tirsdag den 27. december 2011

Jyllands-Posten - Hysteri om datomærkning

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 27. december 2011 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2011/12/27/hysteri-om-datomaerkning/


Mange af os kender til problemet: madvaren er gået et par dage over mindst holdbar til-datoen, og vi kan ikke lige huske, om det stadig er OK at spise madvaren. Så maden ryger i skraldespanden for en sikkerheds skyld.

Fødevareproducenterne fastsætter holdbarhedsdatoen på fødevaren ud fra flere sundhedsmæssige kriterier. Men ifølge flere kyndige fødevareeksperter kan der opstå en vis spekulation i disse holdbarhedsdatoer. For jo kortere dato-fristen er, desto hurtigere skal forbrugeren i butikken og købe noget nyt.

Undersøgelser viser, at mange forbrugere ikke kender forskel på betegnelserne ”mindst holdbar til” og ”sidste anvendelsesdato”. Dette forhold bidrager til en del madspild, da folk kommer til at smide mad ud, som i realiteten stadig godt kunne spises.

Fødevarestyrelsen oplyser, at “sidste anvendelsesdato” bruges for fødevarer, som mikrobiologisk er let fordærvelige – eksempelvis kød og æg – og som derfor efter en kort periode kan udgøre en umiddelbar risiko for menneskers sundhed. ”Mindst holdbar til” er derimod den dato, som bruges for fødevarer som eksempelvis kornprodukter, dåsemad, ris og pasta, hvortil producenten står inde for, at fødevaren har den rette kvalitet. Den dato-angivelse er derfor ikke nødvendigvis udtryk for, hvornår varen ikke længere er egnet til at spise.

Den daværende VK-regering appellerede i sommer til salg af fødevarer såsom pasta, ris, konserves mm., selvom disse har overskredet ”mindst holdbar til” datoen. I alle de andre europæiske lande er dette tilladt. Forslaget blev stemt ned af både fødevareproducenter og detailhandlen, som forståeligt nok var og er bekymret for, hvorvidt forbrugere selv er i stand til at vurdere, om maden er for gammel eller ej.

Men der findes en noget nemmere løsning på det. I Norge har flere fødevareproducenter forlænget datoen og for at mindske forvirringen erstattet betegnelsen ”mindst holdbar til” med en ny og mere international og forståelig definition: nemlig ”bedst før”. Dette har medvirket til en del mindre madspild, eftersom betegnelsen ”mindst holdbar til” i manges menneskers øjne er lig med ”giftigt efter”.

Flere relevante aktører herhjemme samt mange medlemmer af vores forbrugerbevægelse Stop Spild Af Mad synes godt om tiltaget. Derfor bør det undersøges nærmere, om den norske model også kan introduceres i Danmark.

Uanset hvordan sagen lander, skal vi altid huske på, at forbrugere har en stor magt – også på dette punkt. Jeg appellerer naturligvis på INGEN måde til, at folk skal spise fordærvet mad. Men det er altså ikke forbudt at bruge sine sanser og smage på og lugte til fødevaren. I dagens samfund har mange tabt fornemmelsen for mad og stoler kun blindt på, hvad der står skrevet på emballagen. Nogle mennesker har endda for vane at smide maden ud et par dage inden maden har passeret holdbarhedsdatoen.

Folk er hjerteligt velkomme til at gøre som de vil, men man skal samtidig huske på, at man ikke dør af at spise knækbrød, som er en uge for gammel. Smag, lugt og sans – det er ganske tilladt!

onsdag den 21. december 2011

Jyllands-Posten - Vi har stadig overskud

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 21. december 2011 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2011/12/21/vi-har-stadig-overskud/


Soveposer, varmt tøj, huer, handsker og fire store paller med god overskudsmad blev i sidste uge kørt ud til Københavns hjemløse. Aktionen var blevet planlagt i månedsvis forinden og kulminerede i en tre timers velsmurt maskine af transport, logistik, frivillige og masser af velvilje. 3×34 Transport indsamlede sammen med os alle goderne og kørte det hele ud til Dansk Røde Kors’ herberg De Hjemløses Hus på Nørrebro i København.

Især i denne tid har mange hjemløse hårdt brug for varmt tøj, mad og soveposer. Forskellige sponsorer samt Johnny Reimar donerede maden og alt det øvrige. Jeg oplevede mange mennesker og virksomheder, der uden tøven tilbød at bidrage til arrangementet. Tak til jer!

I det hele taget oplever jeg (hvis jeg bare leder en smule) vilje til omstilling, vilje til at hjælpe vores medmennesker, vilje til at dele og vilje til at udnytte de ressourcer, som vi i forvejen har. Dette oplever jeg i mange samfundslag – alt fra unge studerende til ældre Hellerup-fruer. For nok ville nogle mene, at verden går under om præcis et år, den 21. december 2012 - men måske dét, der i virkeligheden går under, er vores forældede tankemønstre, som er fastlåste af egoistiske mekanismer og den udbredte stå-sig-selv-nærmest-attitude.

En dråbe i havet
Vores aktion var naturligvis kun en dråbe i havet, men ikke desto mindre gjorde netop dén dråbe så i det mindste en forskel for nogle af de socialt udsatte. Det er ikke første gang vi laver denne slags aktioner, og de spreder sig som ringe i vandet og har forårsaget flere donationer til danske herberger og varmestuer fra folk og firmaer, som har hørt eller læst om vores arbejde. Fordi velgørenhed faktisk virker selvforstærkende og inspirerende. Og den slags skal i øvrigt ikke nødvendigvis kun finde sted i Julen, og man behøver ikke at være en organisation for at gøre sådan noget - alle kan gøre en forskel for de svage.

Nogle vil sikkert mene, at myndighederne bør tage sig af de udsatte, når nu alle vi andre betaler de høje skatter som tilfældet er i Danmark. Og naturligvis kan man ikke tvinge sine medborgere at hjælpe deres medmennesker, da alle skal have lov til at gøre, hvad de har lyst til. Men heldigvis ER der tegn på mentalt, menneskeligt og socialt overskud i Danmark - også på trods af krisen. Overskud, som hvis det bliver brugt rigtigt, kan komme mange til gode.

Omstilling er i gang
Jeg tror, at en slags madrevolution er under opsejling. I den engelske Tesco-kædes butikker har man indført specielle afdelinger for fødevarer, som skal sælges samme dag, og som man kan købe til nedsat pris. I de lokale svenske ICA supermarkeder indsamler de overskudsmad til herberger og varmestuer. Og i København formidler Københavns Fødevarefællesskab gode økologiske fødevarer i alle størrelser til lave priser. Og flere sociale hjælpeorganisationer er ved at starte op.

For selvom verden pt. ligger hårdt underdrejet i en økonomisk krise af dommedags-dimensioner, selvom klimaforandringer og voksende global usikkerhed truer, og på trods af Mig Mig Mig Generationen, ER der en ny bevidsthed på vej. En ny mentalitet med plads til hjertevarme, omsorg og omtanke. Eller rettere: Man har da i hvert fald lov til at håbe på det.

Og selv gøre lidt for at hjælpe det hele lidt på vej.

Rigtig glædelig Jul!

mandag den 19. december 2011

Jyllands-Posten - Mig Mig Mig Generationen

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 19. december 2011 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2011/12/19/mig-mig-mig-generationen/


En ældre dame, måske 65, går på en overfyldt gade i Indre By, ulvetimen er på vej. Julegaveshopping sætter dagsordenen, folk med vilde blikke, tunge indkøbsposer, hyldest til overforbrug, materialismens ligegyldighed, stress, ingen overskud. En yngre mand tager hastige skridt og tackler den ældre dame. Hun protesterer. Og med rette. Men han er allerede på vej væk, dog vender han sig om og skælder hende ud. Højlydt. To gange. I hans optik var der hende, der gik i vejen. I hans optik har han ret til at gå ind i hende, da hun er bare en statist i hans tilværelse, en langsom brik, ligelyldig og ubetydelig.

Jeg observerer hele scenarie, da jeg er på vej hjem fra et møde. Pludselig skammer jeg mig. Over de væsener, som jeg er en del af. Over mennesker.

Det kan ikke være meningen, at vi mennesker, som er højintelligente og højt udviklede væsener, ikke kan finde ud af at behandle hinanden ordentligt. Det kan ikke være meningen, at vi fører krige med hinanden og forpester vores egen planet. Det kan ikke være meningen, at vi er så afstumpede og respektløse overfor vores ældre.

Men mangel på empati og hjertevarme dominerer samfundet. Hvad-kan-jeg-få-ud-af-det-mentaliteten blomstrer. Og Mig Mig Mig Generationen afspejler sig i efterhånden alle samfundslag. De, som regnes for at være ”de seje” i dagens samfund, er ikke nødvendigvis dem, som prøver at forandre verden til det bedre. Og de, som uselvisk bidrager til at verden bliver et bedre sted, bliver latterliggjort og stemplet som ”de hellige” og ”de frelste”.

Da jeg var barn, var min første oplevelse med menneskets destruktive natur oplevet gennem en TV skærm. En nyhedsudsendelse om et olieudlip. Billeder viste strande, som var badet i olie. Fugle, indsmurt i olie, som langsomt døde. Fisk, som blev skyllet op på de sorte strande. Jeg blev ved med at betragte billederne, og med tårer i øjnene slog det mig: hvad ER det for en planet, jeg er havnet på? Hvorfor er her så megen ulykke? Hvorfor mishandler mennesker hinanden og naturen?

Så tror da pokker, at ingen tilnærmelsesvis intelligente, udenomjordiske livsformer (hvis de findes) har besøgt Jorden endnu. For hvis de i farten overså de store lysende ”DON’T GO THERE!”-neonskilte på vej mod Jorden og landede her, ville vi mennesker straks forvente, at de skulle være vores intergalaktiske skraldemænd og klare alle vores jordiske ulykker. Måske venter de med at besøge os, til vi selv har løst vores egne problemer.


Rumvæsen: ”Goddag, mennesker. Take me to your Leader.”

Mennesker: ”Velkommen til planeten Jorden. Vi mennesker er nogle destuktive væsener, som udtømmer planetens ressourcer, fører krige og er onde ved hinanden, går op i ligegyldige egocentrerede ting som status og materialisme, overbefolker planeten, smider god mad ud mens vores medmennesker sulter, står sig selv nærmest og forpester naturen. Har I øvrigt noget teknologi, som vi kan få? Kan I redde os? Har jeres planet mange ressourcer?”

Rumvæsen: ”Øhhh… ellers tak. Vi flyver igen. Farvel.”

tirsdag den 13. december 2011

Jyllands-Posten - En forbrugerrevolution er i gang

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


I virkeligheden er det simpel logik: Jo mere mad vi forbrugere smider ud, desto flere penge skal vi bruge på mad, desto mere mad skal vi ud og købe i supermarkederne, og desto mere mad skal fødevareproducenterne fremstille. Det er en ond cirkel af uhensigtsmæssige forhold.

Men hvorfor er der egentligt vigtigt at undgå madspild? Hvorfor kan vi ikke bare fortsætte med at smide mad ud, som vi plejer – og især her i Julen, hvor vi har knoklet hele året og vil have lov til at frådse? Hvorfor skal der altid være nogen, der skal fortælle os, hvordan vi skal leve vores liv? Sådan lød reaktionerne på min sidste blogindlæg, som skabte en del debat og sågar blev citeret i andre aviser.

Og lad mig slå een ting fast: vores frivillige interesseorganisation Stop Spild Af Mad er ikke noget selvbestaltet madspildspoliti. Vi appellerer til større omtanke – ikke til løftede pegefingre eller dyrkelse af smålighed og fattigdomskultur. Folk skal selvsagt leve deres liv, som de har lyst – og hvis nogle mennesker har en brændende trang til at smide mad (og derved deres egne penge) i skraldespanden – så værsgo!

Undersøgelser viser at der er flere og flere mennesker, som gennem de sidste tre år er blevet opmærksomme på madspild. Stedse flere er begyndt at indse konsekvenserne ved at smide god mad ud. Mange er begyndt aktivt at mindske deres madspild – nationalt såvel som i udlandet giver vores organisations arbejde genlyd.

Madspild er først og fremmest spild af gode ressourcer. Dyr, som dør til ingen verdens nytte. Skovarealer, som bliver fældet for at efterleve det store behov, som madspildet skaber. Landbrugets arbejde, som går til spilde. Enorme mængder emballage, som smides ud. Klimaet, som bliver påvirket ved øget CO2-udslip pga. påvirkning fra produktionen, transporten og madens bortskaffelse. Alle de mange tal og fakta på madspild kan man finde her - det er interessant læsning, hvis man ønsker at blive klogere på enmet, før man drager sine egne konklusioner.

Som forbruger har man en enorm magt til at forandre dette. Som forbruger har man magt til at købe kun dét, man har brug for – og bruge dét, man køber. Som forbruger har man lov til at tænke selv – i stedet for at blive jaget rundt i manegen mellem supermarkedernes overfyldte hylder med farverige reklamer og mængdetilbud.

Flere og flere forbrugere vågner op og indser dette. En forbrugerrevolution er i gang. Og den er ustoppelig.

Husk det er DIG, der har kontrol over dine indkøb – det er ikke dine indkøb, der har kontrol over dig. Du bestemmer selv.

torsdag den 8. december 2011

Jyllands-Posten - Julens madsvin og forkrampede traditioner

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


Julen. Sæson for overtrukne konti. Sæson for gaveræset, stress, for mange drinks til julefrokosten, for mange kilo på sidebenene, for meget tid med svigermor og for store indkøbsvogne. Sæson for madspild. Landbrug & Fødevarer siger, at danske husholdninger i december smider mad ud for 1,53 mia. kr. – eller ca. 1.000 kr per gennemsnitsfamilie. Vi madsviner i Julen, og vi skylder skylden på traditionerne. For det er Jul, det er cool – og nu skal der godt nok frådses.

Men hvorfor? Hvorfor køber vi os i armod i overdådig julemad, som vi alligevel ender med at smide ud? Hvorfor skal julebordet bugne af flæskesteg, sylte og sild i alle afskygninger, når vi alligevel ender med ikke at spise det op? Hvorfor skal vi leve op til de urealistiske forventinger, at der absolut skal være mindst fem slags sild og otte slags ost? Hvorfor skal vi absolut vise, at vi har mad nok, selvom at denne tradition hører til efterkrigstiden og ikke i et samfund anno 2011? Hvorfor skal vi absolut frådse – i stedet for at nøjes?

En af mine gode blog-læsere, Rita Simonsen fra 7362 Hampen, skrev for nylig:

”Har lige været til julefrokost - og sikke da en madspild. Jo, der blev en hel sort sæk fyldt med sild og div. tilbehør, steg, and, flæskesteg med tilbehør, risengrødsaftsovs, frugt og div. - alt i en hel sort sæk. Tænkte da godt nok at der kunne da godt have gået noget med hjem til vi andre, men nej.”

I denne højsæson for madfrådseri lancerede vores organisation i mandags oplysningskampagnen ”Undgå madspild i Julen” i samarbejde med Suhrs Madakademiet. Kampagnen har fået positiv modtagelse i landsdækkende aviser, radio og blandt befolkningen. Mange har fået øjnene op for Julens madfrådseri.

Vores vigtigste budskaber er: Lig ikke under for traditionens forventninger – dit julebord behøver ikke ligne et overflødighedshorn. Lad være med at stille al julemaden frem på bordet på een gang. Køb hellere kvalitet frem for kvantitet. Planlæg Julens mad – og brug resterne i dagene efter Julen.

Julen er tiden, hvor forventningerne er skuet op, præsset er enormt, og traditionen påbyder frådseri. Men bør vi leve med det? Er det traditionen, der bestemmer over os – eller er det egentligt os, der bør bestemme over traditionen?

mandag den 5. december 2011

Jyllands-Posten - Forkælede opkæftere i Julens slaraffenland: kom op af sofaen

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


I sommer igangsatte jeg en aktion, hvor 14 tons god overskudsmad blev videreformidlet til tre Dansk Røde Kors asylcentre. Sidste uge var jeg i TV med opråb om at folk og firmaer bør donere overskudsmad og tøj til varmestuer og herberger. Lige nu arbejder jeg med planlægning af en større juleaktion, hvor en del frivillige og undertegnede hjælper Københavns hjemløse. Arbejdet er selvsagt frivilligt - fordi jeg mener, at man som menneske har en forpligtelse til at hjælpe de svagt stillede.

På det seneste er fattigdomsdebatten og hvorvidt er der fattige eller ej i Danmark eksploderet - til stor ærgrelse for mange hjælpeorganisationer, som især i juletiden har hårdt brug for hjælp og donationer. Men i mine øjne er det at sløre fokus, når politikere skændes om, hvorvidt der er fattige eller ej i Danmark. Problemet er ikke, at man kun kan defineres som ”fattig”, hvis man opfylder OECDs kriterier eller diverse fattigdomsbetegnelser. Sagen handler ikke om, hvorvidt Danmarks fattige kan sammenlignes med fattige i andre lande eller ej. Diskussionen er ikke et slagsmål mellem højreorienteret og venstreorienteret optik.

Det handler derimod om, at der findes så mange forkælede opkæftere i Julens slaraffenland, som sidder i deres varme hjem bag computerskærmen og bare kæfter op om problemet. På den ene og på den anden side. Bla, blah, blah. Men uden selv at gøre eller være parat til at gøre noget som helst aktivt for at hjælpe de socialt udsatte. Og altimens er der fattige og hjemløse i Danmark, med hver deres behov for hjælp, hver deres problemer og hver deres menneskelige ulykke.

På Stop Spild Af Mad’s hjemmeside oprettede vi for tre år siden en liste over varmestuer, herberger, kvindehjem og forsorgshjem for de socialt udsatte med henblik på donationer af overskudsmad og andre gode sager. Denne oversigt bliver benyttet flittigt af borgere såvel som firmaer og organisationer. Og alle kan være med til at hjælpe.

Jeg ved godt, at førnævnte 14 tons overskudsmad til tre asylcentre er kun er en dråbe i havet. Men det er en vigtig dråbe. Jeg ved også, at der er fattige folk i Danmark som for eks. Jørgen Tønnesen, en af brugerne af varmestuen i Næstved, som tidligere var nødt til at finde mad i affaldscontaineren. Og jeg ved, at man kan gøre en positiv forskel for dem.

Derfor opfordrer jeg til at man lægger fattigdomsdebattens akademiske, videnskabelige, intellektuelle og teoretiske sniksnak til side for en stund.

Og i stedet kommer op af sofaen, samler nogle gode overskudsting sammen, kontakter det nærmeste herberg og begynder at hjælpe de udsatte med dét, man nu kan. For opkæftning og tom snak hjælper dem ikke. Det eneste, der hjælper, er reel handling.

torsdag den 1. december 2011

Jyllands-Posten - Forbrugerzombier i livets Hamsterhjul

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


Lad os for en stund stoppe op og rette røntgenblikket mod vores eget liv. Eller rettere sagt: lad os se på Hamsterhjulet. Allerede fra fødslen af bliver vi indoktrineret med glæden ved at få dækket de materialistiske behov, ved store julegaver og ved alverdens designer-legetøj. I skolen og gymnasiet begynder statusræset for alvor, hvor de unge er nødt til at være med på forbrugersamfundets seneste trends og imponere klassekammeraterne med de nyeste iPhones og Burberry bling-bling.

Vi fortsætter i Hamsterhjulet i det voksne liv, hvor vi ikke alene er storforbrugere af ting men også af mennesker. Netdating-junkies skifter nye bekendskaber oftere end Helle Thorning erstatter sine håndtasker, og net-generationen har ikke længere tid til at fordybe sig, da man bare kan få en ny ven på Facebook og sætte den gamle på ”skjul” listen.

Fordybelse. Det har vi ikke længere tid til i dag. Vi har ikke tid til at lytte – vi afventer derimod at det bliver vores tur at snakke igen. Og således fortsætter livets Hamsterhjul med statusræs, designerbørn, madspild, shopping, wellness, samtalekøkkener, alverdens designer-grydelapper, designer-hundekurve og designer-toiletbrætter mens materialismens brug-og-smid-væk mantra hvisker i baghovedet: forbrug, forbrug, forbruuuuuug! Og hvad kan man ellers forvente når selveste vores hovedstad hedder KØBENhavn?

Selvsagt er jeg tilhænger af de frie markedskræfter og af balanceret og ansvarlig kapitalisme. Og jeg anerkender, at det – i et velfungerende, oplyst og socialt fintmasket demokrati som vores – jo i yderste konsekvens netop er individets ret at bruge sin penge, som han/hun lyster. Og at det følgelig også er vores grundlovssikrede ret og fundamentale, personlige frihed at afholde forbrugsfest i statussymboler.

Men det er altså ikke forbudt at standse op i ny og næ og spørge sig selv om man nu også har brug for alle de forbrugsgoder. Eller om man isoleret set bliver et lykkeligere menneske af at shoppe.

Lad mig i al venlighed foreslå en forbrugerrevolution.

Nemlig at vi sætter OPbrug på dagsordenen i stedet for FORbrug. At vi indser, at vi alle - uanset social status – har et ansvar overfor denne planet. Så derfor: Forbrug – så længe du bruger tingene op. Køb nyt tøj – så længe du afleverer dit gamle til genbrug. Vær rig – så længe du ikke frådser. Køb kvalitet - frem for kvantitet.

For vækst i samfundet er godt – og nødvendigt – sålænge det er en sund vækst med plads til omtanke.

I min fælles kronik med daværende Miljøminister Karen Ellemann (V), påpeger jeg - og det vil jeg gøre igen her - at vi har alle et ansvar, et ansvar som ”de andre” ikke kan klare for os. Det er vores egen personlige ansvar at vågne op og revidere vores liv og vores forbrug. For vi mennesker er skabt til noget større, end at være passive forbrugerzombier i livets evindelige Hamsterhjul.