Dagligvarehandlen - 15 år mod madspild - og 15 år frem

 af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Dagligvarehandlen den 17. marts 2023 -

https://dagligvarehandlen.dk/forbrugere/15-aar-mod-madspild-og-15-aar-frem

I år fejrer forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad sit 15 års jubilæum. Den allernyeste undersøgelse fra Kantar Gallup for Stop Spild Af Mad afslører at hele 94 pct. af danskerne synes, at der er kommet mere fokus på madspild i dag, end for 15 år siden. 

Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad var de første organisationer, der i nyere tid satte på madspild. I 2006 gennemførte områdechef i Landbrug & Fødevarer Klaus Jørgensen de første beregninger om husholdningernes madspild.

I 2008, inspireret af beregninger fra Klaus Jørgensen, igangsatte undertegnede forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad. I slutningen af 2008 har discountkæden REMA 1000, med inspiration fra Stop Spild Af Mad, afskaffet mængderabatter og indført styk-rabatter i alle kædens danske butikker. 

Disse tre faktorer gav startskuddet til en årelang kamp mod madspild i Danmark og udenfor Danmarks grænser. Siden hen er kampen mod madspild blevet en folkebevægelse - og politikere, organisationer, detailkæder, kantiner, virksomheder og forbrugere har lige siden arbejdet aktivt med at forebygge og reducere madspild.

Vi er slet ikke i mål

Der har været en fantastisk rejse. Siden 2008 har Stop Spild Af Mad både igangsat, gennemført og medvirket i over 200 lokale, landsdækkende, nationale og internationale projekter, events, kampagner, analyser, debatter og mange andre aktiviteter i kampen mod madspild i hele værdikæden fra jord til bord.

Samarbejde med EU og FN. En kogebog og flere aktiviteter med medvirken af Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie. Taler på alverdens topmøder konferencer med tusindvis af tilhørere. To TED Talks. Tale i Vatikanet og bidrag til Vatikanets bog om madspild. En BBC video, som gik viralt på Facebook og fik over 30 millioner visninger verden over. Landsdækkende portal til donation og modtagelse af overskudsmad GratisMad.dk. Massiv og vedvarende medieomtale i Danmark og i udlandet - fra TV 2 NEWS til The New York Times. Over 125.000 følgere på samlede sociale medier. Priser og anerkendelser. 15 års arbejde kan ikke opsummeres på 15 linjer. 

Men vi er ikke i mål. Ifølge Miljøstyrelsen løber Danmarks årlige totale madspild op på 814.000 tons. Vi har fortsat et stort stykke arbejde foran os. 

Kampen mod madspild om 15 år

Hvordan ser kampen mod madspild ud om 15 år? Først og fremmest, så tror jeg at det bliver socialt uacceptabelt at smide mad ud i alle hele værdikæden fra jord til bord. Og her tænker jeg ikke i, at vi skal alle spise mere, end vi kan - men at det bliver ligeså socialt uacceptabelt at smide mad ud som det er at ryge indendørs.

Jeg har kigget lidt i krystalkuglen - og her er mit bud på, hvordan kampen mod madspild ser ud om 15 år i hele værdikæden og sektorer fra jord til bord:

Primærproduktion og landbrug

• Der indtænkes FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling UN Sustainable Development Goal 12.3 i stort set alle dele af dansk primærproduktion og landbrug.

• Stort set samtlige danske virksomheder indenfor primærproduktion og landbrug har en strategi for mindre madspild/fødevaretab.

• Frasorteringer og sidestrømme bliver udnyttet mere og mere.

• Der er stort set 0 % madspild/fødevaretab i dansk primærproduktion og landbrug.

• De fleste danske virksomheder indenfor dansk primærproduktion og landbrug har allerede opnået FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling UN Sustainable Development Goal 12.3 (om at halvere verdens madspild og fødevaretab inden året 2030).

• Mindre madspild er blevet et konkurrenceparameter.

Fødevarevirksomheder

• Flere og flere 2. sorteringer af råvarer bliver nu brugt i nye typer fødevarer, som kommer ud på markedet og upcycling er ved at blive mainstream.

• Stort set samtlige danske fødevarevirksomheder har en strategi for mindre madspild.

• Innovation, tech og forskning med henblik på reduktion af madspild er en stor del af fødevarevirksomhedernes strategi for mindre madspild.

• Fokus på madspild er skrevet ind i alle fødevarevirksomhedernes CSR-rapporter.

• Fødevarevirksomhederne laver forbrugerorienterede kampagner med fokus på madspild.

• Mad af insekter, vertical farming og 3D-printet mad vinder indpas.

• Der opstår flere apps med fokus på at forebygge og reducere madspild.

• De fleste danske fødevarevirksomheder har allerede opnået FN’s verdens-mål for bæredygtig udvikling UN Sustainable Development Goal 12.3 (om at halvere verdens madspild og fødevaretab inden året 2030).

• Mindre madspild er blevet et konkurrenceparameter.

Restauranter, kantiner og foodservice

• Stort set samtlige danske restauranter, kantiner og foodservice har en strategi for mindre madspild.

• Fortsat inflation og dyre råvarepriser gør, at mindre madspild er ikke længere er “nice to have" - men “need to have”.

• Mindre madspild baner vejen for økologiomlægningen.

• Stort set samtlige danske restauranter og kantiner tilbyder doggybags.

• Buffeter er afskaffet hos 50 pct. af danske restauranter og kantiner.

• “Spis ude - hjemme” løsninger bliver mere og mere udbredte.

• Julefrokoster og påskefrokoster til hjemmelevering bliver mere og mere udbredte.

• Flere danske restauranter, kantiner og foodservice bruger apps og teknologiløsninger til mindre madspild.

• Fokus på madspild er skrevet ind i alle restauranter-, kantiner- og foodser-vice-virksomhedernes CSR-rapporter.

• Mindre madspild er blevet et konkurrenceparameter.

Detailhandel

• Stort set hele dansk detailhandel har en strategi for mindre madspild.

• Stort set hele dansk detailhandel sælger “frasorterede” fødevarer, “skæve” frugt og grøntsager og andre “frasorterede” upcyclede fødevarer, som er ved at blive mainstream.

• Stort set samtlige danske detailkæder donerer overskudsmad til lokale væresteder, herberger, velgørende madspildsorganisationer og andre lokale initiativer mod madspild.

• Der opstår flere og flere produkter til singler og enlige - dvs. mindre forpakninger, for at hjælpe danskerne med at undgå madspild.

• Flere danske detailkæder afskaffer mængderabatter.

• Fokus på madspild er skrevet ind i alle detailkædernes CSR-rapporter.

• “Køb og hent” og hjemmelevering løsninger bliver mere og mere udbredte.

• Mindre madspild er blevet et konkurrenceparameter.

Husholdninger

• Stort set hele dansk befolkning synes, at det er vigtigt at undgå madspild.

• Danskerne er blevet meget bedre til at undgå madspild - også set i lyset af fortsat inflation, usikkerhed i fødevareforsyning og høje fødevarepriser.

• Mindre madspild er noget man gør, ikke blot taler om.

• At undgå madspild er blevet trendy og ansvarligt.

• Danskerne er ikke blege for at købe hverken datovarer eller “skæve” frugt og grøntsager, for det signalerer ansvarlighed.

• Danskerne forventer, at deres lokale supermarkeder, restauranter, fødevareproducenter o.lign. har en strategi for mindre madspild.

• Det bliver socialt uacceptabelt at smide mad ud.

Foreninger og organisationer

• Flere og flere fonde giver tilskud til kampen mod madspild.

•  Der opstår flere og flere velgørende madspildsorganisationer og andre initiativer mod madspild, som videredistribuerer overskudsmad til udsatte.

• Der kommer paraplyorganisationer for velgørende madspildsorganisationer og andre initiativer mod madspild, som videredistribuerer overskudsmad til udsatte.

• Der kommer flere og flere Wefood-butikker og Wefood-lignende butikker.

• Kampen mod madspild er en indkorporeret del af klimakampen.

• Flere miljø- og klimaorganisationer har kampen mod madspild skrevet ind i deres strategier.

Biogas- og affaldsindustrien

• Pga. Ruslands invasion af Ukraine og fortsatte høje energipriser, bliver større og større del af madaffaldet brugt til biogas.

Politikere og myndighederne

• Pga. Ruslands invasion af Ukraine, nye COVID-19 mutationer, nye pandemier og usikkerhed i den global forsyningskæde, opnås der ikke FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling UN Sustainable Development Goal 12.3 (om at halvere verdens madspild og fødevaretab inden året 2030) - men der opstilles nye, mere realistiske FN’s verdensmål.

• Der er oprettet en statslig National National Fond for Forebyggelse og Reduktion af Madspild for at støtte kampen mod madspild fra jord til bord.

• Fokus på madspild bliver en del af pensum på alle folkeskolerne.

• Hver eneste Miljø- og Fødevareminister har fokus på madspild.

Medierne

• Fokus på madspild skaber ikke længere de store overskrifter, fordi fokus på madspild er blevet mainstream - kampen mod madspild er ikke længere en nyhed, men en mere integreret del af hverdagen.

• Alle madmagasiner har en sektion om madspild.

• Alle kogebogsforfattere har en sektion om madspild i deres kogebøger.

• Der bliver i mainstream TV lavet flere TV-programmer og TV-shows med fokus på at undgå madspild.

For at opsummere, er madspild med andre ord et økonomisk problem, et klimaproblem, et etisk problem og et ressourceproblem. Ved at forebygge og reducere madspild er man med til at løse hele fire problemer på én gang. 

Kampen mod madspild er den eneste kamp, hvor alle vinder.

Avisen Danmark m.fl. - 15 år i kampen mod madspild

 af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Avisen Danmark, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis, JydskeVestkysten, Horsens Folkeblad, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Dagbladet Holstebro-Struer, Vejle Amts Folkeblad, Viborg Folkeblad, Folkebladet Lemvig, Fredericia Dagblad, Helsingør Dagblad den 15. marts 2023 -

https://avisendanmark.dk/debat/debat-15-aar-i-kampen-mod-madspild

I år fejrer forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad sit 15 års jubilæum. Ny undersøgelse fra Kantar Gallup for Stop Spild Af Mad afslører, at hele 94 procent af danskerne synes, at der er kommet mere fokus på madspild i dag, end for 15 år siden.

Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad var de første organisationer, som i nyere tid satte fokus på madspild. I 2006 gennemførte områdechef i Landbrug & Fødevarer, Klaus Jørgensen, de første beregninger om danskernes madspild. I 2008, inspireret af disse tal, igangsatte jeg Stop Spild Af Mad. I slutningen af 2008 har detailkæden REMA 1000, med inspiration fra Stop Spild Af Mad, afskaffet mængderabatter i alle kædens danske butikker.

Disse tre faktorer gav startskuddet til en årelang kamp mod madspild i Danmark og udenfor Danmarks grænser. Siden 2008 har Stop Spild Af Mad igangsat, gennemført og medvirket i over 200 lokale, landsdækkende, nationale og internationale projekter, events, kampagner, analyser, debatter mm. i kampen mod madspild i hele værdikæden fra jord til bord.

Samarbejde med EU og FN. En kogebog og flere aktiviteter med medvirken af prinsesse Marie. Taler på alverdens topmøder konferencer med tusindvis af tilhørere. To TED Talks. Tale i Vatikanet og bidrag til Vatikanets bog om madspild. En BBC-video, som gik viralt på Facebook og fik over 30 millioner visninger verden over. Landsdækkende portal til donation og modtagelse af overskudsmad GratisMad.dk. Massiv og vedvarende medieomtale i Danmark og i udlandet - fra TV 2 News til The New York Times. 15 års arbejde kan ikke opsummeres på 15 linjer.

Men vi har fortsat et stort stykke arbejde foran os. Ifølge Miljøstyrelsen løber Danmarks årlige totale madspild op på 814.000 tons. Madspild er et økonomisk problem, et klimaproblem, et etisk problem og et ressourceproblem. Ved at stoppe madspild er man med til at løse fire problemer på én gang.

Frederiksborg Amts Avis m.fl. - Den nye regering bør fremtidssikre kampen mod madspild

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Frederiksborg Amts Avis, Sjællandske Næstved, Nordvestnyt Kalundborg, Nordvestnyt Holbæk/Odsherred, Dagbladet Køge, Dagbladet Roskilde, Dagbladet Ringsted og Sjællandske Slagelse den 22. december 2022 -

https://www.sn.dk/sjaelland/den-nye-regering-boer-fremtidssikre-kampen-mod-madspild/

Kære Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen,

Stort tillykke med SVM-Regeringen og din nye stilling som Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri! Vi i Stop Spild Af Mad glæder os til et godt samarbejde.

Siden Stop Spild Af Mad startede kampen mod madspild for snart 15 år siden, er den i dag mere aktuel end nogensinde. 

Den nyeste undersøgelse af YouGov for Nordea Danmark og Stop Spild Af Mad viser, at hver 8. dansker overvejer at søge gratis madhjælp.

Også Stop Spild Af Mad’s landsdækkende portal til modtagelse og donation af overskudsmad, GratisMad.dk oplever stor tilgang. Portalens besøgstal har en stigning på 40,3 % unikke besøg det sidste halve år i forhold samme periode sidste år. I skrivende stund har portalen GratisMad.dk allerede opnået over en kvart million besøg.  

Opret en Madspildsfond

Der er ikke holdbart, at kampen mod madspild for det meste bæres på skuldrene af frivillige og velmenende borgere. Det kan ikke være meningen, at de frivillige organisationer skal knokle både hverdage og helligdage for at løse det store samfundsproblem, som madspild er, og ovenikøbet betale drift og udgifter ud af egen lomme. Hvis kampen mod madspild er primært afhængig af frivillige og velmenende danskere, risikerer den i det lange løb at dø helt ud. Hvis kampen mod madspild skal fremtidssikres, skal den sættes på finansloven.

Vi foreslår derfor Regeringen at afsætte penge på finansloven til oprettelsen af en statsfinansieret Madspildsfond.

Fondens formål kan være at give vedvarende støtte til kampen mod madspild fra jord til bord, herunder alt fra forskning til kampagner - men også at yde støtte til økonomisk drift af de mange frivillige velgørende madspildsorganisationer, som aftager overskudsmad fra supermarkeder og fødevareproducenter og videreformidler maden til udsatte.

Siden 2018 har Stop Spild Af Mad opfordret politikerne til at sætte kampen mod madspild på finansloven - og jeg vil gerne kvittere, at Venstre, SF og Alternativet har inden folketingsvalget taget en Madspildsfond med i deres finanslovsudspil.

I udlandet er de allerede i gang: den engelske regering har afsat en pulje på 15 millioner britiske pund (123 mo. kr.) til at støtte projekter, initiativer og organisationer mod madspild. I USA har man lavet en tilsvarende madspildsfond på 1 million dollars, svarende til ca. 7 mio. kr.

LandbrugsAvisen - GratisMad.dk - til kamp mod madspild og madfattigdom

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i LandbrugsAvisen den 17. december 2022 -

https://landbrugsavisen.dk/gratismaddk-til-kamp-mod-madspild-og-madfattigdom

Det er blevet dyrt at være dansker. En ud af fem danskere siger, at de er bekymrede over, om deres husstand har råd til at købe den nødvendige mængde mad eller må gå hårdt på kompromis med valget af madvarer i den kommende tid, viser den seneste undersøgelse af YouGov for Nordea og Stop Spild Af Mad.

6 procent af danskerne svarer, at de har søgt gratis madhjælp inden for det seneste halve år - og 13 procent svarer, at de overvejer eller forventer at søge gratis madhjælp fremover. Flere velgørende danske nødhjælpsorganisationer fortæller, at i år bliver der rift om julehjælp på grund af inflation og stigende priser. Flere i forvejen udsatte danskere bliver endnu mere ramt.

Fødevarepriserne er ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik steget med 16,5 procent siden samme tid sidste år - og nu skal en børnefamilie af med op mod 46.000 kroner mere for samme varer og tjenester som for et år siden, skriver Finans.dk.

Sidste år har foreningen Stop Spild Af Mad lanceret den landsdækkende portal til donation og modtagelse af overskudsmad, GratisMad.dk. Portalen har allerede opnået over en kvart million besøg og bruges flittigt af både maddonorer og modtagere.

Portalen GratisMad.dk gør det nemmere og hurtigere for madfattige danskere at modtage god, gratis overskudsmad i deres lokalområder - og for donorer at donere overskudsmad i deres lokalområder.

GratisMad.dk består af en lettilgængelig gratis digital portal på mobil og web, som gør det nemt for danskere i madfattigdom - det vil sige fattige familier, hjemløse og andre socialt udsatte - at få nem og hurtig adgang til gratis lokal overskudsmad, over hele landet og på en værdig måde.

Portalen GratisMad.dk bruges også til, at flere lokale donorer af overskudsmad, for eksempel fødevareproducenter, supermarkeder, grossister og lignende let kan komme i direkte kontakt med lokale aftagere, såsom væresteder, herberger, velgørende organisationer, lokale madspildsgrupper og andre lokale initiativer mod madspild.

Derved bliver disse forvandlet til lokale madbanker og kan hurtigere og nemmere komme i direkte kontakt med velgørende organisationer og modtagere.

GratisMad.dk er udviklet af Stop Spild Af Mad og PlanMiljø med støtte fra Lemvigh-Müller Fonden.

I skivende stund er der 726 modtagerorganisationer på portalen GratisMad.dk - og de bliver løbende kvalitetssikret.

GratisMad.dk er et initiativ, som fødevarebranchen længe har efterspurgt. En nem, håndgribelig, lokal og hurtig løsning, hvorpå man kan donere sit overskudsmad til velgørende formål - hurtigt og uden besvær. Her får man både mulighed for at støtte sit lokalsamfund og samtidig spare CO2 og transport, da GratisMad.dk er en lokal løsning, der netop ikke kræver lang transport, stort lager og omfattende logistik. Det nytter for eksempel ikke at transportere en kvart palle mad fra en landsdel til en anden, hvorimod det nemmere kan gøres lokalt.

I år bliver portalen GratisMad.dk en ekstra hjælp til julehjælp - og flere velgørende danske nødhjælpsorganisationer har allerede tilkendegivet, at de bruger portalen til afviste julehjælpsansøgere.

Men også til hverdagen er GratisMad.dk en seriøs hjælp til kampen mod madspild og madfattigdom.

Frederiksborg Amts Avis m.fl. - Ekstra hjælp til julehjælp

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Frederiksborg Amts Avis, Sjællandske Næstved, Nordvestnyt Kalundborg, Nordvestnyt Holbæk/Odsherred, Dagbladet Køge, Dagbladet Roskilde, Dagbladet Ringsted og Sjællandske Slagelse den 14. november 2022 -

https://www.sn.dk/sjaelland/ekstra-hjaelp-til-julehjaelp/

Det er blevet ekstra dyrt at være dansker. 1 ud af 5 danskere siger, at de er bekymrede over, om deres husstand har råd til at købe den nødvendige mængde mad eller må gå hårdt på kompromis med valget af madvarer den kommende tid, viser den seneste undersøgelse af YouGov for Nordea og Stop Spild Af Mad.

6 % af danskerne svarer, at de har søgt gratis madhjælp inden for det seneste halve år – og 13 % af svarer, at de overvejer eller forventer at søge gratis madhjælp fremover. Flere velgørende danske nødhjælpsorganisationer fortæller til os, at i år bliver der rift om julehjælp pga. inflation og stigende priser.

Fødevarepriserne er ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik steget med 16,5 % siden samme tid sidste år – og nu skal en børnefamilie af med op mod 46.000 kroner mere for samme varer og tjenester som for et år siden, skriver Finans.dk.

Hjælp til julehjælp

Der er heldigvis hjælp at hente. Vores landsdækkende portal til donation og modtagelse af overskudsmad, GratisMad.dk har allerede opnået over en kvart million besøg og gør det nemmere og hurtigere for madfattige danskere at modtage god, gratis overskudsmad i deres lokalområder.

GratisMad.dk består af en lettilgængelig gratis digital portal på mobil og web, som gør det nemt for danskere i madfattigdom – dvs. fattige familier, hjemløse og andre socialt udsatte – at få nem og hurtig adgang til gratis lokal overskudsmad, over hele landet og på en værdig måde.

Portalen GratisMad.dk bruges også til, at flere lokale donorer af overskudsmad, fx. fødevareproducenter, supermarkeder, grossister og lignende let kan komme i direkte kontakt med lokale aftagere, såsom væresteder, herberger, velgørende organisationer, madspildsgrupper o.lign.

Derved bliver disse forvandlet til lokale madbanker og kan hurtigere og nemmere komme i direkte kontakt med velgørende organisationer og modtagere. GratisMad.dk er udviklet af Stop Spild Af Mad og PlanMiljø med støtte fra Lemvigh-Müller Fonden.

I skivende stund er der 726 modtagerorganisationer på portalen GratisMad.dk – og de bliver løbende kvalitetssikret.

I år bliver portalen GratisMad.dk også en ekstra hjælp til julehjælp – og flere velgørende danske nødhjælpsorganisationer har allerede tilkendegivet, at de bruger portalen til afviste julehjælpsansøgere. Men også til hverdagen er GratisMad.dk en god håndsrækning til kampen mod madspild og madfattigdom.

LandbrugsAvisen - Er kampen mod madspild ved at nærme sig sin udløbsdato?

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i LandbrugsAvisen den 15. oktober 2022 -

https://landbrugsavisen.dk/er-kampen-mod-madspild-ved-n%C3%A6rme-sig-sin-udl%C3%B8bsdato

Lad os se det i øjnene. Danskerne har ikke længere råd til at smide maden ud. Fødevarepriserne er ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik steget med 15,9 procent siden samme tid sidste år. Ifølge Berlingske skal børnefamilie nu af med 45.000 kroner mere for samme varer end for et år siden.

Krigsforbryderen Putin, inflationen og stigende prisstigninger på dagligvarer, gas, benzin og el har skabt en ny dyster verdensorden. Læg dertil nye kommende COVID-19 mutationer, energikrisen, klimaforandringer samt usikkerhed i den globale forsyning.

Madspild fylder mere i danskernes bevidsthed: det viser en Gallup-måling, der er foretaget af Kantar Public for Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad tidligere på året. I spørgeskemaundersøgelsen svarer 39 procent af danskerne, at de har fået et større fokus på madspild i husstanden siden sidste år - blandt andet er stigende fødevarepriser en af de medvirkende årsager.

I den allerseneste måling i forbindelse med lanceringen af Madspildsindeks 2022, viser tallene at hver anden dansker peger på sig selv, som dem, der har det største ansvar for at mindske madspild i Danmark. Flere velgørende madspildsorganisationer oplever også en stor stigning i madfattige borgere, som beder om madhjælp - en stigning helt op til 25 procent. 

Som landmand skal man så, gro, høste, forarbejde, pakke og transportere mad før maden havner i supermarkedet - og på vores tallerken og i vores mave. Alle de mellemled og alt det arbejde, som ligger i den mad, som vi får på bordet, er for os forbrugere et stort og desværre usynligt stykke arbejde. 

I virkeligheden handler det om at stoppe madspild om een ting: at behandle mad med respekt. Respekt for mad. Respekt for landmænd. Respekt for råvarerne. Respekt for dyrene. Respekt for ressourcer. Respekt for alle de mennesker, som er med til at give os mad på tallerkenen. Derfor håber jeg også, at den kommende regering vil efter folketingsvalget også få fokus på madspild, selvom at madspild er ikke længere noget, som skaber de helt store overskrifter i medierne og TV.

Helt konkret er der brug for at få skabt en national madspildsstrategi og derudover sætte kampen mod madspild på finansloven: at oprette en statsfinansieret National Fond for Forebyggelse og Reduktion af Madspild, efter den engelske og den amerikanske regerings modeller. 

Fondens formål kan være at give vedvarende støtte til kampen mod madspild fra jord til bord, herunder alt fra forskning til kampagner - men også at yde konkret vedvarende støtte til økonomisk drift af de mange frivillige velgørende madspildsorganisationer, som på daglig basis redder overskudsmad og hjælper Danmarks udsatte.

Det kan ikke være meningen, at de frivillige organisationer skal knokle både hverdage og helligdage for at løse det store samfunds- og klimaproblem, som madspild er, og ovenikøbet betale deres drift og udgifter ud af egen lomme. Jeg vil gerne kvittere, at Venstre i 2020 foreslog 10 millioner kroner på finansloven for at støtte kampen mod madspild. Også Alternativet, SF og Frie Grønne har i år taget en madspildsfond med i deres respektive finanslovsforslag. 

Kampen mod madspild er ved at nærme sin udløbsdato. Hvis kampen mod madspild er primært afhængig af frivillige og velmenende danskere, risikerer den at dø helt ud.

Jyllands-Posten - Kampen mod næste pandemi starter i dit køleskab

af Henrik Ullum, Direktør, Statens Serum Institut, Selina Juul, Stifter og Bestyrelsesformand, Stop Spild Af Mad og Pikka Jokelainen, Chefkonsulent, Diagnostisk, Statens Serum Institut

bragt i Jyllands-Posten den 4. oktober 2022 -

https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE14442778/kampen-mod-naeste-pandemi-starter-i-dit-koeleskab/

Madspild og fødevaretab står for op til 10 pct. af klodens samlede CO2-udledning. CO2-udledningerne skaber klimaforandringer, som kan skubbe til udvikling af vira og dermed nye pandemier.

"Du skal spise op - bare tænk på de sultne børn i Afrika". Sådan var det helt normalt at sige til børn ved spisebordet for et par generationer siden. Allerede dengang blev det betragtet som både uansvarligt og ubetænksomt i et globalt perspektiv at smide god mad ud. Dengang handlede det om penge - nu handler det også om liv. 

Som vi vil fortælle her, så kan det være, at fremtidens bedsteforældre vil lære børnebørnene, at de skal have mindre på tallerkenen og spise op, også for at forhindre nye pandemier. Vores verden hænger nemlig mere sammen, end vi tror - fra ressourcespild til pandemiske trusler.

COVID-19 er en zoonose, der er betegnelsen for infektioner, der rammer både mennesker og dyr. SARS-CoV-2 muterer ofte, og lige nu er Danmark domineret af omikronvarianter, der heldigvis giver mildere symptomer end forgængeren delta. Mange af os er godt beskyttet af immunitet fra vaccinationerne og tidligere smitte, men ingen kan forudsige, hvad der kommer til at ske til vinter, eller hvilke nye mutationer der vil opstå. Vi kan heller ikke forudsige, hvilken ny zoonotisk pandemi der kan være på vej.

Klimaforandringer kan skubbe til udvikling af zoonotiske vira og dermed nye pandemier. Der er flere mikrober og sygdomme, der kommer tættere på Danmark på grund af klimaforandringer.

Temperaturen har også en direkte effekt på de mikrober, der kan overføres fra dyr. Helt basalt trives mange mikrober og deres vektorer bedst ved højere temperaturer. Et eksempel er den såkaldte west nile-virus, som tidligere var en tropisk infektion, men er nu også blevet en udfordring både i Europa og Nordamerika.

Europa har i denne sommer igen slået varmerekorder. I Danmark kravlede temperaturen i juli måned op på hele 35,9 grader på Lolland, som er den højeste temperatur målt i Danmark i 47 år. Og sommeren fortsætter - over de seneste 30 år har gennemsnitsdatoen for årets sidste meteorologiske sommerdag, ifølge DMI, nemlig rykket sig med over en uge fra den 24. august til den 2. september 2022.

Over 47 grader blev der i sommeren målt i Portugal og over 40 grader i både Paris, Rom og London. Derudover har Europa været plaget af ekstrem tørke, som truer med at udtørre store europæiske floder.

Ud over udtørring af floder bidrager den ekstreme varme til stigende antal af skovbrande og ødelæggelse af biodiversitet og økosystemer. Jo flere skove, der brænder ned, desto færre planter er der til at optage CO2. Jo færre planter, der er til at optage CO2, ja, desto varmere bliver kloden, og det vil forårsage nye varmerekorder, hedebølger og skovbrande. Det er med andre ord en ond spiral. Adskillige klimaforskere tvivler på, at målet om at holde stigningen af verdenstemperatur på under 1,5 grader er realistisk.

Klimaforandringer kan skabe grundlag for nye pandemier, og dermed er de en trussel for os mennesker. Der er potentiale for enorme direkte og indirekte konsekvenser, som vi oplever med COVID-19.

Og når vi taler om ødelæggelse af biodiversitet, pressede økosystemer og økologisk kollaps, så står det desværre skidt til. Verdensnaturfonden, WWF, markerer hvert år Earth Overshoot Day. Det er den dag på året, hvor menneskecivilisationen har opbrugt det pågældende års ressourcer. Den dag kommer tidligere og tidligere hvert år. Allerede den 28. juli i år havde vi opbrugt Jordens ressourcer for resten af året.

Mennesker udpiner altså naturen og planeten - og ifølge WWF skal menneskecivilisationen bruge 1,7 jordkloder for at være i balance med naturen.

Menneskecivilisationen forbruger flere og flere ressourcer og hastigere, end planeten og naturen kan regenerere. Og det hjælper heller ikke, at verdensbefolkningen er stigende. I år 2050 runder verdens befolkning 9 mia. mennesker - til den tid skal verdens fødevareproduktion øges med 70 pct. for at efterkomme behovet. Og mad skal være sikker og sund. Forekomst af patogener i fødevarer giver stædigt anledning til et betydeligt antal infektioner og sygdomsudbrud hos mennesker hvert år i hele verden, inklusive i Danmark.

En tredjedel af verdens fødevarer bliver produceret til skraldespanden. Det er en enorm mængde, der ellers ville kunne brødføde ca. tre milliarder mennesker. Det sker i en verden, hvor omkring 829 millioner mennesker hver eneste aften går sultne i seng. Derudover står madspild og fødevaretab for op til 10 pct. af klodens samlede CO2-udledning.

Og når vi taler om fødevaresikkerhed, kan det gå ekstra galt, hvis madrester, som eksempelvis madpakkerester fra udlandet, smides i naturen. Et eksempel er afrikansk svinepest, som er fundet i Tyskland og flere andre europæiske lande. Svin og vildsvin kan blive smittet med afrikansk svinepest, hvis de spiser kød, der stammer fra smittede dyr. Afrikansk svinepest smitter ikke til mennesker, men den udgør en trussel for dyresundhed og eksport.

Danmark er et lille land, men vores økologiske fodaftryk - altså vores forbrug af naturressourcer - er ikke just lille. Hvis hele verden forbrugte af naturressourcer, som vi gør i Danmark, ville Earth Overshoot Day falde allerede i marts.

Ifølge tal fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Miljøstyrelsen ligger Danmarks årlige madspild i hele værdikæden fra jord til bord på 814.000 tons. Det svarer til 3,8 pct. af den samlede CO2-udledning, der hvert år udledes fra Danmark.

Klimaforandringer vil ikke kun skabe synlige fjender for mennesker såsom tørker. Også de usynlige - nemlig nye former for zoonotiske patogener og dermed nye pandemier.

Det engelsksprogede begreb "One Health" betyder, at planetens sundhed, dyrs sundhed og menneskers sundhed skal betragtes under ét. Sundhed af vores planet og vores civilisation hænger meget mere sammen, end vi tror, og det bør derfor være helt centralt i både klimapolitik og sundhedspolitik. I klimadebatten bør man også få en ny forståelse for "One Health" og udvide horisonten endnu længere - og ikke tænke i siloer, men i helhed, hvor "One Health" netop kan spille ind på alle områder.

Madspild er både et klimaproblem, et etisk problem, et økonomisk problem, og et "One Health"-problem. Med andre ord er man med til at løse hele fire problemer på én gang ved at forebygge og reducere sit madspild. At forhindre madspild alene løser naturligvis ikke den samlede klima-og "One Health"-udfordring, men som ordsproget siger, starter selv den længste rejse med det første skridt. Heldigvis er mindre madspild et nemt første skridt i klimakampen og kampen mod pandemier. At stoppe madspild kræver netop ikke, at vi ofrer noget.

Stillet over for et massivt og komplekst problem som klimaforandringer risikerer vi at blive mismodige og handlingslammede. Selv om der er behov for tunge og vedvarende indsatser på mange forskellige niveauer, er der noget, som vi - og du - kan gøre allerede i dag. Start med at udnytte din mad i køleskabet, køkkenskabet og i fryseren. I kampen mod madspild er alle vindere: Du vil spare tid, penge og gøre klimaet en tjeneste - og du er også med til at forhindre nye pandemier.