tirsdag den 30. juli 2013

Politiken debatindlæg med MEP Dan Jørgensen - Buzz kan ikke redde klimaet


af Dan Jørgensen, næstformand i EU-parlamentets Miljøudvalg (S) og Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


bragt i Politiken den 29. juli 2013 -


Kampen mod klimaforandringerne er ikke så hip, som den var. Men klimaet skal reddes uanset. Derfor skal det kunne betale sig at være grøn. Kampen mod madspild har vist, den tilgang virker.

At være grøn. Klimarigtig. Det var på toplister over buzzwords, det nye sort blandt trendssættere, den nye ”dille” blandt interesseorganisationer og CSR-ryttere. Men det er som om, bølgen har mistet højde og fart. 

Problemet er der stadig – i stigende og meget bekymrende grad. For nylig var nyheden ude om, at der nu er 400 parts per million C02 i atmosfæren. Det lyder teknisk, men betyder helt simpelt, at det står meget værre til, end stort set alle forskerne havde forudset. 

Desværre benægter alt for mange, at problemet overhovedet eksisterer. Climate Change Deniers er et nyt navn til den gruppe af mennesker, som mener, at menneskeskabte klimaforandringer er det pure opspind. 

Al Gores nyeste klimaindsats The Climate Reality samt hans officielle facebook-side plages næsten dagligt af bitre kommentatorer, der bl.a. lufter meninger såsom, at klimaforandringer er en dyster konspiratorisk illusion skabt af den hemmelige skyggeregering Illuminati, der i al hemmelighed forsøger at overtage verdens herredømme og indføre en ny verdensorden. Andre giver solen al skylden. En tredje, lidt mere alternativ gruppe skyder på, at klimaforandringer er en del af Jordens undergang, varslet af Maya-kalenderen for allerede flere årtusinder siden. Goodbye and thanks for all the fish! 

Man kan frygte, at en del af disse benægtere skyldes en modreaktion på, at det har været så moderne at være grøn. Det skal vi, der selvsagt - og sammen med det stort set alle forskere på området – ikke hører til nogle af de grupperne, tage seriøst. 

For man kan ikke benægte eller forhandle med klimaet. I juli sidste år var 97% af indlandsisen i Grønland ramt af tøvejr, og der var ikke smeltet så meget is siden 1946. Isen i Antarktis er også begyndt at smelte og verdens førende klimaforskere mener, at verdenshavene kan stige 1,6 meter inden år 2100 – eller mere. 

Forskningsleder og IPCC-bidragsyder Jens Hesselbjerg Christensen fra DMI har tidligere kommenteret udviklingen i medierne, hvor han sagde ligeud, at ”vi kan ikke længere udelukke det værst tænkelige”.

Hvis verdenshavene stiger med en meter eller mere, vil det føre til, at millioner af mennesker i Bangladesh, Egypten, Holland og USA bliver tvunget til at flytte. Byer som New York, Amsterdam, Shanghai og dele af København vil være under vand. Hedebølgerne i dele af Sydeuropa bliver endnu værre. Den globale fødevareproduktion vil blive påvirket af klimaet således, at de vil blive sværere at dyrke landbrugsafgrøder, hvilket vil betyde globale stigninger i fødevarepriser. 

Og netop udfordringerne for fødevareproduktion leder os videre til et af de spørgsmål, som kommer til at være helt afgørende, hvis vi skal sikre os mod klimakatastrofen. Og som måske viser vejen til, hvordan vi kan redde klimaet, selv når det ikke er på mode. 

Det handler om intelligent udnyttelse af ressourcer. Landbruget er en af de mest CO2-udledende sektorer. For slet ikke at tale om, at verdens madspild kunne brødføde alle klodens sultende børn, mænd og kvinder – tre gange. 

Derfor skal vi minimere spildet i hele værdikæden. Det være sig på gården, slagteriet, skinkeproducenten, supermarkedet og derhjemme, hvor alt for mange smider rigtig meget mad ud. 

Og netop her er der da også positive tegn, ikke mindst på forbrugersiden. På en konference om grøn omstilling afholdt af FDB sidste år blev der præsenteret tal, der viste, at 51% af danskerne er grønne, vurderet ud fra handlinger som for eks. at sortere affald, tage cyklen og undgå madspild. 

Grunden til at hele madspildsbølgen er taget ved i Danmark de sidste 5 år er ikke alene Stop Spild Af Mad’s massive indsats. Det er også dén faktor, at man kan spare penge og med egen personlig indsats medvirke til en bedre udvikling. Økonomiske incitamenter virker simpelthen bedre end løftede pegefingre og dårlig samvittighed. Bliver det billigere at blive grøn, vil der automatisk forekomme flere grønne forbrugere. Og så kan man bedre relatere til noget håndgribeligt som madspild, end til CO2-udledning. 

Derfor er læren fra netop madspild også en, man kan tage med videre til andre områder for klimaomstilling. Det skal kunne betale sig at være grøn – og folk skal kunne forholde sig til, hvilke konkrete handlinger der gør en forskel. 

Vi vinder ikke klimakampen gennem buzz og modediller alene. 

mandag den 29. juli 2013

Jyllands-Posten - Jyder tager føringen

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 29. juli 2013 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2013/07/29/jyderftw/


Jeg kan godt lide folk fra Jylland. De er fornuftige. De smider mindre mad ud end os københavnere. Jyder er dygtige til opbrug og genbrug. Og 105 familier – i alt 282 personer – fra Hjørring og Brønderslev kommuner har i fem uger bevist, at man kan nå langt ved at bestræbe sig på at producere så lidt skrald som muligt.

Projektet Nulskrald er et projekt igangsat af bl.a. affaldsselskabet AVV og Aalborg Universitet med henblik på at give borgere værktøj til at minimere deres skrald, sortere, kompostere og købe ind med omtanke. Og projektet skabte gode resulater: Affaldet i de nordjyske skraldespande blev hele 51% mindre og 2.550 kg lettere over de fem uger – pga. bedre sortering og mindre madspild.

Denne positive adfærdsændring hos de nordjyske familier tyder på, at vi danskere gerne vil sortere mere og kompostere mere – hvis vi altså har mulighed for det. Og hvis affaldet på den sidste station ikke bare bliver blandet sammen i een stor pærevælling, så vores indsats var spildt alligevel.

Det er et spændende scenarie, om alle danske husstande kunne sortere deres affald – det ville givet vis have stor betydning for ressourcegenanvendelse og sætte alvorlig skub i den grønne omstilling. Men langtfra alle renovationsanlæg har i dag mulighed for at tage imod og behandle det sorterede affald fra husholdningerne – hvorfor vi ikke sorterer. Godtnok sker der noget på området i disse år, men det går for langsomt.

Den anden udfordring er borgernes adfærd. Det observerede jeg bl.a. i Sydspanien, hvor een af de små kystbyer åbenbart ønskede at opføre sig bæredygtigt, hvorfor kommunen opstillede flere forskellige typer skraldespande, både til det ene og det andet. Til ingen verdens nytte dog – de spanske borgere kylede alligevel det hele ud i een og samme skraldespand. Så meget for den sortering – i bagende sol og 45 graders varme.

Det er nok ikke helt realistisk at komme madspildet eller affaldet 100% til livs. Men det er til gengæld realistisk at tænke genanvendelse meget mere ind i vores produktion, detailhandel, husholdninger og affaldshåndtering. Men det kræver både mental vilje og fysisk indsats fra os alle.

tirsdag den 16. juli 2013

Jyllands-Posten - Hurra for de skæve eksistenser

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 16. juli 2013 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2013/07/16/skaeve/


Vi mennesker er jo egentligt ret forskellige: Vi er tykke, tynde, lave, høje, sorte, hvide, fregnede, osv. Men når man ser på frugt og grønt i supermarkederne, finder man altid kun de perfekte, æstetisk flotte fødevarer: agurkerne og gulerødderne er som skåret efter en lineal, æblerne er pletfri og næsten poleret i voks, salathovederne står ret på hylden, og tomaterne ligner noget, en fabrik har fremstillet i een støbeform.

Hvem står bag denne ensretning? Er det os forbrugere, der ikke tør røre ved en plettet banan og dermed forlanger de pæneste og flotteste af slagsen på butikshylderne? Eller er det detailhandlen, der opdrager os til kun at efterspørge de perfekte frugter og de helt ens grøntsager?

Hmmm, frugt og grønt smager jo ikke dårligere i de naturlige, skæve former. I august bakker vores forbrugerbevægelse Stop Spild Af Mad frivilligt op om Coops nye indsats for at lancere de skæve gulerødder i Kvicklys butikker. Det bliver spændende at se, om forbrugerne vil tage imod de skæve størrelser.

Lanceringen af sådan nogle skæve eksistenser kan gå i to retninger: Enten synes forbrugere, at det er herligt at få muligheden at købe de mere naturlige gulerødder. Eller også synes forbrugere, at der er noget galt med butikken og går i stedet over til Coops konkurrenter.

I virkeligheden kan sådan en indsats bidrage til en større vækst. Hvis detailhandlen lancerer ”skæv frugt og grønt” i butikkerne, vil industrien få større omsætning, fordi man nu kan sælge de fødevarer, som vi i dag pløjer ned i markerne, kun fordi de er skæve.

En anden idé er at tage de skæve eksistenser i brug i storkøkkener, kantiner og restauranter. Når de skæve gulerødder havner i de store gryder, kan man jo ikke smage, at de oprindeligt var skæve. Dette princip praktiseres allerede hos Spisehuset Rub & Stub og madinitiativet ReGastro.

For nylig tog jeg en stikprøve, da jeg i lørdags talte om madspild til 1.300 mennesker fra hele verden på en stor kongres i Berlin. Og dér i den kæmpestore sal herskede der faktisk blandt flertallet stor sympati for at have skæve frugter og grøntsager i detailhandlen.

Nu håber jeg så også, at danskerne tager godt imod de skæve eksistenser på butikshylderne.