onsdag den 16. november 2022

Frederiksborg Amts Avis m.fl. - Ekstra hjælp til julehjælp

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Frederiksborg Amts Avis, Sjællandske Næstved, Nordvestnyt Kalundborg, Nordvestnyt Holbæk/Odsherred, Dagbladet Køge, Dagbladet Roskilde, Dagbladet Ringsted og Sjællandske Slagelse den 14. november 2022 -


Det er blevet ekstra dyrt at være dansker. 1 ud af 5 danskere siger, at de er bekymrede over, om deres husstand har råd til at købe den nødvendige mængde mad eller må gå hårdt på kompromis med valget af madvarer den kommende tid, viser den seneste undersøgelse af YouGov for Nordea og Stop Spild Af Mad.

6 % af danskerne svarer, at de har søgt gratis madhjælp inden for det seneste halve år – og 13 % af svarer, at de overvejer eller forventer at søge gratis madhjælp fremover. Flere velgørende danske nødhjælpsorganisationer fortæller til os, at i år bliver der rift om julehjælp pga. inflation og stigende priser.

Fødevarepriserne er ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik steget med 16,5 % siden samme tid sidste år – og nu skal en børnefamilie af med op mod 46.000 kroner mere for samme varer og tjenester som for et år siden, skriver Finans.dk.

Hjælp til julehjælp
Der er heldigvis hjælp at hente. Vores landsdækkende portal til donation og modtagelse af overskudsmad, GratisMad.dk har allerede opnået over en kvart million besøg og gør det nemmere og hurtigere for madfattige danskere at modtage god, gratis overskudsmad i deres lokalområder.

GratisMad.dk består af en lettilgængelig gratis digital portal på mobil og web, som gør det nemt for danskere i madfattigdom – dvs. fattige familier, hjemløse og andre socialt udsatte – at få nem og hurtig adgang til gratis lokal overskudsmad, over hele landet og på en værdig måde.

Portalen GratisMad.dk bruges også til, at flere lokale donorer af overskudsmad, fx. fødevareproducenter, supermarkeder, grossister og lignende let kan komme i direkte kontakt med lokale aftagere, såsom væresteder, herberger, velgørende organisationer, madspildsgrupper o.lign.

Derved bliver disse forvandlet til lokale madbanker og kan hurtigere og nemmere komme i direkte kontakt med velgørende organisationer og modtagere. GratisMad.dk er udviklet af Stop Spild Af Mad og PlanMiljø med støtte fra Lemvigh-Müller Fonden.

I skivende stund er der 726 modtagerorganisationer på portalen GratisMad.dk – og de bliver løbende kvalitetssikret.

I år bliver portalen GratisMad.dk også en ekstra hjælp til julehjælp – og flere velgørende danske nødhjælpsorganisationer har allerede tilkendegivet, at de bruger portalen til afviste julehjælpsansøgere. Men også til hverdagen er GratisMad.dk en god håndsrækning til kampen mod madspild og madfattigdom.

fredag den 21. oktober 2022

LandbrugsAvisen - Er kampen mod madspild ved at nærme sig sin udløbsdato?

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad



Lad os se det i øjnene. Danskerne har ikke længere råd til at smide maden ud. Fødevarepriserne er ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik steget med 15,9 procent siden samme tid sidste år. Ifølge Berlingske skal børnefamilie nu af med 45.000 kroner mere for samme varer end for et år siden.

Krigsforbryderen Putin, inflationen og stigende prisstigninger på dagligvarer, gas, benzin og el har skabt en ny dyster verdensorden. Læg dertil nye kommende COVID-19 mutationer, energikrisen, klimaforandringer samt usikkerhed i den globale forsyning.

Madspild fylder mere i danskernes bevidsthed: det viser en Gallup-måling, der er foretaget af Kantar Public for Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad tidligere på året. I spørgeskemaundersøgelsen svarer 39 procent af danskerne, at de har fået et større fokus på madspild i husstanden siden sidste år - blandt andet er stigende fødevarepriser en af de medvirkende årsager.

I den allerseneste måling i forbindelse med lanceringen af Madspildsindeks 2022, viser tallene at hver anden dansker peger på sig selv, som dem, der har det største ansvar for at mindske madspild i Danmark. Flere velgørende madspildsorganisationer oplever også en stor stigning i madfattige borgere, som beder om madhjælp - en stigning helt op til 25 procent. 

Som landmand skal man så, gro, høste, forarbejde, pakke og transportere mad før maden havner i supermarkedet - og på vores tallerken og i vores mave. Alle de mellemled og alt det arbejde, som ligger i den mad, som vi får på bordet, er for os forbrugere et stort og desværre usynligt stykke arbejde. 

I virkeligheden handler det om at stoppe madspild om een ting: at behandle mad med respekt. Respekt for mad. Respekt for landmænd. Respekt for råvarerne. Respekt for dyrene. Respekt for ressourcer. Respekt for alle de mennesker, som er med til at give os mad på tallerkenen. Derfor håber jeg også, at den kommende regering vil efter folketingsvalget også få fokus på madspild, selvom at madspild er ikke længere noget, som skaber de helt store overskrifter i medierne og TV.

Helt konkret er der brug for at få skabt en national madspildsstrategi og derudover sætte kampen mod madspild på finansloven: at oprette en statsfinansieret National Fond for Forebyggelse og Reduktion af Madspild, efter den engelske og den amerikanske regerings modeller. 

Fondens formål kan være at give vedvarende støtte til kampen mod madspild fra jord til bord, herunder alt fra forskning til kampagner - men også at yde konkret vedvarende støtte til økonomisk drift af de mange frivillige velgørende madspildsorganisationer, som på daglig basis redder overskudsmad og hjælper Danmarks udsatte.

Det kan ikke være meningen, at de frivillige organisationer skal knokle både hverdage og helligdage for at løse det store samfunds- og klimaproblem, som madspild er, og ovenikøbet betale deres drift og udgifter ud af egen lomme. Jeg vil gerne kvittere, at Venstre i 2020 foreslog 10 millioner kroner på finansloven for at støtte kampen mod madspild. Også Alternativet, SF og Frie Grønne har i år taget en madspildsfond med i deres respektive finanslovsforslag. 

Kampen mod madspild er ved at nærme sin udløbsdato. Hvis kampen mod madspild er primært afhængig af frivillige og velmenende danskere, risikerer den at dø helt ud.

Jyllands-Posten - Kampen mod næste pandemi starter i dit køleskab

af Henrik Ullum, Direktør, Statens Serum Institut, Selina Juul, Stifter og Bestyrelsesformand, Stop Spild Af Mad og Pikka Jokelainen, Chefkonsulent, Diagnostisk, Statens Serum Institut


Madspild og fødevaretab står for op til 10 pct. af klodens samlede CO2-udledning. CO2-udledningerne skaber klimaforandringer, som kan skubbe til udvikling af vira og dermed nye pandemier.

"Du skal spise op - bare tænk på de sultne børn i Afrika". Sådan var det helt normalt at sige til børn ved spisebordet for et par generationer siden. Allerede dengang blev det betragtet som både uansvarligt og ubetænksomt i et globalt perspektiv at smide god mad ud. Dengang handlede det om penge - nu handler det også om liv. 

Som vi vil fortælle her, så kan det være, at fremtidens bedsteforældre vil lære børnebørnene, at de skal have mindre på tallerkenen og spise op, også for at forhindre nye pandemier. Vores verden hænger nemlig mere sammen, end vi tror - fra ressourcespild til pandemiske trusler.

COVID-19 er en zoonose, der er betegnelsen for infektioner, der rammer både mennesker og dyr. SARS-CoV-2 muterer ofte, og lige nu er Danmark domineret af omikronvarianter, der heldigvis giver mildere symptomer end forgængeren delta. Mange af os er godt beskyttet af immunitet fra vaccinationerne og tidligere smitte, men ingen kan forudsige, hvad der kommer til at ske til vinter, eller hvilke nye mutationer der vil opstå. Vi kan heller ikke forudsige, hvilken ny zoonotisk pandemi der kan være på vej.

Klimaforandringer kan skubbe til udvikling af zoonotiske vira og dermed nye pandemier. Der er flere mikrober og sygdomme, der kommer tættere på Danmark på grund af klimaforandringer.

Temperaturen har også en direkte effekt på de mikrober, der kan overføres fra dyr. Helt basalt trives mange mikrober og deres vektorer bedst ved højere temperaturer. Et eksempel er den såkaldte west nile-virus, som tidligere var en tropisk infektion, men er nu også blevet en udfordring både i Europa og Nordamerika.

Europa har i denne sommer igen slået varmerekorder. I Danmark kravlede temperaturen i juli måned op på hele 35,9 grader på Lolland, som er den højeste temperatur målt i Danmark i 47 år. Og sommeren fortsætter - over de seneste 30 år har gennemsnitsdatoen for årets sidste meteorologiske sommerdag, ifølge DMI, nemlig rykket sig med over en uge fra den 24. august til den 2. september 2022.

Over 47 grader blev der i sommeren målt i Portugal og over 40 grader i både Paris, Rom og London. Derudover har Europa været plaget af ekstrem tørke, som truer med at udtørre store europæiske floder.

Ud over udtørring af floder bidrager den ekstreme varme til stigende antal af skovbrande og ødelæggelse af biodiversitet og økosystemer. Jo flere skove, der brænder ned, desto færre planter er der til at optage CO2. Jo færre planter, der er til at optage CO2, ja, desto varmere bliver kloden, og det vil forårsage nye varmerekorder, hedebølger og skovbrande. Det er med andre ord en ond spiral. Adskillige klimaforskere tvivler på, at målet om at holde stigningen af verdenstemperatur på under 1,5 grader er realistisk.

Klimaforandringer kan skabe grundlag for nye pandemier, og dermed er de en trussel for os mennesker. Der er potentiale for enorme direkte og indirekte konsekvenser, som vi oplever med COVID-19.

Og når vi taler om ødelæggelse af biodiversitet, pressede økosystemer og økologisk kollaps, så står det desværre skidt til. Verdensnaturfonden, WWF, markerer hvert år Earth Overshoot Day. Det er den dag på året, hvor menneskecivilisationen har opbrugt det pågældende års ressourcer. Den dag kommer tidligere og tidligere hvert år. Allerede den 28. juli i år havde vi opbrugt Jordens ressourcer for resten af året.

Mennesker udpiner altså naturen og planeten - og ifølge WWF skal menneskecivilisationen bruge 1,7 jordkloder for at være i balance med naturen.

Menneskecivilisationen forbruger flere og flere ressourcer og hastigere, end planeten og naturen kan regenerere. Og det hjælper heller ikke, at verdensbefolkningen er stigende. I år 2050 runder verdens befolkning 9 mia. mennesker - til den tid skal verdens fødevareproduktion øges med 70 pct. for at efterkomme behovet. Og mad skal være sikker og sund. Forekomst af patogener i fødevarer giver stædigt anledning til et betydeligt antal infektioner og sygdomsudbrud hos mennesker hvert år i hele verden, inklusive i Danmark.

En tredjedel af verdens fødevarer bliver produceret til skraldespanden. Det er en enorm mængde, der ellers ville kunne brødføde ca. tre milliarder mennesker. Det sker i en verden, hvor omkring 829 millioner mennesker hver eneste aften går sultne i seng. Derudover står madspild og fødevaretab for op til 10 pct. af klodens samlede CO2-udledning.

Og når vi taler om fødevaresikkerhed, kan det gå ekstra galt, hvis madrester, som eksempelvis madpakkerester fra udlandet, smides i naturen. Et eksempel er afrikansk svinepest, som er fundet i Tyskland og flere andre europæiske lande. Svin og vildsvin kan blive smittet med afrikansk svinepest, hvis de spiser kød, der stammer fra smittede dyr. Afrikansk svinepest smitter ikke til mennesker, men den udgør en trussel for dyresundhed og eksport.

Danmark er et lille land, men vores økologiske fodaftryk - altså vores forbrug af naturressourcer - er ikke just lille. Hvis hele verden forbrugte af naturressourcer, som vi gør i Danmark, ville Earth Overshoot Day falde allerede i marts.

Ifølge tal fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Miljøstyrelsen ligger Danmarks årlige madspild i hele værdikæden fra jord til bord på 814.000 tons. Det svarer til 3,8 pct. af den samlede CO2-udledning, der hvert år udledes fra Danmark.

Klimaforandringer vil ikke kun skabe synlige fjender for mennesker såsom tørker. Også de usynlige - nemlig nye former for zoonotiske patogener og dermed nye pandemier.

Det engelsksprogede begreb "One Health" betyder, at planetens sundhed, dyrs sundhed og menneskers sundhed skal betragtes under ét. Sundhed af vores planet og vores civilisation hænger meget mere sammen, end vi tror, og det bør derfor være helt centralt i både klimapolitik og sundhedspolitik. I klimadebatten bør man også få en ny forståelse for "One Health" og udvide horisonten endnu længere - og ikke tænke i siloer, men i helhed, hvor "One Health" netop kan spille ind på alle områder.

Madspild er både et klimaproblem, et etisk problem, et økonomisk problem, og et "One Health"-problem. Med andre ord er man med til at løse hele fire problemer på én gang ved at forebygge og reducere sit madspild. At forhindre madspild alene løser naturligvis ikke den samlede klima-og "One Health"-udfordring, men som ordsproget siger, starter selv den længste rejse med det første skridt. Heldigvis er mindre madspild et nemt første skridt i klimakampen og kampen mod pandemier. At stoppe madspild kræver netop ikke, at vi ofrer noget.

Stillet over for et massivt og komplekst problem som klimaforandringer risikerer vi at blive mismodige og handlingslammede. Selv om der er behov for tunge og vedvarende indsatser på mange forskellige niveauer, er der noget, som vi - og du - kan gøre allerede i dag. Start med at udnytte din mad i køleskabet, køkkenskabet og i fryseren. I kampen mod madspild er alle vindere: Du vil spare tid, penge og gøre klimaet en tjeneste - og du er også med til at forhindre nye pandemier.

søndag den 17. juli 2022

Frederiksborg Amts Avis m.fl. - Efter 14 år: Kampen mod madspild er mere aktuel end nogensinde

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Sjællandske Næstved, Sjællandske Slagelse, Frederiksborg Amts Avis, Frederiksborg Amts Avis Helsingør, Nordvestnyt Holbæk/Odsherred, Nordvestnyt Kalundborg, Dagbladet Ringsted, Dagbladet Køge og Dagbladet Roskilde den 11. juli 2022 -


Siden Stop Spild Af Mad startede kampen mod madspild for 14 år siden, og kan i disse dage fejre jubilæum, er kampen i dag mere aktuel end nogensinde.

Fødevare-, forbrugs- og energipriser er røget i vejret. Inflationen nåede i maj op på 6,7 %, hvilket er det højeste i mere end 38 år. Gør vi det op i kroner og ører, skal en børnefamilie ifølge Arbejdernes Landsbank i dag bruge 30.000 kr. mere for at opretholde det samme forbrug som for et år siden.

Det rykker kampen mod madspild op i en helt anden liga - også for de udsatte og madfattige borgere.

Flere velgørende madspildsorganisationer oplever også en stor stigning i madfattige borgere, som beder om madhjælp - en stigning helt op til 25 procent.

Stop Spild Af Mad's store landsdækkende og gratis portal til modtagelse og donation af overskudsmad, GratisMad. dk, oplever også stor tilgang. Dens besøgstal er eksploderet: fra 90.000 besøg i december til over 180.000 i dag.

På finansloven
Derfor holder det ikke, at kampen mod madspild i hviler for det meste på skuldrene af frivillige og velmenende borgere. Det kan ikke være meningen, at de frivillige organisationer skal knokle både hverdage og helligdage for at løse det store samfundsproblem, som madspild er, og ovenikøbet betale deres drift og udgifter ud af egen lomme. Hvis kampen mod madspild er primært afhængig af frivillige og velmenende danskere, risikerer den i det lange løb at dø helt ud.

Siden 2018 har Stop Spild Af Mad i medierne opfordret politikerne til at sætte kampen mod madspild på finansloven - og Stop Spild Af Mad vil gerne kvittere, at Venstre havde i 2020 foreslået 10 mio. kr. på finansloven for at støtte kampen mod madspild - helt konkret til at støtte til organisationer og foreninger, der bekæmper madspild.

Men det lykkedes ikke endnu. Vi foreslår derfor politikere, som er netop i gang med forhandlingerne om næste års finanslov, at afsætte penge på finansloven til oprettelsen af en statsfinansieret National Fond for Forebyggelse og Reduktion af Madspild.

Fondens formål kan være at give vedvarende støtte til kampen mod madspild fra jord til bord, herunder alt fra forskning til kampagner - men også at yde konkret vedvarende støtte til økonomisk drift af de mange frivillige velgørende madspildsorganisationer, som redder overskudsmad og hjælper de udsatte.

Mindre madspild giver både en samfundsmæssig og en klimamæssig gevinst. Hvis kampen mod madspild skal fremtidssikres, skal den sættes på finansloven.

Politiken Klimamonitor - Når en børnefamilie skal bruge 30.000 kroner ekstra årligt, rykker kampen mod madspild op i en helt anden liga

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad



På trods af dalende fokus på madspild i medierne er kampen mod madspild mere aktuel en nogensinde.

Fødevare-, forbrugs- og energipriser er røget i vejret. Inflationen nåede i maj op på 6,7 procent, hvilket er det højeste i mere end 38 år. Gør vi det op i kroner og ører, skal en børnefamilie ifølge Arbejdernes Landsbank i dag bruge 30.000 kroner mere for at opretholde det samme forbrug som for et år siden.

Dertil skal vi huske, at Ukraine og Rusland begge er store eksportører af nogle af verdens mest basale fødevarer, der tilsammen ifølge Effektivt Landbrug tegner sig for omkring 29 procent af den globale eksport af hvede, 19 procent af verdens majsforsyninger og 80 procent af verdens eksport af solsikkeolie.

Men Rusland eksporterer også næringsstoffer til afgrøder samt naturgas, hvilket er afgørende for fremstilling af kvælstofbaseret gødning. Ifølge den norske gødningsproducent Yara International kommer 25 procent af den europæiske forsyning af nøglenæringsstofferne nitrogen, potaske og fosfat fra Rusland. Med andre ord har Ruslands og krigsforbryderen Putins invasion af Ukraine bidraget til, at den globale fødevareforsyning i dén grad er truet.

Kampen mod Madspild 4.0
Har vi overhovedet råd til at smide mad ud i disse nye urolige tider? Absolut nej! Snart vil madspildsorganisationer som Stop Spild Af Mad blive arbejdsløse og alle danskere vil spise al maden op – rub og stub. Kampen mod Madspild er 4.0 er i dén grad begyndt.

- Kampen mod Madspild 1.0 var hele opstart i årene 2008 - 2013. Der skulle danskerne vænne sig til begrebet ’madspild’.

- Kampen mod Madspild 2.0 var fokus på økologi i årene 2014 - 2017. Kantiner og storkøkkener skulle mindske madspild for at få råd til økologi – og det gjorde de fremragende.

- Kampen mod Madspild 3.0 var fokus på klima i årene 2018 - 2019. #Klimastrejker, #Klimatosser, #Klimavalg og masser af klimaforskrækkede strejkende teenagere, som efterlod sjovt nok en masse affald efter sig på Roskilde Festival og de andre festivaler.

Nu er kampen mod Madspild 4.0 i fuld gang.

Lige nu er kampen mod madspild omdannet fra nice to have til need to have. Når en børnefamilie skal bruge 30.000 kroner mere for at opretholde det samme forbrug som for et år siden, skal de spare på stort set alt.

Op mod 40 procent af danskerne yder en større indsats for at mindske madspild
En af de nemmeste ting at tage fat i, er mindre madspild. Tal fra Landbrug & Fødevarer estimerer, at en gennemsnitlig dansk familie med to voksne og to børn smider mad ud for 7.200 kroner om året.

Madspild fylder mere i danskernes bevidsthed – og mange er interesseret i at nedbringe mængden af mad, der smides ud. Det viser en helt ny Gallup-måling, der er foretaget af Kantar Public for Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad.

I den nye spørgeskemaundersøgelse svarer 39 procent af danskerne, at de har fået et større fokus på madspild i husstanden siden sidste år. 68 procent tilkendegiver, at de selv gerne vil undgå mere madspild i fremtiden.

De stigende priser på både energi og fødevarer bekymrer naturlig nok forbrugerne. Mange tænker på, hvordan man kan spare og optimere sit forbrug, så det både giver mening for pengepung og for klimaet. På grund af krigen i Ukraine forventer Landbrug & Fødevarer yderligere prisstigninger på fødevarer, så incitamentet til at spare og nedbringe madspildet bliver kun større i den kommende tid.

Mindre madspild betyder flere penge og mere luft i husholdningsbudgettet – og mindre madspild er faktisk også det nemmeste personlige bidrag i klimakampen.

Madspild og madfattigdom
Flere og flere madfattige og udsatte borgere mangler mad. Det kan vi tydeligt se på Stop Spild Af Mad’s store portal til modtagelse og donation af overskudsmad, GratisMad.dk. Dens besøgstal er eksploderet: fra 90.000 besøg i december til over 160.000 i dag.

Også organisationer som vores navnebror, Stop Spild Lokalt, oplever en stor stigning i madfattige borgere, som beder om madhjælp, en stigning på hele 25 procent. Stop Spild Lokalt er i dag Danmarks største organisation mod madspild med fokus på uddeling af overskudsmad og har i 2021 reddet 10.821 ton overskudsmad, der havde en økonomisk værdi på knapt 222,6 millioner kroner.

Alt imens er der mindre fokus på madspild i medierne. Madspild skaber ikke længere store overskrifter. På Madens Folkemøde og Folkemødet på Bornholm er antal paneldebatter om madspild faldet kraftigt. Ikke desto mindre er kampen mod madspild mere aktuel end nogensinde.

Kan verden opnå FN’s verdensmål, hvor al verdens madspild skal halveres inden 2030?

Lige om lidt har vi kun syv år tilbage. Læg dertil krigen i Ukraine, forsyningsusikkerhed, inflation og de stigende fødevare-, forbrugs- og energipriser. Ikke for at glemme en ny COVID-19 mutation, der sikkert lurer lige rundt om hjørnet, Abekopper-virus eller noget helt tredje, som er sikkert på vej.

Skal vi give op? Bestemt ikke. Kampen mod Madspild 4.0 bliver en lidt mere stille kamp, hvor fokus på madspild er integreret og forankret hos virksomhederne og hos forbrugere.

Selv om vi har en ny verdensorden og dermed en usikker fremtid, er én ting er sikkert: vi har ikke længere råd til at smide mad ud.

Dagligvarehandlen - Kampen mod Madspild 4.0

af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

bragt i Dagligvarehandlen den 3. juni 2022 -

Kampen mod madspild er død, længe leve kampen mod madspild! En ulykke kommer sjælden alene.

Lige efter COVID-19’s tilbagegang i Danmark i februar invaderede krigsforbryderen Putin det fredelige naboland, Ukraine. Alt imens er fødevare-, forbrugs- og energipriser røget i vejret. Inflationen nåede i maj op på 6,7 pct., hvilket er det højeste i 38 år. 

Gør vi det op i kroner og ører, skal en børnefamilie ifølge Arbejdernes Landsbank i dag bruge 30.000 kr. mere for at opretholde det samme forbrug som for et år siden. 

Ukraine og Rusland er desuden begge storeksportører af nogle af verdens mest basale fødevarer. Til sammen tegner de sig for omkring 29 pct. af den globale eksport af hvede, 19 pct. af verdens majsforsyninger og 80 pct. af verdens eksport af solsikkeolie. 

Men Rusland eksporterer også næringsstoffer til afgrøder samt naturgas, hvilket er afgørende for fremstilling af kvælstofbaseret gødning. Ifølge den norske gødningsproducent Yara International kommer 25 pct. af den europæiske forsyning fra Rusland.

Med andre ord har invasion af Ukraine bidraget til, at den globale fødevareforsyning i dén grad er truet. 

Fra ”nice to have” til ”need to have” 

Har vi overhovedet råd til at smide mad ud i disse nye tider? Absolut nej! Snart vil madspildsorganisationer som Stop Spild Af Mad måske blive arbejdsløse, og alle danskere vil spise maden op - rub og stub. Kampen mod Madspild 4.0 er i dén grad begyndt. 

Kampen mod Madspild 1.0 var hele opstarten i årene 2008 - 2013. Kampen mod Madspild 2.0 var fokus på økologi i årene 2014 - 2017. Kantiner og storkøkkener skulle mindske madspild for at få råd til økologi - og det gjorde de fremragende. 3.0 var fokus på klima i årene 2018 - 2019. #Klimastrejker, #Klimatosser, #Klimavalg og masser af klimaforskrækkede strejkende teenagere. 

Og nu er kampen mod Madspild 4.0 i fuld gang. Kampen er gået fra ”nice to have” til ”need to have”.

Når en børnefamilie skal bruge 30.000 kr. mere for at opretholde det samme forbrug som for et år siden, skal de spare på alt. En af de nemmeste ting at tage fat i er madspildet.

Tal fra Landbrug & Fødevarer estimerer, at en gennemsnitlig dansk familie med to voksne og to børn smider mad ud for 7.200 kr. om året. Flere og flere madfattige og udsatte borgere mangler mad. Det kan vi tydeligt se på Stop Spild Af Mads store portal til modtagelse og donation af overskudsmad, GratisMad.dk. Dens besøgstal er eksploderet: fra 90.000 gange i december til over 158.000 i dag. 

Også organisationer som vores navnebror, Stop Spild Lokalt, oplever en stigning på 25 pct. af borgere, som beder om madhjælp. Stop Spild Lokalt er i dag Danmarks største organisation mod madspild med fokus på uddeling af overskudsmad og har i 2021 reddet 10.821 tons overskudsmad til en værdi af 223 mio. kr.