fredag den 24. februar 2012

LandbrugsAvisen - Mindre spild - ikke mindre vækst

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


Nye tal fra EU viser, at det nuværende madspild i EU topper 89 mio. ton årligt og svarer til ca. 179 kg per indbygger i gennemsnit. Allerede i 2020 bliver det til 126 mio. ton svarende til en stigning på 40 procent. Heldigvis har Europa-Parlamentet i januar vedtaget en resolution mod madspild, som forpligter EU til at halvere madspildet i 2025. Stop Spild Af Mad har medvirket til processen forud for resolutionen, og vi er spændte på at opleve EU løfte opgaven.

Mindre madspild er ikke ensbetydende med mindre vækst. Men væksten skal være mere grøn, hvis det står til fødevareminister Mette Gjerskov, som jeg holdt møde med i begyndelsen af januar. De årlige 16 mia. kr., som Danmarks madspild udgør, kan formindskes, hvis alle aktører i branchen gør en indsats. Det handler om at tænke i Lean baner, så vi optimerer hele værdikæden og derved minimerer spildet.

En detailkæde kan f.eks. overveje den engelske detailkæde Tescos model og sælge fødevarer, som er ved at nærme sig udløbsdatoen, til nedsatte priser placeret på bestemte steder i supermarkedet. Dette vil både spare renovationsomkostninger, give butikken øget indtjening samt være økonomisk fordelagtigt for kunderne, som skal bruge og spise maden samme dag.

Minimering af spild kan på verdensplan bliver en af fremtidens afgørende faktorer. Overforbrug var en af de store temaer på den tyske regerings konference "3rd Bonn Conference on International Development Policy 2012" - en optakt til FN's Rio+20 konferencen - som jeg talte på for nylig. Fremtidens udfordringer ligger ikke i Vestens overforbrug alene, men i BRIC-landenes stigende forbrug som følger i Vestens fodspor. Den nye FN-rapport viser, at hvis tendensen fortsætter, får jordens befolkning blot om 20 år brug for mindst 50 procent mere mad, 45 procent mere energi og 30 procent mere vand.

Derfor bør industrien allerede i dag begynde at omstille sig til grønne løsninger. Det ovennævnte dystre fremtidsbillede kan ændres til det bedre bl.a. ved brug af ny teknologi, bedre infrastruktur, optimering af hele værdikæden og minimering af spild. I dag udsmides der eksempelvis mad i verden, som ellers kunne havde brødfødt tre mia. mennesker. Opgaven skal løftes fra alle sider - og ikke mindst fra forbrugernes side. Derfor har Stop Spild Af Mad indledt et samarbejde med Forbrugerrådet og Landbrug & Fødevarer om en omfattende national kampagne mod madspild i 2012, som bliver rettet mod forbrugere.

tirsdag den 21. februar 2012

Arla.dk - Fra madspild til omtanke

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


Hvad er det, der gør, at vi forbrugere er forargede over at se butikkernes overfyldte affaldscontainere – men når vi selv køber ind, tager vi altid den bagerste mælk i køledisken, selvom vi skal bruge al mælken samme dag? Når man peger fingre af andre, skal man huske, at tre fingre peger på een selv. 

Alle har et medansvar
Den grønne tænketank CONCITOs nyeste undersøgelse peger på, at vi forbrugere er blevet bedre til at undgå madspild, og vi er blevet mere opmærksomme på at mindske madspild - hele 10% i forhold til 2011. Det er en god start. Men mindre madspild skal ej heller være en flygtig trend, som igen forsvinder med tiden, når andet stjæler vores opmærksomhed. 

At undgå madspild forekom helt naturligt for vores bedsteforældres generation. Mens de yngre generationer ifølge undersøgelser fra Landbrug & Fødevarer ikke er gode til at tænke over madspild. I bund og grund handler det ikke om madspild alene – det handler om omtanke. Omtanke til vores natur, vores klima, vores planet og de dyr, som måtte lade livet for bare at havne i skraldespanden. Vi ved hvor galt, det står til med klimaet. Al Gore har gentagne gange åbnet vores øjne for, hvad vi gør med vores planet, og hvilke konsekvenser vores forbrug og overforbrug forårsager. Da jeg for nylig talte om madspild på en tysk regeringskonference i Bonn, snakkede jeg med folk fra både Kenya og Ghana, som berettede om, hvor omfattende deres lande er påvirket af voksende klimaforandringer.  

Vi er nødt til at handle
Madspild bidrager til 14% af verdens CO2-udslip – så her kan vi som forbrugere bidrage til at gøre en forskel på CO2-regnestykket. Det handler ikke om at spise fordærvet mad, være hellig, flytte ud på landet og lade håret gro under armene. Det handler om en smule mere omtanke i hverdagen, en omtanke som kan føre til årlige besparelser på op til 10.000 kr. 

Vi kan ikke betale os fra mindre madspild med et månedligt girokort – for her skal vi selv yde en aktiv indsats. Og indsatsen er hverken svær, tidskrævende eller kompliceret. En smule mere omtanke og en smule mere handling i hverdagen kan føre til store resultater for os selv og vores omgivelser. 

mandag den 20. februar 2012

Altinget.dk | Fødevarer - Mindre madspild og mere grøn vækst

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Altinget.dk | Fødevarer den 20. februar 2012 -


Meget var der at fejre, da Europa-Parlamentet fornylig vedtog en resolution om at forpligte EU til en halvering af madspildet inden år 2025. Stop Spild Af Mad medunderskrev i 2010 den internationale erklæring "Joint Declaration Against Food Waste", som blev overdraget til EU og FN. Erklæringen ville forpligte bl.a. EU til at halvere af madspildet inden år 2025, og derfor er det en ekstra glæde for os at se, at EU er begyndt at gøre noget ved sagen.

Alt peger på grøn omstilling
Grøn vækst og mindre madspild var på dagsordenen under mit møde med fødevareminister Mette Gjerskov i begyndelsen af januar. Heldigvis ser man flere og flere eksempler på virksomheder og institutioner, der seriøst er begyndt at arbejde med grøn omstilling.

Grøn omstilling versus overforbrug var også temaet på den tyske regerings konference "3rd Bonn Conference on International Development Policy 2012" - en optakt til FN's Rio+20 konferencen - som jeg talte på sidst i januar.

Når man betragter fremtidsudsigterne i det store perspektiv, er de ret dystre, medmindre vi snart gør noget. Dilemmaet består i Vestens overforbrug, som allerede i 2030 vil kræve ressourcer svarende til to jordkloder. Med BRIC-landenes voksende overforbrug oveni, som følger i Vestens fodspor, er vi på vej ind i en fremtid med voldsom mangel på ressourcer. Den nye FN rapport viser, at om blot 20 år har Jordens befolkning brug for mindst 50% mere mad, 45% mere energi og 30% mere vand.

En håndgribelig løsning
At finde løsningen på dette globale problem er ikke nemt. Der er mange interesser på spil - ikke mindst de økonomiske. Og omstillingen vil tage lang tid - det sker ikke fra den ene dag til den anden.

Men et håndgribeligt indsatsområde, som allerede kan implementeres i dag, er at minimere madspild. Nye tal fra EU viser, at det nuværende madspild i EU udgør 89 mio. ton. Allerede i 2020 forventes det at nå 126 mio ton, svarende til en stigning på 40%, hvis ikke vi handler i tide.

Mindre madspild betyder ikke mindre vækst. Tværimod skal væksten fortsætte, men den skal helst være grøn. En detailkæde, der årligt smider tonsvis af god mad ud, kan overveje den engelske kæde Tesco's model og sælge fødevarer, som udløber samme dag, til nedsatte priser. Derved begrænses madspildet, renovationsomkostninger spares, og butikken sikres en ekstra indtjening.

Et paradigmeskift
Men forbrugere må også tage et medansvar i dette nye paradigmeskift. Skal man bruge mælken samme dag, behøver man ikke at tage mælken med den længste holdbarhed på butikkens bagerste hylde. Har man tendens til altid at øse for meget op på tallerkenen i kantinen, bør man overveje at øse mindre op - og hellere gå to gange op til buffeten. Og så videre.

Forbrugere er en vigtig brik i kampen mod madspild, og derfor har Stop Spild Af Mad, Landbrug & Fødevarer og Forbrugerrådet indgået et samarbejde om en omfattende national kampagne om mindre madspild i 2012 rettet mod forbrugere. Arbejdet er allerede i fuld gang.

lørdag den 11. februar 2012

Arla.dk - Madspild - et af fremtidens vigtigste fokusområder

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


Madspild, som årligt koster danskerne 16 mia. kr., har i dag opnået permanent plads i befolkningens bevidsthed. I løbet af de sidste 3,5 år har vi været vidne til et stort mentalt ryk på området. Fra et usynlig problem til et hot tema på mediernes og den politiske dagsorden. Vores frivillige organisation Stop Spild Af Mad har bidraget til mange af disse resultater – det seneste er vedtagelse af Europa-Parlamentetes nye resolution om madspild, som forpligter EU til at halvere madspildet inden år 2025. Vi underskrev ”Joint Declaration Against Food Waste” erklæringen i Bruxelles i 2010, som efterfølgende udgjorde inspirationen til EU’s nylige resolution. Denne nye EU-beslutning om at sætte fokus på madspild kan give den danske regering mange nye muligheder i kampen mod madspild under det danske EU-formandskab. 

Et paradigmeskift
Mindre madspild er en del af et aktuelt paradigmeskift, som for alvor har fået fat i forbrugerne. Både unge og ældre, mennesker med høj, mellem- og lav indkomst samt såvel etniske danskere som indvandrere er begyndt at interessere sig for at minimere madspild. Den nye økonomiske dagsorden, Post-Growth Economy, som den kaldes i FN, medvirker naturligvis til større økonomisk bevidsthed blandt forbrugere og dermed til et mere bevist forbrug. Og lad mig i den forbindelse slå fast: vi ønsker ikke at dyrke en fattigdomskultur eller at afskaffe trygge rammer. Det handler kun om forhindre spild – ikke om at skrue ned for væksten. 

Overforbrug var et af de store temaer på den tyske regerings konference ”3rd Bonn Conferenceon International Development Policy 2012” – en optakt til FN’s Rio+20 konferencen - som jeg talte på i den forrige uge. Verdens dilemma er, at overforbrugs-kulturen, som kender alt til i Vesten, nu også er ved at få fat i BRIC-landene med deres voksende økonomier og nye forbrugsmønstre. Og fremtidsperspektiverne er dystre: allerede i 2030 skal vi have i størrelsesorden to kloder til at understøtte Vestens overforbrug. I fremtiden vil der simpelthen ikke være ressourcer nok til at dække alle menneskers forbrug, og slet ikke hvis BRIC-landene følger i de vestlige fodspor, som det er tilfældet i dag. 

På verdensplan bliver der smidt mad ud, som ellers kunne brødføde 3 mia. mennesker – og i en verden hvor omkring 1 mia. sulter. Med andre ord er der faktisk mad nok til alle – men ressourcefordeling og infrastruktur forhindrer alle i at blive mætte. 

Bæredygtig forbrug
Fremtidens løsninger ligger i bedre infrastruktur i hele værdikæden og et mere bæredygtigt forbrug – men ikke mindst i en aktiv rolle fra forbrugeren selv. ”Opbrug frem for forbrug” bliver den nye dagsorden. Og allerede nu, 3,5 år efter opstarten af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, kan vi se, at paradigmeskiftet er ved at ske. Flere og flere forbrugere er begyndt at anvende madplaner og indkøbssedler – og flere og flere forbrugere er begyndt at lave restemad. Nye tal fra CONCITO viser en stigning på ca. 10% i forhold til 2011 i antallet af danskere, som er begyndt at reducere deres madspild. 

Men forbrugere alene kan ikke løfte opgaven. Og det er derfor positivt at se, de store drenge i fødevareindustrien som Arla (som sammen med Stop Spild Af Mad er medunderskriver på Miljøministerens Charter om Mindre Madspild) for alvor begynde at gå ind i kampen mod madspild – både i kraft af samarbejde om en fælles oplysningskampagne til forbrugere, fokus på bedre fødevareemballage samt udvikling af biogasløsninger. Når vi løfter i samlet flok, kan vi nå langt. 

Madspild er også i fokus i vores regering. På mit møde med hende i januar oplyste Fødevareminister Mette Gjerskov, at der vil blive sat større fokus på økologi og madspild i den kommende tid. Det skal hun have stor ros for.

onsdag den 8. februar 2012

Jyllands-Posten - Bør bevidst madspild bruges som underholdning?

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


God, frisk mad, som intet fejler, smadres for åben skæm i diverse underholdningsprogrammer og i TV-reklamer. Altimens fokus på madspild vokser både herhjemme og i udlandet, signalerer nogle TV reklamer og underholdningsprogrammer, at det er helt i orden og morsomt at smide mad ud. Gennem flere år har medlemmer af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad kontaktet os og klaget over at være vidner til den ovennævnte tendens. Og måske er det på tide at rejse spørgsmålet: Bør bevidst madspild bruges som lavkomisk underholdning?

Tomaten, som ellers intet fejler, bliver nødt til at lade livet i en ny TV-reklame for Føtex, da den ikke var ”god nok til Føtex”. Et bord med en overflod af mad, eksploderer i takt med klassiske musiktoner i Nutriletts TV-reklame, kendisser udkæmper food fight i TV3’s realityprogram Masterchef, masser af gode madvarer eksploderer i en ny TV-reklame for Pringles og masser af fødevarer skulle lade livet i TV 2’s daværende program Bingo Banko. Når man først begynder at tænke over det, er listen lang.

Og lad mig slå fast: dette er ikke noget surt opstød, da hverken jeg eller vores organisation ønsker at agere ”madspildspoliti” - og man kan naturligvis ikke forbyde TV producenter og reklameproducenter at udvikle koncepter, som lader den gode mad blive smadret for åben skærm. Men det er altså et lidt underlig signal at sende, især i disse tider med knaphed på ressourcer og voksende fokus på madspild.

I Stop Spild Af Mad er vi mennesker, som har stor omtanke og kærlighed for mad – og det gør naturligvis ondt at se den gode mad bevidst at gå til spilde. Man skal have respekt for mad. Uanset om man smider meget eller lidt mad ud er det altså grundlæggende madspild. Jeg har for nylig talt om madspild på en stor tysk regerings konference i Bonn, hvor jeg kom i dialog med flere folk fra bl.a. Ghana og Kenya. For dem er mad en meget værdifuld ressource, som der opstår større og støre mangel på.

Vi skal ikke engang til Afrika for at finde mennesker, som lider af madfattigdom: de seneste tal fra EU viser at der i EU er 79 mio. mennesker, der lever under fattigdomsgrænsen – dvs. over 15% af EU borgere.

mandag den 6. februar 2012

Landbrug & Fødevarer Food & Culture - Mindre madspild og det nye paradigmeskift

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt hos Landbrug & Fødevarer Food & Culture den 6. februar 2012 - 


Som FoodCulture.dk har skrevet, er EU's supertanker begyndt sejle i retningen mod mindre madspild. Også FN har for alvor sat madspild på dagsordenen, og dermed ser det ud til, at et paradigmeskifte er over os. Post-Growth Economy vil måske få verden til at skrue ned for overforbruget, men kan verden nå at blive reddet i tide – og findes der en løsning på problemet, når der allerede om 30 år er brug for mindst 2 jordkloder for at understøtte menneskenes forbrug? 

I sidste uge var jeg taler på den tyske regerings konference ”3rd Bonn Conference on International Development Policy 2012", hvor madspild var et omdiskuteret emne. Jeg fik dermed lejlighed til at gøre opmærksom på alarmerende nye tal fra FN, som viser, at hvis den nuværende udvikling fortsætter, vil Jordens befolkning om blot 20 år få behov for mindst 50 pct. mere mad, 45 pct. mere energi og 30 pct. mere vand end i dag, og at vestens overforbrug alene bidrager til 40 pct. af den globale udledning af CO2. Men BRIC-landene er snart godt med, da deres forbrug begynder at kopiere Vestens model. Fremtidsudsigterne er derfor ret dystre: i fremtiden vil der ikke være være ressourcer nok til at understøtte denne type forbrug. 

Så medmindre vi begynder at kolonisere rummet og udtømme andre planeter for de kostbare ressourcer, bør vi for alvor kigge på løsninger til efterspørgslen på det globale forbrug - bl.a. ved at fokusere på madspild. Mindre spild betyder ikke mindre vækst. Fremtidens grønne løsninger bør indtænkes i hele værdikæden – herunder nye teknologier, mindre spild og optimering af infrastrukturen. Alene i EU i dag smides der mad væk, som måler 89 millioner ton årligt. Og verdens madspild vil årligt kunne brødføde 3 mia. mennesker. Derfor glæder det mig, at EU, blandt andet med input fra Stop Spild Af Mad, er begyndt at rykke sig.

Naturligvis kan EU-direktiver ikke presses ovenfra på os forbrugere – men hvis alle løfter i samlet flok: både industrien, detailhandlen, producenterne og forbrugere, kan vi nå langt. Men der skal mange kærlige skub til, og derfor sætter Stop Spild Af Mad i samarbejde med Forbrugerrådet og Landbrug & Fødevarer snart gang i en omfattende national kampagne i værk for at få sat yderligere fokus på en reduktion af madspildet hos forbrugerne. Arbejdet er allerede i fuld gang, og vi kan glæde os til de første resultater.

Jyllands-Posten - Bæredygtig forbrugsfest eller verdens undergang?

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 6. februar 2012 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2012/02/06/forbrugsfest/


Der opstår snart behov for to jordkloder målt i ressourcer til at følge med verdensbefolkningens forbrug. De mest ressourcekrævende forbrugere finder man i den vestlige verden, hvor vi forbrugere bidrager til 40% af den globale udledning af drivhusgasser. Men snart er BRIC-landene også godt med: når de voksende økonomier og de voksende middelklasser i lande som for eks. Indien og Kina begynder at gå i de vestlige landes fodspor og kopiere de vestlige forbrugsmønstre, opstår der ikke bare en umulig mangel på ressourcer, men også en sikker vej til en fremtid, som vi ikke ønsker for vores kommende generationer - altså medmindre vi begynder at kolonisere andre planeter i vores solsystem og udtømme deres ressourcer…

Overforbrug var en af de store temaer på den tyske regerings konference ”3rd Bonn Conference on International Development Policy 2012” - en optakt til FN’s Rio+20 konferencen - som jeg talte på i sidste uge. Den store udfordring ligger i, at vores klode ikke kan rumme alle de nødvendige ressourcer, som der skal til for at understøtte vores forbrug og det voksende overforbrug, som begynder i BRIC-landene. Og naturligvis skal de have lov til at have adgang til alle de ekstra materielle goder, når vi i Vesten har haft adgang til frås og brug-og-smid-væk kultur igennem så mange årtier. Skal man forbyde en indisk familie at have to biler, når det er standard i vesten? Hvorfor bør de ikke også afholde forbrugsfest i samme skala som vores?

Men hvad er fremtidsperspektivet? Jo, flere forskere på Bonn konferencen fremviste talrige satellitfotos med kilometervis af ødelagt natur og fældede regnskove forårsaget af en voksende industriel udvikling. Flere deltagere fra Kenya og Ghana, som jeg talte med på konferencen, oplever klimaforandringer på ganske tæt hold - klimaforandringer som især påvirker deres landes allerede meget følsomme landbrug.

Konferencen i Bonn fastslog, at det ikke er en ønskelig model for fremtidens forbrug at gå ned i forbrugsstandarder eller at afskaffe tryghedsrammer, men derimod at sætte fokus på nye og anderledes forbrugsmønstre og systemer. Forbrugsfesten kan sagtens være bæredygtig.

Mindre spild er ikke ensbetydende med mindre vækst. Både innovative virksomheder og ansvarsbevidste forbrugere kan bidrage meget til denne løsning. Løsningen er at skabe et globalt bæredygtigt forbrug gennem hele værdikæden – lige fra bæredygtig optimering af ressourcer og produktion, til grøn omstilling og grøn energi, mindre madspild, mere genbrug, udvikling af nye teknologier og ikke mindst en ændret mental indstilling hos forbrugere. Og måske kan Post-Growth Economy, som verdens nye økonomi kaldes i FN, også medvirke til at skubbe tingene i den rigtige retning.

Hertil kommer, at den rigtige oplysning til forbrugere spiller en stor rolle. Kampagner om bæredygtighed må eksekveres i nye og mere spiselige former, som for eks. renovationsselskabet Renosyd, der har sat sig for at gøre affaldssortering, opbrug og genbrug mere sexet. Mindre spild er også i fokus i vores regering. Fødevareminister Mette Gjerskov har på mit møde med hende i januar oplyst, at der vil blive sat større fokus på økologi og madspild i den kommende tid.

Naturligvis kan udfordringerne ved verdens overforbrug ikke løses fra een dag til den anden, og heller ikke på den kommende Rio+20 konference (Gud forbyde at den ender i COP15’s fodspor…). For der er mange faktorer og interesser på spil, ikke mindst de økonomiske. Og det er muligt, at de måske kommende UN Millenium Consumption Goals, der ivrigt blev diskuteret på Bonn konferencen, ej heller bliver den rigtige løsning.

Og måske skal vi forbrugere slet ikke vente på, at alverdens politikere og beslutningstagere handler for os – måske skal vi i stedet selv gøre en forskel med det, vi kan og hvor vi kan.