torsdag den 17. december 2020

Avisen Danmark m.fl. - Jul i Corona-tiden: Sådan passer du på dig selv, på din julemad og undgår madspild

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad og Michael René, lektor, fødevareingeniør og kandidat i fødevarevidenskab og teknologi og forfatter 

bragt i Avisen Danmark, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis, JydskeVestkysten, Horsens Folkeblad, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Dagbladet Holstebro-Struer, Vejle Amts Folkeblad, Viborg Folkeblad, Folkebladet Lemvig, Fredericia Dagblad, Helsingør Dagblad den 2. december 2020 -


I år bliver det en lidt anderledes jul, end vi hidtil har oplevet. På grund af smittestigning i Coronavirus, hvor årets store julefrokoster på arbejdspladserne og restauranterne er aflyst og det meste af julen fejres derhjemme.

Ifølge Landbrug & Fødevarer smider danske husholdninger mad ud for 1,1 milliarder kr. i julemåneden. Det er en rigtigt stor sum penge, derfor er det altid godt med et par nyttige råd.

Før julen

Sørg for at spise dig igennem dit køleskab, køkkenskabe og fryseren flere uger før julen. Husk planlægning. Er I 6 mennesker til julefrokosten eller julemiddagen, så lad være med at lave mad til 10.

Planlæg dine juleindkøb i god tid, så du ikke ender med at stresse rundt i butikkerne den 23. december om aftenen og stå tæt på andre mennesker. I disse nye Corona-tider handler det om planlægning og om at forebygge smitterisiko - husk derfor at handle ind alene, hav mundbind på, hold afstand og husk at spritte af.

Husk også på at de mindre supermarkeder holder åbent i julen, og du kan derfor sagtens nå at købe lige den type julemedister eller leverpostej, som du mangler.

Vi knokler for at opretholde en god hygiejne for vores nærmeste og os selv, og det er prisværdigt. Gør det du plejer og nulstil din hygiejne inden du tager af sted - vask dine fingre, hænder og underarme. Så har du i hvert fald gjort dit til at starte turen hygiejnisk.

Du kan sagtens anvende kurve og indkøbsvogne på normal vis i supermarkedet. Bare du spritter hænder og fingre af før og efter du hiver fat i en kurv eller en vogn. Dertil døjer vi ikke kun med Corona, men også med øvrige hygiejniske problematikker.

Under julen

Man kan sagtens holde en hyggelig jul uden at overspise - eller overfodre din skraldespand. Vi skal ikke hygge os mindre i julen - vi skal blot smide mindre ud.

Brug en lille smule mindre størrelse fade og tallerkener, tag maden gradvist frem på bordet og husk at opdele julemaden, når du gemmer den - derved får du det nemmere ved at genbruge den.

Husk at køle din mad ned hurtigt efter tilberedning og efter endt indtag ved julebordet. Overhold 3-timers reglen og nedkøl dine opvarmede madvarer fra de 65 til ned under 10 grader på mindre end tre timer.

Portionsopdel dine madrester og overvej om dine madrester skal opbevares i køleskab og genopvarmes indenfor 24 timer eller om maden skal en tur i fryseren til de senere juledage. Men pas på at din fryser ikke blot bliver et venteværelse til din skraldespand.

Ifølge Coop Analyse og Stop Spild Af Mad er netop disse nedenstående madvarer/retter noget, som folks oftest typisk har til overs fra julemiddagen. Herunder er der gode bud på at udnytte julemaden optimalt.

And, flæskesteg, kalkun, medister, gås, rødkål, hvide kartofler, brunede kartofler: Køl og genopvarm dagen efter.
Salat/waldorfsalat: Lav en lille skål til snackbordet. Ryst salaten fri for vand og emballer og køl den ned.
Ris a la mande: Emballer, køl og server dagen efter.
Ribs/marmelade: Køl og server evt. til æbleskiver dagen efter.
Chips til maden samt slik/chokolade til kaffen: Gem både de tomme chokoladeemballager, chips- og slikposer og omhæld rester fra skålene og gem det til dagene efter.
Småkager til kaffen: Omhæld kagerne fra skålene og opbevar dem i kagedåser med tætsluttende låg.

Efter Julen

I januar, når pengepungen er lidt slankere og sidebenene er lidt tykkere. Derfor er det rigtigt rart, hvis man har gemt nogle gode julerester i fryseren, som man kan bruge som ekstra aftensmad eller frokost i januar - eller mikse dem med sunde, grønne ingredienser. Stegte rester af and kan fx. sagtens komme i en dejlig grøn salat.

Fryseren forhindrer eller bremser vækst af bakterier i de nedfrosne madvarer. Du bliver ikke syg af at spise produkter, der har ligget længere end den anbefalede tid i fryseren, men produkterne bliver kvalitetsmæssigt forringet.

Herunder er der et forsigtigt bud på holdbarhedsdatoer for at få lidt mere saft og kraft ud dine madvarer inden kvaliteten forringes markant, så frysevarerne transformeres fra mad til madspild.

Holdbarhed i fryseren ved minus 18 grader:

Hakket kød: 4 måneder, svinekød: 3-6 måneder
Oksekød: 1 år Lammekød: 1,5 år
Magert vildt: 1,5 år Fugl: 1 år
Fed fisk: 1-2 måneder Mager fisk: 3-6 måneder
Gravet og røget fisk: 3 til 4 uger Ost: 3 til 4 måneder.

Derved forhindrer du også at din fryser bliver en hangar til UFO’er - Uidentificerede Frosne Objekter.

Velbekomme, glædelig jul - og pas godt på hinanden.

Dansk Handelsblad - Grim mad høster kærlighed hos forbrugerne

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Dansk Handelsblad den 27. november 2020 -
https://dhblad.dk/grim-mad-hoester-kaerlighed-hos-forbrugerne-27/11-2020

Der er begyndt at ske noget interessant under coronakrisen – kampen mod madspild version 2.0: grim og frasorteret mad høster kærlighed hos forbrugere som aldrig før. Markedet for de “skæve” og de “frasorterede” madvarer er for alvor ved at tage fat.

Den slags smed Danmarks største rodfrugtsproducent DanRoots ud før i tiden. Men her i sommer kontaktede de foreningen Stop Spild Af Mad – og det resulterede i et erhvervspartnerskab om at sælge poser med økologiske frasorterede minigulerødder med det velkendte Stop Spild Af Mad-logo på. De sælges i Rema 1000’s butikker – og der er flere skæve og frasorterede rodfrugter ude i horisonten.

370 tons tomater og 300 tons æbler
Ketchup kan også laves på overskudstomater. Stop Spild Af Mad har på to år reddet 370 tons sammen med Danmarks største tomatproducent Alfred Pedersen & Søn. De grimme sager sælges i Rema 1000 og Salling Groups butikker.

Og Danmarks største mosteri, Ørbæk Mosteri hos Orskov Foods, har i år reddet 300 tons overskudsæbler i samarbejde med Stop Spild Af Mad, hvor danskerne har kunnet aflevere æbler fra deres private haver til Ørbæk Mosteri på Fyn – og for hver 10 kilo æbler, man afleverede, modtog man en liter æblemost som betaling. Derudover kan man købe æblemosten som “Årets Ævlerov 2020” med Stop Spild Af Mads logo på i Remas butikker.

Alle disse producenter nævnt ovenfor har selv kontaktet Stop Spild Af Mad. Og der er allerede flere store producenter, der har frasorteret eller andenklasses produktion, som har kontaktet os med henblik på samarbejde. Vi har travlt.

Ved at finde nye måder, hvorpå de skæve og de frasorterede madvarer og produkter kan blive brugt og solgt – i stedet for at blive pløjet ned i jorden – kan en virksomhed udvise målbar, social ansvarlighed overfor forbrugerne.

Og netop uden de løftede pegefingre, uden at være irriterende eller virke ”klimahellig“. Desuden kan producenten tjene penge på de solgte varer – og forbrugeren kan købe sjove, skæve størrelser og derved være med til aktivt at tage del i kampen mod madspild.

Noget tyder på, at forbrugerne er klar til at tage godt imod de skæve størrelser. For syv år siden lavede Stop Spild Af Mad et samarbejde med Coop Danmark om at sælge skæve gulerødder i Coops butikker. Desværre blev det ikke til nogen stor succes. Men tiderne er noget anderledes i dag, og de skæve størrelser begynder at høste forbrugernes kærlighed.

Masser overskud til alle
Det er et ædelt og værdigt formål at hjælpe de udsatte. Og det skal man naturligvis blive ved med. Men ser man på det med økonomiske briller, tjener fødevareproducenter ikke en krone på at donere overskudsmadvarer til udsatte – og forbrugere får sådan set heller ikke noget ud af det, andet end at pudse egen glorie.

Men hvad gjorde alle de velgørende organisationer før? Altså for over 12 år siden, før bekæmpelse af madspild og overskudsmad blev forvandlet til en godhedsindustri?

De fik også den gang doneret masser af mad fra butikker og fødevareproducenter. Det fortæller formand og stifter af Kolding Madhjælp, Ida Merete Jørgensen, til mig. En sej og erfaren dame, som har sørget for at give gratis mad til udsatte danskere i flere årtier. Skulle madspilds/overskudsmads-godhedsindustrien stoppe en dag, vil velgørende organisationer stadig kunne få doneret mad, siger hun.

Med andre ord, er der masser af overskud til alle – både til at sælge de “skæve” og de “frasorterede” madvarer som nye madspildsprodukter – og til at hjælpe de hjemløse og socialt udsatte med god overskudsmad.

Skulle man være i tvivl, bør man tage et kig på Miljøstyrelsens tal, som peger på, at servicesektoren, primærproduktionen og fødevareindustrien til sammen står for et årligt madspild på 460.000 tons.

Set i det lys er det mere end rigeligt at tage fat på. De skæve og frasorterede produkter er der. Markedet er der. Efterspørgslen er der. Så det er nu, man skal gribe chancen.