tirsdag den 26. marts 2019

Dansk Handelsblad - Pas på påskens indre hamster

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Dansk Handelsblad den 22. marts 2019 -
https://dhblad.dk/pas-paa-paaskens-indre-hamster-21/03-2019


Påsken falder sent i år, men danskernes indre hamster er så småt begyndt at blive vakt til live. Ifølge tal fra Landbrug & Fødevarer udgør madspild i påskeugen 279 mio. kr. Danskerne køber ind for 24 pct. mere i påskeugen sammenlignet med en gennemsnitlig uge i løbet af året, og for hver gang danskerne bruger 1000 kr. på påskemad, ender mad for 140 kr. i skraldespanden, estimerer Landbrug & Fødevarer.

Knaphedssyndrom
Danske forbrugere er ellers blevet bedre til at undgå madspild, og de seneste tal fra Miljøstyrelsen viser, at husholdningerne på seks år har mindsket madspildet med 8 pct. Det lyder ikke af meget, men i en tid med højkonjunktur, hvor danskerne plejer at smide mere ud, er det godt, at skraldespanden er blevet sat på slankekur. Men i højtider som julen og påsken er danskerne mere tilbøjelige til at smide mad ud.

Onsdagen før påske og lørdagen mellem langfredag og påskedag forventes som regel at blive nogle af de travleste dage for landets supermarkeder. Tit ser man i de dage flere tv-indslag i medierne fra det lokale storcenter, hvor danskerne hamstrer mad, som om der var en atomkrig på vej. Mange glemmer dog, at lukkeloven er blevet liberaliseret, og det betyder, at mindre supermarkeder med en årlig omsætning under 32 mio. kr. gerne må holde åbent på helligdage. Med andre ord er der ingen grund til at hamstre det hele på én gang.

Problemet er, at for flere årtier siden var butikkerne lukket gennem hele påsken, så det var ganske naturligt for danskerne at hamstre mad inden helligdagene begyndte – ganske enkelt, fordi det ikke var fysisk muligt at købe mad i påskedagene. Dette knaphedssyndrom er dog et fortidslevn, der sidder dybt i mange, for hvem det stadig er meget vigtigt, at der er mad nok til alle gennem hele påsken.

Men detailkæderne og ikke mindst medierne har også et ansvar. Mange markedsførings-strategier spiller på vores indgroede vaner og kan være med til at skabe en kunstig stemning i tilbudsaviser og reklamer: ”Husk nu at få købt det hele ind til påsken”. Og medierne bringer år efter år den samme påskehistorie om familien Danmark på stor-indkøb inden påskedagene, hvilket også bidrager til at opretholde knaphedskulturen.

Skraldespanden på slankekur
Heldigvis tyder noget på at flere og flere danskere bliver opmærksomme på deres udsmidning af mad, også i de mad-tunge traditionsrige helligdage som julen og påsken. Men der er stadig et stykke vej endnu, så derfor har jeg samlet en række nyttige råd, som forhåbentlig kan inspirere både fødevareaktører og deres kunder.

Gør plads til påsken allerede i marts: Sørg for at gøre plads til påskens mad ved at spise igennem de gode rester, som man har i køleskabet og især i fryseren.

Bedre mad – ikke mere mad: I en undersøgelse, som Epinion tidligere har lavet for Stop Spild Af Mad, svarer hele 76 pct. af danskerne, at de har svært ved at beregne, hvor meget mad der skal laves til påskefrokosten. Tommelfingerreglen for portionsstørrelser for gennemsnitlige voksne er ca. 500 gram mad til en frokost og ca. 700 gram til en middag – inklusive brød. Køber man lidt mindre ind, får man også bedre råd til at købe fødevarer af bedre kvalitet, som opvejer kvantiteten.

Mindre fade og tallerkener: Jo større tallerkenen er, desto mere er påskefrokostens gæster motiverede til at fylde den op med mad. Lidt mindre fade og tallerkener på påskefrokostbordet medvirker til, at man ikke ender med at overfylde sin påsketallerken – og dernæst skraldespanden.

Hav plan for madrester: For at påske-madrester bedre kan gemmes, skal man vente med at blande de enkelte dele i hver ret sammen til lige før servering. Så er det nemmere at anvende dem i retter dagen efter. Eksempelvis salat for sig, dressing for sig, kartofler for sig, osv. Og det er ikke nok at gemme madresterne efter påskefrokosten – man skal med det samme have en plan med dem, dermed bliver man mere tilbøjelig til at bruge dem op.

mandag den 4. marts 2019

Altinget.dk | Fødevarer - Madspild på menuen til folketingsvalget - en guide til politikeren

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Altinget.dk | Fødevarer den 27. februar 2019 -


Danmarks store demokratifest, folketingsvalget, truer i horisonten! Løfterige valgkampagner smiler fra busreklamer, politiske prøveballoner opsendes stadig oftere i den tynde luft over Christiansborg, og alle venter på at Statsministeren trykker på valgknappen.

Den grønne dagsorden fylder tungt i vælgernes bevidsthed, og mange politiske partier har allerede iklædt sig moderigtigt klimagrønne klæder. Madspild er blandt de evigt populære emner, når der snakkes klima og grøn omstilling, og emnet er taknemmeligt at adressere for selv de mest klima-skeptiske politiske partier.

Fokus på madspild giver nemlig mening i snart sagt alle egne af det partipolitiske landskab, det sikrer substantiel og ikke mindst positiv medieomtale, det høster sympati blandt vælgerne, og det udgør et sjældent effektivt pudsemiddel til at pudse grønne glorier i. What’s not to like?

Med baggrund i min erfaring i Stop Spild Af Mad og mit samarbejde med samtlige danske regeringer siden 2009, vil jeg her give et par nyttige fif og råd til politikerne, så de er klædt godt på til det kommende folketingsvalg, skulle de ønske at sætte madspild på menuen.

Politisk påstand: Ingen gør noget ved madspild i Danmark.
Ikke korrekt. Kampen mod madspild har stået på i snart 11 år med Stop Spild Af Mad i spidsen. Den daværende Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) tog tilbage i 2009 det første politiske spadestik i kampen mod madspild. Siden er kampen mod madspild blevet en folkebevægelse - og politikere, organisationer, detailkæder, kantiner, virksomheder og forbrugere har lige siden arbejdet aktivt med at forebygge og reducere madspild.

Politisk påstand: Der er ikke sket noget i kampen mod madspild.
Jo da. Seneste tal fra Miljø- og Fødevareministeriet viser, at danske husholdningers madspild er reduceret med 14.000 tons på 6 år. Der bliver fortsat smidt ufattelige mængder af god spiselig mad us og vi er bestemt ikke i mål, men vi er på vej. På rette vej.

Politisk påstand: Vi skal lovgive mod madspild, som de gør i Frankrig!
Studerer man det franske forbud mod madspild nærmere, vil man kunne observere, at lovgivningen ikke rigtigt fungerer. Faktisk har forskere fra Syddansk Universitet researchet sig frem til, at franske velgørende organisationer ender med at agere ”skraldespande” for detailkæder, idet detailkæder er tvunget til at donere al deres madoverskud til disse i frygt for bøde og fængsel. Maden strander derfor ofte hos velgørende organisationer, som ikke har økonomiske ressourcer til at formidle maden videre til de udsatte. Man skal tænke sig grundigt om, hvis sådan et forbud mod madspild indføres i Danmark.

Politisk påstand: Vi skal give al madspild til hjemløse, så løser vi hele problemet.
Det er godt og vigtigt at hjælpe hjemløse og udsatte med god gratis overskudsmad. Men at blive ved med kun at give overskudsmad til udsatte løser ikke problemets rod. Vi skal se på, hvorfor madspildet opstår, og vi skal fokusere på at forebygge problemet og løse kilden til problemet – og ikke kun symptombehandle.

Politisk påstand: Man skal bare forbyde butikker at have så stort udvalg af mad på hylderne.
Øh. Er vi i Sovjetunionen eller Danmark? Markedet i Danmark er altså liberaliseret, og de frie markedskræfter bestemmer selv.

Politisk påstand: Mængderabatter i supermarkeder skal forbydes.
Allerede i 2008 var detailkæden REMA 1000, med inspiration fra Stop Spild Af Mad, den første, som afskaffede mængderabatter i alle kædens butikker. Og det fungerer godt for de især 1,5 mio. danske singler og enlige, som ikke har brug for de store portioner - kæden har stor succes med det. Men der er også storfamilier, som nyder godt af mængderabatter. Så lad supermarkeder bestemme selv.

Politisk påstand: Fødevareproducenter er de største madspildere, så lad os bare angribe dem.
Ikke korrekt. Miljøstyrelsens tal viser, at det er os forbrugere, som er de største madspildere, hvis man sammenligner alle sektorer. Desuden er kampen mod madspild ikke noget blame game. Vi er allesammen en del af problemet – og vi er alle sammen en del af løsningen. Blindt at angribe alle ”de andre aktører” er ikke konstruktivt.

Politisk påstand: Der bør oprettes et statsligt initiativ, som håndterer madspild i Danmark.
Det er allerede på vej: Miljø- og Fødevareministeriets kommende Tænketank for forebyggelse af madspild og fødevaretab, som (i øvrigt med inspiration fra undertegnede) lanceres til foråret.

Politisk påstand: Al mad skal have kun en datomærkning, så det bliver nemmere.
Danske forbrugere er noget forvirrede over datomærkninger ”bedst før”/”mindst holdbar til” og ”sidste anvendelsesdato”. Men de to datoer skal ikke smeltes sammen i én datomærkning. Mærkningen ”bedst før”/”mindst holdbar til” bruges på pasta, ris, chokolade, havregryn o.lign. Maden kan godt spises efter udløb af denne dato. Mærkningen ”sidste anvendelsesdato” bruges på fersk kød, fersk fisk, fersk kylling o.lign. Man skal helst ikke spise maden efter udløb af denne dato.

Politisk påstand: Man skal ændre regler, så man skal kunne sælge alle appelsiner i nettet, selvom én af dem er dårlig.
EU kigger på det netop nu, men EU supertankeren er ikke hurtig. Det glædelige nyhed er, at EU, ligesom FN, også har en målsætning om at halvere madspild inden 2030, og jeg deltager jævnligt i Europa-Kommissionens vidensplatform EU Platform on Food Losses and Food Waste i Bruxelles, som jeg er medlem af. Så der sker noget på området.

Politisk påstand: Vi skal have flere skraldere!
Skraldere mindsker ikke madspild, idet maden er allerede blevet smidt ud – og desværre ofte smidt ud af årsager såsom indhold af fx. listeria, metalspåner, glasskår o.lign. Det er korrekt, at selvom detailkæder gør, hvad de kan for at forebygge madspild, havner der nogle gange god spiselig mad ud i affaldscontaineren. Skraldning giver også mad på bordet til massevis af fattigste familier. Og jo mere man sætter fokus på skraldere i medierne eller bruger skraldere som led i sin politiske valgkampagne, desto flere butikker aflåser deres affaldscontainere, hvorved man ødelægger muligheden for, at fattigste danskere får mad på bordet. Så lad skralderne være i fred. Det bedste scenarie ville være, om der ikke var noget overskudsmad, som havnede i affaldscontainere, og der ikke var borgere i vores samfund, som var så fattige, at de var nødt til at finde aftensmaden i en affaldscontainer. Måske skal man hellere arbejde på det.

Politisk påstand: Vi voksne er den tabte generation, men børn må føre an i kampen mod madspild.
Gennem de seneste snart 11 år har mange aktører, inklusivt vores organisation, været med til at sætte madspild på skoleskemaet blandt danske børn. Og flere og flere børn og unge er blevet opmærksomme på problemet. Men selvom den unge generations fremtid ser ud til at være klimatruet, skal vi voksne ikke forvente, at de kan redde os alle. Mor og far skal tage ansvar og gå forrest med det gode eksempel.

Politisk påstand: Nogen må gøre noget mht. hospitaler, kantiner, restauranter og storkøkkener.
Netop hospitaler, kantiner, restauranter og storkøkkener har været et fokusområde hos flere regeringer siden 2010. Der blev sågar afsat penge på finansloven til de såkaldte ”Madspildsjægere” til storkøkkener af flere regeringer. Og ”Madspildsjægere” ser ud til at virke: fx. har Nordic Catering, som havde ”Madspildsjægere” på besøg, øget indtjeningen med 2,3 millioner kroner på blot et år.

Politisk påstand: De frivillige foreninger skal løse Danmarks madspildsproblem.
Og det gør vi bestemt også – vi knokler! Men vi mangler alle sammen penge og ressourcer. Alle har en forventning om, at vi frivillige foreninger og organisationer skal og vil løse Danmarks madspildsproblem, men kun de færreste forstår, at det store knoklearbejde fortjener økonomisk støtte. Det er ikke rimeligt at forvente, at Danmarks kamp mod madspild år efter år skal bæres på skuldrene af de frivillige, som knokler dag og nat, weekender og helligdage uden at få en krone for deres/vores gigantiske arbejde. Opret en madspildsfond, sæt den på finansloven, og lad os alle frivillige organisationer få en mulighed for at søge en smule vedvarende økonomisk støtte til vores fortsatte arbejde.

Og det med småt til politikeren midt i valgkamp:
Generelt skal man huske på, at madspild er et meget komplekst problem. Og det handler ikke om at pege fingre af dét, som gøres forkert - det handler om at bidrage med gode ideer til, hvad vi kan gøre bedre.

Som det fremgår, er meget allerede blevet afprøvet de seneste snart 11 år, og man skal ikke genopfinde den dybe (reste)tallerken hvert år. Danmarks årlige madspild omfatter over 700.000 tons god spiselig mad, så der er med andre ord fortsat meget at tage fat på - kampen mod madspild er kun lige begyndt.

Under alle omstændigheder er det altid en god idé at lave research på madspildsområdet, inden man med bind for øjnene kaster emnet ind i valgkampen. Og skulle du som kandidat til folketinget være i tvivl midt i valgkampens hede, kan du altid for viden og inspiration kontakte flere dygtige organisationer, som har masser af viden om madspild, bl.a. Landbrug & Fødevarer, Dansk Industri, Dansk Erhverv, De Samvirkende Købmænd, Stop Spild Af Mad, HORESTA, Danmarks Restauranter & Cafeer (DRC), Kost & Ernæringsforbundet, Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Miljøstyrelsen og Miljø- og Fødevareministeriet.

Med ønsket om en konstruktiv debat: god valgkamp!

Børsen - Maden er bedst før, ofte god efter

af Mette Lykke, CEO, Too Good To Go og Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad


Hver tredje dansker er i tvivl om datomærkningens egentlige betydning. Konsekvensen er et unødvendigt madspild.

Duer pastaen en uge efter, den påtrykte dato er overskredet? Gør mælken eller mayonnaisen? Hvad med øl, slik og chokolade? Hver tredje forbruger er i tvivl, og for en sikkerheds skyld ryger maden i skraldespanden, selv om den ofte er god nok.

Den uappetitlige sandhed er desværre, at en tredjedel af al mad spildes. På verdensplan er det 1,6 mia. ton spildt spiselig mad hvert eneste år - det er i sig selv nok til at brødføde 3 mia. mennesker.

I Danmark alene har det årlige madspild en kampvægt på 715.000 ton og en værdi af 13,5 mia. kr. Det giver ingen mening - og så er madspildets påvirkning på miljøet ikke engang nævnt endnu.

Madspild er en stor klimasynder, og FN's levnedsmiddel- og landbrugsorganisation, FAO, estimerer, at 8 pct. af udledningen af drivhusgasser kan tilskrives madspild.

Det er helt unødvendigt, at madspildet er så stor en klimasynder. For at mindske madspild som forbruger skal man egentlig ikke ændre det store. Man behøver ikke spise mindre, og man behøver ikke spise noget andet. Man skal bare lade være med at smide god mad ud. Det burde være nemt. Hvorfor er det så åbenbart så svært?

Madspild er uvidenhed
En tredjedel af alle danskere tror, at datomærkningerne "bedst før" og "sidste anvendelsesdato" har samme betydning. Oplysningskampagner har ikke kunnet løse problemet, og konsekvensen er, at kæmpe mængder spiselige fødevarer fortsat ender i danskernes skraldespande helt unødvendigt.

De to former for datomærkning har to vidt forskellige betydninger: Fødevarestyrelsen informerer om, at "bedst før" er vejledende, og fødevarer med den mærkning skal vurderes ved at se, lugte og eventuelt smage på dem, fordi mange af varerne sagtens kan holde sig længere, end datomærkningen indikerer. Et eksempel kunne være tørre fødevarer, da de er naturligt konserveret. Derimod skal man rette sig efter "sidste anvendelsesdato"-mærkningen, fordi varer markeret sådan kan udgøre en sundhedsmæssig fare ved indtagelse efter udløbsdatoen.

Nye samarbejder
Tilbage i december 2014 blev det besluttet politisk at ændre datomærkningen "mindst holdbar til" til "bedst før". Denne ændring skal fødevarevirksomheder implementere ved førstkommende lejlighed og senest 1. januar 2020. Ændringen skete i erkendelse af, at den eksisterende ordning var uklar - men det er den nye jo desværre også.

Og danskerne er bestemt ikke alene om at være i tvivl om datomærkningens egentlige betydning. En undersøgelse fra Europa-Parlamentet viser, at 53 pct. af alle europæere ikke aner, hvad "bedst før" betyder, og op mod 10 pct. af fødevarespildet i EU skyldes forbrugernes forvirring over datomærkningen.

I Norge har organisationen Matvett i samarbejde med en stor del af landets madbranche med succes vedtaget den fælles ordlyd "ofte god etter", som et muligt supplement til den norske datomærkning "best før".

Erfaringen derfra er, at forbrugerne finder det nyttigt og bedre forstår meningen med mærkningerne.

Ifølge Fødevarestyrelsen vil det være i orden som producent at skrive "Bedst før [dato]. Ofte god efter". Ved at tilføje de tre ord "ofte god efter" bliver det meget tydeligere for forbrugerne, at det ikke er en hård slutdato, men den dato hvortil kvaliteten er allerhøjest ifølge producenten.

Det opfordrer derudover forbrugeren til at bruge sine sanser og dermed se, lugte og smage maden, inden den bare bliver smidt ud.

Nye koalitioner
EU og FN har en målsætning om at halvere madspild og fødevaretab inden 2030. Datomærkning er et oplagt sted at starte. På sigt bør lovgivningen selvfølgelig ændres. Det er et EU-anliggende, som i sagens natur kan have lange udsigter. Det kolossale madspild har som nævnt betydelige miljømæssige konsekvenser, og der er hverken tid eller grund til at vente på, at lovgivningen bliver ændret.

En række organisationer og toneangivende virksomheder inden for fødevarebranchen går nu forrest ved at skabe en koalition af aktører, som begynder at inkludere "ofte god efter" på danske produkter allerede i år. Carlsberg, Unilever, Løgismose, Meyers, Arla, Coop, Thise, Toms og Urtekram er blandt de første virksomheder, der har meldt sig på banen, men der er brug for alle fødevarevirksomheder og samme mærkning.

Hvis vi skal komme madspildet til livs, skal også forbrugere gøre en aktiv indsats. Det handler om adfærden derhjemme, så husk det nu, næste gang du står med en pose pasta, en liter mælk eller en øl, der har passeret datoen: Maden er bedst før, ofte god efter.