lørdag den 6. juli 2024

Dagligvarehandlen - Skal plasten ikke længere være agurkens bedste ven?

af Christina Busk, miljøpolitisk chef, Plastindustrien og Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


Forestil dig at købe agurker, tomater og broccoli uden indpakning i supermarkedet - hvordan transporterer du dem hjem, uden at de bliver ødelagt? Europa-Parlamentet har netop stemt en ny EU-forordning om emballage igennem, der sætter begrænsninger for brugen af plastemballage. 

Den indeholder mange positive tiltag, der skal være med til at begrænse plastforurening. Blandt andet krav til, hvordan emballager er designet, og at de skal indeholde genanvendt materiale. Alt sammen rigtig fornuftigt.

Men når det kommer til plast på frugt og grønt, er et forbud ikke den rigtige løsning, sådan som flere parlamentarikere har antydet. Plastemballage på for eksempel en agurk betyder nemlig, at den kan holde sig i længere tid og derfor er med til at begrænse madspild. Derfor indeholder de nye EU-regler også en mulighed for undtagelser for lige præcis den type emballage.

Plast gør en forskel mod madspild
Madspild er en af de helt store CO2-syndere. Og det er her, plastemballagen gør en forskel. Beregninger fra DTU har vist, at knap 70 % af klimabelastningen sker ved produktionen af maden. Her er det eksempelvis fremstilling af dyrefoder, anvendelse af landbrugsareal, vanding og gødning, der tæller med på de negative sider i miljøregnskabet. Omkring 30 % af den samlede klimabelastning er forbundet med forarbejdning og køling af den færdige madvare – altså energiforbrug i industrien, supermarkeder og hjemme hos forbrugeren. Kun omkring én % af den negative miljøpåvirkning kommer ifølge DTUs tal fra emballagen.

Derfor giver det i det store regnskab rigtig god mening, at vi passer godt på de madvarer, der allerede er brugt ressourcer på at producere. Det har den svenske forsker, Helén Williams, også argumenteret for. Hun har tidligere sagt, at det er bedre for miljøet at have emballage på råvarerne, så de holder sig friske længere, end det er at undlade emballagen og så ende med at smide fordærvede råvarer ud. ”Hvis madvarerne ikke pakkes godt nok ind, fører det til mere spild, som ofte har en endnu større negativ indvirkning på miljøet, end emballagen har," siger hun. 

Et tyndt lag plast kan forlænge holdbarheden af en agurk til 14 dage sammenlignet med kun tre dage uden emballage. Det samme gælder for andre fødevarer som salathoveder, der bevarer deres friskhed i længere tid med plastemballage, men som bliver slatten og kedelig efter et døgn uden. Thomas Roland, CSR-chef i Coop Danmark, argumenterer også i sin seneste kronik i Altinget for at et opgør med plastforbruget i de danske supermarkeder er ren symbolpolitik og vil være katastrofalt, for det vil det øge madspildet.

Plastemballage er også lettere end alternative materialer som glas og metal, og derfor mindre CO2-krævende at transportere. Naturligvis findes der alternativer til plast, som f.eks. Apeel smart coating, men disse hører stadig under de få nicheløsninger, som er endnu ikke blevet mainstream

Så selvom plastemballage på for eksempel en agurk kan virke unødvendig, er den faktisk med til at begrænse CO2-forbruget.

Når for eksempel agurker og broccoli, der i forvejen er skrøbelige madvarer, ikke er emballerede, hvordan transporterer vi dem så hjem? Skal de så ligge og rasle rundt i den samme pose som sæben, skopuds og rengøringsmidlerne og blive beskadigede? Og hvad med hygiejne og fødevaresikkerhed når mange kunder har rørt ved den samme agurk, og vi bagefter lægger den op på et beskidt kassebånd?  

Sortering frem for forbud
I vores kamp for at undgå plast, skal vi også passe på, vi ikke bare skubber forbruget over på andre materialer. For så er vi lige vidt. Tænk bare på lovgivningen, der forbød plastsugerør. Der gik vi i stedet over til nogle engangsprodukter i andre materialer, der også trækker på klodens ressourcer. Nogle gange giver det mening at bruge mindre plast, men andre gange har plasten nogle fordele – og i nogle tilfælde skal vi overveje, om vi i stedet skal ændre vores forbrugsmønstre, og for eksempel helt lade være at bruge sugerør.

Når vi så har brugt plasten – for eksempel til emballage på en fødevare – så skal vi også sikre, at den bliver sorteret og genanvendt korrekt. Derfor er det positivt, at vi de senere år har fået en endnu bedre affaldssortering herhjemme, så vi alle sammen nemmere kan sortere vores affald. 

Plastindustrien har udviklet en guide med gode råd til, hvordan virksomhederne kan designe deres emballager, så de bedre kan genbruges eller genanvendes. Men virksomhederne kan ikke klare det alene. Vi har brug for, at alle forbrugere hjælper med at sortere affaldet, så vi kan genanvende det i nye produkter. 

Vi har en fælles interesse i at passe på ressourcerne. Den mad, der allerede er produceret, skal vi passe på – og jo mere plastemballage vi kan sortere, jo mere og bedre kan vi genanvende den igen.

I juni skal Europa-Parlamentet stemme om nye målsætninger for mindre madspild i hele EU. Det ventes, at målet bliver en reduktion af madspild på 20 % i produktion og forarbejdning og 40 % i detailhandlen. Vi er spændte på, hvordan målsætningerne om mindre madspild kommer til at harmonere med EU's nye emballageregler, som kan potentielt øge madspildet.
 

Politiken Klimamonitor - Kampen mod madspild er langt fra vundet

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad og Karsten Felvang Nielsen, Food & Beverage direktør, Scandic Hotels


En af de letteste og mest effektive klimagevinster ryger stadig fra tallerken og direkte i skraldespanden – vi smider altså i stigende grad en af de mest effektive klimagevinster ud.

Kampen mod madspild er langt fra vundet, da Miljøstyrelsens allernyeste tal viser, at hele Danmarks madspild fra jord til bord udgør svimlende 873.014 tons årligt.

Det er desværre en stigning i forhold til den sidste måling. Derudover svarer Danmarks totale årlige madspild til cirka 4 procent af Danmarks samlede årlige CO2-udledning.

Efter 16 år skaber kampen mod madspild ikke længere de helt store overskrifter. Heldigvis er mange virksomheder allerede i fuld sving med at indfri FN’s Verdensmål om at halvere madspild.

Kampen mod madspild fylder i år 16 år - og resultater fra ikke mindst Stop Spild Af Mad-bevægelsens arbejde kan tydeligt ses hos både detailhandlen, foodservice, store fødevarevirksomheder samt hos de danske husholdninger.

Opmærksomhed er der heldigvis stadigvæk tilstede: stort set hele den danske befolkning har i dag et øget fokus på madspild.

Ifølge den seneste gallupundersøgelse fra Kantar Public/Verian Group for Stop Spild Af Mad fra 2023, angiver hele 94 procent af danskerne, at der er kommet mere fokus på madspild i dag end for 15 år siden.

Nye målsætninger for reduktion af madspild
Europa-Parlamentet har netop vedtaget sine ønsker for nye målsætninger for alle medlemslandene: mål for reduktion af madspild på 20 procent i produktion og forarbejdning og 40 procent i detailhandel, foodservice og husholdninger inden 2030.

Det sker som en del af en revision af EU’s Affaldsrammedirektivet, som sidst blev opdateret i 2018.

Disse målsætninger er en fornyelse af beslutningen taget af Europa-Parlamentet i 2017, som opfordrede Europa-Kommissionen til at indføre et juridisk bindende mål for alle medlemslandene om inden 2030 at halvere madspild, der dækker hele forsyningskæden. Europa-Parlamentet forventer at revidere og endeligt vedtage disse målsætninger i forbindelse med Europa-Parlamentsvalget 2024 til sommer.

Allerede tilbage i 2010 underskrev Stop Spild Af Mad sammen med flere europæiske organisationer og aktører på Joint Declaration Against Food Waste - en europæisk erklæring, der havde til formål at reducere globalt madspild med minimum 50 procent inden 2025.

Netop dette samarbejde førte til Europa-Kommissionens egen resolution om målsætninger for mindre madspild i 2012. Og dette har senere inspireret til FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling, som blev vedtaget i 2015 i New York - helt konkret betyder delmål 12.3 at verden skal halvere verdens madspild og fødevaretab inden året 2030.

Virksomhederne går forrest
Fødevareminister Jacob Jensen (V) har for nyligt lanceret Danmarks første nationale madspildstrategi – og det er positivt, at regeringen har fokus på madspild. Mange danske virksomheder går allerede forrest i kampen mod madspild og er i fuld gang med at indfri FN’s Verdensmål om at halvere madspild.

Danmarks og Nordens største hotelkæde Scandic Hotels har allerede på tre år reduceret kædens madspild med 17 procent ved at implementere forskellige tiltag i kampen mod madspild.

Scandic Hotels har desuden ambitiøse mål for fremtiden, som blandt andet omfatter, at hotelkæden inden 2025 ønsker at forøge andelen af plantebaseret mad til 60 procent og reducere madspild med 25 procent sammenlignet med 2019.

Derudover vil Scandic Hotels reducere vandforbrug og usorteret affald yderligere, ligesom de inden 2030 vil reducere CO2-udledning pr. kvadratmeter med 50 procent sammenlignet med 2019.

Detailkæden REMA 1000 gik som den første detailkæde i Danmark aktivt ind i kampen mod madspild allerede for 16 år siden. Salling Group arbejder også aktivt med reduktion af madspild og detailkæden Føtex har reduceret sit madspild med 42 procent på fire år.

Danmarks største væksthus-grøntsagsproducent Nordic Greens har halveret virksomhedens madspild og har allerede opnået FN’s Verdensmål mod madspild ti år før deadline. Også kantineleverandøren Jespers Torvekøkken har implementeret flere processer, som mindsker madspild med mindst 30 procent både i virksomhedens egen produktion og hos kunderne.

Vi er ikke i mål endnu
Vores planet befinder sig lige nu i en klimakrise. Når man taler om klimaet, så er mindre madspild den nemmeste personlige indsats i klimakampen.

Ifølge Tænketanken Concito samt Paul Hawken, der er en af USA’s fremmeste miljøforkæmpere og hovedmanden bag Project Drawdown, som er verdens hidtil mest omfattende forsøg på at vise de mest realistiske klimaløsninger, ligger indsatsen mod madspild på førstepladsen over verdens 10 bedste klimaløsninger.

Selvom flere virksomheder arbejder med at indfri FN’s Verdensmål om at halvere madspild, er kampen mod madspild ikke vundet - og vi er ikke i mål endnu. Miljøstyrelsens nye tal viser, at der desværre er en meget lang vej endnu.

Men heldigvis er bevægelsen mod madspild i fuld gang. Mindre madspild giver både en god smag i munden og bidrager til en bedre bundlinje. I kampen mod madspild er alle vindere - og ikke mindst klimaet.

Dagligvarehandlen - Sammen mod madspild i 16 år

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


I år fylder kampen mod madspild 16 år - og resultater fra ikke mindst Stop Spild Af Mad bevægelsens arbejde kan tydeligt ses - både hos detailhandlen, store fødevarevirksomheder samt hos de danske husholdninger.

Stort set hele den danske befolkning har i dag fået et øget fokus på madspild. Ifølge en gallupundersøgelse fra Kantar Public/Verian Group for Stop Spild Af Mad fra sidste år, angiver hele 94 % af danskerne, at der er kommet mere fokus på madspild i dag end for 15 år siden.

Ikke desto mindre udgør hele Danmarks madspild fra jord til bord hele 814.000 tons årligt - så der er stadig meget at tage fat på.

Ifølge Dagligvarehandlens analyse fra i januar har kampen mod madspild ikke længere samme gennemslagskraft i medierne og TV som tidligere år - og emnet madspild har med andre ord nok toppet i medierne. Man skal dog huske på, at ansvarlighed og ESG ikke blot handler om, hvor mange presseklip, man kan opnå.

Heldigvis går mange danske virksomheder forrest i kampen mod madspild.

En bevægelse er i gang
REMA 1000 fjernede allerede for snart 16 år siden alle former for mængderabatter og er i dag Danmarks førende på at sælge de “frasorterede” grøntsager og andre ukurante madvarer som f.eks. “skæve” forårsruller fra Daloon/GoodLife Foods, “ukurante” oste fra Them Andelsmejeri og “skæve” P-tærter og bolsjer fra Carletti.

Danmarks største væksthus-grøntsagsproducent Nordic Greens har allerede halveret virksomhedens madspild og opnået FN’s Verdensmål mod madspild ti år før deadline.

Danmarks toneangivende kantineleverandør Jespers Torvekøkken har implementeret flere processer, som allerede mindsker madspild med mindst 30 % både i virksomhedens egen produktion og hos kunderne.

Tilsvarende har Danmarks og Nordens største hotelkæde Scandic Hotels på tre år reduceret kædens madspild med 17 %.

Forrige år medvirkede Danmarks største mosteri, Ørbæk Mosteri, til at der blev indsamlet 590 tons eller ca. 6 millioner haveæbler, som blev lavet om til 500.000 liter æblemost i stedet for at at ende som kompost.

Danmarks største rodfrugtproducent DanRoots har siden 2020 reddet 185 tons små økologiske gulerødder, der ellers ville være blevet kasseret.

Salling Group arbejder også aktivt med reduktion af madspild - og alene har Føtex reduceret kædens madspild med 42 % på fire år.

Og juiceproducenten Frankly Juice laver koldpressede smoothies af “grimme” frugt og grøntsager.

Next level i kampen mod madspild
Ingen er dog endnu i mål, og vi skal ikke spille hellige - for selvom virksomheder gør en aktiv indsats for at forebygge og reducere madspild, kan vi aldrig undgå madspild 100 %.

Men hvordan ser fremtiden for kampen mod madspild så ud om for eksempel 16 år?

Madspild vil ikke længere skabe de store overskrifter i medierne og TV som tidligere. Men blot fordi medierne ikke længere har så stort fokus på madspild, betyder det jo ikke, at madspildet er forsvundet.

Også brug af kunstig intelligens (AI) vil vinde indpas i kampen mod madspild. Det ser vi allerede i dag hos f.eks. flyselskabet KLM, som ved hjælp af AI har nedbragt selskabets madspild med 63 % - samt fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice, som i 2023 reducerede sit madspild med 112 tons sammenlignet med samme periode forrige år. Også Ikea har allerede halveret virksomhedens madspild og reddet over 20 millioner måltider på fire år.

Next level i kampen mod madspild bliver også digital - og selvom kampen mod madspild ikke længere er “breaking news”, så vil flere og flere danske fødevarevirksomheder, foodservice og detailkæder have fokus på madspild som en etableret del af deres ESG-strategier.

Madspild er et økonomisk problem, et klimaproblem, et etisk problem og et ressourceproblem – så ved at forebygge og reducere madspild er man med til at løse hele fire problemer på én gang. Derfor er mindre madspild den nemmeste indsats i klimakampen og den mest lavthængende frugt at plukke.