torsdag den 25. august 2016

LandbrugsAvisen - Kampen mod madspild anerkendt

af Camilla Fabricius, ambassadør hos Stop Spild Af Mad og Medlem af Aarhus Byråd (S), Brian Glenn Pedersen, Hovedbestyrelsesmedlem hos Kost & Ernæringsforbundet og Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i LandbrugsAvisen den 26. august 2016 -
http://www.landbrugsavisen.dk


Bare på et år smider danskerne 700.000 tons mad direkte i skraldespanden. Det er et kæmpe ressourcespild. Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad har kæmpet for at få danskerne til at udnytte al mad i køleskabet i mere end otte år. På de år har danskerne rykket sig meget. De sidste fem år er Danmarks madspild mindsket med 25 pct., og det skaber overskrifter i internationale medier.

Vi er lykkelige over, at Stop Spild Af Mad nu danner baggrund for et helt nyt videncenter i Danmark, Nationalt Videncenter om Madspild. Det tager udgangspunkt i hjemmesiden madspild.dk, hvor  al viden på området samles. Hos Stop Spild Af Mad ser vi det som et super vigtigt initiativ og en kæmpe anerkendelse.

Det er ved at gå op for husholdningerne, detailhandlen, storkøkkener og fødevareindustrien, at det ikke dur at smide tonsvis af gode madvarer i skraldebøtten. Hvis man skal flytte noget, og man gerne vil madspildet til livs, kræver det viden og fokus. Derfor er det et kæmpe skridt i den rigtige retning med et videncenter.

Det gør det dog ikke alene. Fokus på madspild skal sættes lokalt. I Aarhus gøres det eksempelvis på Food Festival, hvor Stop Spild Af Mad blandt andet har debatter og aktiviteter, der sætter fokus på madspildet. Med et nyt videncenter og et øget fokus på bekæmpelsen af madspild er vi nået et godt stykke på vejen. Men vi er langt fra at være i mål.

Hos den frivillige forbrugerbevægelse Stop Spild Af Mad fortsætter vi derfor kampen - med opbakning fra mere end 51.000 danskere.

torsdag den 18. august 2016

Kristeligt Dagblad - Vil du med i kampen mod madspild?

af Camilla Fabricius, ambassadør hos Stop Spild Af Mad og Medlem af Aarhus Byråd (S), Brian Glenn Pedersen, Hovedbestyrelsesmedlem hos Kost & Ernæringsforbundet og Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


Bare på ét år smider danskerne 700.000 tons mad direkte i skraldespanden. Det er et kæmpe ressourcespild. Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad har kæmpet for at få danskerne til at udnytte al mad i køleskabet i mere end otte år. På de år har danskerne rykket sig meget.

De seneste fem år er Danmarks madspild mindsket med 25 procent – og det skaber overskrifter i internationale medier. I starten oplevede vi, hvordan folk troede, at de var skraldere, og at der ligefrem blev råbt skældsord af dem, når de kæmpede for deres sag.

I dag bliver kampen mod madspild heldigvis taget meget mere alvorligt.

Derfor er vi lykkelige over, at Stop Spild Af Mad nu danner baggrund for et helt nyt videncenter i Danmark. Nemlig Nationalt Videncenter om Madspild. Videncenteret tager udgangspunkt i hjemmesiden madspild.dk, hvor der samles al viden, der findes på området.

Hos Stop Spild Af Mad ser vi det som et super vigtigt initiativ, og vi opfatter det som en kæmpe anerkendelse. Det er ved at gå op for husholdningen, detailhandlen, storkøkkener og fødevareindustrien, at det ikke dur at smide tonsvis af gode madvarer i skraldebøtten.

Hvis man skal flytte noget, og man gerne vil madspildet til livs, kræver det viden og fokus. Derfor er det et kæmpe skridt i den rigtige retning med et videncenter. Det gør det dog ikke alene. Derfor skal vi kæmpe en kamp for, at forbrugerne, detailhandlen og industrien benytter sig af den nye viden, og at forbrugerne tager den med i supermarkederne, når de handler ind.

Fokusset på madspild skal vi sætte lokalt. Vi skal hele tiden udbrede kendskabet til forbrugsvanerne.

I Aarhus gøres det eksempelvis på Food Festival, hvor Stop Spild Af Mad blandt andet har debatter og aktiviteter, der sætter fokus på madspildet. Sådanne arrangementer er vigtige.

Med et nyt videncenter og et øget fokus på bekæmpelsen af madspild er vi nået et godt stykke på vejen. Men vi er langt fra at være i mål. Derfor fortsætter vi kampen. Og det gør vi med opbakning fra mere end 51.000 danskere i ryggen.

Det er alle vores medlemmer og støtter, der har været med til at skabe resultater, og vi tager derfor imod hjælp og opbakning med åbne arme.

Vil du med i kampen mod madspild?

tirsdag den 9. august 2016

JydskeVestkysten kronik med Miljø- og Fødevareministeren og Energi-, Forsynings- og Klimaministeren - Madpoliti – nej tak!

af Esben Lunde Larsen, Miljø- og Fødevareminister (V), Lars Christian Lilleholt, Energi-, Forsynings- og Klimaminister (V) og Selina Juul, stifter af Stop Spild Af Mad


Spild: Regeringen vil ikke - som i Frankrig - lovgive mod madspild. Men støtte private initiativer som Stop Spild Af Mad.

Der er rigtig mange ting vi ikke er enige om i blå blok og rød blok. Madspild er dog en undtagelse. Vi er nemlig enige om, at vi skal blive bedre til at forebygge madspild. Men vi er ikke enige om hvordan, og hvilke midler der skal tages i brug. Modsat rød blok mener vi ikke, at vejen frem er pisk, tvang og madpoliti. Vi mener, at vejen frem er sund fornuft, oplysning til forbrugerne, virksomhederne og samarbejde på tværs af myndigheder, NGO´er og virksomheder.

Grundlæggende står det folk frit for at lytte til debatten og af egen kraft og fri vilje bekæmpe madspild på den måde, som de synes giver bedst mening for dem. Det kan for eksempel være ved at købe datovarer, som supermarkedet sælger til nedsat pris, når de er tæt på udløbsdatoen, at undgå mængderabatter og at bruge madresterne mere fornuftigt. Det skal staten ikke blande sig i. Vi skal i stedet understøtte gennem øgede muligheder og vidensopbygning. Madspild er skidt for både miljø og klima. Madspild er også penge direkte i skraldespanden – både for virksomhederne, forbrugerne og samfundet. Husholdningerne er det sted i fødevarekæden, hvor der er mest madspild. Det bliver til i alt ca. 260.000 tons mad om året, som kunne være spist. De fleste kan blive enige om, at det er alt for meget. At verden er nødt til at forebygge madspild, når vi ser på miljø- og klimamæssige udfordringer og samtidig ser en eksplosivt voksende befolkningstilvækst og deraf kommende mangel på ressourcer.

Nogle danske politikere og organisationer vil have lovgivning og forbud mod, at supermarkederne smider mad ud, og at der skal indføres lovgivning ligesom i Frankrig, hvor supermarkeder ikke må smide mad ud. Skal man betale bøder for at smide mad ud, og skal staten blande sig i danskernes frie valg og privatliv? Det mener vi absolut ikke. Regeringen har ændret de danske regler, så der fra årsskiftet 2015/2016 ikke længere er de samme forhindringer, når virksomheder ønsker at donere for eksempel frugt,  grønt og brød til velgørende formål. Hvis der er flere barrierer i lovgivningen, ser vi gerne nærmere på det. Hvis der er tale om EU-regler, vil vi argumentere i EU for at fjerne barriererne. Men regeringen har ikke nogen planer om at indføre regler og straf for at smide mad ud. I stedet arbejder regeringen for eksempel på, at den kommende fælles EU vejledning i relation til fødevaredonation håndterer udfordringerne knyttet hertil, så der ikke er behov for national lovgivning. Hvorfor er der overhovedet madspild? I husholdningerne opstår madspildet typisk fordi forbrugerne ikke har overblik over madvarerne derhjemme, fordi forbrugerne misforstår datomærkning eller ikke opbevarer madvarerne bedst muligt.

Faktisk er det hele 24 procent af det affald, som danskerne smider i skraldespanden, der kunne være spist. Det svarer til at en familie smider mad ud for 3.200 kroner om året. Tilsammen spilder forbrugerne og detailhandlen hvert år så meget mad, at det svarer til 9.730 indkøbsvogne fulde af mad hver dag! Alle har et ansvar for at forebygge madspild og sikre bedre udnyttelse af vores fælles ressourcer, og vi skal alle sammen gøre en indsats – både myndigheder, virksomheder, organisationer og forbrugere. Regeringen mener, at vejen frem er oplysning og markedsmekanismer. Bedre viden hos virksomhederne og forbrugerne om økonomiske fordele og miljø-mæssige konsekvenser vil styrke efterspørgslen og drive udviklingen i den rigtige retning. Når Frankrig har indført ny lovgivning under navnet ”Kampen mod madspild”, betyder det, at fra februar 2017 er alle større franske supermarkeder tvunget til at give deres overskudsmad til hjælpeorganisationer. Hvis ikke, risikerer butiksejere en bøde.

Skulle de danske supermarkeder være tvunget til at opfylde den samme type lovgivning, vil det gøre de få danske hjælpeorganisationer til ”skraldespande”, da de ikke har kapacitet til at håndtere de store mængder overskudsmad. Det vil derfor blot skubbe problemet videre. I både Italien og Finland er denne type lovgivning også til debat, hvilket har fået de finske hjælpeorganisationer til at udtrykke bekymring for, at de netop ikke har kapacitet til at håndtere overskudsmaden. Danmark er et foregangsland for udvikling af bæredygtige løsninger.

The Guardian og Deutsche Welle har lige udråbt Danmark til verdens førende land i kampen mod madspild. Danmark har over generationer skabt et særligt dansk mind-set, som gennem høje lovgivningsmæssige standarder og stærke samarbejder mellem det offentlige og private har skabt et vækstmarked for innovative grønne løsninger inden for fødevareområdet. Senest har Danmark via Stop Spild Af Mad medvirket til skabelsen af den nye globale protokol mod madspild, Food Loss & Waste Protocol, som blev lanceret på Global Green Growth Forum 3GF tidligere på sommeren. Der er også rigtig mange indsatser i Danmark med fokus på at forebygge madspild. I Partnerskab om Mindre Madspild samarbejder myndigheder, aktører såsom organisationen Stop Spild Af Mad, brancheorganisationer, servicesektor med videre for at identificere barrierer, der kan forebygge madspild og identificere nye løsninger.

Fra regeringens side har vi bl.a. lanceret projektet "Madspildsjægerne", som tilbyder besøg i storkøkkener for at gennemgå arbejdsgange og procedurer for at udpege muligheder for forbedringer, og vi har lavet oplysningskampagner rettet mod forbrugerne og fødevarebranchen. For nylig har vi lanceret en tilskudspulje til nye madspildsprojekter på fem mio. kroner, og til august afholder regeringen et stort internationalt topmøde i København, ”Better Food for More People”, hvor internationale topledere samles for at diskutere udfordringer i relation til forebyggelse af madspild og andre fødevareemner. Men der er også mange danske virksomheder, som er kommet på banen. Stort set alle supermarkedskæder i Danmark arbejder med at nedbringe eget og kundernes madspild. Der er ikke behov for at indføre forbud og madpoliti.

GreenOvation Magazine South Africa - Will Denmark Become a World Leader in The Fight Against Food Waste?

by Selina Juul, Founder of Stop Wasting Food movement Denmark 

published in GreenOvation Magazine South Africa on June 1st 2016 -
http://www.greenovationsa.co.za/our-mag/


If Carlsberg is known as probably the best beer in the world, then Denmark can soon be known as probably the world leading country in the fight against food waste. With national reduction in food waste by 25% within the last five years, a national movement against food waste, a food waste restaurant, a food waste supermarket, the government’s Partnership against Food Waste, giant focus on food waste in the media and new food waste reduction initiatives and startups popping up almost every month, Denmark can be proud of its great achievements in the fight against food waste.

Perhaps the France and soon Italy are the first countries in the world to introduce national laws against food waste, but they are definitely not the first countries in the fight against food waste.

A global shame
Denmark is a relatively small country populated by 5,7 million people - yet Denmark’s national food waste reaches up to 700.000 tons of good edible food per year. Largest part of the country’s food waste is generated by the households – and most of the food the Danes are throwing away is fruits, vegetables, bread, dairy products and leftovers from meals. This is by the way a very typical picture for the Western households.

While in the countries of Sub-Saharan Africa most of the food is lost during the farming, post-harvesting and processing stages, the tremendous amounts of food waste in the Western countries happen at the consumers’ homes. The new report from the Danish EPA in collaboration with the Danish government, to which I have been contributing, shows that most of the Danes’ food waste happens at homes, especially in the refrigerators, where people are forgetting to use up all the food. The food gets forgotten in the back of the fridge and gradually goes bad. Confusion about the date labeling and the lack of knowledge of using the leftovers are also quite common food waste traps.

The most recent numbers from the EU FUSIONS project, where I participate as one of the Partners, show that every year EU generates 88 million tons of food waste – estimated to roughly 143 billion Euros per year. If we look at the entire planet, the numbers from the UN FAO show that one third of the world’s food is either lost or wasted, making the food waste a global shame on the face of human civilization, especially when almost a billion humans on this planet are either starving or undernourished. In Denmark, the Danish People’s Aid estimates that at least 300,000 Danes are living below the poverty line, many of them are food insecure.

A national movement
Since the foundation of the Stop Wasting movement (Stop Spild Af Mad) eight years ago, the fight against food waste has become a national movement.

Denmark is a country, which takes pride in producing food. The respect for the produced food is growing among the Danes, who gradually start cooking to feed themselves and not their garbage bins.

Today, because of the fight against food waste trend and the consumer pressure, almost every retain chain in Denmark has a food waste prevention strategy. The REMA 1000 retail chain, with the inspiration from the Stop Wasting movement, replaced all their quantity discounts with single item discounts to minimize food waste. This method is now being replicated by the competing retail chains such as Coop, LIDL and many others. As the single population of Denmark is growing, more single friendly products are being launched on the market – meat and bread in smaller packages as well as butter and yoghurt. The CEO of the Danish Federation of Shopkeepers DSK Mr. John Wagner told in an interview that the fight against food waste is becoming a strong competitive parameter among the Danish supermarkets.

From food waste to big business
A buffet in a restaurant is a huge food waste trap, because the food cannot be reused afterwards due to the food safety issues. The new Danish startup Too Good To Go has solved that problem. With help from this app, you can visit your local restaurant near its closing time, fill up a box of food from the buffet and thus get a very cheap good meal. The restaurant wastes less food, makes more money and you get a good bargain. A win-win scenario, which not only reduces food waste, but helps the restaurant to earn money on the food, which otherwise would have been wasted.

Another example is the Danish food industry making big business on surplus food. The Irma supermarket chain has launched the Food Waste Chips made of surplus bread. The potato salad industry is starting to use the “ugly” potatoes in the potato salad production. And more and more Danish supermarkets have the “stop food waste areas”, where Danes can buy good food close to its expiration date at very cheap prices. Thus, people get good cheap food and at the same time help avoiding the food waste, while the supermarket gets extra income on the food, which otherwise could have been wasted.

Today, a large amount of Danish hospitals, canteens and restaurants have food waste reduction strategies, which save their businesses large amounts of money. According to Unilever Food Solutions, a medium sized canteen can save up to 90,000 Euro per year by reducing food waste. Many canteens use the money saved by the food waste reduction to buy organic food, boosting the organic agriculture. The REFOOD label highlights the cafés, restaurants and canteens that joined the fight against food waste, making it attractive to the sustainability-oriented customers.

Many waste companies focus on the recycling and waste sorting campaigns, such as the AVV Nulskrald in Jutland – and actually deliver impressive results. The household waste can actually cut in half, if the households start sorting their waste and recycle.

Several educational food waste campaigns for schools are launched. Universities focus on food waste prevention assignments for students. Projects such as the WeFood food waste supermarket and Rub & Stub food waste restaurant, despite of not addressing the problem at its roots, as they both requite a daily flow of food waste to keep operating, are brilliant initiatives. The growing amount of charity NGOs such as LOFU and PROJECT HOMELESS deliver good surplus food to homeless and socially disadvantaged citizens and hundreds of food bloggers create mouthwatering recipes to inspire their followers to join the fight against food waste.

And by these above mentioned initiatives, I am just scratching the surface.

Keeping the momentum
It is important to keep the momentum in the fight against food waste. According to Danish Agriculture & Food Council, Denmark’s national food waste has been reduced by 25% within the last five years. It’s a good start.

But what will happen, when the fight against food waste doesn’t make the headlines in the media anymore? What will happen, when the food business stakeholders, leaders and politicians move onto a new and trendier agenda? What will happen, when the fight against food waste turns into greenwashing?

The food waste will still be present, despite of the lack of its focus.

It’s important to focus on the prevention. Nationally and internationally, the food waste symptom treatment is making way more headlines than the prevention of the problem. Yet, the prevention is the most efficient and lasting way to dramatically decrease the mountains of food waste.

Focusing on the prevention and putting the food into good use before the food becomes wasted is the key to solving the global food waste scandal.

onsdag den 3. august 2016

Dagbladet Information - ’Bedst før’ betyder ikke ’værst efter’

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Dagbladet Information den 3. august 2016 -
https://www.information.dk/indland/2016/08/bedst-foer-betyder-vaerst


Danmark er blevet kåret til Europas førende land til at bekæmpe madspild. På fem år er Danmarks madspild reduceret med 25 pct.

Vidste du at knækbrød, konserves, pasta, ris, mysli, gryn, tørrede bønner, linser, ærter, ketchup, chilisovs, salt, slik, chokolade, marmelade, krydderier, olie, yoghurt og skyr sagtens kan spises, selv om holdbarhedsdatoen er udløbet?

Mentalitetsændring og individuelt ansvar virker: På fem år er Danmarks madspild reduceret med 25 pct. – men vi har lang vej endnu. Bevægelsen Stop Spild Af Mad fylder otte år – og kampen mod madspild giver genlyd herhjemme og i udlandet: for nylig har The Guardian samt Deutsche Welle udråbt os til Europas førende land i kampen mod madspild. Vi er på den rette vej, men vi kan blive endnu bedre. Vi kan bl.a. blive klogere på madens datomærkninger: Tal fra Europa-Parlamentet viser, at 20 pct. af fødevarerne i de europæiske husholdninger smides ud på grund af forvirring over datoerne på varemærkningen.

Tilsvarende er danskernes kendskab til datomærkning ret ringe: En analyse fra Dansk Handelsblad sidste år viste, at hver femte dansker misforstår datomærkningen »sidste anvendelsesdato«. Men hvad betyder så de forskellige datomærkninger?

»Sidste anvendelsesdato« bliver brugt på fødevarer såsom fersk kød, fersk fisk og andet med kort holdbarhed. Man skal helst ikke spise denne mad efter »sidste anvendelsesdato«.

»Mindst holdbar til«/»bedst før« datoen sættes til gengæld på de langtidsholdbare fødevarer som ris, pasta, chokolade, knækbrød, mysli o.l. Fødevarestyrelsen skriver, at man sagtens må spise mad, som har overskredet »Mindst holdbar til«/»bedst før«, det er kun smagen, der vil ændre sig en anelse. »Bedst før« betyder med andre ord ikke »værst efter«.

Tidligere fødevareminister Dan Jørgensen (S) har lavet reglerne om, så supermarkederne i dag sagtens kan sælge mad, som har passeret »mindst holdbar til« – selv om det er de færreste, der praktiserer det.

Men kan fødevareproducenter reelt ikke forlænge holdbarheden på visse fødevarer? Dette spørgsmål stiller kostekspert og Birgitte Escherich, i et indlæg i Politiken, hvori hun antyder, at datomærkninger er blevet big business, fordi de fleste forbrugere blindt og uden at bruge deres sanser stoler på datomærkningen og kasserer maden, som reelt intet fejler. Og til gengæld kunne fødevareproducenterne snildt fastsætte nye datomærkninger, som kunne forlænge holdbarheden betydeligt på mange fødevarer.

Kigger man på USA, er datomærkningsforvirringen meget større, da amerikanernes datomærkninger har flere navne, så som sell by, use by, best by, best before og expires on. Der er p.t. taget flere skridt i USA, både på det aktivistiske og det politiske niveau, til at få ryddet op i begreberne.

Men herhjemme kan vi blive klogere på de danske datomærkninger samt på deres betydning for maden. Heldigvis tyder noget på, at danskerne så småt er på vej – vi er i hvert fald blevet noget glade for supermarkedernes datovarer, altså varer med kort holdbarhed, som er ved at nærme sig udløbsdatoen, og som bliver solgt til lave priser.

Ifølge en TNS Gallup undersøgelse for Stop Spild Af Mad køber fire ud af 10 danskere ugentligt mad fra supermarkedernes datovarehylder – og det er især de unge, der benytter sig af datovaretilbud. Også den nyeste undersøgelse foretaget af Deloitte viser at 28 pct. af danske forbrugere køber varer med holdbarhedsrabat mindst en gang om ugen. Men i virkeligheden skal vi også huske at forebygge selve overskuddet.

»Køb kun dét, du har brug for og brug dét, du har købt,« siger underviser på Suhrs Højskole Anne Marie Fogh Larsen. Det nytter jo ikke at opbygge et lager med datovarer, hvis man alligevel ikke når at få det spist.