torsdag den 31. maj 2012

Jyllands-Posten - Den sparsommelige millionær

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 31. maj 2012 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2012/05/31/fritzogpoul/


Behøver man at flytte i øko-kollektiv på landet, anlægge hår under armene, anskaffe høns og gro sin egen mad for at blive en ægte, grøn og bæredygtig forbruger? Og holder påstanden om, at kun de ”fattige” er gode til at spare, undgå madspild og passe på ressourcerne?

”De fattige er sgu så kedelige”, som Fritz og Poul udtrykte det - i hvert fald ifølge undersøgelserne, som fortæller os, at mange såkaldte grønne forbrugere bruger tingene op og er sparsommelige af nød - og altså ikke af lyst eller omtanke for klodens ressourcer.

Men hvad så med de velhavende? Ødsler de med ressourcerne, når de nu har råd til at gøre det? Eller er de sparsommelige af lyst, når de nu ikke behøver at være det af nød? Kan man med andre ord både bo i Whiskeybæltet og samtidigt være en sparsommelig millionær?

Ja, naturligvis kan man det.

Vi er ikke længere i 1968, hvor man sad i rundkreds og mediterede i håb om en bedre verden. I år 2012 kan den moderne og bæredygtige forbruger favne både den grønne levevis og convenience uden af den grund at blive forvandlet til en hylende hippie. Og det er vi i øvrigt tvunget til at kunne i lyset af den voksende urbanisering – FN forventer nemlig at mere end 70% af verdens befolkning i 2050 bor i byerne.

“Hvis alle i den vestlige verden bare sparede 5% på ressourcerne, vil der være plads til 55 mio. flere mennesker med samme høje levestandard som i den vestlige verden,” skriver Chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer, Klaus Jørgensen, i sin nye klumme i Food Supply.

Professor Steen Hildebrandt, som for nyligt sammen med mig var blandt talerne på Aarhus Sustainability Festival sagde, at vi opfører os som om vi var den sidste generation på planeten og kører rovdrift på klodens ressourcer. Han mener, at den industrielle æra (masseproduktion/masseforbrug) muligvis bliver den næste bobel, der brister.

Hvilket bringer os tilbage til pointen om, at vi forbrugere har en afgørende rolle i fremtidens intelligente udnyttelse af verdens ressourcer. Men vi skal ikke begynde at dyrke fattigdomskultur, da vi også skal holde gang i væksten. Både rødderne fra Sydhavnen og fruerne fra Hellerup kan være med på den grønne bølge på hver sin måde: omtanke for ressourcerne bør gælde uagtet social status, bopæl, indkomst, job og baggrund.

Måske kan de mere velstillede danskere ligefrem gå forrest og statuere et godt eksempel i opbrug og genbrug trenden. Og der findes eksempler på dette: danskere fra alle dele af landet og alle samfundslag tilslutter sig Stop Spild Af Mad bevægelsen – ikke af nød, men af omtanke for ressourcerne.

onsdag den 16. maj 2012

Jyllands-Posten - Ulandsbistand til planeten Jorden

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 16. maj 2012 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2012/05/16/shithitsthefan/


Den engelske fysiker Stephen Hawking har sagt, at vi kan bare se på os selv, hvis vi ønsker at vide, hvordan intelligent liv kan udvikle sig til noget, ingen har lyst til at møde.

Vi befinder os i det Herrens År 2012, og hvis man googler dette årstal, finder man utallige hjemmesider, foraer og communities, som altsammen beskæftiger sig med ’2012-fænomenet’ og med Maya-profetien, der kulminerer i, at Jorden går under den 21. december i år. Talrige New Age hjemmesider hævder, at der en gang i år ankommer – øh – en gigantisk flåde af rumskibe med lysende, gode rumvæsener, som i allerbedste Star Trek stil vil redde planeten Jorden fra undergang, fjerne alle vores ulykker, sult, forurening, økonomiske krise, ressourcekrise og klare alle ærterne for os. Hopla, de fremmede vil borttrylle alle vores ulykker, og vi får den Gyldne Tidsalder serveret på et sølvfad.

Lad os for en kort stund lege med på tanken om, at der findes intelligente livsformer derude i rummet. Okay så. Kort herefter er det så lige, at jeg med rynket pande må spørge mig selv: hvorfor i alverden skulle de komme og hjælpe os?

Hvorfor skulle en intelligent livsform komme vores civilisation til undsætning, når vi, den menneskelige race, ikke engang kan tage vare på vores egen planet, vores natur, vores ressourcer og hinanden. Hvis nogle overdrevent overskudsagtige ekstraterrestiale væsener med deres Jedi-gadgets bort-zappede al sygdom, sult og ulykke fra Jorden, ville dette vel blot svare til at planeten Jorden modtog intergalaktiske ulands- eller måske ligefrem nødhjælps-bistand.

Min pointe er, at ligeså snart vi mennesker bliver afhængige af en ekstern hjælpekilde, afskriver vi os også automatisk retten til selv at bestemme over vores fremtid. Nu er det i stedet den fremmede hjælp, der afgør hvor skabet skal stå.

Denne lille, billedlige fortælling kan i overført betydning minde os om, at vi selv – alverdens befolkninger – har magten til at forandre tingene. Vi skal ikke vente på at alverdens politikere, FN, regeringer og andre ”eksterne hjælpekilder” handler for os. Vi skal selv handle – vi ejer selv vores egen fiskestang og behøver ikke vente på, at nogen forærer os fisken.

Men jo, sagt lige ud af posen: Vores civilisations fremtid ser sort ud. Voksende befolkningstilvækst, økonomisk krise, øget mangel på ressourcer, dramatiske klimaforandringer, stigende efterspørgsel på fødevarer i verden og flere andre emner, som FN-konferencen Rio+20 i juni skal belyse. For at tage et eksempel, viser den nyeste rapport fra WWF at hvis alle mennesker i verden levede på et niveau med danskerne, ville vi have brug for 4 ½ jordkloder, for at Jorden kunne nå at genskabe de ressourcer, som vi forbruger.

Men Rio+20 kan ikke redde verden, og there is no Planet B – det er vores eget ansvar ikke at save den gren over, som vi sidder på. Jeg tror på individets magt. Vi almindelige borgere kan skabe forandringer, som ender med at påvirke store aktører og ende på regerings-, EU- og FN-dagsordenen. Jeg tror på, at vi alle er i stand til at forandre verden – hvis vi vel og mærke gider.

Heldigvis er der flere og flere protestbevægelser, nye communities, fællesskaber, trendsættere, firstmovers, organisationer og virksomheder, der ønsker at hjælpe vores civilisation til overlevelse. Som seriøst arbejder med den grønne omstilling og den grønne vækst. Og med tiden vil denne tendens vokse sig større og større. Med tiden – ikke mindst aftvunget af knaphed på ressourcer, Peak Oil, Post Growth Economy, verdens befolkningstilvækst, klimaforandringer og andre faktorer – bliver menneskerne tvunget til at tænke i nye bæredygtige baner.

Ellers kan vi snart kun bede til den førnævnte mirakel-løsning ombord på de frelsende rumskibe. Men måske det er derfor, vi kalder dem ”små, grønne rumvæsner”…

mandag den 14. maj 2012

DenOffentligeSektor.dk - Madspild på menuen hos Rio+20

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i DenOffentligeSektor.dk den 14. maj 2012 -
http://www.denoffentlige.dk/blog/madspild-pa-menuen-hos-rio20


Under mit møde med Fødevareminister Mette Gjerskov tidligere på året var der madspild og grøn omstilling på dagsordenen. For madspild skal begrænses dramatisk – og det haster. Også EU er begydt at sætte fokuspå madspild, og FN's konference Rio+20 har fået madspild på menuen. Vi står foran et paradigmeskft af dimensioner.

Dilemma om overforbruget
I Europa-Parlamentet i Bruxelles i 2010 underskrev Stop Spild Af Maden international erklæring, ”Joint Declaration Against Food Waste”, som opfordrer EU til 50% reduktion i madspild inden året 2025. Erklæringen blev overdraget til EU og har inspireret Europa-Parlamentets nylige resolution om madspild, der forpligter EU til at halvere madspildet inden 2025. En stor sejr i kampen mod madspild.

Der var også fokus på madspild på den tyske regerings konference ”3rd Bonn Conference on International Development Policy 2012” – en optakt til FN’s Rio+20 konference - hvor jeg havde taletid tidligere på året. Mens næsten 1 mia. mennesker sulter på Jorden, bliver der på verdensplan smidt mad ud, som ellers kunne havde brødfødt 3 mia. mennesker. Madspildet i Vesten (food waste, som primært finder sted i detailhandlen og hos forbrugere) er ikke det samme som madspild i de fattige lande (food losses, som finder sted på markene og i produktionen pga. manglende infrastruktur). De to typer madspild er ikke indbyrdes sammenhængende, omend de er to sider af samme sag. En sag, som rummer mange gode potentialer, og som vi må og skal arbejde med, eksempelvis via innovative løsninger og ny teknologi.

Den nye rapport fra FN fremlagde flere dystre tal: om blot 20 år har Jordens befolkning brug for mindst 50% mere mad, 45% mere energi og 30% mere vand. Vestens overforbrug, som står for 40% af verdens CO2-udslip, får nu selskab af BRIC-landene, hvis forbrug er begyndt at gå i Vestens fodspor. Dilemmaet ligger i, at begge disse forbrugsmodeller ikke kan understøttes af Jordens ressourcer, som bliver mere og mere knappe.

Grønne løsninger og grøn vækst
Løsningen på problemet er ikke nemt, for der er mange interesser på spil, ikke mindst de økonomiske. Det handler ikke kun om omlægning af forbrugsmodeller, men også i optimering af hele værdikæden, den nye teknologi, bedre infrasturktur, mindre spild, mindre madspild samt omlægning til grøn vækst. Det handler om Lean tankegang og en ny type grøn vækst, som kan få udviklingen på det rette spor. Og her kan hverken FN eller EU diktere løsningsmodeller ovenfra - her kræves en bred indsats fra alle sider.

Nye tal fra EU viser, at det nuværende madspild i EU topper 89 mio. ton årligt og svarer til ca. 179 kg per indbygger i gennemsnit. Allerede i 2020 bliver det til 126 mio. ton, svarende til en stigning på 40%. I Danmark alene udsmides der hvert år mad svarende til 16 mia. kr.. Utroligt spild af penge, som især under finanskrisen kunne bruges på noget mere fornuftigt.

Gode resultater fra mange aktører
Derfor må alle aktører i branchen bidrage med innovative løsninger – alt fra fødevareproducenter, emballageindustrien, detailhandlen, restauranter og storkøkkener samt biogasindutrien. Og der er heldigvis flere eksempler på handling:

Bl.a. Arlas fokus på forbedring af yoghurtemballage, biogasløsninger samt oplysning til forbrugere i samarbejde med Stop Spild Af Mad. Arlas kampagne for mindre madspild med Stop Spild Af Mad blev vist på i alt 2,25 millioner mælkekartoner i perioden fra 6. februar 2012 til 19. marts 2012.

Også detailkæden REMA 1000 har – inspireret af bl.a. forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad - siden 2008 indført styk-rabatter i alle danske butikker. Det jyske instittut AgroTech har også leveret flotte resultater: en kantine i Vestas har på et år sparet 250.000 kr. i kampen mod madspild, som kan reduceres helt ned til 10% ved systematisk og fokuseret indsats.

På flere restauranter i Albertslund kommune er der indført doggybags, og Stop Spild Af Mad satte i starten af året fokus på doggybags med vores virale kampagnefilm med Snobberne Fritz og Poul, som var et frivilligt bidrag fra Martin Buch og Rasmus Botoft. I 2011 kørte Rigshospitalet et madspildsprojekt og en kampagne, som endte med besparelser for knap 1 mio. kr. i råvareindkøb. Stop Spild Af Mad bidrog med kampagnematerialerne til indsatsen.

Men forbrugere må også bidrage. Derfor har Stop Spild Af Mad indgået et samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Forbrugerrådet om en omfattende national kampage om madspild i 2012, rettet mod forbrugere. Arbejdet er allerede i fuld gang og kampagnen lanceres lige om lidt.

torsdag den 10. maj 2012

Altinget.dk | Fødevarer - Større fokus på madspild i kantiner

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Altinget.dk | Fødevarer den 9. maj 2012 -


Madspild, som høster stedse mere opmærksomhed i medier og offentligheden, bliver i dag typisk illustreret i form af detailhandlens overfyldte containere. Men andre aktører i værdikæden fortjener et større fokus. Ikke mindst alt det skjulte madspild, som finder sted i restauranter, kantiner og storkøkkener. Det tegner sig årligt for ca. 15.750 ton madspild eller op mod 40% af alle de råvarer, der på landsplan går til spilde. Her er med andre ord store besparelser at hente.

Vigtige frontløbere
Det jyske institut AgroTech har allerede leveret flotte resultater: En kantine i Vestas har på et år sparet 250.000 kr. i kampen mod madspild, som kan reduceres helt ned til 10% ved en systematisk og fokuseret indsats. Da jeg talte på AgroTech's seminar i Århus forleden, roste jeg instituttet for de gode resultater. Noget tyder på, at både intern kommunikation om madspild, overskuelige Lean-systemer, synliggørelse og vejning af madaffaldet kan få et storkøkken til at reducere madspildet betydeligt.

En nylig undersøgelse fra Kost & Ernæringsforbundet viser, at 95% af landets kantineledere peger på spild af tilberedt mad - altså spild uden for køkkendøren. Hertil kommer vigtigheden af kommunikation og opdragelse af kantinens gæster. Mange gæster har en tendens til at fylde alt for meget på tallerkenen, hvorefter op imod halvdelen ryger i skraldespanden. Kantinen i Vestas introducerede mindre tallerkener, hvilket resulterede i ca. 30% mindre madspild. Banalt måske - men dog effektivt.

Madspild in-your-face
Den danske filial i den verdensomspændende leverandør af catering og andre serviceydelser Compass Group er sammen med Stop Spild Af Mad medunderskriver på miljøministerens Charter om Mindre Madspild. 

Virksomheden har seriøst fokus på madspild via TrimTrax-programmet i storkøkkener, hvor al affaldet bliver vejet i gennemsigtige spande. Erfaringer viser, at synliggørelse og in-your-face af madspild øger folks motivation til at gøre en indsats. Også under det europæiske formandskab gør Compass Group en indsats over for kantinernes gæster ved at sætte fokus på madspildet via en direkte kampagne til gæsterne. Den slags initiativer fortjener ros. Tænk om vi kom lige så langt med sådanne ordninger, som vi i dag på snart sagt alle hoteller oplever med de små skilte på badeværelset, hvor vi bliver bedt om at tage stilling til, om håndklæderne skal vaskes eller ej. Dét er omtanke for miljøet og samfundssind gjort til hverdags-fornuft - og sådan bør vi også forholde os til madspild.

Forebyggende metoder virker 
Noget tyder på, at der er en stigende interesse for at mindske madspildet i restauranter og storkøkkener, og ifølge en ny undersøgelse fra Unilever Food Solutions og Sustainable Restaurant Association siger 46% af forbrugerne i den vestlige verden, at de er villige til at betale mere for maden, hvis køkkenet gør en seriøs indsats for at mindske madspildet.

Jeg tror mere på gulerod end på pisk. En pisk har restaurant Bøf og Vin i Hjørring indført ved nu at uddele bøder, hvis man ikke spiser op på den tallerken, man selv har fyldt ved buffet'en. Samme form for "afstraffelse" finder sted i nogle restaurantkæder i Abu Dhabi - her går pengene fra bøderne dog i det mindste til velgørende organisationer, som kæmper mod madfattigdom.

Men pisken er ikke altid den helt rigtige metode - guleroden i form af forebyggelse i starten af værdikæden tror jeg personligt mere på.

Doggybags
Også løsninger med doggybags har været forsøgt indført. På flere restauranter i Albertslund Kommune er der indført doggybags, og Stop Spild Af Mad satte i starten af året fokus på doggybags med vores virale kampagnefilm med Snobberne Fritz og Poul, som var et frivilligt bidrag fra Martin Buch og Rasmus Botoft. Kampagnefilmen er hidtil blevet set over 18.000 gange og rejste en god debat i medierne. Også det nystartede godgørende initiativ Det Glade MadBud kan være en af løsningerne til restauranternes og storkøkkenernes madspild. Det Glade MadBud har til formål at levere god overskudsmad til herberger og kvindehjem, og Det Glade MadBud's stifter er p.t. i New York for at samle erfaringer fra de internationale fødevarebanker.

Det offentlige skal også være med
Også på hospitaler og plejehjem er det vigtigt at sætte ind mod madspild. I 2011 kørte Rigshospitalet et madspildsprojekt og en kampagne, som endte med besparelser for knap 1 mio. kr. i råvareindkøb. Stop Spild Af Mad bidrog med kampagnematerialerne til indsatsen. Fødevareminister Mette Gjerskov, som jeg mødtes med tidligere på året, har fokus på den økologiske omlægning af de offentlige storkøkkener, som allerede er begyndt at virke - senest på Plejehjem Bryggergården, der er blevet omlagt til økologi. Mindre madspild kan bane vejen for mere økologi, da der bliver råd til at indkøbe bedre og økologiske råvarer.

Flere og flere arbejder med den økologiske omlægning og omstilling, bl.a. Stop Spild Af Mad's ambassadører Birte Brorson og Birgitte Escherish, som til hverdag arbejder med at indtroducere mere økologi og mindre madspild.

Forandringen sker naturligvis ikke på én dag, men med tiden - og i takt med, at flere og flere restauranter, kantiner og storkøkkener får øjnene op for de store besparelser - er denne trend uundgåelig.

onsdag den 2. maj 2012

Jyllands-Posten - Hvordan redder vi verden, som ikke vil reddes?

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Jyllands-Posten den 2. maj 2012 -
http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2012/05/02/rio20/


Et fattigt land fik fra Vesten ulandshjælp til genoprettelse af landes hårdt ramte landbrug. Hvorefter alle pengene på grund af svag infrastruktur og korruption blev brugt på at købe fem nye limousiner til de lokale politikere. Tilfælde som dette forekommer desværre stadig i dag.

Landbruget i de fattige lande er ramt af klimaforandringer. Hårdt ramt. På mange landbrug ved de efterhånden ikke længere, hvornår de skal høste, og hvornår de skal så, da klimaforandringens luner efterhånden er aldeles uforudsigelige. En række internationale konferencer tegner billedet stedse mere og mere dystert: Hvordan redder vi verden, som ikke vil reddes? Dette er vel grundlæggende også skismaet på den kommende FN-konference Rio+20, der har fokus på verdens ressourcer.

For syvende gang indenfor kort tid er jeg netop vendt hjem efter at jeg i den gode sags tjeneste har taler om madspild på en international konferencer. Denne gang var det Welthungerhilfe’s konference i Bonn “Move! United for Sustainable Development”. Men desværre: hver gang, jeg kommer hjem efter disse konferencer, er jeg altid lettere deprimeret, fordi jeg er blevet opdateret på planetens seneste tilstand. Det står galt til. Alt peger på, at klimaforandringer bliver landbrugets største fremtidige udfordring – og jeg hører en del førstehåndsberetninger:

Når en landmand i Burkina Faso graver en brønd, bliver brønden pga. nye ekstreme vejrforhold tørlagt blot fem år efter. Flere flere steder i Afrika er plaget af desertification, dvs. transformation af dyrkbar landbrugsjord til ørken bl.a. pga. deforestation, som man kalder den voksende udryddelse af træer. Det medvirker til den truede biodiversitet, og det hjælper ej heller på situationen, at mange kvinder i Afrika kun har mulighed for at lave mad over åben ild. Afrika mangler virkelig folk on the ground - dvs. folk, som kvalitetssikrer, at ulandsjælpen bliver implementeret de rigtige steder, og som hjælper Afrika til at blive selvforsynende.

I Indien har landbruget det også sværere og sværere pga. klimaforandringer. Derfor sprøjter indiske landmænd deres marker med flere sprøjtemidler for at sikre en stabil vækst af afgrøder, hvilket på længere sigt resulterer i forringelse af den dyrkbare jord. I takt med at middelklassen og den indiske befolknings uddannelsesniveau vokser, vil flere indere ind til byerne mens færre investerer karrieren i landbruget.

I Nicaragua har landbruget også ekstremt udfordringer i lyset af uberegnelige klimaforandringer. Fremskrivningen viser, at i 2050 vil hele 118 regioner i Nicaragua opleve meget vanskelig adgang til rent vand. Landmænd i Nicaragua har brug for viden og systematisering, så de står bedre rustet mod truende klimaforandringer.

Men ét er de idealistiske og opmuntrende politiske taler på konferencens scene - noget andet er virkeligheden behind the scenes. Den møder man i pauserne, når man taler med folk, som har rejst i flere dage for at komme til en konferencen Bonn og nu fortæller, hvor galt det står til i deres hjemlande. Disse mennesker ønsker brændende en forandring. De kæmper – ligesom jeg selv gør det – for en god sag. Mange af dem har kæmpet gennem 40 lange år. Og har løbet panden mod en mur, fordi lokale regeringer, korruption og mangel på infrastruktur har stået i vejen for positive forandringer.

På Bonn konferencen sagde Tysklands fhv. Miljøminister Klaus Töpfer, at ”we can get rich now and clean up later”-tankegangen ikke længere virker. At vi skal i gang med en cirkulær tankegang og grøn vækst i stedet for den lineære tankegang. Vi i Vesten må sætte et godt eksempel overfor de fattige lande ved selv at tænke i cirkulære strukturer og grøn økomoni – og vigtigst af alt – hjælpe de fattige lande med at blive selvhjulpne. Innovation, ny teknologi og Lean processer er også blandt de vigtige aspekter i et paradigmeskift. Hvis nu de fattige lande vel og mærke kan administrere vores hjælp.

Behøver vi at producere 70% mere mad i år 2050, som FAO forudser pga. den Jordens voksende befolkning? Svaret er nej. For det første kan vi ikke (medmindre vi begynder at kolonisere Månen), eftersom der er simpelthen ikke er plads og kapacitet her på Jorden. For det andet er der faktisk mad nok. Der er faktisk mad til at brødføde alle verdens sultne gange 3.

Madspildet i Vesten (food waste, som primært finder sted i detailhandlen og hos forbrugere) er ikke det samme som madspild i de fattige lande (food losses, som finder sted på markene og i produktionen pga. manglende infrastruktur). De to typer madspild er ikke indbyrdes sammenhængende, omend de er to sider af samme sag. En sag, som rummer mange potentialer, og som vi må og skal arbejde med, eksempelvis via innovative løsninger og ny teknologi.

Den tidligere engelske MF’er Michael Meacher skriver i sin bog ”Destination of the Species: The Riddle of Human Existence”, at menneskeheden har omkring 200-300 år tilbage at leve i, før vores civilisation kollapser. Vi har forlængst overtrukket Jordens kassekredit, og medmindre vores civilisation finder frem til de rigtige og intelligente løsninger for både de udviklede lande og udviklingslande, medmindre vi alle begynder at tænke og handle i cirkulære, holistiske baner, og medmindre væksten bliver grøn, er det muligvis sådan ”Eventyret om Jorden og den destruktive menneske-race” ender.

Men mon ikke vi mennesker, som dog er en relativt intelligent livsform, finder en løsning? Mon ikke vi holder op med at save den gren over, vi sidder på? Mon ikke det alligevel lykkedes os at redde verden?