal man kaste et blik i en ganske anden retning:

EU’s egne tal peger på, at 20 % af fødevarerne smides væk på grund af forvirring om datomærkninger. Lad os kigge på dem først.

’Sidste anvendelselsdato’ bliver brugt på korttidsholdbare fødevarer så som fersk kød og fersk fisk og lignende. Man skal helst ikke spise mad efter udløbet af ’sidste anvendelsesdato’.

Hvorimod ’mindst holdbar til’ datoen sættes på de langtidsholdbare fødevarer som pasta, ris, chokolade, knækbrød, müsli, mm. Selv Fødevarestyrelsen skriver på sin hjemmeside, at man sagtens kan spise mad, som har overskredet ’mindst holdbar til’, det er kun smagen, der vil ændre sig en anelse. ’Mindst holdbar til’ betyder med andre ord ikke ’giftigt efter’.

Dertil kommer forvirringen over datomærkningerne. Altingets fødevareanalyse viser, at 3 ud af 4 danskere ikke finder ’mindst holdbar til’ mærkningen særligt forståeligt, og vil gerne have, at formuleringen i stedet var ’bedst før’. Som i øvrigt allerede bruges på fødevarer i bl.a. Sverige og England.

Måske kunne det første skridt være at ændre ’mindst holdbar til’ til ’bedst før’, så begrebet blev mere forståeligt og logisk. Her kunne man allerede spare en masse danske husholdningers madspild og forvirring. Specielt hvis vi også går ud med noget mere målrettet information om at bruge sin sunde fornuft, inden man smider en pakke to dage for gamle cornflakes ud.

Dette handler ikke om at spise fordærvet mad, men derimod om at bruge sin sunde fornuft, smage og lugte på fødevarerne. Noget som vores bedste- og oldemødres generation gjorde som den største selvfølge, og noget som nutidens generationer har glemt – hvor den datoforskrækkede teenager smider en hel liter yoghurt ud for en sikkerheds skyld, også selvom yoghurten stadig har to dage til udløb.

Desværre virker det som om, at netop bedstemorfornuften har nået sin udløbsdato i dagens samfund, så måske er det først og fremmest den datomærkning, vi skal fjerne.

søndag den 18. maj 2014

Politiken kronik med MEP Christel Schaldemose - Mindre madspild vil skabe flere jobs

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad og Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet (S)

bragt i Politiken den 18. maj 2014 -
http://www.politiken.dk


Hver anden dansker har det forrige år mindsket sit madspild. Det er især småbørnsfamilier, der smider færre grøntsager, brødskiver og andre rester ud, viser en undersøgelse fra Stop Spild Af Mad og Landbrug & Fødevarer. Noget tyder på, at alle de mange kampagner og tiltag mod madspild og den øgede opmærksomhed er begyndt at få fat i danskerne. 

Mange tror fejlagtigt, at mindre madspild skal blive en trend. Men en trend er noget, der på et tidspunkt går over. Mindre madspild skal tværtimod blive til en tendens, som skaber positiv og vedvarende forandring i vores samfund. Derfor er vi også rigtig glade for at se, at så mange danske hjem tænker i alternative baner for at undgå at smide for mange gode madvarer ud. Den slags har vi også brug for i en større skala. 

Vi skal se muligheder
Vi kommer aldrig til at have nul procent madspild. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Og af den enkle grund skal vi lære at se Danmarks årlige halve million ton madspild som en mulighed i stedet for en udfordring: Det handler om at tænke i vækst og nye arbejdspladser.

Én mulighed ville være at bruge overskudsproduktion – det kunne være skæve frugter og grøntsager - til pesto, chutney, supper og babygrød. En anden kunne være at tænke netværksprojekter og afsætningsmuligheder på alternative måder. Hospitaler kunne eksempelvis købe de madvarer, der ikke er flotte nok til at blive solgt i supermarkederne. I øjeblikket arbejder GTS-instituttet AgroTech faktisk på et netværksprojekt, hvor porrer med den forkerte størrelse i forhold til supermarkedernes krav bliver afsat til catering. 

Der ville også opstå nye jobmuligheder, hvis hospitaler, hoteller, kongrescentre, storkøkkener og festivaler indførte madspildsansvarlige. Det kunne endda skabe behov for en ny form for uddannelse og endnu flere arbejdspladser.

Eksport af gode ideer
Den danske fødevaresektor er ved at blive ganske effektiv, og mange virksomheder har allerede gjort store fremskridt på området. Det er noget, som Danmark med stolthed kan fremvise og eksportere til andre lande i EU og resten af verden. 

Heldigvis er madspild ikke kun på den danske dagsorden. Der skal jo en langt større indsats til, hvis det virkelig skal batte. I EU, FN, store organisationer, medier og hos tunge eksperter og opinionsdannere er madspild nu noget, der bliver talt om. Flere og flere konferencer finder sted overalt på kloden, og fokusset vokser. Det er positivt. Desværre ser vi også en del ”gammel madspild på nye tallerkener”. Nye rapporter koger suppe på gamle tal, og emner på konferencer gentager sig selv år efter år.

Tænk ud af boksen!
Konferencer og opmærksomhed er ikke nok i sig selv. Vi skal fremad, og vi skal tænke ud af boksen for at komme madspilden til livs og skabe nye muilgheder. Det er hverken konstruktivt eller produktivt, at diverse madspildsaktivister skælder  ”onde kapitalister” ud i håb om forandring. 

Hvis vi vil have virksomheder og folk til at arbejde med at reducere madspild, så skal vi gøre det attraktivt. Indsatsen skal kunne mærkes på bundlinjen, og det skal være positiv ting. Ideer til simple tiltag kan føre til store besparelser. En hotelkæde kan eksempelvis dokumentere langt færre udgifter ved at indføre mindre tallerkener ved buffeten. Så bliver det pludselig meget attraktivt at kæmpe mod madspild. Det samme gør det, når kantine- og storkøkkenmedarbejdere begynder at veje deres madspild for at finde ud af, hvor meget de egentlig smider ud. 

Madspild giver hjælp til udsatte
Et øget fokus skaber gode forandringer og et stort engagement, hvor folk og virksomheder aktivt selv begynder at tage del i reduktionen af spildet, og dermed bliver en del af løsningen. Og vi kan komme endnu længere end det. Mulighederne er nemlig utallige. Madspild kan også udnyttes til biogas, dyrefoder og hjælp til socialt udsatte.

Flere gode hjælpeorganisationer som for eksempel Projekt Hjemløs aftager allerede i dag flere tons gratis overskudsfødevarer fra producenter, detailhandlen, catering og lignende. Al den gode mad giver de videre til hjemløse og socialt udsatte. Det samme gør Kirkens Korshær, Projekt Udenfor, Fundamentet, Morgencafeen og mange andre hjælpeorganisationer. Initiativer som disse har en enorm socialøkonomisk og samfundsmæssig værdi.

Det er dejligt at se, at gode ideer spreder sig. Nu er det så vigitgt, at initiativerne bliver sat i system og gjort endnu mere effektive til gavn for Danmarks voksende antal hjemløse. Stop Spild Af Mad arbejder i øjeblikket på at skabe et solidt system, hvor god overskudsmad nemt og hurtigt kan videreformidles til landets væresteder, herberger, asylcentre, kvindehjem, omsorgshjem og andre boformer for socialt udsatte uden de store behov for ekstern transport, lagre eller logistik. Det samme kunne vi overveje at gøre på EU-plan, hvor krisen har gjort mange husvilde.

Tanken ligger ikke EU fjern. Stop Spild Af Mads initiativ, som i øvrigt involverer førende aktører i fødevaresektoren, har fået økonomisk støtte af det europæiske fællesskab. Det giver nemlig mening, at EU’s medlemslande lærer af hinandens gode ideer. Derfor bør EU også for alvor tage handsken op, når det gælder madspild. 

Madspild skal på EU's dagsorden
For et par år siden lød der en kraftig opfordring fra Europa-Parlamentet til resten af EU om at sætte mål for at reducere mængden af madspild med 50 procent inden 2025. Men mål er ikke nok i sig selv. De skal følges op af handling. Den nye EU-Kommission bør lave en egentlig handlingsplan for at sikre, at medlemslandene gør noget. Og vi kan meget vel benytte godkendelsesprocessen af de nye kommissærer – som finder sted lige efter valget til Europa-Parlament – til at aftvinge EU-Kommissionen løfter på madspildsfronten.

Det er vigtigt, at EU og alle dets medlemslande – også Danmark –begydner at se mindre madspild som en mulighed, der ikke bør gå til spilde. En mulighed for at skabe arbejdspladser og socialt engagement gennem gode ideer. Nye, positive og resultatorienterede tiltag skal til i hele kæden fra borger til medlemslande til EU. 

Vi skal turde være ambitiøse, tænke i alternativer og holde hinanden op på bindende mål. Med det vil vi slå mange fluer med ét smæk. Det giver god mening.

mandag den 5. maj 2014

Dansk Kommunikationsforening - Når man rammes af en shitstorm

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


Et nyt ord i kommunikationsbranchen er dukket op: Shitstorm. Ordet stammer fra det amerikanske udtryk 'When shit hits the fan', og betyder i den bogstaveligste forstand et hav af negativ omtale i pressen og skæld ud på de sociale medier. 

Jeg er hverken kommunitaktionsekspert eller PR-haj – dem bøjer jeg mig i støvet for – jeg en blot en madaktivist, som vil forsøge at give min ydmyge analyse af hvad shitstormene er, fra mit eget aktivistiske forbrugerperspektiv og observationer.

I dag har sociale medier gjort, at kommunikationsmagten er blevet demokratiseret: Det er i dén grad kunderne og forbrugerne, som bestemmer. Hvilket betyder, at hvis man er en virksomhed, organisation eller offentlig institution, som har kvajet sig, skal man forvente en shitstorm af gigantiske proportioner med tusindvis af sure kunder/forbrugere, som står med en megafon på hver sin virtuelle ølkasse og skælder voldsomt ud.    

Shitstormen starter altid ude blandt befolkningen på de sociale sociale medier og eskalerer hurtigt og spreder sig som en gigantisk steppebrand. Normalt har en shitstorm en inkubationstid på en halv dag, før een eller flere medier løfter den op fra de sociale medier og bringer den videre på de elektroniske og senere trykte medier, også efterfulgt af Ritzau, TV Avisen eller TV 2 NEWS.    

Eksemplet ses bl.a. med Dansk Supermarked, som gentagende gange har været ofte for shitstorme pga. uheldig behandling af skraldere, da nettomedarbejdere overhældte maden i butikkernes affaldscontainerne med påstået tis eller klorin for at kunne forhindre skraldere. Dette skabte flere voldsomme debatter ude hos Familien Danmark.   

Når dette sker, skal det pågældende fokusobjekt af shitstormen tage aktiv del i debatten og frem for alt forsøge at udbedre fejlen. Dette er ikke altid nemt, for selv når virksomheden undskylder og lægger et indlæg på eksempelvis Facebook, bliver det druknet i et hav af sure kommentarer fra folk, som ikke nødvendigvis har set, at virksomheden har rettet op på fejlen, men som fokuserer udelukkende på skandalen. 

Virksomheder, som har den holdning, at folks meninger på sociale medier ikke har nogen betydning, begår en stor fejl. En shitstorm kan generere flere hundrede tusind negative kommentarer og omtaler, som ender ud i at skade virksomhedens image – og det vil tage mange måneder at rette op på.   

Det er vigtigt, at virksomheder, organisationer eller offentlige institutioner tager aktiv del i samfundsdebatten – og er til at komme i kontakt med. Når jeg som forbruger gerne vil i kontakt med fx flere fødevarevirksomheder, er det ofte næsten umuligt. For enten er der en trist kontaktformular på virksomhedens hjemmeside, hvor man måske og måske ikke får et svar – eller hvis man er så heldig at komme i telefonisk kontakt, vil de næppe viderestille een til den pågældende person. Hvilket giver os almindelige forbrugere indtryk af, at mange virksomheder, organisationer eller offentlige institutioner er uigennemtrængelige højborge. You shall not pass!   

Det eneste måde at afværge en shitstorm på, er at holde styr i sit eget hus. Helt fra den yngste medarbejder til toppen af direktionsgangen.   Og tage ansvar. Hvis man har kvajet sig, så ja, har man kvajet sig. Ingen af os er fejlfrie. Ret hurtigst muligt op på fejlen, stå frem og tag ansvar og sig undskyld. Medietræning, krisehåndtering og ’vi rider bølgen af’ er ikke nok. Deltag aktivt i samfundsdebatten i medier og på sociale medier og lyt efter hvad befolkningen siger.   

For det er trods alt os, kunder og forbrugere – os almindelige mennesker – som virksomheder, organisationer og offentlige institutioner står på skuldrene af. De er til for vores skyld – ikke omvendt.