af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad
bragt i DenOffentligeSektor.dk den 29. november 2010 -
http://www.denoffentlige.dk/blog/madspild-skal-ind-i-undervisningen
"Spis op. Tænk på alle de sultne børn i Afrika." Sådan har mange af vores fornuftige bedstemødre sagt, når vi dengang som børn sad ved middagsbordet. Dem af os, som i dag hører til den mere voksne generation, spiste også op dengang. Men realiteten er helt anderledes i dag.
I dag har mange børn og unge mistet empatien. Ifølge Sven Mørch, lektor med speciale i ungdomsforskning ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet, lever mange unge mennesker i dag i en Mig Mig Mig verden. Empati og omtanke for omverdenen regnes for at være utjekket og utrendy og hvor Mig Mig Mig kommer i den allerforreste række.
Også ifølge organisationen Landbrug & Fødevarer har den unge generation langt større madspild, end den ældre, da de unge har ikke oplevet tider med knaphed og krise. Delvis er respekten for maden også gået tabt, da mange unge i dag ikke har forståelse for hele fremstillingsprocessen bag maden, som ligger på deres tallerkener.
Da jeg for nylig talte om madspild i Europa-Parlamentet i Bruxelles, var der flere, der var enige i mit udtryk: "maden i dag kommer fra en fabrik". Og måske netop den opfattelse betyder, at børn og unge ikke skænker madspild en tanke. For man kan jo bare købe noget nyt.
Der er håb
I november kåerede Miljøminister Karen Ellemann, kokken Maria Gill og jeg vinderne i konkurrencen om de bedste reste-opskrifter under kampagnen "Brug mere - spild mindre" samt ”Den europæiske uge for affaldsforebyggelse”. Blandt vindere var der en klasse - 8.C. fra Sanderumskolen i Odense - som vandt 1. præmien for reste-opskriften "Æggekage". Det var dejligt at se engagerede unge mennesker som gjorde sig tanker og overvejelser omkring madspild. Mange af dem var enige i at den gode spiselige mad ikke skal smides ud - og nogle af eleverne var endda også vandt til at gemme madrester i stedet for at smide ud.
Også gennem mine foredrag og besøg på Suhrs Madakademiet (tidl. Suhrs Husholdningsskole) har jeg erfaret, at mange børn og unge er opmærksomme på madspild. Da vi optog et TV indslag til TV AVISEN på Suhrs Madakademiet tidligere på året, konstaterede jeg, at eleverne ikke alene er opmærksomme på madspild, med også gode til at udnytte medrester.
Havregrynsboller er eksempelvis populært reste-bagværk på Suhrs Madakademiet.
Flere og flere studerende er begyndt at lave flotte opgaver om madspild. Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad får ofte henvendelser fra mange skole- og gymnasieelever samt elever fra højere uddannelser om at bistå med hjælp og viden til opgaver, som sætter fokus på madspild. Vi har mange eksempler på gode skoleopgaver om madspild. Her et par eksempler:
Edgar og David Zakarian fra HTX Euc Syd Teknisk Gymnasium,
journalistopgave fra Simone Martedal Skov fra Syddansk Universitet,
designopgave fra Kamilla Lang Hermansen fra Arkitektskolen Aarhus,
Afgangsopgave fra Signe Bruun fra Designskolen Kolding,
afsluttende BA-projekt fra Martin Ove Christensen og Jakob Frey Ahrentzen fra Danmarks Journalisthøjskole.
Voksenuddannelser og aftenskoler er også ved at få madspild på skemaet. I februar i år holdt jeg foredrag om mindre madspild på LOF's Idétræf i Svendborg, som er LOF's store årlige inspirationskonference med ca. 175 deltagere, hvor LOF’s bestyrelsesmedlemmer, skoleledere og lærere inviteres til en to dages konference med henblik på udvikling af organisationen LOF. I 2011 begynder LOF at få madspild på skemaet med kurser til mindre madspild og bedre udnyttelse af madrester.
Madspild skal på skoleskemaet
Mad er i dag på manges læber, ikke mindst på grund af den omstridte madpakkeordning (som i øvrigt kan bidrage til større madspild, da den serverede mad ikke må sættes tilbage i køleskabet igen, i modsætning til børnenes egne madpakker).
Men mens vi alle har fokus på madpakkeordning, glemmer vi at vi også bør kigge på selve madspildet. Og ikke mindst at madspild bør sættes på skoleskemaet. Det nytter ikke at lave alverdens annoncer og kampagner mod madspild, hvis børn ikke oplyses om madspildets påvirkning på kloden og på vores samfund.
Derfor indeholder vores kommende reste-kogebog, STOP SPILD AF MAD, med danske top madfolk og forlaget Gyldendal, et langt afsnit med pædagogiske informationer om udnyttelser af madrester, opbygning af madplaner, vejledning til indkøb samt bedre husholdning.
Stop Spild Af Mad har allerede taget kontakt til landets skoler og ungdomsinstitutioner med henblik på at bruge vores kommende reste-kogebog som redskab i undervisningen. Børn skal oplyses om madspild. Da børn er vores fremtid og vigtigste guldreserve, skal børn fra en tidlig alder have på rygraden, at det er ikke i orden at smide god mad ud. Børn skal lære om, hvor maden kommer fra, om hvilken stor proces det kræver at få maden på bordet, om dyr som har ladet livet for at ende i supermarkedet - og ikke mindst skal børn lære at have respekt for mad.
Opgør med Mig Mig Mig Generationen
Det handler ikke kun om madspild. Det handler ikke kun om klima. Det handler om at gøre op med Mig Mig Mig Generationen - at gribe fat i børnene mens de stadig er nemmest at påvirke, mens de stadig ikke er låst fast i forbrugsmønstre, der låser deres adfærd. Det handler om at lære børn om at vise mere omtanke for Jordens i forvejen knappe ressourcer.
Derfor er det mit og forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad's håb at nå ud til skoler, uddannelsesinstitutioner, skolelærere og ledere og medvirke til at sætte fokus på madspild blandt børnene.
Men vi kan ikke gøre det alene.
Vi har brug for jeres hjælp. Alle jer som er offentligt ansatte, skolelærere, forældre - alle jer, som har med børn at gøre: Begynd at sprede budskabet. Begynd at sætte fokus på madspild.
Begynd at lære børn ikke at smide mad ud.
Begynd at handle. Mindre madspild kræver en mentalitetsforandring. De adfærdsændringer vi er ude efter, sker ikke på en nat.
Men ved fælles indsats kan vi få de nødvendige forandringer til at ske langt hurtigere.
mandag den 29. november 2010
mandag den 22. november 2010
Ecoprofile.dk - Global reduktion af madspild inden år 2025
af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad
bragt i Ecoprofile.dk den 21. november 2010 -
http://www.ecoprofile.dk/thread-2119-GLOBAL-REDUKTION-AF-MADSPILD-INDEN-AR-2025.html
Madspild har omsider fået politikernes opmærksomhed. Miljøminister Karen Ellemann har sørget for, at forebyggelse af madspild er kommet på finansloven 2011 - for første gang nogensinde. Og nu ser det ud til at EU og FN skal forpligtes til en global reduktion af madspild på verdensplanen med mindst 50% inden år 2025.
Bekæmpelse af madspild en nødvendighed
Det er på tide at indse, at forebyggelse og bekæmpelse af madspild ikke længene bare er en mulighed - det er en nødvendighed. Vi har ikke længere tid til at overveje, hvorvidt vi kan smide den gode og spiselige mad i skraldespanden eller ej - vi er nødt til at handle.
Madspild koster det danske samfund 16 milliarder kroner om året. Ifølge Landbrug & Fødevarer smider en gennemsnitsfamilie mad ud for 10.000 kr om året - også på trods af finanskrisen og den anstrengte økonomi. Og når vi ser globalt, estimerer den engelske forfatter og ekspert på madspild, Tristram Stuart, at 10 % af jordens drivhusgasser udledes som følge af producerede fødevarer, som ikke bliver spist.
Derudover skriver The Guardian, at en ny rapport fra FN's fødevare- og landbrugsorganisation FOA afslører, at fødevarepriserne kan stige 10-20 % i 2011. Og når vi kigger frem i tiden, vurderer Fødevareminister Henrik Høegh, at alt tyder på, at vi i 2050 er 9 milliarder mennesker på Jorden - og til den tid bliver der brug for alle de fødevarer, vi kan producere. Madspild er altså ikke bare et klima- og et miljøproblem - det er også et ressourceproblem.
Global reduktion af madspild inden år 2025
Jeg har for nyligt talt om madspild i Europa-Parlamentet i Bruxelles på fødevarekonferencen "How to Transform Food Waste Into a Resource". Konferencen var arrangeret af den italienske organisation Last Minute Market med støtte fra EUs Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (AGRI), og formålet med konferencen var at diskutere og fremlægge løsninger vedrørende madspild. Konferencens deltagere var bl.a. organisationer som A.N.D.E.S. (Frankrig), FareShare (England), politikere som Paolo De Castro (Formand for Europa-Parlamentets Udvalg for Landbrugs- og Landdistrikterne), medlemmer af Europa-Parlamentet samt forskere og NGOer.
Ved konferencens afslutning var der fremlagt et fælles dokument, som skal videregives til EU og FN. Dokumentet indeholder forslag til bæredygtig anvendelse af fødevarer samt forpligtelse til global reduktion af madspild på verdensplan med mindst 50% inden år 2025.
Efter at havde talt om vores Stop Spild Af Mad-budskab i 45 stive minutter for diverse EU-politikere og andre beslutningstagere, var jeg efterladt med en følelse af usikkerhed: Vil der komme handling ud af konferencen? Vil EU og FN virkeligt forpligte sig til en verdensreduktion af madspild på mindst 50% inden året 2025? Eller vil alle de gode intentioner, taler og forslag, som blev fremlagt på konferencen, drukne i den bureaukratiske maskine og lobbyisme?
Måske ender COP16 i Mexico heller ikke med en global bindende klimaaftale. Efter at have været både taler og tilskuer på flere arrangementer i forbindelse med COP15 sidste december, har jeg observeret et gennemgående tema, som prægede de fleste arrangementer og prominente forskere: Global uenighed. Ikke overraskende endte COP15 med et resultat, som var langt fra det forventede. Vi har ikke tid til at vente – vi skal handle. Vi kan ikke vente på om politikere bliver enige på COP17, COP18, COP19, osv. Der skal handles, for polarisen smelter og den globale opvarmning accelererer.
Man kan vælge at lukke øjnene for det, man kan give solen hele skylden eller kan man vælge at tro at verden alligevel går under i december 2012, men man kan ikke benægte at der er en forandring i klimaet. Og uanset om menneskehedens anstrengelser på at rette op på klimaet i sidste ende vil vise sig at være forgæves eller ej, har vi ikke tid til at overveje, hvorvidt vi skal handle. For vi skal handle, og vi er nødt til at gøre et forsøg på at rette op på klimaet.
Vi handler
Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad tæller i dag over 6.000 medlemmer, deriblandt toppolitikere og opinionsdannere som Poul Nyrup Rasmussen, Villy Søvndal, Gitte Seeberg og madpersonligheder som Camilla Plum, Thomas Rode Andersen, Jan Hurtigkarl og mange flere. Vi har i over 60 medier sat madspild på dagsordenen og dermed konstruktivt påvirket den offentlige opinion i landsdækkende og regionale aviser samt i radio og tv. Derudover har Stop Spild Af Mad medvirket til at butikskæden Rema 1000 har droppet mængderabat i kædens alle 164 butikker og derved medvirket til mindre madspild.
Også regeringen er begyndt at interessere sig for forbrugerbevægelsen og sagen – og Stop Spild Af Mad indgår i Miljøministeriets Affaldsstrategi 2010 samt sidder i følgegruppen for Miljøstyrelsens affaldsforebyggelses kampagne 2010 "Brug mere - spild mindre" og rådgiver om mindre madspild. Miljøminister Karen Ellemann og jeg skrev en fælles kronik om madspild i Politiken i sommer, og til Kulturnatten havde vi et storartet arrangement i Miljøministeriet, hvor vi satte fokus på anvendelsen af gode madrester. Stop Spild Af Mad har derudover talt på de store konferencer i forbindelse med COP15 sidste år og har derfor også stiftet et internationalt netværk. Til februar udkommer Stop Spild Af Mad med en reste-kogebog i samarbejde med udvalgte danske top madpersonligheder og forlaget Gyldendal. Bogen vil indeholde opskrifter på lækre retter lavet af gode madrester.
Vær den forandring du ønsker at se i verden
Omsider skete det: Madspild er kommet på finansloven. Miljøminister Karen Ellemann har sørget for at forebyggelse af madspild er kommet på finansloven 2011 - for første gang nogensinde. Det er stort. Det er historisk. Men det berettiger ikke folk til at læne sig tilbage og tro at "nu er der omsider nogle, der tager sig af madspild". For hverken forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, Karen Ellemann eller en reste-kogebog kan stoppe folks madspild. Det er op til folk selv at holde op med at madspilde. Man kan heller ikke betale sig fra madspild med et månedligt girokort - det kræver en aktiv handling.
I 2010 fik astronomerne en del opmærksomhed, da en ny potentiel beboelig jordlignende planet, Gliese 581c, var opdaget på himlen. Gliese 581c blev relativt kort efter aflivet af de schweiziske forskere, som mente at den ikke fandtes alligevel. Og måske findes den så alligevel og er rent faktisk beboelig, men diverse eksperter har vurderet at det er bedst ikke at offentliggøre nyheden endnu. I så fald, hvis vi leger med tanken, vil den første menneskelige reaktion sandsynligvis være: “Hurra! Endnu en planet, som vi mennesker kan forpeste, forurene og tømme for ressourcer! Hvad venter vi på? Afsted til Gliese 581c!”
Det handler ikke kun om madspild. Det handler ikke kun om klima. Det handler om den menneskelige natur og den triste tendens, at vi mennesker ikke kan tage os sammen, se bort fra alle vores forskelligheder, se bort fra egoisme, se bort fra Mig-Mig-Mig-kulturen, se bort fra hvad-kan-jeg-få-ud-af-det-holdningen og begynde at bidrage til den store helhed. "Vi kan bare se på os selv for at vide, hvorfor det intelligente liv kan udvikle sig til noget, som ingen har lyst til at møde," sagde den engelske fysiker Stephen Hawking til BBC.
Kan vi mennesker ikke tage os sammen, før det er alt for sent? Skal der virkeligt blive så slemt her på Jorden, før vi kan indse at vi er nødt til at handle? Vi kigger på politikere, på beslutningstagere og NGOer og venter på at de begynder at gøre noget - at “de andre” vil tage sig af det. Men vi glemmer helt, at lige i denne sag kan vi alle være med til at gøre en forskel. Og det kræver hverken penge eller store anstrengelser, da vi er alle sammen løsningen på dette problem. Vi kan alle sammen bidrage til mindre madspild.
For hvis man vil blive den forandring, man ønsker at se i verden, skal man handle. “De andre” vil ikke handle for een. Og vi er nødt til at handle, før det er alt for sent.
bragt i Ecoprofile.dk den 21. november 2010 -
http://www.ecoprofile.dk/thread-2119-GLOBAL-REDUKTION-AF-MADSPILD-INDEN-AR-2025.html
Madspild har omsider fået politikernes opmærksomhed. Miljøminister Karen Ellemann har sørget for, at forebyggelse af madspild er kommet på finansloven 2011 - for første gang nogensinde. Og nu ser det ud til at EU og FN skal forpligtes til en global reduktion af madspild på verdensplanen med mindst 50% inden år 2025.
Bekæmpelse af madspild en nødvendighed
Det er på tide at indse, at forebyggelse og bekæmpelse af madspild ikke længene bare er en mulighed - det er en nødvendighed. Vi har ikke længere tid til at overveje, hvorvidt vi kan smide den gode og spiselige mad i skraldespanden eller ej - vi er nødt til at handle.
Madspild koster det danske samfund 16 milliarder kroner om året. Ifølge Landbrug & Fødevarer smider en gennemsnitsfamilie mad ud for 10.000 kr om året - også på trods af finanskrisen og den anstrengte økonomi. Og når vi ser globalt, estimerer den engelske forfatter og ekspert på madspild, Tristram Stuart, at 10 % af jordens drivhusgasser udledes som følge af producerede fødevarer, som ikke bliver spist.
Derudover skriver The Guardian, at en ny rapport fra FN's fødevare- og landbrugsorganisation FOA afslører, at fødevarepriserne kan stige 10-20 % i 2011. Og når vi kigger frem i tiden, vurderer Fødevareminister Henrik Høegh, at alt tyder på, at vi i 2050 er 9 milliarder mennesker på Jorden - og til den tid bliver der brug for alle de fødevarer, vi kan producere. Madspild er altså ikke bare et klima- og et miljøproblem - det er også et ressourceproblem.
Global reduktion af madspild inden år 2025
Jeg har for nyligt talt om madspild i Europa-Parlamentet i Bruxelles på fødevarekonferencen "How to Transform Food Waste Into a Resource". Konferencen var arrangeret af den italienske organisation Last Minute Market med støtte fra EUs Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (AGRI), og formålet med konferencen var at diskutere og fremlægge løsninger vedrørende madspild. Konferencens deltagere var bl.a. organisationer som A.N.D.E.S. (Frankrig), FareShare (England), politikere som Paolo De Castro (Formand for Europa-Parlamentets Udvalg for Landbrugs- og Landdistrikterne), medlemmer af Europa-Parlamentet samt forskere og NGOer.
Ved konferencens afslutning var der fremlagt et fælles dokument, som skal videregives til EU og FN. Dokumentet indeholder forslag til bæredygtig anvendelse af fødevarer samt forpligtelse til global reduktion af madspild på verdensplan med mindst 50% inden år 2025.
Efter at havde talt om vores Stop Spild Af Mad-budskab i 45 stive minutter for diverse EU-politikere og andre beslutningstagere, var jeg efterladt med en følelse af usikkerhed: Vil der komme handling ud af konferencen? Vil EU og FN virkeligt forpligte sig til en verdensreduktion af madspild på mindst 50% inden året 2025? Eller vil alle de gode intentioner, taler og forslag, som blev fremlagt på konferencen, drukne i den bureaukratiske maskine og lobbyisme?
Måske ender COP16 i Mexico heller ikke med en global bindende klimaaftale. Efter at have været både taler og tilskuer på flere arrangementer i forbindelse med COP15 sidste december, har jeg observeret et gennemgående tema, som prægede de fleste arrangementer og prominente forskere: Global uenighed. Ikke overraskende endte COP15 med et resultat, som var langt fra det forventede. Vi har ikke tid til at vente – vi skal handle. Vi kan ikke vente på om politikere bliver enige på COP17, COP18, COP19, osv. Der skal handles, for polarisen smelter og den globale opvarmning accelererer.
Man kan vælge at lukke øjnene for det, man kan give solen hele skylden eller kan man vælge at tro at verden alligevel går under i december 2012, men man kan ikke benægte at der er en forandring i klimaet. Og uanset om menneskehedens anstrengelser på at rette op på klimaet i sidste ende vil vise sig at være forgæves eller ej, har vi ikke tid til at overveje, hvorvidt vi skal handle. For vi skal handle, og vi er nødt til at gøre et forsøg på at rette op på klimaet.
Vi handler
Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad tæller i dag over 6.000 medlemmer, deriblandt toppolitikere og opinionsdannere som Poul Nyrup Rasmussen, Villy Søvndal, Gitte Seeberg og madpersonligheder som Camilla Plum, Thomas Rode Andersen, Jan Hurtigkarl og mange flere. Vi har i over 60 medier sat madspild på dagsordenen og dermed konstruktivt påvirket den offentlige opinion i landsdækkende og regionale aviser samt i radio og tv. Derudover har Stop Spild Af Mad medvirket til at butikskæden Rema 1000 har droppet mængderabat i kædens alle 164 butikker og derved medvirket til mindre madspild.
Også regeringen er begyndt at interessere sig for forbrugerbevægelsen og sagen – og Stop Spild Af Mad indgår i Miljøministeriets Affaldsstrategi 2010 samt sidder i følgegruppen for Miljøstyrelsens affaldsforebyggelses kampagne 2010 "Brug mere - spild mindre" og rådgiver om mindre madspild. Miljøminister Karen Ellemann og jeg skrev en fælles kronik om madspild i Politiken i sommer, og til Kulturnatten havde vi et storartet arrangement i Miljøministeriet, hvor vi satte fokus på anvendelsen af gode madrester. Stop Spild Af Mad har derudover talt på de store konferencer i forbindelse med COP15 sidste år og har derfor også stiftet et internationalt netværk. Til februar udkommer Stop Spild Af Mad med en reste-kogebog i samarbejde med udvalgte danske top madpersonligheder og forlaget Gyldendal. Bogen vil indeholde opskrifter på lækre retter lavet af gode madrester.
Vær den forandring du ønsker at se i verden
Omsider skete det: Madspild er kommet på finansloven. Miljøminister Karen Ellemann har sørget for at forebyggelse af madspild er kommet på finansloven 2011 - for første gang nogensinde. Det er stort. Det er historisk. Men det berettiger ikke folk til at læne sig tilbage og tro at "nu er der omsider nogle, der tager sig af madspild". For hverken forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, Karen Ellemann eller en reste-kogebog kan stoppe folks madspild. Det er op til folk selv at holde op med at madspilde. Man kan heller ikke betale sig fra madspild med et månedligt girokort - det kræver en aktiv handling.
I 2010 fik astronomerne en del opmærksomhed, da en ny potentiel beboelig jordlignende planet, Gliese 581c, var opdaget på himlen. Gliese 581c blev relativt kort efter aflivet af de schweiziske forskere, som mente at den ikke fandtes alligevel. Og måske findes den så alligevel og er rent faktisk beboelig, men diverse eksperter har vurderet at det er bedst ikke at offentliggøre nyheden endnu. I så fald, hvis vi leger med tanken, vil den første menneskelige reaktion sandsynligvis være: “Hurra! Endnu en planet, som vi mennesker kan forpeste, forurene og tømme for ressourcer! Hvad venter vi på? Afsted til Gliese 581c!”
Det handler ikke kun om madspild. Det handler ikke kun om klima. Det handler om den menneskelige natur og den triste tendens, at vi mennesker ikke kan tage os sammen, se bort fra alle vores forskelligheder, se bort fra egoisme, se bort fra Mig-Mig-Mig-kulturen, se bort fra hvad-kan-jeg-få-ud-af-det-holdningen og begynde at bidrage til den store helhed. "Vi kan bare se på os selv for at vide, hvorfor det intelligente liv kan udvikle sig til noget, som ingen har lyst til at møde," sagde den engelske fysiker Stephen Hawking til BBC.
Kan vi mennesker ikke tage os sammen, før det er alt for sent? Skal der virkeligt blive så slemt her på Jorden, før vi kan indse at vi er nødt til at handle? Vi kigger på politikere, på beslutningstagere og NGOer og venter på at de begynder at gøre noget - at “de andre” vil tage sig af det. Men vi glemmer helt, at lige i denne sag kan vi alle være med til at gøre en forskel. Og det kræver hverken penge eller store anstrengelser, da vi er alle sammen løsningen på dette problem. Vi kan alle sammen bidrage til mindre madspild.
For hvis man vil blive den forandring, man ønsker at se i verden, skal man handle. “De andre” vil ikke handle for een. Og vi er nødt til at handle, før det er alt for sent.
mandag den 15. november 2010
DenOffentligeSektor.dk - Madspild har regeringens interesse
af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad
bragt i DenOffentligeSektor.dk den 15. november 2010 -
http://www.denoffentlige.dk/blog/madspild-har-regeringens-interesse
Madspild er et usynligt, men ret alvorligt problem i Danmark. Så alvorligt at Landbrug & Fødevarer har opgjort, at madspild koster danskerne 16 milliarder kroner om året. Det svarer til at en gennemsnitsfamilie smider årligt 10.000 kr i skraldespanden - vel at mærke på trods af finanskrisen. Derudover har Danmark ifølge Eurostat EU-rekord i skrald. Vi ligger på en 3. plads over de mest ressourceforbrugende lande i verden målt i forhold til indbyggertal, afslører den nye rapport fra WWF.
Det er tankevækkende. Tankevækkende at vi bor i velfærds-Danmark, hvor vi med den ene hånd spilder tonsvis af god spiselig mad, og med den anden betaler ulandshjælp til de sultne børn i Afrika.
Madspild har rødder i brug-og-smid-væk kulturen. Selvom Miljøstyrelsen har undersøgt at husstande står for 89% af madspildet i Danmark, skal man ikke glemme, at der er flere aktører, som er ansvarlige for madspild. Fødevareproducenter, som producerer mere mad, end der er behov for. Detailhandlen, som lokker folk til at købe mere mad, end de har brug for – for ikke at glemme al den gode mad, der ikke kan blive solgt, som butikkerne smider ud hver dag. Fødevareemballage, som forhindrer os i at få de sidste rester ud – nogle gange op til 25% af indholdet. Restauranter, bagerier, kantiner, den private og offentlige sektor, som smider tonsvis af god mad ud.
Men nu skal det være slut med madspildet – Miljøminister Karen Ellemann har sørget for at forebyggelse af madspild er kommet på finansloven 2011.
Handling
Jeg kommer oprindeligt fra Moskva, Rusland. Dengang under Kommunisme-tiden, var der ikke noget, der hed madspild. Man behandlede maden med stor respekt og omtanke - noget som mangler i Danmark. Da jeg som teenager, under praktik i et dansk bageri, blev beordret til at smide store sække af godt brød ud. Den oplevelse sad dybt i mig, og det fik mig til at handle.
I 2008 stiftede jeg Stop Spild Af Mad - en non-profit forbrugerbevægelse som giver mennesker gratis redskaber til at komme madspild til livs. I dag tæller vi over 6.000 medlemmer, deriblandt top-politikere som Poul Nyrup Rasmussen, Villy Søvndal, Bertel Haarder; top madfolk som Camilla Plum, Thomas Rode Andersen, Jan Hurtigkarl og mange flere. Vi har i over 60 medier sat madspild på dagsordenen og konstruktivt påvirket den offentlige opinion i landsdækkende og regionale aviser samt i radio og TV. Derudover har vi medvirket til at butikskæden Rema 1000 droppede mængderabat i alle kædens 164 butikker og derved medvirker til mindre madspild.
Regeringen er også begyndt at sætte fokus på madspild. Stop Spild Af Mad indgår i Miljøministeriets Affaldsstrategi 2010, og jeg sidder i følgegruppen for Miljøstyrelsens affaldsforebyggelses kampagne 2010 "Brug mere - spild mindre" og rådgiver herunder Miljøstyrelsen om mindre madspild.
Miljøminister Karen Ellemann og jeg skrev en fælles kronik om madspild i Politiken i sommer, og til Kulturnatten havde vi et stort arrangement i Miljøministeriet, hvor vi satte fokus på anvendelsen af gode madrester.
Spild Af Mad har talt på de største konferencer i forbindelse med Klimatopmødet COP15 sidste år - og i oktober i år, har Stop Spild Af Mad sat fokus på madspild i EU da jeg var gæstetaler på fødevarekonferencen "How to Transform Food Waste Into a Resource" i Europa-Parlamentet i Bruxelles, en konference for medlemmer af Europa-Parlamentet samt akademiske professorer og NGOer. Ved konferencens afslutning blev fremlagt et fælles dokument, som er under udarbejdelse af alle deltagende parter og som skal videregives til EU og FN. Dokumentet indeholder forslag til bæredygtig anvendelse af fødevarer samt forpligtelse til global reduktion af madspild på verdensplanen med mindst 50% inden år 2025. Dokumentet foreslår bl.a. at reduktion af madspild bliver en ny UN Millennium Development Goal.
Til februar udkommer Stop Spild Af Mad med en reste-kogebog i samarbejde med danske top madfolk og forlaget Gyldendal. Bogen vil indeholde opskrifter på lækre retter lavet af gode madrester. Et stort skridt fremad.
Alle vores resultater i Stop Spild Af Mad er skabt gennem ulønnet og frivilligt arbejde.
Vær den forandring du ønsker at se i verden
Madspild er kommet på finansloven. Det er stort. Det er historisk. Men det nytter ikke at folk læner sig tilbage og venter på at politikere, NGOer eller beslutningstagere begynder at gøre noget - at “de andre” vil tage sig af det.
Man kan heller ikke betale sig fra madspild med et girokort, for mindre madspild kræver en aktiv handling.
Vi behøver ikke at gå i gult tøj og slå på tromme eller lænke os til træer for at skabe forandring. Forandringen starter i det daglige. Det kræver blot en smule omtanke i hverdagen. Omtanke for ikke at smide de gode madrester ud. Omtanke for at klippe mademballagen op for at få det sidste mad ud. At bestemme over sit indkøb, i stedet for at lade sit indkøb bestemme over een. At købe kun dét man har brug for – og bruge dét man har købt. Vi kan ikke kræve at systemet og folk omkring os ændrer sig, hvis vi ikke ændrer os selv.
Om man gør det for klimaets skyld, for etikkens skyld eller for sin egen pengepungs skyld, er det sådan set underordnet. Bare man gør noget. For hvis man vil blive den forandring, man ønsker at se i verden, skal man handle. “De andre” vil ikke handle for os.
bragt i DenOffentligeSektor.dk den 15. november 2010 -
http://www.denoffentlige.dk/blog/madspild-har-regeringens-interesse
Madspild er et usynligt, men ret alvorligt problem i Danmark. Så alvorligt at Landbrug & Fødevarer har opgjort, at madspild koster danskerne 16 milliarder kroner om året. Det svarer til at en gennemsnitsfamilie smider årligt 10.000 kr i skraldespanden - vel at mærke på trods af finanskrisen. Derudover har Danmark ifølge Eurostat EU-rekord i skrald. Vi ligger på en 3. plads over de mest ressourceforbrugende lande i verden målt i forhold til indbyggertal, afslører den nye rapport fra WWF.
Det er tankevækkende. Tankevækkende at vi bor i velfærds-Danmark, hvor vi med den ene hånd spilder tonsvis af god spiselig mad, og med den anden betaler ulandshjælp til de sultne børn i Afrika.
Madspild har rødder i brug-og-smid-væk kulturen. Selvom Miljøstyrelsen har undersøgt at husstande står for 89% af madspildet i Danmark, skal man ikke glemme, at der er flere aktører, som er ansvarlige for madspild. Fødevareproducenter, som producerer mere mad, end der er behov for. Detailhandlen, som lokker folk til at købe mere mad, end de har brug for – for ikke at glemme al den gode mad, der ikke kan blive solgt, som butikkerne smider ud hver dag. Fødevareemballage, som forhindrer os i at få de sidste rester ud – nogle gange op til 25% af indholdet. Restauranter, bagerier, kantiner, den private og offentlige sektor, som smider tonsvis af god mad ud.
Men nu skal det være slut med madspildet – Miljøminister Karen Ellemann har sørget for at forebyggelse af madspild er kommet på finansloven 2011.
Handling
Jeg kommer oprindeligt fra Moskva, Rusland. Dengang under Kommunisme-tiden, var der ikke noget, der hed madspild. Man behandlede maden med stor respekt og omtanke - noget som mangler i Danmark. Da jeg som teenager, under praktik i et dansk bageri, blev beordret til at smide store sække af godt brød ud. Den oplevelse sad dybt i mig, og det fik mig til at handle.
I 2008 stiftede jeg Stop Spild Af Mad - en non-profit forbrugerbevægelse som giver mennesker gratis redskaber til at komme madspild til livs. I dag tæller vi over 6.000 medlemmer, deriblandt top-politikere som Poul Nyrup Rasmussen, Villy Søvndal, Bertel Haarder; top madfolk som Camilla Plum, Thomas Rode Andersen, Jan Hurtigkarl og mange flere. Vi har i over 60 medier sat madspild på dagsordenen og konstruktivt påvirket den offentlige opinion i landsdækkende og regionale aviser samt i radio og TV. Derudover har vi medvirket til at butikskæden Rema 1000 droppede mængderabat i alle kædens 164 butikker og derved medvirker til mindre madspild.
Regeringen er også begyndt at sætte fokus på madspild. Stop Spild Af Mad indgår i Miljøministeriets Affaldsstrategi 2010, og jeg sidder i følgegruppen for Miljøstyrelsens affaldsforebyggelses kampagne 2010 "Brug mere - spild mindre" og rådgiver herunder Miljøstyrelsen om mindre madspild.
Miljøminister Karen Ellemann og jeg skrev en fælles kronik om madspild i Politiken i sommer, og til Kulturnatten havde vi et stort arrangement i Miljøministeriet, hvor vi satte fokus på anvendelsen af gode madrester.
Spild Af Mad har talt på de største konferencer i forbindelse med Klimatopmødet COP15 sidste år - og i oktober i år, har Stop Spild Af Mad sat fokus på madspild i EU da jeg var gæstetaler på fødevarekonferencen "How to Transform Food Waste Into a Resource" i Europa-Parlamentet i Bruxelles, en konference for medlemmer af Europa-Parlamentet samt akademiske professorer og NGOer. Ved konferencens afslutning blev fremlagt et fælles dokument, som er under udarbejdelse af alle deltagende parter og som skal videregives til EU og FN. Dokumentet indeholder forslag til bæredygtig anvendelse af fødevarer samt forpligtelse til global reduktion af madspild på verdensplanen med mindst 50% inden år 2025. Dokumentet foreslår bl.a. at reduktion af madspild bliver en ny UN Millennium Development Goal.
Til februar udkommer Stop Spild Af Mad med en reste-kogebog i samarbejde med danske top madfolk og forlaget Gyldendal. Bogen vil indeholde opskrifter på lækre retter lavet af gode madrester. Et stort skridt fremad.
Alle vores resultater i Stop Spild Af Mad er skabt gennem ulønnet og frivilligt arbejde.
Vær den forandring du ønsker at se i verden
Madspild er kommet på finansloven. Det er stort. Det er historisk. Men det nytter ikke at folk læner sig tilbage og venter på at politikere, NGOer eller beslutningstagere begynder at gøre noget - at “de andre” vil tage sig af det.
Man kan heller ikke betale sig fra madspild med et girokort, for mindre madspild kræver en aktiv handling.
Vi behøver ikke at gå i gult tøj og slå på tromme eller lænke os til træer for at skabe forandring. Forandringen starter i det daglige. Det kræver blot en smule omtanke i hverdagen. Omtanke for ikke at smide de gode madrester ud. Omtanke for at klippe mademballagen op for at få det sidste mad ud. At bestemme over sit indkøb, i stedet for at lade sit indkøb bestemme over een. At købe kun dét man har brug for – og bruge dét man har købt. Vi kan ikke kræve at systemet og folk omkring os ændrer sig, hvis vi ikke ændrer os selv.
Om man gør det for klimaets skyld, for etikkens skyld eller for sin egen pengepungs skyld, er det sådan set underordnet. Bare man gør noget. For hvis man vil blive den forandring, man ønsker at se i verden, skal man handle. “De andre” vil ikke handle for os.
Abonner på:
Opslag (Atom)