søndag den 31. marts 2013

Jyllands-Posten - Hurra for mindre madspild!

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 31. marts 2013 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2013/03/31/mindremadspild/


Godt gået, Danmark! Hver anden dansker har mindsket sit madspild det seneste år, ifølge vores nye og netop offentliggjorte undersøgelse fra TNS Gallup gennemført for Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad. Det er rigtigt gode nyheder, som vi danskerne kan være stolte af! Vi er blevet opmærksomme på ikke at fodre vores skraldespande.

Noget tyder på, at alle de mange kampagner mod madspild og den øgede opmærksomhed er begyndt at få fat i befolkningen, sammen med den liberaliserede lukkelov og finanskrisen. Når butikkerne er lukkede på flere helligdage i træk, har vi en tendens til, at købe mere mad, end vi har brug for. Derfor har de udvidede åbningstider for mindre – og nære – dagligvarebutikker betydet mindre behov for, at dyrke vores ”hamstrings kultur”, som vi især gør op til Jul og Påske.

Madspild er lavkultur
En anden faktor, der har spillet ind er, at madspild er blevet taber-opførsel. Stjernekokken Bo Jacobsen, som for længst har taget bladet fra munden, siger at madspild er at betegne som ren lavkultur. At smide mad ud svarer til at have aircondition kørende på fuld tryk i bilen, med alle vinduerne rullet ned: tåbeligt, hensynsløst ressourcespild – og så endda for egen regning.

Madspild er nemlig først og fremmest et enormt ressourcespild, som vi skal blive bedre til at tænke over. Derfor er det rigtig godt nyt, at den nye Gallupundersøgelse viser, at Danmark er på vej i den rigtige retning, at kampen mod madspild er kommet for at blive – og at indsatsen skaber resultater.

Småbørnsfamilier i front
Vores fælles undersøgelse viser, at det især er småbørnsfamilier, der har mindsket deres madspild. Det er måske ikke så overraskende endda, eftersom mange familier i den aldersgruppe netop begynder at tænke meget over deres økonomi. Til gengæld smider de voksne, hjemmeboende børn oftest mad ud – og her er en aldersgruppe, vi kommer til at arbejde meget mere med, ikke mindst i vores kommende undervisningskampagne til skolerne.

På trods af, at flere madeksperter peger på, at danskerne bruger alt for lidt penge på fødevarer (ifølge Danmarks Statistik udgør fødevarer kun 10% af danskernes samlede forbrug), siger danskerne, at de ikke vil bruge de sparede penge på bedre fødevarer. Det er derfor et område, hvor der er plads til – og potentiale for – forandring.

De rige tænker på penge, de fattige tænker på andre
Danskerne med højere indkomster, der er mere individorienterede, har ifølge vores undersøgelse reduceret deres madspild mindst - denne gruppe ser de sparede penge, som den vigtigste gevinst ved mindre madspild.

Undersøgelsen viser også, at danskere med lavere indkomster har mindsket deres madspild mest. De er mere fællesskabsorienterede, og for denne gruppe er den vigtigste fordel, ved at mindske madspild, det etiske aspekt – madspild er for dem uacceptabelt i en verden, hvor mennesker sulter.

Mange bække små
Indsatsen mod madspild foregår på mange fronter, og hjælpes på vej af mange indsats. De seneste godt fem års kampagner mod madspild, med hjælp fra de mange frivillige i forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, fødevareproducenternes og detailhandlens mange initiativer, de offentlige kampagner og tiltag, frivillige hjælpeorganisationer som videreformidler god, overskydende mad til hjemløse, restaurationsbranchens initiativer, forskningsprojekter, madbloggere, facebook-sider og andre gode indsats mod madspild er for alvor begyndt at skubbe Danmark i den rigtige retning.

Og ikke at forglemme de mange tusinde danske forbrugere, som dagligt har fokus på mindre madspild og større udnyttelse af fødevarerne. Så rigtig meget tyder på, at vi omsider er begyndt at gøre noget ved problemet.

Men vi kan ikke hvile på laurbærrene (de skal jo i maden!). Madspild forsvinder ikke fra den ene dag til den anden, og nye generationer skal lære om fordelene ved, at passe på ressourcerne. Vi skal fortsat hjælpe hinanden med, at bevare fokus, og sprede budskabet og værktøjerne til at mindske madspild.

Stort tillykke Danmark, med de flotte resultater indtil nu – vi har god grund til at være stolte af os selv!

torsdag den 21. marts 2013

Jyllands-Posten - Kommunismen stortrives i Danmark

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 21. marts 2013 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2013/03/21/kommunisme/


Er der overhovedet forskel på den danske Jantelov og det kommunistiske regime i Rusland før Murens fald? Nej, i virkeligheden ikke alverden.

I Moskva, Rusland måtte man i 1980’erne helst ikke være anderledes end flokken. I skolen gik man i uniform, man blev forsøgt indoktrineret med kommunistisk propaganda, og man skulle helst være, handle og tænke som de andre. Mentalt gå i takt med de andre i den store flok. Opfordringen lød: ”gør som de andre, stil ikke spørgsmål og tænk ikke selv”.

Personligt havde jeg det af samme grund vanskeligt med kommunismen - kunne ikke udstå blot at skulle være en anonym brik i den kommunistiske fabrik.

Da jeg flyttede fra Moskva til Danmark - og det er i år 20 år siden – glædede jeg mig virkelig til omsider at komme til et land med et demokrati og frihed. Et land, hvor man kunne være sig selv, og hvor det ikke krævedes at man rettede ind og blev een i flokken.

Men jeg blev overrasket.

For jeg lærte hurtigt, at danskerne afgjort foretrækker, at man ikke skiller sig ud fra flokken. Også her i vores dejlige, smukke, frie og demokratiske land skal man helst sige, mene, tænke, gøre og være præcis som alle de andre. Her er det bare ikke et kommunistisk regime, som bestemmer og holder folket i en frygtens jernnæve – nej, her er det samfundet selv, der retter individet ind på en lige række:

Gør som de andre.
Tænk som de andre.
Vær som de andre.
Forbliv i flokken.
Tro ikke, at du er noget.
Forbrug som de andre.
Spis som de andre.
Smid mad ud som de andre.
Gå i tøj, som ligner de andres.
Vær ikke klogere end de andre.

Og Guds nåde trøste det menneske, som stikker næsen for langt frem, som kravler ud af Hamsterhjulet og går mod strømmen. Uha! Det kan samfundet ikke have.

Min pointe? Kære danskerne, medbrødre og medsøstre: Lad os hjælpe hinanden ud af vores respektive Hamsterhjul og lad os danne vores eget liv i stedet for at være ensartede, små brikker i den homogene flok. Vi skal turde at gøre noget mere, tænke anderledes, være anderledes, gå mod strømmen, skabe noget nyt. For vi kan jo godt, når først vi har taget det første usikre skridt alene og væk fra den grå masse.

Danmark er et fantastisk land. Vi har demokrati og plads til, at alle borgere kan udfolde deres evner og udleve præcis de drømme, de har. Vi tager det nok lidt for givet, men mulighedernes mangfoldighed er en gave, som borgere i mange totalitære lande end ikke tør håbe på.

Og der er altså ingen, der tvinger os til bare at være ”én i mængden”. Det er kun alle de mange begrænsinger, vi selv sætter op omkring hinanden, der holder os nede.

Vi skylder os selv at bryde med flokmentaliteten.

tirsdag den 5. marts 2013

Jyllands-Posten - Anbring ikke de overvægtige i madspildsgabestokken

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 5. marts 2013 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2013/03/05/madspildsgabestokken/


Er overvægt lig med madspild? Emnet bliver diskuteret blandt flere aktører på de internationale madspilds-forsamlinger og konferencer, som jeg ofte taler på. Jeg er dog slet ikke enig med synspunktet.

Hvis overvægtige mennesker, som spiser mere end deres krop reelt har brug for, skal anses for at være de værste ”madspildere” – hvad så med for eks. de anoreksi-plagede fotomodeller – er de så de gode ”anti-madspildere”? Nej, vel?

Og hvad med alle teenagere i vokseværk, der ofte har tendens til at overspise - skal de så også en tur i madspildsgabestokken?

Og skal vi så hylde Hollywoodskuespillerinder som Angelina Jolie, der har spiseforstyrrelser under dække af, at hun ”undlader at spise for at sympatisere med de sultne børn i u-landene”?

Skal vi nu også bestemme, hvor meget folk skal spise?

Nej, selvfølgelig skal vi ikke det. Debatten bør begrænses kun til madspild, ellers vil emnet begynde at skride. Og vi bør bevare fokus, hvis vi ønsker at generere varige ændringer til det bedre.

I forvejen bliver madspildsagendaen i dag brugt som løftestang til debat om alt mellem himmel og jord. Eksempler på emner, som efter afsenderens særinteresser behændigt blandes ind i debatten om madspild er politiske prøveballoner, Østerbro-spelt-kulten, kommercielle interesser, CSR-glorier og andre sager, som ikke nødvendigvis altid har med madspild at gøre.

Overvægtige mennesker har det i forvejen ikke nemt i samfundet.

At anbringe dem yderligere i en gabestok og sætte et madspildsmærkat på dem, er ikke den rette vej i kampen mod madspild.

Det er snarere en fuldkommen afsporing af emnet.