af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad
bragt på Semiokolog.dk den 27. august 2011 -
http://www.semiokolog.dk/stop-madspild/
Madspild koster danskerne 16 milliarder kroner om året. Nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser at 300.000 danskere lever under OECD’s fattigdomsgrænse. Set i det lys, er det uartigt at supermarkederne smider 45.000 tons mad ud – især i en tid med finanskrise, hvor flere herberger er nødlidende pga. stramme økonomiske midler. Flere herberger skriger på hjælp og flere af dem drejer desværre nøglen om.
Selvom Danmarks årlige samlede 540.000 tons madspild ikke kan reddes af de ca. 5.000 hjemløse, ej heller kan detailhandelens 45.000 årlige madspild, er det stadig yderst vigtigt at sætte fokus på at hjælpe hjemløse, især i lyset at det store madspild, som finder sted hos detailhandlen.
Der er heldigvis flere, der handler: flere og flere godgørende initiativer er igangsat og flere nye frivillige organisationer er på vej, som har til formål at formidle gode overskudsfødevarer til fattige og hjemløse. Hele 4 nye organisationer er ved at starte op og Stop Spild Af Mad hilser alle nye initiativer velkommen. Lige inden sommerferien har Stop Spild Af Mad medvirket til at 14 tons mad, som intet fejlede og som var på vej mod destruktion, blev videreformidlet til tre store asylcentre hos Dansk Røde Kors på Sjælland og maden kom værdigt trængende tilgode. Det er en dråbe i havet, men det har alligevel gjort en forskel.
Udover bedre proces fra jord til butik, bedre samarbejde mellem avler og aftager, bedre planlægning i kæden fra jord til butik, bedre lagerstyring og bedre logistik, er der også andre konkrete løsninger på problemet:
Stop Spild Af Mad er i dialog med Last Minute Market – en italiensk organisation som beskæftiger sig med at formidle god overskudsmad fra supermarkeder til hjemløse. De har en uddannelsesmodel til detailhandelen, hvor man i supermarkeder uddanner en butiksansat i fødevarehygiejne og viden til at sortere den gode mad: for eks. hvis een tomat i kassen er dårlig, men resten fejler intet, tager den uddannede butiksansat resten af gode tomater ud og samler dem et sted, hvorefter en godgørende organisation henter den gode overskudsmad og kører til et herberg.
Butikken sparer en masse renovationsomkostninger og herberger får god og frisk overskudsmad til hjemløse. Last Minute Market har filialer i Brasilien, Argentina, Israel og med vores håb snart i Danmark. Hvis vel og mærke detailhandelen er med på idéen. Indtil videre har vi mødt larmende tavshed.
Efter jeg har talt om madspild i Europa-Parlamentet i Bruxelles sidste år, kan jeg konstatere at flere europæiske lande er meget længere fremme end Danmark. I Frankrig har de organisationen A.N.D.E.S. I England videregiver supermarkedskæder Sainsbury og Marks & Spencer overskudsfødevarer til hjælpeorganisationen FareShare. I Sverige har en lokal ICA butiksbestyrer lavet et køleskab i butikken, hvor alt den gode mad, som ikke kan sælges, anbringes og maden bliver derefter hentet af en medarbejder fra et herberg. Der er mange løsninger.
Vi ønsker derfor at se infrastrukturændring på dette område. Og ikke mindst detailhandelens forpligtende involvering.
lørdag den 27. august 2011
torsdag den 25. august 2011
DenOffentligeSektor.dk - Stop madspild i det sultende Afrika
af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad
bragt i DenOffentligeSektor.dk den 25. august 2011 -
http://www.denoffentligesektor.dk/blog/stop-madspild-i-det-sultende-afrika
Lad os kigge på de to modsætninger:
Danmark. Årlig madspild på 540.000 tons. Koster samfundet 16 milliarder kr om året.
Afrikas Horn. Den værste sultkatastrofe i 60 år. Over 12 millioner sulter.
Men hvad med dette:
Værdien af tabt korn under høsten i Afrika syd for Sahara er på omkring 20 milliarder kr. om året. Dette spildt mad kunne opfylde minimale årlige behov for fødevarer til mindst 48 millioner mennesker.
Hvabehar..? Sådan reagerede jeg, da jeg hørte tallet under FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO's kongres SAVE FOOD i Düsseldorf, som jeg talte på i foråret. Der er madspild i det sultende Afrika. Stort madspild. I udviklingslandene sker 40% af madspild i produktionsleddet: mangel på kapacitet til at behandle og opbevare friske landbrugsprodukter for at kunne imødekomme efterspørgslen. Mangel på at stoppe andreb fra skadedyrene. Friske produkter som frugt, grøntsager, kød og fisk direkte fra primærproduktionen eller efter fangsten bliver ødelagt i varmt klima på grund af manglende infrastruktur til transport, opbevaring, køling og markeder. I det østlige og sydlige Afrika alene, værdiansættes madspild til 1,6 milliarder dollar om året, eller omkring 13,5% af den samlede værdi af kornproduktionen.
I Afrika. Hvor folk dagligt dør af sult.
Mens i vestlige lande bliver der spildt i gennemsnittet 60-115 kilo mad ud per person om året, er det årlige madspild i udviklingslandene blot på 6-11 kilo per person. Det globale madspild udgør 1,3 milliarder ton om året og er nok til at brødføde 3 milliarder mennesker. Med andre ord, er der mad nok til alle i verden - men på grund af infrastrukturen, som åbenbart er ikke optimal, forekommer der sult i visse dele af verden, mens der er madspild og overflod i de andre. I 2008 var verdens samlede mængde af mad, som var givet til fødevarehjælp til fattige lande, på 6,3 millioner ton. Dette er mindre end en 10. del af den mængde mad, som britiske forbrugere alene smider ud hvert år. Tankevækkende.
Stop Spild Af Mad har forleden medvirket til at 14 tons mad, som intet feljede og som var på vej til destruktion, blev videreformidlet til tre Dansk Røde Kors asylcentre og endte i folks maver. Da jeg forleden talte med Generalsekretær i Dansk Røde Kors Anders Ladekarl om at kunne gennemføre en lignende aktion med overskudsmad til sultende Somalia, blev jeg klogere på at det ikke kan lade sig gøre: udgifter for flytransporten alene vil overstige omkostninger til maden, som ellers vil kunne skaffes fra et sted tættere på Somalia. Med andre ord, nej vi kan ikke sende vores madrester til Afrika.
Men vi kan begynde at hjælpe det sultende Afrika og ikke mindst sætte fokus på forbedring af deres infrastruktur af fødevareproduktion, så maden ender i folks maver i stedet for at rådne op på markene.
bragt i DenOffentligeSektor.dk den 25. august 2011 -
http://www.denoffentligesektor.dk/blog/stop-madspild-i-det-sultende-afrika
Lad os kigge på de to modsætninger:
Danmark. Årlig madspild på 540.000 tons. Koster samfundet 16 milliarder kr om året.
Afrikas Horn. Den værste sultkatastrofe i 60 år. Over 12 millioner sulter.
Men hvad med dette:
Værdien af tabt korn under høsten i Afrika syd for Sahara er på omkring 20 milliarder kr. om året. Dette spildt mad kunne opfylde minimale årlige behov for fødevarer til mindst 48 millioner mennesker.
Hvabehar..? Sådan reagerede jeg, da jeg hørte tallet under FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO's kongres SAVE FOOD i Düsseldorf, som jeg talte på i foråret. Der er madspild i det sultende Afrika. Stort madspild. I udviklingslandene sker 40% af madspild i produktionsleddet: mangel på kapacitet til at behandle og opbevare friske landbrugsprodukter for at kunne imødekomme efterspørgslen. Mangel på at stoppe andreb fra skadedyrene. Friske produkter som frugt, grøntsager, kød og fisk direkte fra primærproduktionen eller efter fangsten bliver ødelagt i varmt klima på grund af manglende infrastruktur til transport, opbevaring, køling og markeder. I det østlige og sydlige Afrika alene, værdiansættes madspild til 1,6 milliarder dollar om året, eller omkring 13,5% af den samlede værdi af kornproduktionen.
I Afrika. Hvor folk dagligt dør af sult.
Mens i vestlige lande bliver der spildt i gennemsnittet 60-115 kilo mad ud per person om året, er det årlige madspild i udviklingslandene blot på 6-11 kilo per person. Det globale madspild udgør 1,3 milliarder ton om året og er nok til at brødføde 3 milliarder mennesker. Med andre ord, er der mad nok til alle i verden - men på grund af infrastrukturen, som åbenbart er ikke optimal, forekommer der sult i visse dele af verden, mens der er madspild og overflod i de andre. I 2008 var verdens samlede mængde af mad, som var givet til fødevarehjælp til fattige lande, på 6,3 millioner ton. Dette er mindre end en 10. del af den mængde mad, som britiske forbrugere alene smider ud hvert år. Tankevækkende.
Stop Spild Af Mad har forleden medvirket til at 14 tons mad, som intet feljede og som var på vej til destruktion, blev videreformidlet til tre Dansk Røde Kors asylcentre og endte i folks maver. Da jeg forleden talte med Generalsekretær i Dansk Røde Kors Anders Ladekarl om at kunne gennemføre en lignende aktion med overskudsmad til sultende Somalia, blev jeg klogere på at det ikke kan lade sig gøre: udgifter for flytransporten alene vil overstige omkostninger til maden, som ellers vil kunne skaffes fra et sted tættere på Somalia. Med andre ord, nej vi kan ikke sende vores madrester til Afrika.
Men vi kan begynde at hjælpe det sultende Afrika og ikke mindst sætte fokus på forbedring af deres infrastruktur af fødevareproduktion, så maden ender i folks maver i stedet for at rådne op på markene.
tirsdag den 16. august 2011
Altinget.dk | Fødevarer - 540.000 tons madspild kan ikke reddes af 5.000 hjemløse
af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad
bragt i Altinget.dk | Fødevarer den 15. august 2011 -
http://www.altinget.dk/foedevarer/artikel/540000-tons-madspild-kan-ikke-reddes-af-5000-hjemloese
Lige inden sommerferien har Stop Spild Af Mad medvirket til at 14 tons mad, som intet fejlede og som var på vej mod destruktion, blev videreformidlet til tre store asylcentre hos Dansk Røde Kors på Sjælland og maden kom værdigt trængende tilgode. Men kan Danmarks ca. 5.000 hjemløse aftage de ca. 45.000 tons mad, som årligt bliver genereret hos detailhandlen? Langtfra.
Hvordan redder vi 540.000 tons mad?
De 14 tons mad - 26 paller med 38.842 dåser røde kidneybønner og gourmetmajs - blev i samarbejde med Bonduelle, Rema 1000, Stop Spild Af Mad og Det Glade MadBud reddet fra destruktion og videreformidlet til værdigt trængende i de tre store Dansk Røde Kors asylcentre på Sjælland, som havde forsikret os at al maden vil blive brugt og spist og derudover fordelt internt til de andre asylcentre. Stor ros til fødevarevirksomheden Bonduelle for nytænkning og ros til Rema 1000 for lån af transportmuskler til redningen af de 14 tons mad. Bare der var flere virksomheder, der tænkte i samme baner og donerede god overskudsmad til dem, der virkeligt havde behov for det, i stedet for at smide maden ud. Heldigvis er der nogle, der tænker i dén retning og allerede donerer overskudsmad til hjemløse. Og efter aktionen med redning af de 14 tons mad, blev forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad kontaktet af flere aktører, som gerne vil både donere og aftage overskudsmad. Denne udvikling er utrolig positiv, men er stadig en dråbe i havet, hvis vi skal redde de ca. 540.000 tons mad, som ifølge Fødevareministeriet hvert år ender som madspild i Danmark.
Vigtigheden af at hjælpe de hjemløse og socialt udsatte med donationer af overskudsfødevarer kan ikke understreges nok. Og Stop Spild Af Mad kaster sig gerne ud i lignende mad-redningsaktioner, ligeså snart muligheden byder sig igen. Vi hyler også alle de andre gode frivillige initiativer, som hjælper socialt udsatte med god overskudsmad. Men hverken deres eller vores indsats kan bestemt ikke ses som løsningen, og slet ikke som nok. De ca. 5.000 hjemløse i Danmark kan ikke aftage alle de årlige ca. 45.000 tons mad, som for det meste ender som madspild hos detailhandlen.
Derfor bør man kigge på løsninger til mindskning af madspild ikke kun med ”hjemløse-briller” med også med de andre briller – som bl.a. kan være bedre proces fra jord til butik, bedre samarbejde mellem avler og aftager, bedre planlægning i kæden fra jord til butik, bedre lagerstyring, bedre logistik, forbedring af fødevareemballage, mulig salg af maden efter udløb af ”mindst holdbar til” datoen, indførelse af mulighed for styk-rabatter samt indførelse af køb-per-vægt på frugt og grønt.
Der er brug for udvidelse af fokus
Medierne har desværre en tendens til at udpege ”skurke” – og det er en anelse trist at være vidne til, at detailhandlen gang på gang står for skud. Ikke fordi detailhandlen er på nogen måder fredet eller hellige, men ved at sætte fokusset kun på detailhandlen (hvilket unægteligt giver gode billeder på TV, affaldscontainere fyldt med god spiselig mad, skraldere, osv) fjerner man fokusset fra de andre medskyldige, ikke mindst fra os selv – forbrugere. Men det er jo altid lettere for os forbrugere at pege fingre ad en ”ond” supermarked og føle os hellige, mens vi glemmer at vi forbrugere genererer madspild for 16 milliarder kroner om året.
Derfor opfordrer jeg hermed politikere og ikke mindst journalister til at udvide fokusset, når det gælder madspild. Ikke altid kun fokusere på detailhandlen som den eneste skurk og hjemløse som den eneste løsning på madspild. Danmarks årlige samlede 540.000 tons madspild kan ikke reddes af de ca. 5.000 hjemløse. Der er mange andre aktører, udover detailhandlen, som også er skyldige i madspild - både fødevareproducenter, det offentlige og det private sektor, restauranter, kantiner og storkøkkener, fødevareemballageproducenter og ikke mindst os, forbrugere. Og der er mange løsninger på madspild, som bl.a. kan findes i Idékataloget i forbindelse med Miljøminister Karen Ellemanns Charter om Mindre Madspild, som 19 store organisationer, deriblandt vores organisation, har udviklet og medunderskrevet på.
Mindskning af madspild skal ikke kunne bruges som undskyldning til at få seertal, til politiske prøveballoner, til CSR-glorier eller andre intentioner. En seriøs og vedvarende forebyggelse af madspild handler om udvidelse af fokusset og adressering af alle medskyldige – og ikke mindst, reel handling.
bragt i Altinget.dk | Fødevarer den 15. august 2011 -
http://www.altinget.dk/foedevarer/artikel/540000-tons-madspild-kan-ikke-reddes-af-5000-hjemloese
Lige inden sommerferien har Stop Spild Af Mad medvirket til at 14 tons mad, som intet fejlede og som var på vej mod destruktion, blev videreformidlet til tre store asylcentre hos Dansk Røde Kors på Sjælland og maden kom værdigt trængende tilgode. Men kan Danmarks ca. 5.000 hjemløse aftage de ca. 45.000 tons mad, som årligt bliver genereret hos detailhandlen? Langtfra.
Hvordan redder vi 540.000 tons mad?
De 14 tons mad - 26 paller med 38.842 dåser røde kidneybønner og gourmetmajs - blev i samarbejde med Bonduelle, Rema 1000, Stop Spild Af Mad og Det Glade MadBud reddet fra destruktion og videreformidlet til værdigt trængende i de tre store Dansk Røde Kors asylcentre på Sjælland, som havde forsikret os at al maden vil blive brugt og spist og derudover fordelt internt til de andre asylcentre. Stor ros til fødevarevirksomheden Bonduelle for nytænkning og ros til Rema 1000 for lån af transportmuskler til redningen af de 14 tons mad. Bare der var flere virksomheder, der tænkte i samme baner og donerede god overskudsmad til dem, der virkeligt havde behov for det, i stedet for at smide maden ud. Heldigvis er der nogle, der tænker i dén retning og allerede donerer overskudsmad til hjemløse. Og efter aktionen med redning af de 14 tons mad, blev forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad kontaktet af flere aktører, som gerne vil både donere og aftage overskudsmad. Denne udvikling er utrolig positiv, men er stadig en dråbe i havet, hvis vi skal redde de ca. 540.000 tons mad, som ifølge Fødevareministeriet hvert år ender som madspild i Danmark.
Vigtigheden af at hjælpe de hjemløse og socialt udsatte med donationer af overskudsfødevarer kan ikke understreges nok. Og Stop Spild Af Mad kaster sig gerne ud i lignende mad-redningsaktioner, ligeså snart muligheden byder sig igen. Vi hyler også alle de andre gode frivillige initiativer, som hjælper socialt udsatte med god overskudsmad. Men hverken deres eller vores indsats kan bestemt ikke ses som løsningen, og slet ikke som nok. De ca. 5.000 hjemløse i Danmark kan ikke aftage alle de årlige ca. 45.000 tons mad, som for det meste ender som madspild hos detailhandlen.
Derfor bør man kigge på løsninger til mindskning af madspild ikke kun med ”hjemløse-briller” med også med de andre briller – som bl.a. kan være bedre proces fra jord til butik, bedre samarbejde mellem avler og aftager, bedre planlægning i kæden fra jord til butik, bedre lagerstyring, bedre logistik, forbedring af fødevareemballage, mulig salg af maden efter udløb af ”mindst holdbar til” datoen, indførelse af mulighed for styk-rabatter samt indførelse af køb-per-vægt på frugt og grønt.
Der er brug for udvidelse af fokus
Medierne har desværre en tendens til at udpege ”skurke” – og det er en anelse trist at være vidne til, at detailhandlen gang på gang står for skud. Ikke fordi detailhandlen er på nogen måder fredet eller hellige, men ved at sætte fokusset kun på detailhandlen (hvilket unægteligt giver gode billeder på TV, affaldscontainere fyldt med god spiselig mad, skraldere, osv) fjerner man fokusset fra de andre medskyldige, ikke mindst fra os selv – forbrugere. Men det er jo altid lettere for os forbrugere at pege fingre ad en ”ond” supermarked og føle os hellige, mens vi glemmer at vi forbrugere genererer madspild for 16 milliarder kroner om året.
Derfor opfordrer jeg hermed politikere og ikke mindst journalister til at udvide fokusset, når det gælder madspild. Ikke altid kun fokusere på detailhandlen som den eneste skurk og hjemløse som den eneste løsning på madspild. Danmarks årlige samlede 540.000 tons madspild kan ikke reddes af de ca. 5.000 hjemløse. Der er mange andre aktører, udover detailhandlen, som også er skyldige i madspild - både fødevareproducenter, det offentlige og det private sektor, restauranter, kantiner og storkøkkener, fødevareemballageproducenter og ikke mindst os, forbrugere. Og der er mange løsninger på madspild, som bl.a. kan findes i Idékataloget i forbindelse med Miljøminister Karen Ellemanns Charter om Mindre Madspild, som 19 store organisationer, deriblandt vores organisation, har udviklet og medunderskrevet på.
Mindskning af madspild skal ikke kunne bruges som undskyldning til at få seertal, til politiske prøveballoner, til CSR-glorier eller andre intentioner. En seriøs og vedvarende forebyggelse af madspild handler om udvidelse af fokusset og adressering af alle medskyldige – og ikke mindst, reel handling.
Abonner på:
Opslag (Atom)