tirsdag den 30. april 2013

Altinget.dk | Fødevarer - Gode madvaner skal opdyrkes i skolekøkkenerne

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Altinget.dk | Fødevarer den 29. april 2013 -


Der er rigtigt gode nyheder: Omsider viser kampen mod madspild gode, målbare resultater.

Den netop offentliggjorte undersøgelse fra TNS Gallup gennemført for Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad viser, at hver anden dansker har mindsket sit madspild det seneste år.

Men undersøgelsen viser også, at for den største del af forbrugerne er den vigtigste fordel ved at mindske madspildet, at de sparer penge, så de får bedre råd til andet end fødevarer. Set med madspildsbriller er det positivt. Set med detailhandlens briller er det en katastrofe.

Hurra for mindre madspild
Først, et stort klap på skulderen til alle danskere, madspildsbekæmpere og andre involverede aktører: Hurra, kampen mod madspild virker!

Hver anden dansker har det seneste år mindsket deres madspild - og det er især småbørnsfamilier, der har mindsket deres madspild mest. Noget tyder på, at alle de mange kampagner mod madspild og den øgede opmærksomhed er begyndt at få fat i befolkningen. Men man skal huske på, at den liberaliserede lukkelov og finanskrisen også spiller en rolle.

Men der er ikke tid til at hvile på laurbærrene (de skal jo i maden!), og man bør kaste blikket på hele madspildets værdikæde. Ikke mindst detailhandlen, som er hårdt ramt.

Og det hjælper heller ikke på situationen, at vores nye undersøgelse netop viser, at størstedelen af danskerne vil mindske madspild, så de får bedre råd til andet end fødevarer. Økologi og fødevarer af bedre kvalitet kommer i sidste række.

Detailhandlen i modvind
De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at dansk detailhandel i de seneste fem år har solgt 10 procent færre fødevarer. Den nyeste rapport fra Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet (DCA) leverer videnskabelig opbakning dertil:

I 2008 tegnede fødevarerne sig for 10 procent af det samlede private danske forbrug. For 40 år siden tegnede fødevarerne sig for 19 procent af det private danske forbrug.

Dette afspejles også - nærmest ugentligt - i nyhedsfagtjenester som Dansk Handelsblad og RetailNews: Detailhandlens nedskæringer og underskud på bundlinjen. Det går med andre ord rigtig skidt.

Nogen tror fejlagtigt, at vores organisation Stop Spild Af Mad er en flok vilde bz'ere, der gerne vil omstyrte det store stygge, kapitalistiske detail-imperium. Men intet kan være mere forkert, eftersom vi sågar frivilligt samarbejder med flere detailkæder - og i fremtiden givetvis endnu flere.

Vi går ind for mindre madspild, men bestemt også for øget vækst og bedre ressourceoptimering. Og de to sidstnævnte er så afgjort til detailhandlens fordel.

Speltkulten når ikke ud til de brede masser
Vi danskerne spiser for dårlig og for ussel mad.

Godtnok er Danmark et land med verdens bedste restaurant, verdens bedste kok, Ny Nordisk Mad, Madkulturen, økologi, havtorn, ramsløg, Speltkulten og hvad der ellers følger med. Men dette når ikke ud til de brede masser. Vi danskere gider ikke at bruge vores penge på ordentligt mad. Flere store danske madpersonligheder som Bo Jacobsen og Francis Cardenau nikker allerede genkendende til det.

Lad os være realistiske.

Ikke alle danskerne, og slet ikke her under finanskrisen, har råd til at handle i Torvehallerne, tid og overskud til at bage hjemmelavet speltbrød eller mulighed for at plukke hjemmegroede ramsløg. Og mange, rigtigt mange danskere, vælger den nemme og hurtige løsning med færdiglavede fryseretter til aftensmad (med eller uden hestekød) eller junkfood-takeaway.

Man skal med andre ord få danskerne til at købe fødevarer igen. Men ikke så de efterfølgende kan smide maden ud - men for at få bedre madvaner. Man skal tage fat i Danmarks maddannelse" Men det er lettere sagt end gjort.

Maddannelse på skoleskemaet
Hvis vi skal have fat i danskernes madvaner, kan en af løsninger være at kigge på skolerne. Mere madlavning på skoleskemaet, maddannelse, husholdning, respekt for mad samt mindre madspild kan ikke bare lære børnene bedre madvaner. Nej, det kan også være med til at påvirke forældrene og sætte fokus på bedre madvaner derhjemme.

Stop Spild Af Mad er allerede i gang. Til august lancerer vi vores første undervisningskampagne til skolerne i samarbejde med bl.a. Danmarks Lærerforening. Men der skal mere til end bare en NGO-indsats.

Husholdning har i dag et meget nedprioriteret budget på skolerne. En husholdningslærer fortalte til mig forleden, at budgettet pr. elev på deres skole ligger på 12 kroner per gang per elev - og det forventes, at der både skal kunne laves hovedret og dessert.

Brug for konstruktivt samarbejde
Hvis detailhandlen er interesseret i at få kunderne tilbage i butikkerne og dermed medvirke til bedre madvaner, maddannelse og større folkesundhed, bør detailhandlen rette blikket mod skolerne.

Bakke op om madskoler og husholdningsforeninger, støtte de lokale madinitiativer samt gå aktivt ind i kampagner og formidling om bedre maddannelse. Allerede flere kæder har i dag fokus på madskoler og børn og unge - og de har fat i den lange ende.

Det er muligt at rette op på den danske befolknings madvaner, og her kan og må gøres en indsats. Og hvis alt dette samtidig medvirker til større folkesundhed, bedre oplysning, mindre madspild, oprør mod junkfood samt en bedre bundlinje i butikken - ja, så er det vel ikke så ringe endda.

Hermed indbyder Stop Spild Af Mad i hvert fald til et konstruktivt samarbejde.

mandag den 29. april 2013

Jyllands-Posten - Idiotiens udløbsdato

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 29. april 2013 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2013/04/29/udloebsdato/


Kender I forskel på ’sidste anvendelsesdato’ og ’mindst holdbar til’? Det gør 18% af de europæiske borgere ikke. Og det bliver ikke bedre af, at Danmark ifølge eksperterne i forvejen er det mest datoforskrækkede land i Norden (indrømmet: Hestekødsgate spiller også en rolle her). Men ville situationen bliver forbedret, hvis man anvendte det mere forståelige mærkat ’bedst før’ i stedet for ’mindst holdbar til’? Og hvordan vil familien Danmark reagere, når butikkerne fra december 2014 af EU får lov til at sælge varer, der har overskredet ’mindst holdbar til’?

Lad os lige blive kloge på de to definitoner:

’Sidste anvendelsesdato’ bruges på fødevarer såsom fersk kød, fersk fisk, mm. Disse varer er sundhedsfarlige at spise, hvis man spiser maden, efter at denne dato er overskredet.

’Mindst holdbar til’ sættes på varer såsom pasta, knækbrød, ris, müsli, chokolade, mm. Ifølge Fødevarestyrelsen er det ikke sundhedsfarligt at spise mad, som er overskredet ’mindst holdbar til’, men smagen og kvaliteten kan blive forringet. ’Mindst holdbar til’ betyder med andre ord ikke ’giftig efter’. Flere husholdningslærere og madkyndige er ikke datoforskrækkede – deres mantra lyder: ”brug hovedet, smag og lugt på maden”.

I England har de onlinesupermarkeder såsom Approvedfood.co.uk og Foodbargains.co.uk, der specialiserer sig at sælge datovarer til stærkt nedsatte priser. Måske vil denne tendens komme til Danmark, når EU-reglen ophører i december 2014.

Detailhandel er dog noget tøvende med ideen om at sælge mad, som har overskredet ’mindst holdbar til’: Hvor længe kan maden så reelt holde sig, efter den har overskredet datoen? Og hvem står så med ansvaret, hvis folk alligevel bliver syge, efter de har købt maden?

EU-forbud mod at sælge krumme agurker er for længe siden blevet ophævet. Men ser vi krumme agurker i supermarkederne? Stort set ikke. Forklaringen er, at det er nemmere at pakke og transportere agurker, der er lige. Så med andre ord: Selvom EU i december 2014 ophæver forbud mod at sælge mad, som har overskredet ’mindst holdbar til’, er det ikke ensbetydende med, at detailhandlen vil implementere salget.

Og måske skal man gribe det anderledes an.

20% af fødevarerne i EU smides væk på grund af forvirring over datoerne. Netop fordi vi overbekymrede og uoplyste forbrugere smider vores madvarer ud længe inden udløbsdatoen – for en sikkerheds skyld. Sikke en luksus at man overhovedet kan gøre det. Måske bør der på den slags idioti sættes en udløbsdato, hvorefter forbrugere skal søge viden og oplysning (og det ER altså ikke svært - Internettet er opfundet).

Undersøgelser peger også på, at vi danskerne hellere vil have et ’bedst før’ mærkat, fordi dette er meget mere forståelig end ’mindst holdbar til’. Fødevarestyrelsen og industrien har bolden her – og det er sandelig på tide for disse aktører at tage problemstillingen op til overvejelse.

Og til handling.

mandag den 22. april 2013

Jyllands-Posten - Ussel hundemad på menuen er hverdagskost for mange

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 22. april 2013 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2013/04/22/hundemad/


Indtil videre har et kor af kokke og prominente fødevarepersoner sunget den samme sang: Vi danskere spiser al for dårlig og ussel mad. Og sangen har sågar fået videnskabelig opbakning fra den nyeste rapport: i 2008 tegnede fødevarerne sig for 10% af det samlede private danske forbrug - for 40 år siden tegnede fødevarerne sig for 19% af det private danske forbrug.

Det er da lidt tankevækkende: vi er et land med verdens bedste restaurant, verdens bedste kok, Ny Nordisk Mad, Madkulturen, økologi, havtorn, ramsløg, Speltkulten og hvad deraf ellers følger. Men den slags slår ikke igennem til de brede masser: vi gider ikke bruge vores penge på noget ordentlig mad. Trist.

Vores nyeste undersøgelse viser, at danske forbrugere går ind for mindre madspild - men vel at mærke så de kan bruge de sparede penge på andet end fødevarer. For den største del af forbrugerne er den vigtigste fordel ved at mindske madspildet, at de sparer penge, så de får bedre råd til andet end fødevarer.

Og denne tendens fortsætter:

Tal fra Danmarks Statistik viser, at detailhandlen de seneste fem år har solgt 10% færre fødevarer. Og detailhandlen lider for øjeblikket – nærmest dagligt ser jeg triste overskrifter fra detailverden i nyhedsbreve fra fagnyhedstjenester som Dansk Handelsblad og RetailNews.

Vi skal være realistiske.

Ikke alle os danskere har under finanskrisen råd til at handle i Torvehallerne, tid til at bage hjemmelavet speltbrød og mulighed for plukke hjemmegroede ramsløg. Folk har i dag tendens til at bikse en hurtig fryseretsmiddag sammen (med eller uden hestekød) eller springe aftensmaden over til fordel for hurtig junk-takeaway hundeæde.

Men når det handler om omskoling og bedre maddannelse, bør man starte allerede i skolerne og her for alvor bringe maddannelse og husholdning på skoleskemaet.

Og så kan børnene ikke bare lære, at kyllingen ikke er vokset op i et supermarked, og at æblerne kan fås i forskellige størrelser. Nej, de kan også påvirke deres forældre til bedre madvaner.

Med dette får vi både en kommende generation af sundere og mere oplyste danskere, og vi kan for alvor begynde at gøre op med junkfood-kulturen. Mere maddannelse, mindre spild, sundere danskere, mindre fedme og belastning for samfundet – det er ikke så ringe endda.

tirsdag den 9. april 2013

Jyllands-Posten - Harry Potter og de blå aktivister

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 9. april 2013 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2013/04/09/harrypotter/


Har ordentlighed egentligt en politisk særlig farve? Har et bestemt politisk parti patent på bæredygtighed, dyrevelfærd og god opførsel? Og har et andet bestemt politisk parti så til gengæld patent på hurra-for-retten-til-at-være-en-skiderik attitude? Nej vel. Generaliseringer og fordomme gennemsyrer måden hvorpå vi anskuer politik, bedømmer kultur og deltager i samfundslivet. Det er på tide, at vi gør op med disse arketyper, disse klicheer og disse forudindtagede holdninger. På høje tid at vi åbner øjnene for, at bogen ikke altid kan dømmes på blot dens forside.

I Harry Potters univers kan de politiske farver sættes på en yderst simpel fomel: Gryffindor er Socialdemokraterne og SF. Slytherin er Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti. Ravenclaw er Det Radikale Venstre og Liberal Alliance, og Hufflepuff er Enhedslisten. Og dog. Til læsernes store overraskelse, udviser flere personer i bøgerne atypisk opførsel i forhold til deres respektive Huse (”partier”). Som læser bliver man overrasket gennem forløbet – og med tiden nedbrydes ens generaliseringer og fordomme, i takt med at de formodede skurke bliver til helte. Og omvendt.

Herhjemme bliver mange frivillige grønne organisationer, foreninger, bevægelser, initiativer m.fl. – også selvom de udtrykkeligt kommunikerer, at de ikke er partipolitiske – automatisk sat bås med radikale bz’ere, ræverøde lejesvende, kommunister, hippier, pladderhumanister samt alt det andet, som befinder sig yderst ude til venstre for midten. Frem med det store røde stempel – klask! Sådan, så er hele NGO-Danmark over én kam yderst belejligt sat i bås. Punktum, basta!

Sætter vi pr. rygradsrefleks en rød partifarve på alle mennesker, der gerne vil gøre en forskel for hinanden, vores samfund, dyrene og miljøet? Også på dem, hvis politiske tilhørsforhold i virkeligheden ligger til højre for midten?

Og betyder det så omvendt pr. automatik, at alle de blå partier kun fremavler egoistiske, socialt ligeglade skiderikker og pengegriske miljøsvin? Nej, vel.

Jeg har skrevet fælles kronikker om bæredygtighed med politikere i begge ender af den politiske skala: både med tidl. fødevareminister Henrik Høegh (V), tidl. miljøminister Karen Ellemann (V) og den nuværende fødevareminister Mette Gjerskov (S). Dette gør mig til hverken blå, rød, radikal eller liberal. For det er budskabet, som er det vigtigste – ikke den partipolitiske farve.

Mit budskab er følgende: Ordentlig opførsel har ingen politisk farve, ligesom intet parti har patent på sager med ægte hjerteblod. Aktivisme på NGO-niveau findes i såvel den blå som den røde ende af den politiske skala.

Og heldigvis for det.

Think.Eat.Save - Don’t Label Obese People as Food Wasters

by Selina Juul, Founder of Stop Wasting Food movement Denmark


While the focus on food waste is growing throughout the world, the discussions about the causes of food waste emerge in the media, the conferences, meetings and workshops.

One of these discussions touches the subject of food waste and obesity, where the food waste experts tend to label obese people as “food wasters” – due to the repeating argument that obese people have bigger daily calorie intake than their bodies actually require - in a world where millions of people go hungry.

Labeling obese people as “food wasters” is not only the wrong approach to the battle against food waste - it’s also a step in a completely wrong direction.

If the obese people are labeled as “food wasters”, well what about the people suffering from Anorexia eating disorder – should they be labeled as good “anti food wasters”?

And what about the teenagers, who often tend to eat a bit too much food while they are growing – should they also be sacrificed on the food waste altar? 

And should we praise eating habits of people such as actress Angelina Jolie, who is starving herself to maintain her Hollywood looks under the cover of “sympathizing with all the hungry children of the world”?

Should we start telling people what to eat and what not to eat? Should we start dictating people’s diets and point fingers at those, who tend to eat too much?

Labeling obese people as “food wasters” is a very sensitive topic. Obesity has roots in psychological, socio-economic, cultural and genetic issues. Obese people are facing enough discrimination already. Rest assured, obesity should be addressed – but adding a “food waster” label is not going to solve the problem, it will only add another label and yet another excuse to point fingers. 

Today, the fight against food waste is already been used as an excuse to serve other agendas. Due to the topic’s massive media exposure, food waste is used for greenwashing, pulling the political scheme, commercial interests and other related issues - diverting the actual fight against food waste from the right path. 

Let us all get back on the right track and focus on the essence of fighting against food waste. 

Let’s solve the real problems here – instead of focusing on the symptoms and creating diversions.