fredag den 24. april 2026

Politiken Klimamonitor - Kampen mod madspild har bred folkelig opbakning – nu mangler vi bare 'Borgen'

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad og Joan Ulvedal, bestyrelsesformand hos Forenede MadBanker og Michael Diekelmann, næstformand hos Forenede MadBanker

bragt i Politiken Klimamonitor den 20. april 2026 -

Kampen mod madspild er en af de mest konkrete løsninger på klimakrisen.

Kampen mod madspild har ingen politisk farve – mindre madspild betyder mere respekt for landmanden og alle mennesker og dyr, som har bidraget til, at vi har mad på bordet.

Det er en sag, der kan samle alle 12 partier i Folketinget – både Socialdemokratiet, Venstre, Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Moderaterne, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Alternativet og Borgernes Parti.

Fordi sund fornuft ikke har nogen politisk farve, og fordi danskerne er klar: knap ni ud af 10 danskere er motiverede til at reducere deres madspild i 2026, viser nyeste tal fra Verian for Stop Spild Af Mad.

Kun 6 procent siger, at de ikke ønsker fokus på madspild. Der er med andre ord en bred folkelig opbakning til kampen mod madspild, også set i lyset af høje fødevarepriser.

Alligevel smider vi i Danmark ifølge Fødevareministeriet hvert år 881.062 ton mad ud til en værdi af 11 milliarder kroner.

Dog har EU fastsat bindende reduktionsmål: Danmark skal reducere madspild med 10 procent i fødevareindustrien og 30 procent i husholdninger, detailhandel og restauration frem mod 2030.

Det kræver politisk handling nu.

Afhjælper fire problemer på én gang
Ved at reducere madspild er vi med til at afhjælpe fire problemer på én gang:
  1. Et økonomisk problem: 11 milliarder kroner årligt ud ad vinduet.
  2. Et klimaproblem: 3,4 procent af Danmarks samlede CO2-udledning.
  3. Et etisk problem: 673 millioner mennesker sulter globalt, 48.600 danske børn lever i fattigdom.
  4. Og et ressourceproblem: spild af vand, energi, gødning, ressourcer, brændstof og arbejdskraft.
I år har Stop Spild Af Mad i 18 år båret kampen – ofte drevet af frivillige, der knokler på hverdage og helligdage.

Eksempelvis har Stop Spild Af Mad’s landsdækkende portal for overskudsmad GratisMad.dk rundet 860.000 besøg og huser 728 lokale organisationer. Portalen sørger for, at udsatte danskere og hjemløse kan få nem adgang til lokal overskudsmad.

Den landsdækkende organisation de Forenede MadBanker er i dag i 24 danske byer, rummer 24 madspildsorganisationer med flere på vej, og har tæt på 1.000 frivillige på landsplan, som hvert år redder tæt på 2 millioner kilo overskudsmad og formidler maden gratis og uden gebyrer til de socialt udsatte.

Men det er ikke holdbart, at kampen mod madspild primært hviler på frivilliges skuldre. Det kan ikke være meningen, at de frivillige organisationer skal knokle både hverdage og helligdage for at løse det store samfundsproblem, som madspild er, og ovenikøbet betale drift og udgifter ud af egen lomme.

Hvis kampen mod madspild primært er afhængig af frivillige og velmenende danskere, risikerer den i det lange løb at dø helt ud. Hvis kampen mod madspild skal fremtidssikres, skal den sættes på finansloven.

Kunstig Intelligens kan også være med til at revolutionere kampen mod madspild. Nestlé har reduceret madspild med 87 procent på en enkelt fabrik ved hjælp af AI.

KLM har nedbragt madspild med 63 procent, og IKEA har halveret deres madspild og reddet over 20 millioner måltider på fire år. Potentialet er enormt, både i industrien og i de private hjem.

Den nemmeste personlige indsats i klimakampen
Derfor er vores klare opfordring til det nye Folketing: opret en statsfinansieret Madspildsfond på finansloven.

Fondens formål skal være at give vedvarende økonomisk støtte til kampen mod madspild fra jord til bord: alt fra forskning, food tech (herunder Kunstig Intelligens), kampagner og ikke mindst økonomisk drift af frivillige organisationer, der aftager overskudsmad og videreformidler maden til udsatte.

I udlandet er de allerede i gang: England har eksempelvis afsat 123 millioner kroner til lignende formål. Derudover bør regeringen også kigge på at fjerne barrierer for virksomheder og gøre det endnu lettere og mindre bureaukratisk at donere overskudsmad til velgørende organisationer.

Selvom danskerne i 2026 fokuserer meget mere på at spare penge end klimaet, når man taler om madspild, er mindre madspild stadig den nemmeste personlige indsats i klimakampen.

Ifølge CONCITO og Paul Hawken, som er en af USA’s fremmeste miljøforkæmpere og hovedmanden bag Project Drawdown, som er verdens hidtil mest omfattende forsøg på at vise de mest realistiske klimaløsninger, ligger indsatsen mod madspild på førstepladsen over verdens 10 bedste klimaløsninger.

Kampen mod madspild mangler ikke information – den mangler handling.

Gør kampen mod madspild til en prioritet og skab rammerne, der gør det lettere for både borgere og virksomheder at handle.

Hos Stop Spild Af Mad og de Forenede MadBanker glæder vi os til at samarbejde med det nye Folketing og regeringen om at sikre Danmarks forpligtelser over for EU og skabe en bæredygtig fremtid, hvor mad respekteres og ikke spildes.



Indsendt af kl.
Etiketter: , ,

mandag den 30. marts 2026

Frederiksborg Amts Avis m.fl. - Opfordring til det nye Folketing: Gør kampen mod madspild til en politisk prioritet

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Frederiksborg Amts Avis, Sjællandske Næstved, Nordvestnyt Kalundborg, Nordvestnyt Holbæk/Odsherred, Dagbladet Køge, Dagbladet Roskilde, Dagbladet Ringsted og Sjællandske Slagelse den 31. marts 2026 -


Kampen mod madspild er en af de få dagsordener, der samler danskerne på tværs af politiske skel. Mindre madspild handler ikke kun om økonomi, men også om respekt for dét arbejde og ressourcer, der ligger bag vores fødevarer.

Dette er en sag, der kan samle alle 12 partier i Folketinget - både Socialdemokratiet, Venstre, Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Moderaterne, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Alternativet og Borgernes Parti - fordi sund fornuft ikke har nogen politisk farve.

Opbakningen til kampen mod madspild er markant: knap 9 ud af 10 danskerne er motiverede til at reducere deres madspild i 2026, viser nye tal fra Verian for Stop Spild Af Mad. Alligevel smider vi hvert år enorme mængder mad ud i Danmark. Samtidig har EU fastsat ambitiøse mål for reduktion af madspild frem mod 2030. Det forpligter.

Når vi reducerer madspild, løser vi flere problemer på én gang: vi sparer penge, reducerer klimabelastningen, mindsker spild af ressourcer og tager et større socialt ansvar i en verden, hvor folk mangler mad.

I dag bæres en stor del af indsatsen af frivillige organisationer, som hver dag arbejder for at få overskudsmad ud til de udsatte danskere. Deres indsats er uvurderlig, men det er ikke rimeligt, at ansvaret primært hviler på frivillige skuldre.

Derfor er der brug for politisk handling. En statsfinansieret Madspildsfond vil kunne støtte både innovation, oplysning og den daglige drift af organisationer, der arbejder med at reducere madspild i praksis.

Kampen mod madspild mangler ikke viden - den mangler prioritering.

Hos Stop Spild Af Mad, som har Prinsesse Marie som protektor, glæder vi os til at samarbejde med det nye Folketing og regering om at sikre Danmarks forpligtelser over for EU og bidrage til en grønnere fremtid.
Indsendt af kl.
Etiketter: , ,

lørdag den 28. marts 2026

Avisen Danmark m.fl. - Lad ægget være din madspildshelt i påsken

af Jørgen Nyberg Larsen, sektorchef for brancheorganisationen Danske Æg og Selina Juul, stifter og bestyrelsesformand af Stop Spild Af Mad

bragt i Avisen Danmark, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Århus Stiftstidende, Nordjyske Stiftstidende, Randers Amtsavis, JydskeVestkysten, Horsens Folkeblad, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Dagbladet Holstebro-Struer, Vejle Amts Folkeblad, Viborg Folkeblad, Folkebladet Lemvig, Fredericia Dagblad, Helsingør Dagblad den 27. marts 2026 -


Påsken står lige for døren, og med den følger de hyggelige traditioner, samvær med familien og selvfølgelig det store, danske påskebord. Det er en tid for glæde og overskud. Midt i denne festlighed har vi en enestående mulighed for at gøre noget godt for både pengepungen og miljøet.

Vi lever i en tid præget af store overskrifter og komplekse globale udfordringer. Det kan ofte føles overvældende, og man kan fristes til at spørge: ”Hvad kan jeg overhovedet selv gøre?”

Men de små, positive handlinger i vores egen hverdag har en enorm værdi. En af de nemmeste og mest effektive måder at gøre en forskel på, findes allerede i din køleskabsdør. Det er på tide, at vi hylder en af køkkenets sande helte: ægget.

Nyeste tal fra Verian for Stop Spild Af Mad viser, at danskerne har en stor vilje til at bekæmpe madspild. Knap 9 ud af 10 danskere er motiveret for at reducere deres madspild i 2026. Det tyder på, at kampen mod madspild har en bred folkelig opbakning, også set i lyset af høje fødevarepriser.

Alligevel viser nyeste tal fra Danske Æg og Landbrug & Fødevarer, at næsten hver anden dansker ikke ved, at ægget faktisk er en af de allerbedste værktøj i kampen mod madspild. Det handler ikke om dårlig samvittighed eller om at gøre tingene perfekt. Det handler om at se muligheder frem for begrænsninger.

Ægget er nemlig køkkenets ultimative bindemiddel – både i bogstavelig og overført betydning. Det har en næsten magisk evne til at puste nyt liv i de rester, vi ellers ville have smidt ud.

De lidt trætte kartofler fra i går, den halve peberfrugt i bunden af skuffen eller de sidste stykker laks fra påskefrokosten kan med et par piskede æg forvandles til en gylden omelet, en mættende frittata eller en klassisk dansk æggekage.

Æggets fordele holder sig ikke blot til madspild. Det er nemlig en ferskvare, der kan holde sig i betragtelig længere tid end andre animalske fødevarer, ligesom det er rigt på proteiner og indeholder en række vitaminer. Og så har æg et noget mindre klimaaftryk end andre animalske fødevarer.

Hvorfor er æg det ultimative redskab? Fordi æg binder ingredienser sammen, giver struktur til retter, kan bruges i både søde og salte retter, kan tilberedes på utallige måder, holder længe i køleskabet - og så er æg relativt billige.

En glimrende ret med æg som madspilds-helt er æggetærte. Har du en rest kogte kartofler, en lille rest ost, nogle lidt trætte grøntsager fra grøntsagsskuffen og måske lidt tilberedt kød, fisk eller kylling fra forleden, kan det hele proppes i en velsmagende æggetærte og tilberedes i ovnen eller mikrobølgeovnen.

I stedet for at se på resterne efter påskefrokosten som et problem, der skal ryddes op, kan vi se dem som en invitation til kreativitet. Ægget gør det nemt at være en madspildshelt, fordi det kan bruges til alt, holder sig længe i køleskabet og er rigt på proteiner. Det er en af de mest alsidige og klimavenlige proteinkilder, vi har, og så er det ovenikøbet billigt.

I påsken 2026 behøver vi ikke fokusere på, hvad vi gør forkert. Lad os i stedet fokusere på, hvor let det er at gøre noget bedre. Ved at lade ægget binde vores måltider sammen, sparer vi penge, mindsker vores klimaaftryk og – vigtigst af alt – får vi nogle fantastiske smagsoplevelser, som hele familien kan samles om.

Så når påskefrokosten er slut, og du står med et køleskab fuldt af små rester, så husk på din madspildshelt. Ræk ud efter æggebakken før skraldespanden.

Lad os gøre kampen mod madspild til en positiv del af vores madkultur, hvor vi fejrer de råvarer, vi har - og forvandler overskud til nye yndlingsretter. 

Rigtig god påske!
Indsendt af kl.
Etiketter: , ,

torsdag den 12. februar 2026

Avisen Danmark m.fl. - Klog teknologi og mindre madspild går hånd i hånd

af Anne Ginderskov Hansen, direktør for APPLiA Danmark og Elektronikbranchen samt medlem af Advisory Board i Stop Spild Af Mad og Selina Juul, stifter og bestyrelsesformand af Stop Spild Af Mad

bragt i Avisen Danmark, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Århus Stiftstidende, Nordjyske Stiftstidende, Randers Amtsavis, JydskeVestkysten, Horsens Folkeblad, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Dagbladet Holstebro-Struer, Vejle Amts Folkeblad, Viborg Folkeblad, Folkebladet Lemvig, Fredericia Dagblad, Helsingør Dagblad den 16. januar 2026 -


Der er altid håb. Ser man på nyhedsstrømmen, er 2026 startet uden meget håb. Vi kan ikke forandre globale begivenheder, men vi kan forandre vores hverdag - og en af de ting, som kan bidrage til forbedring af vores livskvalitet, er mindre madspild.

Køleskabet og fryseren behøver ikke at være det sidste stop inden skraldespanden - og med den teknologi, som vi har i forvejen i køkkenet, kan vi gå på gastronomisk skattejagt. Ikke mindst for pengepungens skyld, da fødevarepriserne ifølge Danmarks Statistik er steget med over 30 procent de seneste fire år.

Alligevel ender vi ofte med at gentage de samme mønstre. En bøtte rester i fryserens bund, som langsomt forsvinder under lag af frost og glemsel og bliver til et UFO - et "Uidentificeret Frossent Objekt". Frugt og grønt, der aldrig når længere end til køleskabets bageste hjørne. Fordi hverdagen er kompleks.

Madspild handler langt mindre om manglende vilje - det handler om overblik, timing og opbevaring. Ifølge Fødevareministeriet, Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen koster madspild samfundet cirka 11 milliarder kroner om året - og en gennemsnitshusstand smider mad ud for omkring 2.160 kroner årligt. 

Det er især børnefamilier og yngre danskere, som har udfordringer med madspild, især fordi hverdagen er travl og uforudsigelig. Madspild opstår, når madens holdbarhed ikke matcher vores kalender.

Når vi taler om madspild, taler vi ofte om vaner og adfærd. Men vi taler alt for sjældent om teknologi. Og det er paradoksalt, for netop her ligger en stor del af løsningen.

Elektronik kan fungere som vores forlængede sanser, hukommelse og planlægning i køkkenet. Ikke ved at fortælle os, hvad vi burde gøre, men ved at gøre det lettere at gøre det rigtige, når tiden er knap.

Det handler om at bruge de apparater, vi allerede har, som aktive medspillere i stedet for passive redskaber.

Mange fødevarer bliver ikke smidt ud, fordi de er dårlige, men fordi de ikke længere passer ind i den form, vi havde tænkt dem i. Blenderen kan forvandle frugt og grønt på kanten til smoothies og supper. Sous vide og præcisionsopvarmning gør det muligt at genopvarme og planlægge mad uden kvalitetstab.

Dehydratorer og fermenteringsapparater kan omdanne overskud til mad med lang holdbarhed. Vakuummaskiner kan forlænge holdbarheden markant ved at fjerne ilt og bremse de mikroorganismer, der får maden til at fordærve. Ost, kød, rester og råvarer kan holde sig langt længere på den måde. Teknologi kan ikke bare bevare mad – den kan forvandle den.

En af de mange årsager til madspild er glemsel. Her kan både køkkenteknologi og kunstig intelligens (AI) hjælpe. Flere moderne køleskabe har i dag zoner med meget lave temperaturer og justerbar luftfugtighed, hvor frugt, grønt, kød og fisk kan holde sig væsentligt længere, hvis de placeres rigtigt.

Samtidig vinder intelligente funktioner frem, hvor sensorer og apps giver overblik over indholdet og minder os om mad, der bør bruges først. Og har køleskabet ikke disse funktioner, findes der allerede digitale værktøjer, der kan hjælpe. At bruge AI-tjenester som ChatGPT, Claude eller Gemini til at foreslå opskrifter ud fra det, der faktisk ligger i køleskabet, er også en måde at lade teknologien tage del i planlægningen.

Elektronik kan fungere som vores forlængede sanser og planlægning i en hverdag, hvor ingen har tid til at være perfekte. Derfor kommer det grønne - og ikke mindst økonomiske - gennembrud i køkkenet ikke kun fra gode intentioner, men fra en mere bevidst brug af køkkenteknologi, som vi allerede har.

De fleste af os har allerede køkkenteknologiske løsninger i vores køkkener. Januar er det perfekte tidspunkt til at tage dem i brug og redde maden, før den ender i skraldespanden.
Indsendt af kl.
Etiketter: , ,

lørdag den 13. december 2025

Avisen Danmark m.fl. - Undgå madspild i julen og spar penge i 2026

af Ida Marie Moesby, forbrugerøkonom hos Nordea, Berlingskes Talent 100 i 2023 og medlem af Advisory Board i Stop Spild Af Mad og Selina Juul, stifter og bestyrelsesformand af Stop Spild Af Mad

bragt i Avisen Danmark, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Århus Stiftstidende, Nordjyske Stiftstidende, Randers Amtsavis, JydskeVestkysten, Horsens Folkeblad, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Dagbladet Holstebro-Struer, Vejle Amts Folkeblad, Viborg Folkeblad, Folkebladet Lemvig, Fredericia Dagblad, Helsingør Dagblad den 13. december 2025 -


Julen varer længe, koster mange penge. Den nyeste undersøgelse fra Nordea viser, at knap hver femte dansker (18 procent) svarer, at prisstigningerne på fødevarer vil få dem til at spare på udgifter til mad i julen.

Én ud af fire i lavindkomstgruppen vil spare på julemaden på grund af høje fødevarepriser: det er især dem i den laveste indkomstgruppe (årlig husstandsindkomst på under 300.000 kroner brutto), som svarer, at de høje priser får dem til at spare på udgifter til mad i julen - nemlig hele 26 procent.

Blandt de unge på 18-29 år svarer knap hver tredje (30 procent), at de høje priser får dem til at spare på udgifter til mad i julen.

Fødevarepriserne er steget med over 30 procent de seneste fire år, viser tal fra Danmarks Statistik, og det er virkelig meget og langt mere end den generelle inflation.

Nordeas nyeste undersøgelse viser, at også i julen er danskernes madbudget ramt på pengepungen. Derfor er det vigtigere end nogensinde at tænke på at undgå madspild - ikke mindst for at spare penge.

Madkulturens undersøgelse fra efteråret i år viser, at hver syvende dansker i Region Sjælland springer måltider over på grund af stigende fødevarepriser.

Flere velgørende madspildsorganisationer, herunder Forenede MadBanker, fortæller om en stor stigning i antallet af ansøgere til gratis overskudsmad. Flere beretter også om henvendelser fra enlige mødre, mindrebemidlede pensionister og ukrainske flygtninge, som mangler mad på bordet - og flere udsatte fortæller endda, at de ikke har spist i mange dage, da flere springer selv måltider over for at få råd til at give mad til deres børn eller til deres kæledyr.

Naturligvis skal man ikke generalisere, men det er hjerteskærende at se, at der findes folk i Danmark, som går sultne i seng.

Ved hjælp af Stop Spild Af Mad er det blevet nemmere at modtage god overskudsmad i sit lokalområde. Stop Spild Af Mad’s store, gratis landsdækkende portal GratisMad.dk består af en lettilgængelig, nem og gratis digital portal på mobil og web, som gør det nemt for danskere i madfattigdom – dvs. økonomisk trængte familier, flygtninge, hjemløse og andre socialt udsatte – at få nem og hurtig adgang til lokal overskudsmad.

GratisMad.dk har siden sin lancering i 2021 tiltrukket 800.000 besøg og bruges flittigt af både maddonorer og modtagere. Portalen rummer i dag hele 727 lokale madspildsorganisationer, grupper og initiativer over hele landet.

Flere maddonorer og aktører i detailbranchen, herunder flere butikker hos REMA 1000 Danmark, benytter allerede portalen GratisMad.dk, og flere velgørende organisationer bruger portalen til at hjælpe afviste julehjælpsansøgere. Portalen GratisMad.dk er tilgængelig året rundt og tilbydes som en nem og værdig måde for socialt udsatte at få adgang til lokal overskudsmad og samtidig bekæmpe madspild.

I 2026 vil mange stadig være påpasselige med madbudgettet. Derfor er der også en sund økonomisk logik i at minimere madspild i husholdningen.

Restemad er guld. Tænk på din fryser, dit køleskab og dine skabe som din gratis “mini-købmand”. Hver rest er et måltid og sparede penge.

Lav en “Tøm Køleskabet Søndag” - eller en hvilken som helst ugedag. Her handler det om at trylle med dét, du allerede har. En halv pose ris, en ensom gulerod og et stykke frossent kød? Det kan trylles om til en lækker asiatisk inspireret reste-wok. Det er som en kulinarisk skattejagt.

Mindre madspild er godt både for pengepungen, tiden og klimaet - og kampen mod madspild er en kamp, hvor alle er vindere.

Velbekomme og rigtig glædelig jul!
Indsendt af kl.
Etiketter: , ,

tirsdag den 25. november 2025

Avisen Danmark m.fl. - Når kampen mod madspild udløser dødstrusler

af Selina Juul, stifter og bestyrelsesformand af Stop Spild Af Mad

bragt i Avisen Danmark, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Århus Stiftstidende, Nordjyske Stiftstidende, Randers Amtsavis, JydskeVestkysten, Horsens Folkeblad, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Dagbladet Holstebro-Struer, Vejle Amts Folkeblad, Viborg Folkeblad, Folkebladet Lemvig, Fredericia Dagblad, Helsingør Dagblad den 31. oktober 2025 -


Halloween, som fejres i dag fredag den 31. oktober, er faktisk ikke en dansk, men en amerikansk tradition - i Danmark har vi vores danske Fastelavn.

Gennem mine 17 år i kampen mod madspild har flere medier spurgt mig om udnyttelsen af halloween-græskar - og jeg sagde gentagne gange til blandt andet Politiken og Kristeligt Dagblad, at det er en god idé at udnytte de spiselige græskar - men danskerne må jo naturligvis selv om det, for Stop Spild Af Mad skal ikke agere “madpoliti”. Vi skal ikke hygge os mindre - vi skal smide mindre ud.

Samme tema blev taget op i Avisen Danmark for nylig (den 15. oktober, red.), og pludselig blev det vinklet noget anderledes, og jeg blev fremstillet som én, der “vil droppe halloween” og én som “skælder ud", selvom jeg snakkede om de spiselige græskar. Jeg holder ellers meget af Avisen Danmark og har publiceret mange kronikker i avisen, senest en fælles kronik med Fødevareministeren (den 29. september, red.).

På Avisen Danmarks Facebookside kom der grove angreb, fordi folk i dag desværre kun læser overskrifter. Efterfølgende ændrede Avisen Danmark artiklernes overskrifter og fjernede de groveste kommentarer på deres Facebookside.

Lad mig slå fast: foreningen Stop Spild Af Mad - under protektion af H.K.H. Prinsesse Marie - handler ikke om formynderi. Stop Spild Af Mad-bevægelsen har i de seneste 17 år kommunikeret meget konstruktivt og løsningsorienteret.

Madkulturens nye undersøgelse viser, at hver 7. dansker i Region Sjælland springer måltider over på grund af stigende fødevarepriser. Problematikken bliver også afspejlet i Stop Spild Af Mad’s landsdækkende portal for overskudsmad, GratisMad.dk, som allerede opnået over 760.000 besøg.

Vi bliver kontaktet jævnligt af enlige mødre, mindrebemidlede pensionister og andre udsatte, som mangler mad - og det er hjerteskærende at se, hvor der samtidig bliver smidt samlet 881.062 tons mad ud årligt i Danmark.

Græskar er en dejlig spise. De nyeste tal fra Landbrugsstyrelsen viser, at det samlede areal for græskardyrkningen i Danmark vokser og breder sig over 387 hektar - det svarer i runde tal til 542 fodboldbaner. Deres tal kan ikke afsløre, hvilke græskar der er spiselige eller ej. Avisen Danmark, flere aviser og mad-bloggere delte efterfølgende lækre madopskrifter med græskar - og organisationen Forenede MadBanker udloddede 1.000 kr. til det bedste foto og opskrift med græskar. Også størstedelen af Avisen Danmarks læsere i avisens egen undersøgelse (57 procent) er enige i, at der er andre måder at lave halloweenpynt på.

Folk har i dag desværre en ekstremt kort lunte på de sociale medier. Og det er i virkeligheden også, hvad sagen handler om.

Jeg har dog oplevet noget, som var meget værre end “Halloween Græskar Gate”. Gennem mine 17 år i kampen mod madspild og som offentlig person i medierne har jeg tidligere haft stalkere og endda modtaget dødstrusler, fordi jeg skriver om madspild. Blandt andet betyder det, at jeg i dag har en hemmelig adresse og jeg passer ekstremt godt på mit privatliv.

Egentlig er det jo fuldstændigt surrealistisk at tænke på, at blot fordi man opfordrer folk til at udnytte maden lidt bedre og til at spare penge, får man tilsendt dødstrusler som: “Du skal skydes” eller “Dit ansigt skal smadres ind i en mur”.

Had på sociale medier er desværre ikke noget nyt, og det ser man også i forbindelse med Kommunalvalget, hvor ifølge TV 2 den unge lokalpolitiker Casper Sørensen fra borgerlisten Østbroen i Randers for nylig fik hadefulde kommentarer som “Klaphat” og “Skydeskive”.

Især i disse krisetider skal vi stå sammen og bestræbe os på at skabe sammenhold i stedet for polarisering. Det er på tide at behandle hinanden ordentligt, sætte farten ned, læse mere end bare overskrifter - og huske, at der er mennesker, som har følelser, både foran og bag skærmen.

Hvis min kronik her udløser endnu en bølge hadefulde kommentarer, understreger det blot, hvorfor denne samtale er så nødvendig.



Indsendt af kl.
Etiketter: , ,

Effektivt Landbrug - Græskar og grov tone: Når madspild skaber mediestorm

af Selina Juul, stifter og bestyrelsesformand af Stop Spild Af Mad



Gennem mine 17 år i kampen mod madspild og som offentlig person i medierne har flere aviser spurgt mig om udnyttelse af Halloween-græskar – og jeg har gentagende gange sagt til flere medier, hhv. Politiken og Kristeligt Dagblad, at det er en god idé at udnytte de spiselige græskar. Men danskerne må naturligvis selv om det, da Stop Spild Af Mad skal ikke agere »madpoliti«. Desværre blev samme tema vinklet i Avisen Danmark for nyligt, og pludseligt blev jeg fremstillet som én, der ville »afskaffe Halloween« og én der »skælder ud«, selvom jeg kun snakkede om de spiselige græskar.

På Avisen Danmarks facebookside kom et hav er grove og personlige angreb på min person, fordi folk desværre i dag kun læser overskrifter og sætter sig ikke ind i tingene. Efterfølgende ændrede Avisen Danmark artiklernes overskrifter og slettede de groveste kommentarer på deres facebookside.

Lad mig slå fast: foreningen Stop Spild Af Mad – under protektion af Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie – handler ikke om løftede pegefingre eller formynderi. Stop Spild Af Mad har i de seneste 17 år kommunikeret meget konstruktivt og meget løsningsorienteret. Og landbruget er ifølge nyeste tal fra Fødevareministeriet netop blandt de sektorer i Danmark, som genererede allermindst madspild (4,9 procent af Danmarks samlede madspild). 

Desuden er det et stort fokus på at undgå madspild hos forbrugere, pga. stigende fødevarepriser. Nogle fødevarer er stedet med op til 31 procent, og inflationen er på det højeste niveau siden august 2023.  Kaffe, okseog kalvekød og mejeriprodukter er bl.a. blevet dyrere. Faktisk siger tallene fra Madkulturens undersøgelse fra september, at hver 7. dansker bosat i Region Sjælland springer et måltid over, efter at fødevarepriserne er steget.

Det er underligt, at Halloween – som er ellers ikke er en dansk, men en amerikansk tradition (selvsamme land, som prøver at annektere Grønland, en del af det danske rigsfællesskab) – skaber så en ophedet debat. Folk har i dag en meget kort lunte på de sociale medier pga. overinformation, krig og krise – og er meget hurtige til at fordømme. 

Jeg må indrømme, at har dog oplevet noget, som var meget værre. Gennem mine 17 år i kampen mod madspild og som offentlig person i medierne har jeg somme tider fået stalkere og dødstrusler, fordi jeg skriver om madspild i medierne. Dette har bl.a. gjort, at jeg har en hemmelig adresse i dag og jeg passer ekstremt godt på mit privatliv. Egentligt er det jo fuldstændigt surrealistisk at tænke på, at man kan få dødstrusler for at opfordre folk til at udnytte maden lidt bedre og til at spare penge.



Indsendt af kl.
Etiketter: , ,
Abonner på: Kommentarer (Atom)