tirsdag den 15. november 2016

Dagbladet Information - Er fryseren blevet sidste stop inden skraldespanden?

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


Næsten hver anden dansker har UFO’er liggende i fryseren. Vi narrer os selv til at tro, vi er gode, ved at fryse madrester ned – blot for at smide dem ud et år senere.

Kan du genkende situationen: Vi gemmer en rest fra aftensmaden i fryseren til senere brug. Vi glemmer at skrive ned, hvad det er, og hvornår vi har frosset det.

Der går et stykke tid, måske endda op til et år.

Den lille uformelige rest bliver glemt og forvandles stille og roligt til en UFO (Uidentificeret Frossent Objekt).

Og en dag skal fryseren afrimes, og vi finder UFO’en i skammekrogen, hvorefter vi kyler den ud. Og så begynder vi forfra med at fylde op.

Er vi omsider blevet mere bæredygtige - eller bruger vi blot de hurtige fix til at skubbe problemerne ud i fremtiden?

Hvad nytter det at købe en effektiv A+++ mærket fryser, hvis vi glemmer at afrime den - og derudover fylder den op med døde madrester? Hvad nytter det at plante egne æbletræer i haven med gode danske æbler, mens man samtidigt fortsat køber supermarkedsæbler fløjet ind fra den anden side af kloden?

Vi er ikke glade for spild og skal helst være så grønne som muligt. Men når problemet er ude af syne, er det også ude af sind. Derfor narrer vi os selv ved at skyde problemet til hjørne og fryse madresterne ned for blot at glemme dem. Når vi ikke længere kan se dem, er de ikke længere et problem for os.

Årsager til UFO’erne i fryseren er mange: Man glemmer maden, man glemmer at skrive datoen ned, man kan ikke gennemskue, hvad der er i pakkerne, det er for besværligt at tø op – og man fryser ned i for store portioner og når ikke at spise det hele, efter at maden er tøet op. Derved bliver fryseren sidste stop inden skraldespanden.

Ifølge en Epinion-undersøgelse for Stop Spild Af Mad har næsten hver anden dansker UFO’er liggende i fryseren. For fire ud af fem af os er det ren og skær forglemmelse, når vi ikke får spist maden i vores fryser.

Henrik Egede, direktør i hvidevarebrancheforeningen FEHA, siger, at en gennemsnitsfamilie bruger mellem 320 og 1.000 kr. om året på fryserens elregning.

Det svarer til ca. 14 pct. af den årlige elregning lidt afhængig af, hvor ofte der afrimes - gør man det ikke, er forbruget noget større. Derudover påpeger Henrik Egede, at de glemte frostvarer er tredobbelt spild: af tid, ressourcer og energi. Ikke for at glemme, at det også er madspild.

Hvis man ikke ønsker at omdanne sin fryser til hangar for UFO’er, skal man bevæbne sig med gode og nemme tricks:

Husk at portionsopdele, inden man fryser maden ned. Fryser man to liter chili con carne ned, skal man spise sig igennem to liter chili con carne, når man har tøet det op. Portionsopdeling giver langt bedre udnyttelse af maden.

At lave et fryse-register er også en god idé. Skriver man labels på den nedfrosne mad, har labels tendens til at falde af.

Men man kan i stedet lave et nummereringssystem, hvor man med tusch skriver et nummer på selve plastikposen/bøtten. Og i et register på papir, mobiltelefon, computer eller tablet noterer man nummeret sammen med, hvilken mad der er tale om, og hvornår det er frosset.

At spise op i sin fryser er altid en god idé. Det er en god idé at have alle UFO’er et synligt sted i fryseren. Og så én gang om måneden kaste sig ud i ’tøm fryseren-retter’. Biksemad, gryderetter, tærter og hjemmelavet pizza med frosne skjulte skatte kan være et hit. Især her inden jul er det en god idé at få tømt ud og gøre plads til julens gode overskud.

Og til sidst: Hav tjek på temperaturen. Et køleskab skal være mellem 3 og 5 grader og fryseren minus 18 grader. Og man skal sørge for, at rimlaget i fryseren ikke overstiger 5 mm. Overstiger rimlaget de 5 mm., vil man betale en større elregning til ingen verdens nytte.

Det behøver faktisk ikke være besværligt at bruge maden mere bæredygtigt i hverdagen. Men det kræver altså, at man fører de nye vaner hele vejen igennem.

tirsdag den 8. november 2016

FoodCulture - Virksomheder skal omdanne madspild til vækst

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


Det er godt, at fødevaresektoren afsætter madspild til gode formål, men de bør fokusere på helt at undgå madspildet ved at tænke i skæve produkter.

Fødevareprodukter lavet af overskudsmad, biprodukter eller “grimme” frugt og grøntsager ser dagens lys. Prisvindende brands som Snact, Misfit Juice, FoPo Food Powder, Rubies in the Rubble, Toast Ale, Wonky, Kromkommer, Barstensvol, OverLekker og Spare Fruit er blandt de nye brands, som allerede er ved at indtage de internationale fødevaremarkeder. Dansk fødevaresektor bør blive inspireret til at åbne op for disse nye indtjeningsmuligheder.

Overskudsmad er godt. Men som Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen skrev i sin kronik i Jyllands-Posten i september, er det kun godt og rigtigt, at overskydende mad går til velgørende formål - men det er endnu bedre, hvis vi ikke skaber overskudsmad.

Skæve frugter skal ende på supermarkedshylderne
Ifølge Miljø- og fødevareministeriet går der hvert år samlet 396.000 tons mad til spilde hos detailhandelen og fødevareindustrien

Med andre ord kan fødevaresektoren potentielt årligt tjene mange penge om på at omdanne madspild til vækst.

Med lidt god vilje kan de ”skæve” frugt og grøntsager fra landbruget og industrien ende på supermarkeds hylder. Både den engelske detailkæde Tesco samt den franske Intermarché har succes med disse typer produkter. Fødevareprodukter fremstillet af ”madspild” - såsom pulversupper af ”grimme” grøntsager, brødchips af overskudsbrød, marmelade af ”skæve” frugt og chips af diverse grøntsagsrester allerede hitter også udlandet.

Det sympatiske Wefood supermarked, som sælger mad tæt på sidste salgsdato, er i fuld gang med at vokse sig til en franchise. På blot to måneder har én Wefood butik haft 10.000 kunder igennem og samtidig har butikken omsat for mere end 250.000 kroner. Det betyder 60.000 kunder og en omsætning på 1,5 mio. kr. om året.

Med inspiration i WeFood kan et almindeligt supermarked oprette et mere synligt ”shop in shop” område med datovarer. Og derved sørge for, at maden bliver solgt i stedet for at havne i skraldespanden.

Ingen emballage giver portioner der passer
Mindre emballage og salg i løsvægt er voksende, senest med Københavns første emballagefrie supermarked, LØS Market, som jeg besøgte sammen med Politiken forleden. 90 % af danskerne vil gerne gøre noget ved emballagen, men ikke har noget valg.

Hos LØS Market kan man købe økologiske tørvarer som pasta og bælgfrugter efter samme koncept som slik i løssalg, hvor maden befinder sig i specielt designede ”siloer”. I Aarhus er emballagefri butik Rå Varer allerede i fuld gang. Og i Berlin har det emballagefri supermarked Original Unverpackt været åbent allerede i et stykke tid.

Måske kan konventionelle supermarkeder netop blive inspireret til at indføre ”køb i løsvægt” zoner på f.eks. ris, pasta eller gryn. Det vil også blive en håndsrækning til de over 1,5 mio. danske singler, der ikke kan forbruge store forpakninger.

Den grønne bølge er ikke længere kun forbeholdt hippier og de frelste - den er skam ved at blive mainstream og kan skabe en ny indtjeningsmulighed samt nye kundegrupper for landbruget, industrien og detailhandlen.