mandag den 23. marts 2020

Dansk Handelsblad - Over halvdelen af danskerne ønsker madspildsprodukter på hylderne

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


Kampen mod madspild er ved at blive big business - godt, for der er også skabt et marked for det. Forbrugere er klar.

Supper og pastasaucer, som er fremstillet af "grimme" overskudstomater fra gartnerier. Brødchips, som er lavet ud af daggammelt brød fra bagerierne. Frugtbarer, der er fremstillet af 2. sorterings frugt. "Grimme" tomater og "skæve" agurker. Ketchup, som er lavet af overmodne tomater. Æblejuice, presset af æbler fra danskernes haver.

Blandt danske forbrugere ses en tydelig interesse i at købe disse produkter. En undersøgelse fra Epinion for Stop Spild Af Mad med støtte fra Tuborgfondet viser, at 55 pct. af danskerne faktisk ville fortrække fødevareprodukter, hvor produktet bidrager til mindre madspild - fremfor at købe et tilsvarende produkt, som gør det.

De tre største årsager til, at danskerne vil fortrække at købe fødevareprodukter, som modarbejder madspild, er: 1) fordi danskerne vil støtte, at producenten gør en aktiv indsats mod madspild (53%) 2) fordi det vil være en nem måde personligt at bidrage til mindre madspild (43%) og 3) fordi det vil være en nem måde personligt at bidrage til større omtanke for verdens ressourcer (34%).

Det er især kvinder og yngre danskere i alderen fra 18 til 34 år, der ifølge undersøgelsen har interesse for fødevareprodukter, der viser, at produktet bidrager til mindre madspild.

Sådan nogle "madspildsprodukter" vil både sikre øget indtjening i fødevareklyngen ved at flere fødevareproducenter anvender overskudsprodukter, som ellers ville blive kasseret - og dermed bidrage til forankring af cirkulær omstilling i samfundet. Og cirkulær økonomi er netop noget, som vores nuværende regering har stor fokus på, især når det handler om regeringens klimamål om 70 % CO2-reduktion inden 2030.

Madspildsprodukterne vil også være med til at markedsføre fødevareproducenter og detailkæder, som aktivt tager ansvar. Samtidigt vil de gøre det nemmere for forbrugere (som ifølge Miljø- og Fødevareministeriet er fødevareværdikædens største madspildere) at træffe nemme og aktive valg og samtidig bidrage til mindre madspild. Til sidst vil de også udgøre en daglig reminder i køleskabet om at spise produktet op.

370 tons "grimme" grøntsager reddet fra madspildsdøden 
Ifølge Nordisk Ministerråds rapport "Food losses and waste in primary production - Data collection in the Nordic countries" udgør estimeret årligt madspild af grøntsager i dansk primærproduktion 33.000 tons. Med andre ord er det 33.000 tons grøntsager, som man faktisk kan sætte i produktion og få solgt.

Der er allerede et erhvervspartnerskab, som allerede har medvirket til at mindske dette madspild og skabe mere vækst. 370 tons "grimme" grøntsager har danskerne er reddet fra madspildsdøden på de seneste to år, viser en nylig opgørelse fra Alfred Pedersen & Søn ApS.

Bag det succesfulde landsdækkende initiativ står Stop Spild Af Mad og Danmarks største tomatproducent Alfred Pedersen & Søn ApS i samarbejde med Gartneriet Østervang Sjælland, salgsorganisationerne GASA Odense og GASA Nord Grønt AmbA samt detailkæderne REMA 1000 og Salling Group.

I sommeren 2018 tog det fart. Der var der en stor overproduktion af tomater på grund af ualmindeligt varmt vejr. Siden har både REMA 1000, føtex og Bilka solgt overskudstomater, de for skæve agurker og "grimme" pebre. Disse "grimme" grøntsager blev solgt hhv. i bakker samt som en "madspildsketchup", som er fremstillet af overskudstomater. For hver solgt enhed går der også donation til at støtte foreningen Stop Spild Af Mad's arbejde mod madspild. Produkterne sælges til en reduceret pris i forhold til 1. klasses produkter. Og det går som varmt brød, toneangivende danske og internationale medier har berettet om samarbejdet - og det gode samarbejde fortsætter i år.

Der er stor potentiale for fødevareproducenter og detailkæder i at sætte sådan nogle madspildsprodukter på markedet. Sådan nogle madspildsprodukter vil også være med til at bidrage at forbrugere kan mindske madspild på den lettest tænkelige måde. Forbrugere skal bare spise maden op.